Asteroide passerer nær Jorden i 2029: Nasa forlænger rummission for et visit på småplaneten

Projektet The Mars Science Laboratory (MSL) og den dertilhørende Curiosity-rover har til dags dato undersøgt mere end 27 km af Mars' overflade. Med den nye forlængelse er der tale om den fjerde af slagsen, hvor MSL skal undersøge svovl-holdige lag i højere terræn, hvilket kan give indsigt i tilstedeværelsen af vand på Mars. Illustration: NASA.

Rumsonden New Horizons har siden sin opsendelse i 2006 forsynet forskere med data fra Pluto, som sonden passerede i 2015, og Kuiperbæltet, som New Horizons kryrdsede i 2019. Med levetidsforlængelsen skal New Horizons fortsætte med at udforske de fjerne egne af Solsystemet ved en afstand fra Jorden på 63 astronomiske enheder og bidrage med ny viden til Nasas afdelinger for heliofysisk og astrofysik. Illustration: Nasa.

Den oprindelige mission OSIRIS-REx er netop nu på vej tilbage til Jorden med prøver taget på asteroiden Bennu. Men på tilbagevejen skal rumfartøjet med den forlængede levetid nu en tur forbi asteroiden Apophis, kort efter asteroiden passerer nær forbi Jorden i 2029. Derfor får den nye mission også et nyt navn og ny videnskabelig ledelse, der under navnet OSIRIS-APEX skal undersøge støv og småsten på Apophis' overflade, og hvordan asteroiden bliver påvirket af sin tætte passage med Jorden. Illustration: Nasa.

The Mars Atmosphere and Volatile Evolution (MAVEN) skal i den nye levetid undersøge interaktionerne mellem Mars' øvre atmosfære og magnetfelt i forbindelse med, at Solens aktivitet når maksimum i sin 11-årige cyklus. Illustration: Nasa.

InSight har siden sin landing på Mars overflade i 2018 leveret de første seismiske data ikke opsamlet på Jorden. Efter fire år på Den Røde Planet er InSights solpaneler dog helt støvet til, hvorfor energiproduktionen er så lav, at det er tvivlsomt, hvor længe der kan indsamles data endnu. Men så længe det lader skal gøre, skal InSight fortsætte sine målinger af 'Mars-skælv'. Illustration: NASA.

Lunar Reconnaissance Orbiter (LRO) er været i kredsløb om Jordens nærmeste nabo Månen siden 2009 og får nu lov at blive i hvert fald tre år længere. Her skal LRO bidrage med information til at understøtte Nasas planer om et genbesøg på Månen, og så skal LRO fortsætte med at afsøge Månens overflade og geologi blandt andet i nogle nye områder væk fra Månens poler. I de områder hersker permanent skygge, hvorfor det også er her, der er mulighed for at finde is. Illustration: Nasa.

Rumfartøjet i missionen Mars Odyssey har været i kredsløb om Den Røde Planet siden 2001 og forsætter nu sin længerevarende klimamonitorering af Mars. Herudover skal den forlængede mission bruges til blandt andet at studere isen under Mars overflade og understøtte datadeling fra nogle af de andre Mars-missioner. Missionens varighed afhænger af, mængden af drivmiddel tilbage i rumfartøjet. Illustration: Nasa.

Mars Reconnaissance Orbiter (MRO) har kredset om Mars siden 2006 i jagten på spørgsmålet om vands historiske tilstedeværelse på planeten og har gennem sine indtil nu fem missioner leveret mængder af data om processer på Mars' overflade. I den nye forlængelse skal MRO undersøge udviklingen i Mars' overflade, is, aktive geologi, atmosfære og klima. Ligesom Mars Odyssey skal MRO også supportere nogle af de andre igangværende Mars-missioner. Illustration: Nasa.