Astronomer finder aktiv stjerneby 12,6 milliarder lysår væk
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Astronomer finder aktiv stjerneby 12,6 milliarder lysår væk

12,6 milliarder lysår borte befinder der sig en stjerneby under opbygning. Og ikke alene er galaksehoben Cosmos-Aztec3 den fjerneste, som astronomerne har opdaget, den indeholder også en masse 400 mia. gange større end Solens og er ekstremt aktiv.

Den store aktivitet stammer blandt andet fra en kvasar, som udsender store mængder radiobølger, samt fra en stor mængde kølig gas. Der dannes omkring 4.000 nye stjerne hver år i galaksehoben.

Cosmos-Aztec3 befinder sig cirka 12,6 milliarder lysår fra Jorden. Det vil sige, at vi ser den, som den så ud for 12,6 milliarder år siden. Lyset, som vi ser i dag, forlod galaksehoben blot 1,1 milliard år efter universets fødsel ved Big Bang.

Medlemmer af den enorme og fjerne galaksehob Cosmos-Aztec3 er markeret med cirkler, mens mange af de andre galakser befinder sig tættere på eller længere borte. De to lyseste pletter er stjerner. (Foto: Subaru/NASA/JPL-Caltech) Illustration: Subaru/NASA/JPL-Caltech

De hidtil tidligste galaksehobe har ellers været milliarder af år yngre. Galaksehoben ser ud til at være et sted mellem ti og hundrede millioner år gammel.

Galaksehobe er kæmpe forekomster af universets store stjernesystemer, galakserne. De vokser som byer og opsluger omkringliggende galakser.

Normalt vokser galaksehobe over milliarder af år, hvor de opsluger og tiltrækker mange galakser og store mængder gas, hvorved der dannes disse enorme strukturer i rummet.

Galaksehobe er indhyllet i en tynd og meget varm gas, som udsender energirig røntgenstråling. Dannelsen af de tidligste galaksehobe har været omgivet af mange spekulationer, da man ikke tidligere har fundet en af disse.

Mindst fire andre galaksehobe i området

Billederne af Cosmos-Aztec3 blev taget under en kosmisk kortlægning, hvor flere jordbaserede teleskoper blev rettet mod samme område af himlen sammen med Nasas Spitzer-, Chandra- og Hubble-rumteleskoper. De bedste billeder blev optaget med Subaru-teleskopet på Hawaii.

Tilhørende røntgenobservationer har vist, at galaksehoben indeholder et sort hul med en masse på 30 millioner gange Solens masse.

De nye resultater blev præsenteret af astronom Peter Capak fra Californiens Teknologiske Institut ved den amerikanske astronomiske forenings møde. Samtidig er resultaterne blev offentliggjort i tidsskriftet Nature.

Peter Capak og hans kolleger er dog ikke færdig med at analysere dataene fra de mange observationer af Cosmos-Aztec3. Ud fra deres teoretiske modeller anslår astronomerne, at der i deres data findes mindst fire andre fjerne galaksehobe i det undersøgte områder. Så måske har Cosmos-Aztec3 ikke rekorden som den fjerneste galaksehob ret længe.

Dokumentation

Pressemeddelelse fra Nasa

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten