Astrofysikere modtager nobelpris for ny viden om universet

Årets nobelpris i fysik går til Saul Perlmutter fra University of California, Berkeley, samt Adam Riess fra Johns Hopkins University i Baltimore, USA, og Brian Schmidt fra Australian National University.

De modtager prisen for deres opdagelse af, at universets udvidelse er accelererende, ud fra målinger af meget fjerne supernovaer.

Dette blev opdaget i 1998 af to af hinanden uafhængige forskningsgrupper.

Det betragtes af hovedparten af astrofysikere og kosmologer som et bevis på eksistensen af en mystisk mørk energi eller kosmologisk konstant - for at blive i Albert Einsteins ordbrug.

Ingeniøren udpegede i sidste uge denne opdagelse som det bedste bud på en vinder af årets nobelpris i fysik.

Ingeniøren følger op på historien i løbet af dagen

Emner : Fysik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Kære Bernhardt

Selv en Einstein-modstander som du må vel acceptere observationer, og Nobelprisen er tildelt for observationerne ikke for fortolkningen af disse i form af mørk energi - selv om det er den forklaring de fleste fysikere hælder til.

Mvh Jens

  • 0
  • 0

Jeg accepterer skam observationer Jens, men ikke altid tolkningen af dem : at universets udvidelse accelererer... (det udvider sig slet ikke !)

Rødforskydningen skyldes IKKE en hastighed, men matematisk beviselig gravitationen... selv Newton kan vise det, men det varer længe inden jeg kan overbevise nogen... til gengæld bliver det meget meget pinligt for hele den etablerede fysik den dag det indses. Vent og se, jeg vil nok ikke leve på det tidspunkt... men ved hvad jeg snakker om !! Nattehimlen er mørk på grund af den gravitationelle rødforskydning... ikke på grund af at universet er endeligt !

  • 0
  • 0

Læste her for nyligt at forskerne har bevist einsteins gravitionelle rødforskydning i andre systemer end her. Vil det ikke sige at man ikke kan bruge rødforskydningen som bevis for accellerende udvidelse af universet?

Mener artiklen findes på Videnskab.dk

  • 0
  • 0

Ellers skulle forskel i rødforskydning mellem store og små galaksehobe være så stor, at den overskygger forskellen mellem observeret rødforskydning og den rødforskydning der forventes ved konstant udvidelse.

  • 0
  • 0

Det ene behøver ikke nødvendigvis udelukke det andet. Mig bekendt er den gravitionelle rødforskydning begrænset i forhold til den hastighedsbestemte.

Desuden mener jeg der mangler en forklaring på hvorfor nogle galakser er så voldsomt rødforskudte i forhold til andre, uden en tilsvarende større masse.

  • 0
  • 0

...bestemmes ved Hubble's lov, men for at kunne bruge denne lov skal den gennemsnitlige tæthed af universet kendes. Kikker man fx 1.000.000 lysår ud, så befinder der sig en del masse indenfor denne radius, det er denne masse m der påvirker lyset på sin vej. I denne afstand Rx synes et sekund at være :

t = t0/(1-Gom/(RxC^2))^0.5

Og i tilstrækkelig stor afstand synes en supernova vare længere tid end "normal" og det er hvad man har observeret...

Når (Go*m/Rm)^0,5 går mod lysets hastighed, går lysets frekvens mod nul og en supernovas varighed mod uendeligt.

Dette link http://www.skyandtelescope.com/community/s... fortæller om en mystisk supernova, grunden til at spektret ikke kunne tolkes kan kun være den, at man har set en del af et gamma eller røntgenstråle spektrum der var rød-forskudt til det synlige område. Det totale forsvinden af fænomenet bekræfter dette yderligere.

  • 0
  • 0

...bestemmes ved Hubble's lov, men for at kunne bruge denne lov skal den gennemsnitlige tæthed af universet kendes. Kikker man fx 1.000.000 lysår ud, så befinder der sig en del masse indenfor denne radius, det er denne masse m der påvirker lyset på sin vej. I denne afstand Rx synes et sekund at være :

t = t0/(1-Gom/(RxC^2))^0.5

Og i tilstrækkelig stor afstand synes en supernova vare længere tid end "normal" og det er hvad man har observeret...

Når (Go*m/Rm)^0,5 går mod lysets hastighed, går lysets frekvens mod nul og en supernovas varighed mod uendeligt.

Dette link

http://www.skyandtelescope.com/community/s...

fortæller om en mystisk supernova, grunden til at spektret ikke kunne tolkes kan kun være den, at man har set en del af et gamma eller røntgenstråle spektrum der var rød-forskudt til det synlige område. Det totale forsvinden af fænomenet bekræfter dette yderligere.

Ok, lad os antage du har ret. Alting i universet står stille (hvilket er lidt svært at tro på, når man blot kigger på den 'nærmeste' astronomiske omegn!) og rødforskydningen er udelukkende gravitionelt betinget.

Eller alternativt, noget bevæger sig trods alt. Mit spørgsmål er så, hvordan beregner du hvilken del af rødforskydningen som skyldes hastighed og hvilken som er gravitionelt betinget?

Eller skulle det forstås på den måde, at den hastighedsbestemte rødforskydning ikke eksisterer. Det er en illusion?

Under dette scenario bedes du enten: 1) Modbevise doppler effekten 2) Modbevise at lys besidder bølgeegenskaber.

  • 0
  • 0

Ok, lad os antage du har ret. Alting i universet står stille (hvilket er lidt svært at tro på, når man blot kigger på den 'nærmeste' astronomiske omegn!) og rødforskydningen er udelukkende gravitionelt betinget.

Der vil altid være tale om en blanding af dopplereffektens rødforskydning og gravitationel rødforskydning... men desto længere du skuer ud i universet desto mere er det gravitationens rødforskydning...

Eller alternativt, noget bevæger sig trods alt. Mit spørgsmål er så, hvordan beregner du hvilken del af rødforskydningen som skyldes hastighed og hvilken som er gravitionelt betinget?

Det vil man aldrig kunne gøre, med mindre man har tid nok til at SE og måle at en galakse ændrer sin position i forhold til andre galakser...

Eller skulle det forstås på den måde, at den hastighedsbestemte rødforskydning ikke eksisterer. Det er en illusion?

...hvor læser du dette i mit indlæg ?

Under dette scenario bedes du enten: 1) Modbevise doppler effekten 2) Modbevise at lys besidder bølgeegenskaber.

Jeg er hverken parat til eller kan modbevise disse 2 punkter !! Men...

Det er i mine øjne direkte uintelligent at tale om et (endda accelererende) ekspanderende univers...

  • 0
  • 0

Nu er jeg ikke professor i fysik eller har en højere uddannelse, men hr. B. Husen fremkommer dog med nogle bemærkninger, som på samme tid er dybt interessante og enormt provokerende.

Men: Mht. at nattehimlen skulle være mørk, kun kan forklares ved at Universet er endeligt eller ved din teori, så er det for det første en stor påstand og for det andet ikke sandt. Nattehimlens mørke kan ligesåvel skyldes, at lyset ikke "er nået frem" endnu. Da Universet har en vis alder - ifølge inflationsteorien som trods besværligheder stadig er den dominerende - har lyset kun haft et vis tidsrum til at nå frem fra de enorme afstande (evt. uendelige) Universet dækker over, og da lyset som bekendt har en endelig hastighed er dette en meget plausibel forklaring.

Du kommer jo også ind på begrebet uendelighed: det står lidt uklart for mig, om du mener, at Universet er uendeligt eller endeligt... hvis du mener, at noget, der engang har været en såkaldt singularitet ikke kan være uendeligt, så er det jo forkert. En geometrisk figur kan godt have en udformning således, at den er uendelig i den forstand, at du ikke kan komme hen til dens kant. Jeg kunne også godt tænke mig at vide på hvilket grundlag, du diskuterer disse ting, jeg har ved et tidligere indlæg set dig kraftigt forklejne Einsteins relativitetsteori, og hvilken autoritet har du til det. Det lyder for mig som om, du har en adgang til en eller anden indsigt andre mennesker ikke har, men hvorfor i alverden sidder du så på et mildt sagt ligegyldigt debatforum i denne henseende og diskuterer disse ting i stedet for at prøve og bevise dine påstande.

  • 0
  • 0

Hermed et lille indlæg på engelsk om tanker over, hvad der kan være årsagen til et 'accelereret' Univers.

The Accelerating Universe caused by a Decreasing Cosmic Gravity?

The discovery of the accelerating Universe could be an indication of a cosmic decreasing gravity. Observations of supernovae, belonging to distant galaxies, show that they are situated at distances that are greater than what would be expected according to current cosmological models. This must mean that the galaxies in question have moved faster than expected. The analysis of the observations shows that the rate of expansion of the Universe appears to vary with position. More distant objects are receding from us faster than nearby ones. That is, the expansion of the Universe was faster at earlier times than it is now in our epoch.

To save the traditional cosmological models the scientists try to introduce different solutions, supported by new and old effects, such as 'dark energy', ‘dark-matter’ and the re-introduction of the 'cosmological constant' in Einstein's general field equations, etc.

But, maybe the accelerated expansion of the Universe is an indication of a cosmic decrease of Newton's gravitational 'constant'.

-- Decrease of Cosmic Gravity and decrease of the Hubble parameter -- In my treatise "Quantum Cosmology with Decreasing Gravity" I assume that Newton's gravitational 'constant' G is a variable decreasing quantity.

You can study more in my treatise at the link: http://louis.rostra.dk

The decrease of G with respect to the age T of the Universe is (in the continuous approximation) given by the equation:

(1) (1/G)(dG/dT) = - (1/3)(1/T)

(dG/dT is the time derivative of G)

In equation (1) the variable T is the actual age of the Universe. We note that G does not decrease linearly with the age of the Universe. The relative decrease of G had been faster when the Universe was younger. When the Universe came into being, during the first cosmic quantum time intervals, G decreased extremely fast, corresponding to what in the standard cosmological theory is called an 'inflation phase'. In our epoch G decreases very slowly, so slow that it has not hitherto been possible to measure directly. If we could measure the relative decrease of G with very high precision then the age of the Universe can be calculated from equation (1). Due to a decrease of the cosmic gravitational forces, the distance between two gravitating mass systems – for example two galaxies will increase as the Universe ages.

As the relative decrease of Newton's gravitational 'constant' is not a linearly function of time, this is also not the case for the increase in distance between two gravitational attracting systems.

We can assume that the variable Hubble parameter H has connection to the decreasing gravitational ‘constant' G according to the relation:

(2) H = - (1/G)(dG/dT) = (1/3) (1/T)

The radial velocity v of an object is then given by a modified Hubble-relation:

(3) v = - (1/G)* (dG/dT)D = (1/3)(1/T)*D

In equation (3) D is the distance to the object from an observer. According to equation (3) v depends on both the distance D to the object and the actual age T of the Universe when the light was emitted. From equation (3) we see that when T was smaller then v was higher. Therefore objects in the younger Universe had moved a greater distance than calculated from the ordinary Hubble-relation.

The light from a supernova in distant galaxies will therefore be observed as fainter because it is more distant away than calculated from the ordinary Hubble-relation.

As our knowledge of the physical objects in the Universe is mainly obtained by analysis of the light emitted by the objects, it is also necessary to take into account the gravitational conditions when the light was emitted. For instance the gravitational shift of wavelength depends on the strength of the gravitational field in the position from which the light is emitted. Also other physical effects depend on the actual value of G.

Hilsen fra Louis Nielsen

  • 0
  • 0

Men: Mht. at nattehimlen skulle være mørk, kun kan forklares ved at Universet er endeligt eller ved din teori, så er det for det første en stor påstand og for det andet ikke sandt. Nattehimlens mørke kan ligesåvel skyldes, at lyset ikke "er nået frem" endnu. Da Universet har en vis alder - ifølge inflationsteorien som trods besværligheder stadig er den dominerende - har lyset kun haft et vis tidsrum til at nå frem fra de enorme afstande (evt. uendelige) Universet dækker over, og da lyset som bekendt har en endelig hastighed er dette en meget plausibel forklaring.

Det er meget muligt at inflationsteorien er dominerende og det er hvad der bekymrer mig allermest, at påstå at der bliver mere af ingenting er sådan ca. det dummeste man kan gøre, fordi hvad er 0 multipliceret med 10 eller en uendelighed ? Der eksisterer ingen kræfter der er istand til at blæse et vakuum (rummet) op så det bliver større, intetheden kan kun være uendeligt, fordi hvis den er begrænset, er der "noget" der udgør grænsen og hvad er dette "noget" så, en matematisk spidsfindighed ? Når jeg siger til dig at min morgenmad lige er poppet ud af det bare intet, siger du med det samme at jeg er fuld af løgn... men når en astronomisk stand up komiker fortæller dig at et helt univers er poppet ud af det bare ingenting så klapper du og skænker nobelpriser for dette abracadabra-nummer... hvem er nu provokerende mig eller dig ? Ikke nok med det vil du sikkert lægge mærke til at min kommentar vil blive kald for værende yderst useriøst, fordi jeg afviser den ubesmittede undfangelse.

Og hvad der er meget vigtig: det er ikke min teori, men min observation !!

...men hvorfor i alverden sidder du så på et mildt sagt ligegyldigt debatforum i denne henseende og diskuterer disse ting i stedet for at prøve og bevise dine påstande.

Ser du, for at være "værdigt" at diskutere disse emner vil jeg jo blive nødt til mindst at frembringe en Phd afhandling om det jeg uden at betænke mig forkaster som ren vrøvl, idet min universitets uddannelse alene ikke anses for at være nok... så hvad tror du jeg tænker om det ? Jeg har det absolutte bevis for mine påstande, ellers ville jeg ikke lukke dem ud, men at få en af det afgørende "excellencer" til at studere mine ting er under deres stand up komiske værdighed !! Det er således lettere at acceptere at menneskets opgave er at konstruere en vakuum bombe (???), fordi dette blev besluttet af tidsmaskine-guderne som vores opgave... (bøh mand)

Som du kan se af det sidste så er stand up komikere bleven overhalet af stand up high energy physicians... Derudover er hele problemstillingen så simple at løse at det er til at græde over, men siden Einstein skues i fuldstændig andre retninger... the prophet has spoken ! Amen.

  • 0
  • 0

Indledningsvis vil jeg nævne, at det ikke er Stine, der skriver, men Stig, der låner hendes konto for en kort bemærkning.

Her er en udfordring: 1) Påstanden om den 'konstante' c har basis i: http://en.wikipedia.org/wiki/Michelson%E2%...

2) Vi har (og bruger) Ring laser gyro's, og ved Googling er det ovenikøbet kendt på ing.dk: http://ing.dk/debat/16678

Læg mærke til at Ring laser gyro er et fast system i hvile med sig selv, men alligevel måler man en forskydning.

Det virker i praksis, men hvordan forklares det i relativitetsteorien, da ingen af de implicerede parter (laser/spejle) bevæger sig i forhold til hinanden.

GPS systemet virker også, man hvis ihukommer at satelitter bevæger sig i forhold til hinanden, og dermed burde opleve en indbyrdes time dilation, ville det ikke virke hvis en sådan time dilation skulle eksistere.

MVH Stig -som ikke har til hensigt at låne Stines konto igen.

  • 0
  • 0

... er løbet helt af sporet, og jeg må give fortabt.

Jeg besidder desværre ikke de nødvendige matematiske eller fysiske kundskaber til at bevise mine argumenter, for ikke at sige modbevise de mange andre 'spændende' teorier der er bragt frem her.

Dog mener jeg ikke Einsteins relativitetsteorier på noget tidspunkt er blevet modbevist. De er blevet udfordret mange gange, men har bestået hver gang. Ligger nogen inde med andre oplysninger, vil jeg meget gerne se disse.

  • 0
  • 0

Denne tråd... er løbet helt af sporet, og jeg må give fortabt.

Hvordan kan du tillade dig at kalde tråden "løbet af spor", når du selv siger du ikke besidder de nødvendige kundskaber for at bevise dine argumenter og må give fortabt. Du støtter dig altså til din tro... fint. Så ved vi andre det !!

Dog mener jeg ikke Einsteins relativitetsteorier på noget tidspunkt er blevet modbevist. De er blevet udfordret mange gange, men har bestået hver gang. Ligger nogen inde med andre oplysninger, vil jeg meget gerne se disse.

Det er da fint du udtaler din mening, men det gør andre også og nogen af dem har måske en bedre forståelse for tingene end dig...samt bedre og mere logisk underbyggede argumenter ! Du er det levende bevis på hvor umuligt det er at argumentere for Einsteins fejl, idet troen er stærkere end fornuften, samt viljen til at lytte og tænke... Når nogle hoveder først er mejslet i marmor er det umuligt at modsige deres udtalelser. Således er vor fysik samt filosofi stadig kontrolleret af forlængst afdøde gamle mænd, der betragtes som videnskabens grundlæggere... vore helte, som effektiv forhindrer andre og absolut bedre tanker i at vinde fodfæste. Jeg græmmes og krummer tæerne...

Det kunne måske aldrig falde dig ind at disse herrer kun delvis havde ret og at en del af deres påstande trænger til en revision. Lige som den flade jord blev tilbagevist, bliver det krumme rum en dag tilbagevist, jeg ved det, fordi jeg har gjort det ( ...og jeg ved også hvad jeg nu må lægge øre til !). Dette forum er total overflødig hvis det kun drejer sig om at sende wikipedia links til hinanden... Jeg tror vi alle kan Google...

Så vær venligt og lad diskussionen går sin vej ! Det kunne være du blev klogere af den. Håber at Holgers tidsmaskine guder er dig venlig stemt...

venligt også... Bernhardt

  • 0
  • 0

Kære Bernhardt

Jeg har ikke myndighed til at tilbagevise de ting, du skriver. Jeg vil ikke vove at sige, at det, du skriver, er absolut forkert, men der er detaljer i det, du skriver, som skæmmer billedet. Du skriver f.eks:

"Det er meget muligt at inflationsteorien er dominerende og det er hvad der bekymrer mig allermest, at påstå at der bliver mere af ingenting er sådan ca. det dummeste man kan gøre, fordi hvad er 0 multipliceret med 10 eller en uendelighed ?"

Jeg hævder ikke, at inflationsteorien betyder, at der bliver mere af intet. Ifølge inflationsteorien kommer der ikke mere stof og heller ikke mere intethed. Derimod bliver alle afstande gjort større ved inflationen af Universet, ligesom to prikker på en ballon som pustes op. Tidligere skrev du, at "intet" eller vakuum består af ingenting overhovedet. Dette er en almindelig misforståelse. Vakuum er fraværet af stof, men der er stadig masser af tilstedeværende elektromagnetisk stråling. Rent faktisk er energien uendelig høj for denne elektromagnetiske stråling. Casimireffekten, som er en PÅVIST effekt, sandsynliggør dette i høj grad. Når to metalplader bringes tæt på hinanden, er tætheden af elektromagnetiske bølger imellem dem mindre end udenfor metalpladerne. Det sjove er, at begge værdier er uendelige men forskellige med en endelig værdi. Dette er jo mystisk, men jeg har tiltro til, at det skyldes, at jeg ikke ved nok om det til at forstå det fuldt ud. Hvis Universet udvider sig som beskrevet i inflationsteorien, bliver der ikke mere intethed, der bliver blot en lavere energitæthed, men denne er jo uendelig stor, og det kan åbenbart godt lade sig gøre at have en uendelighed, der er forskellig fra en anden uendelighed med en endelig værdi.

Du skriver også, at E=mc^2 kan udledes direkte fra Newtons teorier. Dette passer simpelthen ikke. Udtrykket E=mc^2 er jo hvileenergien for noget stof. Det har intet at gøre med dets hastighed som dit V0 har. E=mc^2 er altså et udtryk for den energi, der er bundet i form af stof, hvilket anvendes - med stor succes - til beskrivelsen af "udryddelsen" af masse ved radioaktivitet. Sammenhængen viser altså, at masse og energi er to sider af samme sag, og derfor giver energitæthed også en gravitationel påvirkning.

Til slut vil jeg blot skrive, at inflationsteorien har sine vanskeligheder, som måske vil vise sig uoverstigelige, så det er jo ikke sådan, at fysikere partout nægter at tale om at ændre/skrotte eksisterende fysiske teorier, men det er jo lidt dumt at gøre, inden man har et bud på en ny teori, der kan gøre det bedre.

  • 0
  • 0

[quote]Denne tråd... er løbet helt af sporet, og jeg må give fortabt.

Hvordan kan du tillade dig at kalde tråden "løbet af spor", når du selv siger du ikke besidder de nødvendige kundskaber for at bevise dine argumenter og må give fortabt. Du støtter dig altså til din tro... fint. Så ved vi andre det !! [/quote] Ok, efter den svada bliver jeg vist nød til at vende tilbage til tråden. Enten har jeg formuleret mig uklart, eller også har du overfortolket mit budskab. Jeg har aldrig sagt mine overbevisninger er baseret på tro. Hvor læser du det i mit indlæg? Jeg indikerer blot, at jeg ikke er matematiker eller fysiker, og derfor ikke kan føre den nødvendige bevisbyrde. Det betyder imidlertid ikke jeg ikke kan forholde mig kritisk til forskellige opsatte teorier.

Kan du bevise alle dine egne teorier?

Jeg er hverken parat til eller kan modbevise disse 2 punkter !! Men...

Det er i mine øjne direkte uintelligent at tale om et (endda accelererende) ekspanderende univers...

Og hvorfor er det så det? Fordi det går imod din tro? I mine øjne kommer det i hvert fald til at fremstå sådan. Du tillader dig også at mene noget er mere rigtigt end andet uden at være i stand til at bevise det.

[quote] Dog mener jeg ikke Einsteins relativitetsteorier på noget tidspunkt er blevet modbevist. De er blevet udfordret mange gange, men har bestået hver gang.

Ligger nogen inde med andre oplysninger, vil jeg meget gerne se disse.

Det er da fint du udtaler din mening, men det gør andre også og nogen af dem har måske en bedre forståelse for tingene end dig...samt bedre og mere logisk underbyggede argumenter ! Du er det levende bevis på hvor umuligt det er at argumentere for Einsteins fejl, idet troen er stærkere end fornuften, samt viljen til at lytte og tænke... Når nogle hoveder først er mejslet i marmor er det umuligt at modsige deres udtalelser. Således er vor fysik samt filosofi stadig kontrolleret af forlængst afdøde gamle mænd, der betragtes som videnskabens grundlæggere... vore helte, som effektiv forhindrer andre og absolut bedre tanker i at vinde fodfæste. Jeg græmmes og krummer tæerne... [/quote]

Jamen vis mig nu Einsteins fejl, så kan vi begynde at diskutere dem! At hans teorier virker ulogiske eller var det ufornuftige kan jeg ikke bruge til noget. Det eneste jeg har set er indtil flere beviser for at relativitetsteorien rent faktisk holder. Kan du vise det modsatte vil det som sagt have interesse. For tro det eller ej, jeg forsøger faktisk at blive klogere :-)

Det kunne måske aldrig falde dig ind at disse herrer kun delvis havde ret og at en del af deres påstande trænger til en revision. Lige som den flade jord blev tilbagevist, bliver det krumme rum en dag tilbagevist, jeg ved det, fordi jeg har gjort det ( ...og jeg ved også hvad jeg nu må lægge øre til !).

Jamen det kan da sagtens ske disse herrer kun havde delvist ret, og at teorierne trænger til en opdatering. Mig bekendt mangler der fortsat en teori til at forene tyngdekraft med kernekræfterne. Det kunne i øvrigt være spændende at se din tilbagevisning af det krumme rum, selv om jeg ikke er sikker på jeg vil forstå det.

  • 0
  • 0

Du skriver også, at E=mc^2 kan udledes direkte fra Newtons teorier. Dette passer simpelthen ikke.

Nå det gør det ikke... hvorfor tror du jeg siger det ?! Og at du IKKE kan se det er absolut ikke min skyld !

Rum er intet, at der er elektromagnetisk stråling i dette rum har intet med rummets egenskab som "intethed" at gøre... men du vil have at dette rum bliver større... OK med mig, bliv ved med at tro på nisser... Du VIL tro på det og jeg kan ikke hindre dig i det !!

  • 0
  • 0

@ Thomas Kratz

Jeg har kun mulighed for at sende dig en e-mail, fra Tangerang i Indonesien... så hvis du udleverer den skal jeg sende noget til dig... men det er ikke helt færdig da det er en lang og omfattende, men relativ simpel historie som jeg stadig arbejder på. Den forbinder desuden gravitationen med atom teorien helt uden problemer, således at ALLE atomare data kan beregnes samt de termodynamiske størrelser mm.

PS. Det eneste du har set er at Lorentz-faktoren er valid, men at Einsteins teorier holder tror jeg ikke at nogen har set endnu... men "de" siger det, ja... dem om det !

  • 0
  • 0

@ Bernhardt

Du har ret. Jeg skulle nok have skrevet, at der har været observationer, som efterviser Einsteins teorier.

  • 0
  • 0

to ord til dig:

"Doppler-effekten"

"Olbers paradoks"

...god læselyst og hold nu humøret højt! Endnu har ingen fundet sandheden indenfor videnskaben ved at være den mest sure. :)

  • 0
  • 0

to ord til dig:

"Doppler-effekten"

"Olbers paradoks"

...god læselyst og hold nu humøret højt! Endnu har ingen fundet sandheden indenfor videnskaben ved at være den mest sure. :)

Det er sikkert uden mening at give dig dette link, men... måske du ser noget i din enf.....

http://waseinsteinright.blogspot.com/

  • 0
  • 0

Jamen tak for det! Jeg troede det var nobelprisen for verdens sureste debattør, men det var det jo slet ikke...!

... jeg ser nærmere på linket ved lejlighed, når mit enf liv giver en ledig stund... Kan du ha' en rigtig god dag ? :)

  • 0
  • 0

Det er sikkert uden mening at give dig dette link, men... måske du ser noget i din enf.....

Hej Berndt,

Jeg har egentlig tænkt mig ikke mere at kommentere på dine opdagelser, for jeg forstår ikke en pind. Efter min mening er du en del mere uforståelig end en vis Holger. Men jeg kan se at du bruger en masse tid og energi på dine analyser og at du gerne vil have kommentarer. Kan du ikke bruge en smule af din tid til at formulere en populær og letforståelig fremstilling af pointen i dine analyser - i stedet for at rase og regere mod verden og kaste tal med 52 decimaler efter sagesløse læsere..

Mvh Søren

  • 0
  • 0

OK Søren, lad mig prøve.

Jeg har før talt om at, for at få reelle resultater i matematisk-fysiske analyser, man er altså nødt til at bruge den reelle beskrivelse af ”komponenterne” der indgår i analysen, for at være sikker på at få reelle resultater også. Siden vi ved at masse består af atomer kan det ikke nytte at angive et volumen multipliceret med en tæthed som værende masse. Idet det ikke er den rigtige angivelse, selv om den for de fleste beregninger er tilstrækkeligt, men for at finde de rette matematiske sammenhæng er det ikke tilladt at anvende denne definition for masse, hvilket bliver meget tydeligt i mine beregninger.

Det bliver bland andet mere end meget tydeligt at ækvivalens princippet kun er en fattig vedtagelse der intet har med virkeligheden at gøre. Så det jeg har gjort er at indbygge en pakningsfaktor i Newtons gravitationsteori, en meget simple sag. Denne pakningsfaktor kræver et par ekstra konstanter, idet radius af en homogen masse skal angives med en funktion af antal atomer i massen og deres radius og selve pakningsfaktoren. Efter at det er gjort kan du overbevise dig selv om at Newtons lov stadig er absolut gældende. Du får de samme numeriske resultater som før, men andre og bedre synlige matematiske forhold og kan bland andet beregne atomradius eksakt. Det er fra dette punkt at ren ud sagt alt bliver muligt, du kan pludseligt beregne gravitationskonstanten og behøver ikke måle den på besværlig vis.

Så har jeg længe haft den mistanke at Chandrasekhar’s grænse-masse må være selve supernovaen og har så sammenlignet denne masse med den grænse-masse der er givet af Newtons gravitations teori. Det er denne simple sammenligning der har bragt mig på sporet af det 8. vidunder her i verden, eksistensen af nogle absolut uafviselige matematiske forhold der tillader en total beskrivelse af samtlige fysiske forhold. Indtil for et år siden har disse forhold kun været eksisterende uden at jeg egentlig kunne bevise dem, samtidig afviste de Einstein, men de var nu fantastisk nok som de var, idet jeg kunne beregne SAMTLIGE data for de enkelte elementer, også spektral-linjerne for brint og helium, men med den samme simple formel, hvad kvantemekanikken ikke kan gøre så simple. Alt dette var egentlig grund nok til at tro på sagen.

Men der var en ting der stadig irriterede mig, Lorentz-faktoren for grænsemassens overflade-orbithastighed er 1, 0000024014985…, men når jeg regnede på selve kollapsen fik jeg dette tal 1,000002401487…. Jeg ved godt at man indenfor fysikken rask væk forkorter til kun få decimaler, men jeg er ret penible og regner med alle decimaler et tal er angivet ved, eller bliver vist som resultat af min regnemaskine, fordi jeg her ikke beregner ligegyldige praktiske forhold hvor det kan være ligegyldig om resultatet er 150 Ohm eller 150, 12345 !

Når jeg beregner kollapsen bruger jeg Newton i sin gamle form, uden pakningsfaktor (se linket) og her viste det sig, når jeg brugte hele 54 decimaler til beregningen, at Lorentz-faktoren ER indbygget i Newtons teori, et faktum der først nu bliver rigtig synligt. Men her optrådte den med et plus under kvadratroden, så 1/(1+Vo^2/C^2)^0,5 = 1,000002401487 og jeg havde hele tiden regnet med at det var den almindelige faktor og at den meget lille afvigelse måtte skyldes andre årsager. Ja og så vidste jeg pludseligt hvorfor gravitationsenergien skal være negativ : fordi gravitationskonstanten er negativ, hvilket medfører en del fuldstændig acceptable ændringer i Newtons lov.

Men… den kollaberede masse er negativ, med negativ gravitationskraft og dette forklarer fuldstændig hvad en supernova er og at der kun findes en slags supernova. Herfra falder hele atomteorien, hele universet bare i dit skød, som en gave man kun kan måbe over. Utroligt ? Ja, meget utroligt, men sandt. Konsekvenserne er så store at man (selvfølgeligt) først og fremmest smiler medlidenhedsfuld af mig, sølle stakkel…

Men en undersøgelse af folk der ikke viser denne lidt stupide medlidenhed med ”sølle mig” vil uden den mindste tvivl afsløre at jeg har ret i min kritik af Einsteins teorier og så undskyldt mig at jeg ikke er den berømte Professor Doktor Phd.

Det er ikke sikkert at jeg har udtrykt mig klar nok… men så ved jeg at du vil spørge og grave videre i det.

Venligst Bernhardt

  • 0
  • 0

Kære Bernhardt

Dine analyser lyder meget interessante, og jeg er sikker på, at hvis de har substans nok, så kan du få nogle "større" personligheder til at kigge på det.

Jeg har dog et stort MEN. Jeg er ked af at blive ved med at grave i udtrykket E=mc^2 som givet ud fra Newtons mekanik. For det første undrer det mig, at du konsekvent skriver C og V0 i stedet for c og v0, da dette er mere korrekte betegnelse. V (store v) er en betegnelse for volumen ikke hastighed.

For det andet så mener jeg, at det, du har skrevet, selv om det er interessant, netop viser, at E=mc^2 ikke kan udledes af Newton. Hvad betyder dette nu, du får jo udtrykket frem, og ja det gør du, men i den forkerte betydning (i hvert fald så vidt jeg kan se). Du tager fat i en orbithastighed, og ud fra denne udleder du udtrykket. Denne (imaginære som du skriver) orbithastighed anser jeg for at være det samme som elektronens spin. Dette skyldes bl.a., at du netop skriver, at den er imaginær, og elektronens spin er lidt på samme vis, den kan ikke forklares klassisk og kan ikke anses for at være en reel rotationshastighed. Men elektronens spin blev netop indført, fordi der manglede noget energi i den teoretiske model ift. eksperimentelle data. Den fulde energibeskrivelse givet ved Einstein er: E^2=m^2c^4+p^2m^2. Elektronens spin er et tillæg til impulsen af partiklen og var altså nødvendig for at få "nok energi" så at sige.

Derfor har elektronens spin/orbithastigheden som sådan ikke noget med udtrykket E=mc^2. Dette er og vedbliver at være hvileenergien for en partikel. Det er altså massen i sig selv, som besidder denne energi, og ikke i kraft af en imaginær orbithastighed. Derfor er det, så vidt jeg kan se, utilstrækkeligt at anvende dit udtryk som beskrivelse af energien i et system på det niveau, fordi massen i sig selv ikke besidder en energi. Masse og energi er to sider af samme sag.

Hvis min tolkning af din analyse er forkert, må du endelig gerne modsvare mig, som jeg er sikker på, at du gør ;)

mvh

Kristian Knakkergaard

  • 0
  • 0

Kære Kristian !

Som du måske har fundet ud af så giver jeg ikke meget for den Einsteinske udlægning af sagen, jeg er godt klar over at mC^2 fremkommer ved integration af impulsen divideret med Lorentz-faktoren, men... et meget stor men... som du ved går tiden mod uendeligt ved tilnærmelse til lysets hastighed og dimensionen af en impuls er mkg/sek, rigtigt ? Altså hvad bliver en impuls nu, når et sekund bliver en uendelighed ??? Den Einsteinske udlægning vil have at impulsen går mod uendeligt, men hvordan hænger det sammen ? Det vil sige at den såkaldte relativistiske impuls er givet af mV(1-V^2/C^2)^0,5, men en integration af impulsen fra 0 til C giver mC^2/3 !! Og nu passer det sammen med loven for energi-stråling, som du kan se på det af mig angivne link, jeg giver det lige igen : http://waseinsteinright.blogspot.com/ (...du lavede forøvrigt en fejl, det skal være E^2=m^2c^4+p^2c^2, men det er fuldstændig hen i vejret !)

Den imaginære orbithastighed er såmænd ikke andet end tyngdekraften, som bliver ophævet når denne hastighed bliver reel, men sådan ser vor fysik ikke på sagen, jeg ved det.

Hvad massens hvileenergi angår, så er den så absolut ikke mC^2, men 1/2 mC^2, men for at indse det er du nødt til at arbejde dig igennem mit materiale, som desværre ikke er fuldstændig udgivet på bloggen endnu. Men hvis du vil juble Einstein ind i sagen igen, kan jeg IKKE vise dig hvordan vi kommer fra gravitation til atom teori. Fysikken vil gerne have at dens hellige køer bevares, men hvorfor så forelsket i noget andre sammenhæng fuldstændig benægter ?? Hellige køer er til for at slagtes... når det er nødvendigt ! Når du først ser og forstår hvad min tilgang til sagen formår at frembringe, så skifter du mening mht Einsteins spec. relativitet. Som du sikkert har set, så tilbageviser jeg ækvivalens princippet fuldstændig... som værende noget værre vrøvl. Så for at kunne se ind i sagen er du nødt til, i det mindste for mit eksperiments skyld, at glemme alt om E^2=m^2c^4+p^2c^2, ellers bliver vi ved at diskutere sagen i det uendelige, i det hele taget har denne skråsikkerhed forhindret at nogen så i den retning jeg har gjort. Jeg er ikke interesseret i, som vor frøken Akademia, at bevare hellige køer... jeg er interesseret i reelle resultater og dem har jeg fået så rigeligt at jeg kun kan sige hvad jeg stærk fornemmer, at Einstein skød ved siden af ! At jeg skriver V og C stor, må du gerne se som respektløshed overfor frøken Akademia's "abracadabra fysik"... volumen er hos mig Vol, men det skete fordi min regner ikke ser forskel på små og store bogstaver. Derudover er ligningerne ligeglad med hvad jeg kalder komponenterne... men du har da ret.

Det eneste der ikke er lykkedes for mig endnu, er at forudsige et bestemt fast elements tæthed og spektral-linjerne for andre elementer end brint og helium... derudover leverer denne tilgang alt. Ja selv Planck's konstant (h) kan vises bestående af andre konstanter og er således ikke en selvstændig konstant :

h = (q^2/(2eo))(226(56mh-mfe)/(86Re))^0,5 = 6,626075510^-34 kgm^2/sek

mh = brintatomet = 1,673392042910^-27 kg (ca 0,2 promille justeret !) mfe = jernatomet =9,2736187805210^-26 kg = 0,055847/Na Re = elektronradius (klassisk) q = elementar ladningen eo = elektrisk feltkonstant Na = Avogadros konstant .055847 = jerns molvægt 26*56/86 har dimension Newton ! ...kig lidt på de involverede tal og spørg dig hvor de kommer fra. Dette var lidt ved siden af temaet men viser lidt af hvad der venter forude...

mvh Bernhardt

  • 0
  • 0

Kære Bernhardt

Jeg undskylder mange gange men noget store fejltagelse, jeg kom også selv i tanke om det lidt senere...

Det, du skriver, lyder meget interessant, men vi kommer nok ikke udenom, at jeg har en grundlæggende tillid til det etablerede fysiske miljø. Jeg har ikke teoretisk viden til at være kritisk, og derfor gemmer jeg lidt dette, til jeg opnår en større forståelse. Jeg vil dog gerne kigge dine tal lidt efter i sømmene. Jeg har lidt svært ved at finde værdien for e0 og Re, så kan du ikke skrive dette?

Desuden undrer størrelsen 26*56/86 mig, hvilken fysisk betydning har denne størrelse? Og er det blot endnu en konstant?

mvh

Kristian

  • 0
  • 0

Hej Kristian !

Her har du feltkonstanten eo = 8,8541878176204*10^-12 Farad/meter

den såkaldte klassiske elektronradius er givet af : me = elektronmassen = 9,1093897*10^-31 kg

Re = q^2/(4PieomeC^2) = 2,81794091734*10^-15 m

Med hensyn til tallene 2656/86 så er det lidt tricky, men jeg kan sige så meget at de udspringer fra Niels Bohrs generelle formulering af elektronbanerne (Rn, vist forneden), 26 er antal elektroner i jernatomet, 56 er antal af kerneelementer i jernatomet og 86 kommer af 30 Neutroner à n = 2 => plus 26 protoner á n = 1, n er antal af ½ mpc^2, idet en neutron er et kollaberet brintatom (!) er energien givet af 2(1/2mpC^2), mens en proton kun har energien 1mp*C^2). (Andre læsere vil nu sikkert protestere, eller ligefrem grine... )

Rn = eohn^2/(Pimeq^2*Z)

Fra denne formel har jeg nu afledt et generel udtryk der beskriver et atoms bindingsenergi, men det synes lige som ved Niels Bohrs fysik kun at virke (indtil videre) ved brint og ved helium, men til gengæld særdeles eksakt ! For masse defekten (dm) får jeg således

dm = eoh^2(2M-Z)/(2Pimeq^2C^2Z)

M = massetal og Z = antal elektroner og udtrykket (2*M-Z)/Z har dimension Newton ! Heliums spektral-linjer er nu givet af (i nanometer og her kun første linje)

ZCh4dm(Helium)/((2M-Z)meRe(1-2^-2)) = 30,37556 nm

Dette skulle gerne vise at det må være rigtigt, idet man ikke ved en tilfældighed kommer til at beregne disse linjer. Men for at vise dig hvordan jeg fandt det (26*56/86) er jeg nødt til at sende dig andet og mere omfattende materiale, jeg kan ikke vise det her, formlerne er for besværligt at skrive her. Håber at jeg ikke har begået nogle sjuskefejl, ellers må du melde tilbage. Men... alt dette udspringer af den ændring jeg lavede for Newtons gravitationsteori som du kan læse i min blog.

http://waseinsteinright.blogspot.com/2011/...

Venligst Bernhardt

  • 0
  • 0

...bestemmes ved Hubble's lov, men for at kunne bruge denne lov skal den gennemsnitlige tæthed af universet kendes. Kikker man fx 1.000.000 lysår ud, så befinder der sig en del masse indenfor denne radius, det er denne masse m der påvirker lyset på sin vej.

Hvad med massen udenfor radius? I forhold til fotonen er der ligeså meget masse foran som bagved fotonen (ikke mindst i dit uendelig store statiske univers).

Gravitationel rødforskydning forkommer kun hvis lyset bevæger sig gennem et område hvor der er en tyngdegradient.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Du får de samme numeriske resultater som før, men andre og bedre synlige matematiske forhold og kan bland andet beregne atomradius eksakt.

Ja, hvis du kender atomets (det enkelte atoms) vægtfylde eksakt og hvis du forudsætter en ganske bestemt pakning. Men gør du det? Hvad får dig til at tro at atomer overhovedet har en eksakt radius? Mon ikke snarere det er en statistisk størrelse, iøvrigt afhængig af forskellige parametre som energiindhold og kraftfelter. Mener du at atomer pakkes eksakt ifølge de teoretiske pakningsformler for uendelig stive og perfekte kugler - hvad der vel er forudsætningen for at at du kan operere med en eksakt pakningsfaktor.

Mao. Hvad er dine forudsætninger?

Men uanset dette vil jeg bede dig fortælle formålet med disse overvejelser om pakning and atomer i forb.med Newtons love. Altså din ide. Hvordan kommer du f.eks. frem til at ækvivalensprincippet er forfejlet?

Orbithastighed. Hvad er det? Kristian - som tilsyneladende forstår dig - mener det er elektronens spin (som ikke er en hastighed - eller for den sags skyld klassisk rotationshastighed). Jeg har eller opfattet dit hjemmelavede udtryk orbithastighed som frigørelseshastigheden for et legeme med Chandrasekhars grænsemasse.

Helt overordnet mangler jeg en redegørelse for din ide. Påstande uden argumentation er ikke interessante. Desuden mangler jeg du definerer dine udtryk (hvad betyder de, f.eks. orbithastighed) og specifikation af dine forudsætninger (f.eks. pakningsfaktor).

God fornøjelse.

Mvh Søren

  • 0
  • 0

Gravitationel rødforskydning forkommer kun hvis lyset bevæger sig gennem et område hvor der er en tyngdegradient.

Jeg prøver igen....

På overfladen af jorden har du en (imaginær) overflade orbithastighed, givet af

Vo = (Go*mjord/Rjord)^0,5 = 7908,6 m/sek

Når noget nu bevæger sig med denne hastighed bliver det ikke tiltrukket af jordens tyngdekraft, det er derfor at satellitter ikke falder i hovedet på os ! Denne bevægelse har intet med det frie fald at gøre !!! Det frie fald er en accelererende bevægelse nedad mod centrum af massen, mens en satellit i orbit har konstant (og kunstig givet) hastighed, så hvordan kan det være "det frie fald" ?

Når vi nu bevæger os eksperimentel ned i jorden til halvdelen af dens radius, har du en orbithastighed svarende til

Vo = (Go(mjord/8)/(0,5Rjord))^0,5 = 3954,3 m/sek

OK ? Vi regner jordens tæthed som værende homogen. Al den masse der befinder sig på den anden side af radius har ingen indflydelse på partiklen i denne bane i afstanden 0,5*Rjord, kun en ottende del af jorden masse er virksom. Dette er Newtons gravitationslov, men tilsyneladende endnu ikke erkend !! I det indre af den fx hule jord hersker ingen gravitationskraft ! Det er oven i købet en opgave i fysikbøgerne, hvor man spørger efter gravitationskraften i den tænkte situation af to hule kugler, den ene placeret i midten af den anden, der spørges nu om tyngdekraften i midten af den inderste hule kugle og i rummet imellem den inderste og den yderste hulkugle med hver deres masse. Prøv at regne på det, med Newton !

Anvend nu denne erkendelse på universet, som har en eller anden tæthed per kubikmeter. Set fra et hvilket som helst punkt udefter har du så en eller anden masse indenfor denne radius R og set fra iagttageren er der i denne afstand en masse af størrelsen

m = 4* Pi R^3tæthed/3

...og en imaginær orbit hastighed givet af

Vo = (Go(4 Pi R^3tæthed/3)/R)^0,5 = (Go4PiR^2tæthed/3)^0,5

Frekvensen f af lyset fra afstanden R bliver nu rødforskudt på vej til iagttageren med følgende størrelse

fR = fo/(1+Go4PiR^2tæthed/(3*C^2))^0,5

1+ under kvadratroden fordi hastigheden er imaginær, mens en reel bevægelse har et minus i Lorentzfaktoren ! Prøv også bare for sjov at beregne GPS afvigelsen per dag med dette...

Er det mere forståeligt ?

mvh Bernhardt

  • 0
  • 0

Mener du at atomer pakkes eksakt ifølge de teoretiske pakningsformler for uendelig stive og perfekte kugler - hvad der vel er forudsætningen for at at du kan operere med en eksakt pakningsfaktor.

Selvfølgelig, når gravitationskraften er stor nok vil vi have perfekt pakning af atomerne, som IKKE er gummibolde. Hvis du vil definere en masse RIGTIG skal du nødvendigvis fortælle hvor mange atomer den består af, ligesom en skoleklasse defineres nøjagtig ved deres individuelle medlemmers antal og køn og ikke som en tæthed per rumfang !! Ved teoretiske undersøgelser skal du anvende eksakt definition !! ...ellers får du bare en tilnærmet beskrivelse og det er hvad fysikken stadig arbejder med ! Derfor kan "de" ikke finde forbindelsen imellem atomteori og gravitation !

Hvordan kommer du f.eks. frem til at ækvivalensprincippet er forfejlet?

Lad os da bruge Einsteins elevatorer, en med raket i røven og en der bare står på jorden...

I raket elevatoren er alle faldelinjer parallelle og den accelererende kraft virker i modsat retning af faldelinjerne !

I Elevatoren på jorden peger alle faldelinjer mod jordens centrum (er konvergerende) og den accelererende kraft peger i samme retning !

Er der mere at sige ? Og så fri mig for bemærkningen om at "hvis du nu kikker på et infinitesimal stykke af rummet i elevatoren, så..." ja så er der stadig en infinitesimal konvergens af faldelinjerne, derudover kan du se det nøgne bevis for det i mine skriverier på bloggen ! Yderligere er definitionen af tyngdekraft at faldelinjerne ER konvergerende imod tyngdepunktet. Der findes ikke parallelle tyngdekraft-linjer ! Diskussion over !

Jeg har eller opfattet dit hjemmelavede udtryk orbithastighed som frigørelseshastigheden for et legeme med Chandrasekhars grænsemasse.

Nånå... er det et hjemmelavet udtryk ? Hvad tror du en satellit har for en hastighed når den er i en bestemt orbit ? Frigørelseshastigheden er kvadratrod 2 gange større end overflade orbithastigheden !

Helt overordnet mangler jeg en redegørelse for din ide. Påstande uden argumentation er ikke interessante. Desuden mangler jeg du definerer dine udtryk (hvad betyder de, f.eks. orbithastighed) og specifikation af dine forudsætninger (f.eks. pakningsfaktor).

Nu vrøvler du virkeligt Søren... se på resultaterne som slår ALT. Min ide er såmænd bare at sorte huller og tidsrejser er en umulighed og at Newton kan alt... også vise hvad relativitet er. Men hvis du ikke forstår det må du sætte dig ned og læse lidt mere på lektierne, jeg synes nu det er klart nok. Håber du får noget ud af det !

mvh Bernhardt

  • 0
  • 0

Bernhardt:

OK ? Vi regner jordens tæthed som værende homogen. Al den masse der befinder sig på den anden side af radius har ingen indflydelse på partiklen i denne bane i afstanden 0,5*Rjord, kun en ottende del af jorden masse er virksom. Dette er Newtons gravitationslov, men tilsyneladende endnu ikke erkend !! I det indre af den fx hule jord hersker ingen gravitationskraft ! Det er oven i købet en opgave i fysikbøgerne, hvor man spørger efter gravitationskraften i den tænkte situation af to hule kugler, den ene placeret i midten af den anden, der spørges nu om tyngdekraften i midten af den inderste hule kugle og i rummet imellem den inderste og den yderste hulkugle med hver deres masse. Prøv at regne på det, med Newton !

Anvend nu denne erkendelse på universet, som har en eller anden tæthed per kubikmeter. Set fra et hvilket som helst punkt udefter har du så en eller anden masse indenfor denne radius R og set fra iagttageren er der i denne afstand en masse af størrelsen

Dit ræsonnement gælder kun for en kugleformet masse, da det er kugleskallen uden for den imaginære position på radius r inde i jorden, som gør at en partikel i denne position kun føler tyngdekraften inden for r. Se f.eks.: http://www.nbi.ku.dk/spoerg_om_fysik/fysik...

Det kan derfor ikke udvides til at gælde for et uendeligt (tilnærmet homogent) univers uden centrum - og der er derfor ikke nogen tyngdegradient til at lave rødforskydning!

Mvh Bjarne

  • 0
  • 0

Det kan derfor ikke udvides til at gælde for et uendeligt (tilnærmet homogent) univers uden centrum - og der er derfor ikke nogen tyngdegradient til at lave rødforskydning!

Kære Bjarne !

Det er noget af en påstand og fremgår i hvert fald ikke af det link du henviser til, tværtimod beviser linket mine ord. Denne kugleskal kan tænkes uendelig stor og hvad så ? Forestil dig yderligere at du pulveriserer denne kugleskal og fordeler massen så det er en homogen støvkugle du dykker ned i... hvad vil du så kunne beregne på vej ned i støvkuglen ??

mvh Bernhardt

  • 0
  • 0

[quote]Det kan derfor ikke udvides til at gælde for et uendeligt (tilnærmet homogent) univers uden centrum - og der er derfor ikke nogen tyngdegradient til at lave rødforskydning!

Kære Bjarne !

Det er noget af en påstand og fremgår i hvert fald ikke af det link du henviser til, tværtimod beviser linket mine ord. Denne kugleskal kan tænkes uendelig stor og hvad så ? Forestil dig yderligere at du pulveriserer denne kugleskal og fordeler massen så det er en homogen støvkugle du dykker ned i... hvad vil du så kunne beregne på vej ned i støvkuglen ??

mvh Bernhardt[/quote]

Bernhardt, hvis dit argument skal være rigtigt, betyder det, at hvert eneste punkt i det homogene univers skal være centrum i en uendelig stor kugle og det kan jo ikke være rigtigt. I det tilfælde skal to punkter, der ligger lidt fra hinanden definere to (uafhængige?) uendeligt store kugler. Dit argument kan kun være rigtigt i centrum af et endeligt kugleformet (homogent) univers.

Tag følgende tankeeksperiment:

En orm kravler fra i en ormekanal fra jorden centrum til overfladen. Undervejs til overfladen vil den mærke en stigende gravitation fra jorden.

Nu lægges et langt ormerør ud fra et punkt A til punkt B i et homogent område af universet. Når ormen kravler igennem røret vil den ikke mærke en stigende gravitation. Der er ingen gravitationsgradient. Hvis både punkt A og punkt B skulle kunne være centrum i en uendelig stor kugle, ville ormen mærke stigende gravitation uanset i hvilken retning den kravlede!

Mvh Bjarne

  • 0
  • 0

Bernhardt, hvis dit argument skal være rigtigt, betyder det, at hvert eneste punkt i det homogene univers skal være centrum i en uendelig stor kugle og det kan jo ikke være rigtigt. I det tilfælde skal to punkter, der ligger lidt fra hinanden definere to (uafhængige?) uendeligt store kugler. Dit argument kan kun være rigtigt i centrum af et endeligt kugleformet (homogent) univers.

Det er en ret mærkelig måde at anskue Newtons lov på, men jeg kan høre på dig at det er hvad du tror... desværre kan jeg ikke tilslutte mig, Newtons lov holder ikke op med at fungere fordi universet er uendeligt.

Bare fordi man ikke kan finde en løsning på rødforskydningen, så foretrækker man at tro på at der er en grænsemasse for sorte huller så de bliver hvide igen ? Efter Newtons tyngdelov burde universet kort efter "udvidelsen" igen kollapse til en singularitet ! Derudover er Big-Bang en barnlig tanke : et helt univers popper ud af ingenting... ja og tiden opstår samtidig.......... det er patologiske filosofiske kramper ! ...ja tak og så opdager man at meget fjerne supernovae er så stærk dæmpet i udvidelseshastigheden at man opfinder masse og energi der kaldes "sorte"... det eneste sorte jeg kan sanse er sort snak ! Jeg giver ikke fem flade øre for denne ide...

Hvis ideen om en accelereret udvidelse skal være rigtigt så burde man observere flere supernovae, da de er nødt til at eksplodere noget før, når de bevæger sig så stærk, men ak... jeg har glemt at der slet ikke er tale om en bevægelse af de ydre stjerner, det er rummet der abracadabra bare udvider sig... sikke nogen "tanker", sikke en logik ! Så den tredje dimension udvider sig... men ikke imellem stjernerne i en galakse, ikke i solsystemet eller i et atom, kun længere væk... god dag mand...

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten