Livsformer i rummet kan vise sig at leve i nærheden af røde dværgstjerner, mener astrobiologer efter nye undersøgelser rokker ved forståelsen af beboelige zoner.
Den beboelige zone, hvor flydende vand og dermed liv kan eksistere, strækker sig 10 til 30 procent længere ud fra stjernen end hidtil troet, viser forskning foretaget af atmosfærefysikeren Manoj Joshi og kolleger fra University of East Anglia i England.
For at være en beboelig zone skal afstanden til den røde dværgstjerne være så stor, at alt vand ikke bliver kogt væk, men samtidig så tæt på, at alt vand ikke fryser til is.
Den beboelige zone afhænger altså af, hvor varm eller kold den er, samt hvor meget sollys der absorberes eller reflekteres på stjernen. Frossent vand som is eller sne reflekterer lyset, hvilket er med til at køle den ned.
Forskerne har lavet modeller for, hvor stor refleksion der kan være på planeter omkring røde dværgstjerner. Is og sne er mindre reflekterende ved de længere rødlige bølgelængder, som det der for en stor del kommer fra røde dværgstjerner. Resultaterne viser, at sådanne planeter vil absorbere mere lys, end man hidtil har troet, hvilket betyder en varmere overflade.
Røde dværgstjerner, også kendte som M-stjerner, er svage sammenlignet med Solen og har en størrelse på blot 10 til 20 procent af Solen. Disse røde dværgstjerner udgør omkring trefjerdele af alle stjernerne i vores galakse Mælkevejen og cirka 80 procent af alle stjerner i universet.
I løbet af de sidste år er flere og flere planeter blevet fundet ved denne type stjerner. En af de seneste er superjorden GJ-667Cb, med en masse på 4,5 gange Jordens. Den blev fundet kredsende omkring den røde dværg GJ-667C.
Da røde dværgstjerner er køligere end Solen, vil beboelige planeter være meget tættere på stjernen, og ofte tættere på end Merkur er på Solen. Jo tættere en planet er på sin moderstjerne, jo hurtigere kredser den omkring den, og vil derfor nemmere kunne observeres fra Jorden.
Den store tæthed på moderstjernen kan dog have sine ulemper. Tiltrækningen fra stjernen kan skabe kaos på sådanne planeter, og i værste tilfælde betyde, at en planet mister alt sit vand.
Røde dværgstjerner er ofte under tre milliarder år gamle og kan være meget aktive, hvilket betyder kraftige udbrud og ultraviolet stråling, som pludselige stiger op mod 100 til 10.000 gange det normale niveau. Dette vil sterilisere en planet i nærheden og flå dens atmosfære bort.
Før den beboelige zone kan bestemmes mere nøjagtigt, så skal der stadig flere undersøgelser til, f.eks. af en planets totale energibalance hvor der også tages hensyn til frossen kuldioxid, methan og andre gasser, samt den atmosfæriske absorption fra vanddamp og kuldioxid.
Resultaterne er blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidskriftet Astrobiology.
