Astrobiologer: Søg efter liv omkring røde dværgstjerner

Livsformer i rummet kan vise sig at leve i nærheden af røde dværgstjerner, mener astrobiologer efter nye undersøgelser rokker ved forståelsen af beboelige zoner.

Den beboelige zone, hvor flydende vand og dermed liv kan eksistere, strækker sig 10 til 30 procent længere ud fra stjernen end hidtil troet, viser forskning foretaget af atmosfærefysikeren Manoj Joshi og kolleger fra University of East Anglia i England.

For at være en beboelig zone skal afstanden til den røde dværgstjerne være så stor, at alt vand ikke bliver kogt væk, men samtidig så tæt på, at alt vand ikke fryser til is.

Den beboelige zone afhænger altså af, hvor varm eller kold den er, samt hvor meget sollys der absorberes eller reflekteres på stjernen. Frossent vand som is eller sne reflekterer lyset, hvilket er med til at køle den ned.

Forskerne har lavet modeller for, hvor stor refleksion der kan være på planeter omkring røde dværgstjerner. Is og sne er mindre reflekterende ved de længere rødlige bølgelængder, som det der for en stor del kommer fra røde dværgstjerner. Resultaterne viser, at sådanne planeter vil absorbere mere lys, end man hidtil har troet, hvilket betyder en varmere overflade.

Svagere end Solen

Røde dværgstjerner, også kendte som M-stjerner, er svage sammenlignet med Solen og har en størrelse på blot 10 til 20 procent af Solen. Disse røde dværgstjerner udgør omkring trefjerdele af alle stjernerne i vores galakse Mælkevejen og cirka 80 procent af alle stjerner i universet.

I løbet af de sidste år er flere og flere planeter blevet fundet ved denne type stjerner. En af de seneste er superjorden GJ-667Cb, med en masse på 4,5 gange Jordens. Den blev fundet kredsende omkring den røde dværg GJ-667C.

Nærhed kan skabe kaos

Da røde dværgstjerner er køligere end Solen, vil beboelige planeter være meget tættere på stjernen, og ofte tættere på end Merkur er på Solen. Jo tættere en planet er på sin moderstjerne, jo hurtigere kredser den omkring den, og vil derfor nemmere kunne observeres fra Jorden.

Den store tæthed på moderstjernen kan dog have sine ulemper. Tiltrækningen fra stjernen kan skabe kaos på sådanne planeter, og i værste tilfælde betyde, at en planet mister alt sit vand.

Røde dværgstjerner er ofte under tre milliarder år gamle og kan være meget aktive, hvilket betyder kraftige udbrud og ultraviolet stråling, som pludselige stiger op mod 100 til 10.000 gange det normale niveau. Dette vil sterilisere en planet i nærheden og flå dens atmosfære bort.

Før den beboelige zone kan bestemmes mere nøjagtigt, så skal der stadig flere undersøgelser til, f.eks. af en planets totale energibalance hvor der også tages hensyn til frossen kuldioxid, methan og andre gasser, samt den atmosfæriske absorption fra vanddamp og kuldioxid.

Resultaterne er blevet offentliggjort i det seneste nummer af tidskriftet Astrobiology.

Emner : Planeter
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den beboelige zone afhænger altså af, hvor varm eller kold den er, samt hvor meget sollys der absorberes eller reflekteres på stjernen.

Min sunde fornuft siger mig, at det da vist må være planeter, ikke stjerner, der absoberer det omtalte sollys. Ellers er det nød til at være binære stjerner.

  • 0
  • 0

På en fiktiv planet der kredser om en fiktiv stjerne, som dog ikke er fiktiv end at 80 % af alle stjerner hører til denne type, forudsat at der (fiktivt) findes vand på denne planet, og hvis planeten lige præcis er i den rigtige afstand fra stjernen, så er den lidt varmere end man hidtil har troet.

Så blev vi så kloge !

For at der overhovedet [b]kan[/b] eksistere liv på en sådan planet, skal 717 andre betingelser også være opfyldt - f.x. mener man at månen har haft afgørende betydning for livets opståen på jorden. Måner er vist ikke så almindelige ved planeter som har bane tæt på deres sol ? Der skal også være ilt, ellers er der i hvert fald ingen højerestående livsformer, men der må heller ikke være for meget ilt, for så futter alt brændbart af som en fyrværkerisag.

Og sådan kunne man blive ved. Jeg tror jeg vil gå ind i markedet for kaffegrums, det må da være det mest benyttede arbejdsredskab for disse pseudovidenskabsmænd.

Ufatteligt at Ingeniøren stædigt bringer det ene glade budskab efter det andet om beboelige planeter som ingen nogensinde kommer til at se, endsige besøge.

  • 0
  • 0

Når man engang om xxxx antal år finder den ultimative energikilde (H2O?) der kan sende rumskibe ud i enorme afstande med hastigheder vi ikke har fantasi til at forestille os , ville det da være rart om vi havde fundet en ny klode at bebo og gå igang med at ødelægge .

  • 0
  • 0

Ufatteligt at Ingeniøren stædigt bringer det ene glade budskab efter det andet om beboelige planeter som ingen nogensinde kommer til at se, endsige besøge.

"...ingen nogensinde..." Det er store ord. Jo mere vi ved om verden omkring os, desto større er chancerne for en gang at komme til at se nærmere på den.

  • 0
  • 0

I virkeligheden er der nok væsentlig flere betingelser der skal opfyldes før vi finder en klode der minder om vores egen. Men så er det jo dejligt at der med enorm sandsynlighed findes en hel urimelig stor mængde planeter derude. Hvis man satte sig ned og regnede på sandsynligheden for at der findes liv bare et eller andet sted derude, så ville i nok se at selvom sandsynligheden for liv på den enkelte planet er lille, så er sandsynligheden for at det findes på en vilkårlig anden planet i bare mælkevejen i alle praktiske henseender 100%

Og det er endda med at antage at den eneste måde liv kan eksistere på er noget der minder om vores, og for nu at være helt ærlig, så har vi kun 1 målepunkt på det, og på baggrund af et målepunkt kan vi egentlig ikke rigtig udtale os om hvad der er grundlaget for liv. Det er nok rimeligt at antage at for at en kompliceret livsform skal kunne opstå skal der på kloden være rigeligt af et flydende opløsningsmiddel (her på jorden fylder vand den rolle) sådan at diverse næringsstoffer kan transporteres rundt i kroppen. Men der kan sagtens være andre gode kandidater til en sådan væske udover vand...

Desværre kommer vi med al sandsynlighed slet ikke til at kommunikere med dem, endsige at rejse derud. Forestil jer at der var en egnet planet indenfor blot 20 lysår med en intelligent race, så ville det tage 40 år fra at en besked udsendes til at man får et svar, samt at signal intensiteten er så lav at det bliver svært at udtrække information fra det. Se på stjerner der udsender lys med en enorm effekt og vi ser dem blot som små prikker, det er derfor rimeligt at sige at et signal fra en antenne vil være forsvindende og fuldstændig umulig at udskille fra baggrundsstøjen.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten