Asteroide-brag 160 millioner km fra Jorden slagtede dinosaurerne
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Asteroide-brag 160 millioner km fra Jorden slagtede dinosaurerne

For 160 millioner år siden kolliderede to store asteroider, og stykker fra sammenbrudet landede på Jorden og slog dinosaurerne ihjel. Det konkluderer William Bottke fra Southwest Research Institute i Boulder, Colorado, i en artikel, som netop er offentliggjort i tidsskriftet Nature.

De to asteroider havde diametre på hhv. 170 km og 60 km, vurderer William Botke på basis af computerudregninger.

Resultatet af sammenstødet blev den 40 km store asteroide 298 Baptistina, som blev opdaget i 1890 samt en række mindre asteroider.

En femtedel af asteroiderne fik deres omløbsbaner modificeret så meget, at de forlod asteroidebæltet mellem Mars og Jupiter, og en stor del fortsatte deres bane mod Jorden og Månen.

Bottke mener, at der er over 90 pct. sandsynlighed for, at det er denne proces, som bl.a. har ført til det asteroidenedslag, som skabte det store Chicxulub-krater ved Mexico.

Også det 85 km store Tycho-krater på Månen, der opstod for 108 millioner år siden, kan meget vel skyldes asteroidesammenstødet.

Den nye teori om asteroidekollisionen tager udgangspunkt i, at antallet af nedslag efter asteroider er dobbelt så stort de seneste cirka 100 millioner år i forhold til gennemsnittet over en periode på tre milliarder år.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hvor stor chance er der så for, at dette virkeligt udryddede dinosauerne, samt det meste andet levende?

Der er jo efterhånden mange teorier om hvad der gjorde det, og at der kommer denne nye, er vel ikke et 'endegyldigt' bevis for denne er korrekt?

Og hvor mange af vores atomdrevne boremaskiner skal der mon bruges, for at kunne fjerne sådan to seriøse asteroider? :)

  • 0
  • 0

Man kan ikke angive en sandsynlighed for at et impact var årsag til masseudryddelsen omkring kridt-tertiær-overgangen, men det er pt. den bedste forklaring. I videnskaben findes der ikke endegyldige svar; der er teorier, der er gode til at forklare de observerede data, og der er teorier, der ikke er så gode.

Ingen af de omtalte asteroidefragmenter er pt. på kollisionskurs med Jorden. Men skulle det blive aktuelt er en atomdreven raketmotor nok en bedre løsningsmodel end en atomdreven boremaskine. Raketmotoren skulle så lande på asteroiden og skubbe lidt til dens bane, så den ikke kolliderer med Jorden.

  • 0
  • 0

Skal vi ikke holde os til at kalde det Hypoteser indtil videre - så vidt jeg er informeret er der ikke nogen teorier på området....

Bare for en go ordens skyld :-)

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten