Asteroide Bennu tur-retur: Fartøj skal bringe sten hjem
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Asteroide Bennu tur-retur: Fartøj skal bringe sten hjem

Fartøjet OSIRIS-REx vil i 2019 røre asteroiden Bennu for at indsamle prøver. I dag blev den sendt afsted. (Illustration: Nasa) Illustration: NASA

På toppen af en Atlas-raket fra United Launch Alliance bliver Nasas rumfartøj OSIRIS-REx i dag, torsdag kl. 13.05 dansk tid, sendt af sted på en lang rejse mod en fjern asteroide.

Missionens mål er at kortlægge asteroiden Bennu, der er 492 meter lang. Fartøjet vil indsamle mindst 60 gram småsten, der skal flyves tilbage til Jorden for at lande i Utahs ørken i september 2023.

Højdepunktet for missionen bliver utvivlsomt, når OSIRIS-REx (Origins-Spectral Interpretation-Resource Identification-Security-Regolith Explorer) i 2019 vil nærme sig Bennu langsomt for at støde en arm ned i asteroiden. I de tre sekunder, rumfartøjet er i fysisk kontakt med asteroiden, vil den affyre et skud kvælstof for at rode op i overfladen og indsamle sin prøve.

Artiklen fortsætter efter grafikken

Illustration: MI Grafik

»Det bliver den største mission, hvor vi sender prøver tilbage til Jorden, siden Apollo-tiden,« siger en af missionens ledende forskere, Christine Richey, til New York Times med henvisning til indsamlingen af månesten i 1970’erne.

Skal studere Yarkovsky-effekten

Før OSIRIS-REx for alvor nærmer sig Bennu, venter der en masse ture rundt om Solen. I et helt år vil fartøjet kredse om Solen og flyve tæt forbi Jorden igen for at bruge tyngdekraften til at sende det op i samme kredsløb som Bennu. Asteroiden kredser om Solen i et kredsløb, der er tættere på Solen end Mars' bane, og i perioder overlapper Bennus kredsløb Jordens. Risikoen for en kollision er dog minimal, men størst i 2182, hvor den er 1:1000 for et sammenstød.

Når OSIRIS-REx endelig når frem til Bennu i august 2018, vil den bruge et år på at kredse om asteroiden og tage billeder, mens den leder efter det perfekte sted at 'lande'.

Imens vil Nasa også bruge tiden på at studere den såkaldte Yarkovsky-effekt, hvor Solens bombardement af asteroiden med fotoner ændrer sit kredsløb svagt over tid.

Tidskapsel fra solsystemets fødsel

Bennu blev første gang opdaget i 1999 og er en sort asteroide rig på kulstof. Data fra Nasas Spitzer-teleskop og radarmålinger fra radioteleskoper på Jorden tyder på, at asteroiden er fyldt med småsten på få centimeter. Ifølge Nasa er asteroiden uforandret gennem 4,5 milliarder år.

»Det er en tidskapsel fra de tidligste stadier af solsystemets tilblivelse,« siger professor Dante Laurette, der er en af missionens ledende undersøgere.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten