Asteroide-jæger fuld af sten: Nu gælder det om ikke at ryste fartøjet

Efter Nasa-fartøjet OSIRIS-Rex fik suget asteroidesten til sig fra overfladen af asteroiden Bennu, vendte de kameraet mod prøvetagningsarmen. Her er hvad de så:

Fem sten sad fast i toppen af indsamlingskammeret, og det tynde folielåg kunne ikke lukke.

Hvor mange sten der findes i bunden af indsamlingskammeret aner Nasa ikke, men de er nu så overbeviste om, at kammeret er fyldt, at de er gået i gang med at lagre stenene i den kapsel, der skal droppes af, når OSIRIS-REx til september 2023 ankommer til Jorden, skriver Nasa i en pressemeddelelse.

Læs også: PODCAST: Rumnyt – Nasa samler sten på asteroide og sender stjernedyrt toilet til ISS

Så nu gælder det om at skynde sig langsomt. Nasa har nemlig allerede set, at alene små bevægelser af prøvetagningsarmen (TAGSAM) i sidste uge fik sten til at “ryste” ud af kammeret. Derfor gør forskerne nu alt for ikke at ryste OSIRIS-REx. For eksempel var det meningen, at fartøjet fredag skulle have tændt sin raketmotor for at stoppe bevægelsen væk fra Bennu og forblive i sit kredsløb.

GIF: I denne serie af tre billeder mener Nasa at kunne se, hvordan asteroidesten bevæger sig væk fra fartøjet, og det lille folielåg - den sorte bule i venstre side af indersiden af prøvetagningshovedet - står på klem pga. sten.

nasagif.gif

Men den manøvre blev droppet, ligesom det blev droppet at snurre Bennu rundt om sig selv som en balletdanser, med prøvetagningsarmen strakt ud i et forsøg på at veje indholdet af sten i kammeret. Alt det er droppet af frygt for at miste de værdifulde sten, som Nasa anslår til at veje langt over de 60 gram, som var missionens mål - og muligvis helt op til 200 eller 400 gram.

Læs også: Asteroidelanding lykkedes – nu skal rumfartøj danse ballet

»Vi kommer ikke til at vende tilbage til asteroiden...så vi siger farvel, tror jeg, til Bennu på tirsdag, og vi er kun fokuseret på at lagre prøven sikkert. Når det er gjort, forberede os på turen tilbage til Jorden,« sagde missionschef Dante Lauretta, fra University of Arizona på en pressebriefing ifølge Spaceflightnow.

Lagring af prøve tager flere dage

Manøvren med at få lagret asteroidestenene i den 0,8 meter i diameter store kapsel, der skal sendes ned til Jorden, er i udgangspunktet ret simpelt. Alligevel tager manøvren et par dage. Først bliver der givet besked til OSIRIS-REx (med en forsinkelse på 18 minutter) om at åbne låget til kapslen.

Dernæst får TAGSAM-armen besked om at flytte hele det runde prøvetagningshoved med asteroidestenene over i kapslen. Når det er sket, aktiverer forskerne en tube cutter, eller line/rørskærer, der skærer forbindelsen til kvælstofflaskerne over. De blev brugt til at hvirvle støv op under prøvetagningen. Næste skridt er at adskille det runde hoved fra prøvetagningsarmen. Det sker ved en lille sprængladning, der sprænger boltene, der holder de to dele sammen.

Endelig bliver låget til kapslen lukket.

»Når først prøvetagningshovedet er sikkert lagret i kapslen, så er den beskyttet, og så vil vi ikke tabe flere sten,« siger Dante Lauretta.

Fartøj sank en halv meter ned i overfladen

Selve landingen på Bennu varede kun få sekunder men var et nervepirrende øjeblik, som Nasa havde forberedt i årevis. Et af de helt store ubesvarede spørgsmål var, hvor “hård” overfladen ville være på landingsstedet. Nasa havde været nødt til at skabe et fartøj og en landingssekvens, der kunne lave touch-down i alt fra hård sten til et porøst lag.

Læs også: Video: Nasa gør klar til nervepirrende landing på asteroide

Under landingen viste det sig, at Bennu havde en forholdsvis porøs overflade, og OSIRIS-RExs TAGSAM-arm pressede sig fem centimeter ned i overfladen, før den affyrede sine kvælstofflasker. Affyringen skete på en måde, der ikke gav et modsatrettet tryk, og fartøjet fortsatte yderligere ned i overfladen til næsten en halv meter (48 centimeter), før OSIRIS-REx affyrede en motor og langsomt bakkede væk fra Bennu.

Det tog fartøjets raketdyser tre sekunder at stoppe bevægelsen mod Bennu og dernæst begyndte OSIRIS-REx at accelerer væk med en fart på 40 centimeter per sekund.

Illustration: MI Grafik
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Ifølge Wikipedia har Bennu en masse nær 7 x 10^10 kg.

Er det korrekt forstået, at det to-årige kredsløb, bortset fra manøvre, har været et rent Newton-kredsløb af det ca. 880 kg tunge fartøj ? (bortset fra korrektioner for solbane-accellerationen).

  • 0
  • 0

Er det korrekt forstået, at det to-årige kredsløb, bortset fra manøvre, har været et rent Newton-kredsløb

Tilsyneladende:

"OSIRIS-REx entered orbit around Bennu on 31 December 2018 at about 1.75 km (1.09 mi) to start its extensive remote mapping and sensing campaign for the selection of a sample site. This is the closest distance that any spacecraft has orbited a celestial object, surpassing the Rosetta's orbit of comet 67P/Churyumov–Gerasimenko at 7 km (4.3 mi).[12][34] At this altitude, it takes the spacecraft 62 hours to orbit Bennu.[35] At the end of this detailed survey, the spacecraft entered a closer orbit with a radius of 1 km (0.62 mi)"

https://en.m.wikipedia.org/wiki/OSIRIS-REx...

  • 0
  • 0

Thomas Djursing skriver: "OSIRIS-REx fartøjet har suget så mange asteroide-sten til sig ..."

Hvordan 'suger' man noget til sig, der befinder sig i et absolut vacuum?

Mon ikke "blæst op i sig", eller noget i den retning, ville være en mere korrekt beskrivelse?

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten