Askov Højskole genfinder sit teknologiske ståsted
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Askov Højskole genfinder sit teknologiske ståsted

Illustration: Lene Wessel

Kimen til det danske vindmølleeventyr blev lagt i slutningen af 1800-tallet, da fysikeren og opfinderen Poul La Cour eksperimenterede med vindenergi i den jyske landsby Askov og underviste i fysik, matematik og elektrificering på byens højskole.

Efter Poul La Cours død i 1908 forsvandt højskolens fokus på teknologi stille og roligt til fordel for litteratur, filosofi og musik. Men nu satser højskolen igen på teknologi. For to år siden blev der etableret en game design-linje, og i august i år begyndte de første elever på en ny robot- og virtual reality (VR)-linje.

Hvorvidt det ligefrem er begyndelsen til et roboteventyr på høj­skolen, kan man kun gisne om, men satsningen på ny teknologi er under alle omstændigheder i tråd med højskolens ånd, fortæller Gunver Majgaard, fagleder af den nye linje – og tillige lektor i SDU’s forskningsgruppe for Embodied Systems for Robotics and Learning, hvor hun forsker i digitale medier.

Den intelligente sko Ashoe er udstyret med accelerometer, små dioder, en buzzer samt en mikroprocessor, som forbinder det hele til pc’en. Den var egentlig tænkt som en motions-motivator, men i udviklingsarbejdet er eleverne kommet på mange andre anvendelsesmuligheder. Illustration: Lene Wessel

»Teknologi fylder meget i debatten og i bogstavelig forstand, fordi vi hele tiden er omgivet af det. Derfor er det vigtigt at forstå de mekanismer og det interaktionsdesign, der gør, at vi f.eks. tager mobilen med i seng om aftenen,« siger hun.

Siden stiftelsen i 1865 har almen dannelse været et væsentligt mål for Askov Højskole, og derfor er det naturligt at sætte teknologi på programmet netop nu:

»Vi vil gerne gøre eleverne til digitalt dannede og uddannede mennesker. De skal rustes til at forstå og forholde sig til teknologi på en etisk forsvarlig måde. Det er en del af en demokratiseringsproces, så det ikke bare er op til eksperterne at træffe beslutninger,« påpeger Gunver Majgaard og tilføjer:

»Vi skal ikke bare hive teknologi ned fra butikkernes hylder. Vi skal også stille krav til teknologi og være med til at designe vores egen teknologi i fremtiden.«

For selv om de unge i dag går under betegnelsen ‘digitalt indfødte’, har de færreste indsigt i de teknologier, de er storforbrugere af:

»Det er nok mere rigtigt at omtale dem som ‘digitalt vilde’. De føler sig frem, og kender ikke faldgruberne. De har brug for at forstå, hvad en touchscreen er, hvordan en temperaturmåler virker, hvordan man henter og visualiserer data,« eksemplificerer hun.

Intelligent sko giver indsigt

Jacob Stenshøj er en af eleverne på robot-linjen. Efter gymnasiet var han i tvivl om, hvad han ville være. Han ser derfor det fire måneder lange højskoleophold som en mulighed for at blive mere sikker i sin sag:

»Jeg var lidt bange for, at det ville være kedeligt, men er blevet meget positivt overrasket over, at du kan skabe ting med små midler, når du sidder ved pc’en,« siger han.

En af de sjove opgaver er den intelligente sko, Ashoe, som de tre deltagere på holdet er i fuld gang med at udvikle.

Hør Jacob Stenshøj fortælle om den intelligente sko

Den brune herresko er blevet udstyret med et accelerometer, små dioder, en buzzer og endelig en mikroprocessor, som forbinder det hele til pc’en. Accelerometret registrerer, hvor hurtigt man går. Jo mere fart, man har på, des kraftigere lyser dioderne, og des højere spiller musikken.

Fra begyndelsen var den intelligente sko tænkt som en motionsmotivator, men der er kommet andre ideer i løbet af udviklingsarbejdet. Hvis der nu blev sat en GPS i, kunne den f.eks. bruges til at finde demente eller til at tracke løberuter.

Da Ingeniøren er på besøg, vil skoen ikke rigtig makke ret, men det er også en del af læringsprocessen, fortæller Jacob Stenshøj:

»Gennem udviklingsarbejdet har vi lært meget om ingeniørarbejdsmetoden. Der er rigtig mange bump og rigtig mange gange, hvor det går galt, men det lærer man af, og så ved man det til næste gang,« siger han.

Højskoler skal tilbage til startstedet

Selvom der blot er tre elever på den første årgang af robot- og VR-linjen, har højskolen valgt at holde fast for at give potentielle elever mulighed for at opdage, at linjen findes.

Gunver Majgaard er dog overbevist om, at teknologi-kurser har en berettigelse, og at de nok skal overleve:

»Jeg tror, det er rigtigt, at højskolen vender tilbage til sit oprindelige udgangspunkt og tager naturvidenskaberne til sig. Det fylder meget i folks hverdagsliv, og derfor vil de gerne vide mere om det.«

Teknologi fylder stadigt mere i den enkeltes liv. Det er derfor vigtigt igen at tage det på programmet, mener Gunver Majgaard, fagleder for højskolens robotlinje. Her står hun foran et portræt af Askov Højskoles legendariske lærer, opfinderen Poul La Cour. Illustration: Lene Wessel

De to teknologilinjer giver også en ekstra facet til de øvrige elevers ophold på højskolen, f.eks. når eleverne fra robot- og spildesign-linjerne holder oplæg til morgensamling. Ikke mindst den intelligente sko har pirret nysgerrigheden og fået flere til at kigge forbi for at blive klogere på, hvad det går ud på.

»Der er en særlig fascinationskraft ved en intelligent sko, fordi det er en brugsgenstand, alle kan forholde sig til,« mener Gunver Majgaard.

Projektet med den intelligente sko har bestemt heller ikke afskrækket Jacob Stenshøj. For ham tæller det også på plussiden, at undervisningsformen på højskolen er anderledes end i gymnasiet:

»Der er et mere afslappet forhold til lærere og skolegang. Her lærer man af lyst og ikke af tvang. Det gør, at det ikke er så træls at lægge timer i et projekt uden for undervisningen.«

Tilmed er han blevet mere afklaret med hensyn til sit studievalg og overvejer nu at læse til software­ingeniør:

»Jeg har ikke søgt ind endnu, men jeg er meget mere sikker,« lyder det.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Den oprindelige tanke med højskolen var vel at det åndelige og praktiske skulle eksistere side om side og ny viden skulle finde praktisk anvendelse.
Med 68-oprøret røg det hele overbord, en ung lærer ved navn Bertil Haarder forsøgte at redde nogle stumper, men det førte til et brud og oprettelsen af den røde højskole i Svendborg, skolen var dog stadig for rød så da jeg tilbragte en ledighedsperiode der i 75-76 var han væk. På det tidspunkt var forfaldet i fuld gang, en radikal politiker, senere biskop, var forstander, og skolen overlevede mest som opbevaringssilo for bistansklienter fra Københavns kommune hvor de kunne være i fred med misbrugsproblemer mm.
Naturvidenskab var trængt i baggrunden selvom der var en enkelt engageret lærer, men selv husker jeg at jeg engang nysgerrigt havde forvildet mig på loftet i la Cours hus og kigget på nogle himstregimser der stadig lå der dengang, jeg blev til grin da jeg fortalte om hvad jeg havde fundet og havde syntes at det var interessant, det må forlængst være smidt ud.
Skolens videre skæbne og nedtur har jeg ikke fulgt med i, men godt at den synes at være kommet på fode igen og er ved at finde tilbage til rødderne!
Men efter 50 års fravær må det være at starte helt fra bunden når man nu vil beskæftige sig med naturvidenskab og teknologi, det må næsten kunne sammenlignes med hvis Danmark engang igen ville beskæftige sig med atomkraft og være nødt til at starte helt fra bar bund! Det nævner jeg blot fordi Poul la Cour udførte sine eksperimenter med vindmøller ganske få år inden atomfysikken fik sit gennembrud med bl. a. Bohr og verden således ikke kendte de muligheder endnu. Så hvem ved, hvis han havde levet længere, med sin interesse for at udnytte de nyeste videnskabelige landvindinger i praksis?
PS! Selvom man må forstå tidligere tider på dens egne betingelser er det alligevel sjovt at en artikel i Ingeniøren er illustreret med et billede af en kreationist, dem plejer man ikke at bryde sig om her :-)

  • 1
  • 1

jeg blev til grin da jeg fortalte om hvad jeg havde fundet og havde syntes at det var interessant, det må forlængst være smidt ud

- du tror ikke, (noget af det) er flyttet herhen?:

http://www.poullacour.dk/

Det vil jeg da besøge, næste gang vejen falder forbi! :)

Selvom man må forstå tidligere tider på dens egne betingelser er det alligevel sjovt at en artikel i Ingeniøren er illustreret med et billede af en kreationist, dem...

  • der er afbildet fire personer; hvem er kreationisten? ;)
  • 0
  • 0

Jeg husker det ene som noget med en tandhjulsudveksling, resten er glemt, måske noget der har været brugt til et eller andet forsøg, måske slet ikke fra la Cours tid, men helt sikkert noget der blev betragtet som gammelt ragelse i 75!

der er afbildet fire personer; hvem er kreationisten? ;)


Det var Poul la Cour ifølge denne side, som jeg stødte på da jeg forsøgte at genopfriske hukommelsen:
http://www.darwinarkivet.dk/arkivet/danske...

Det handler vel om at forstå forskellige tider på deres egen måde, på la Cours tid var Darwin ny, og videnskaben havde endnu ikke helt opgivet troen på skabelsesberetningen. Men idag kan 70ernes opløsningstid og munkemarxisme vel forekomme næsten lige så fjern, selvom det var fra denne munkemarxisme at vore dages vindmølleindustri spirede frem :-)
Og så vil jeg slet ikke vove mig ud i noget om hvordan vi kan forstå vor egen tid!

  • 1
  • 0

Et af resultaterne af konflikterne på Askov omkring 1970 blev den nu nedlagte Kolding Højskole ,


Det har du ret i, udbryderne nåede kun til Kolding :-) Svendborg var meget værre!

Det jeg mest husker fra denne mærkelige verden var hvordan jeg kom ud fra et ingeniørakademi hvor lærerstaben mest var radikal, hvor Lone Dybkjær kom og holdt foredrag og gamle Helveg lige havde holdt dimmissionstale for os, så da de håndskrevne jobansøgninger ikke gav noget endte jeg i første omgang på Askov. Så det var kun lidt mere radikalt end det jeg kom fra, og jeg begyndte at tro at sådan var verden nu engang.
Det billede krakelerede så lidt efter lidt da jeg i 76 blev vikar hos FLS :-)

  • 1
  • 0