Asken fra islandsk vulkan fjernede CO2 fra atmosfæren

Partikler fra vulkanudbrud er kendt for at have en kølende effekt på klimaet via udsendelse af partikler i atmosfæren. Men vulkaner kan også være med til at trække CO2 ud af atmosfæren ved at gøde havet med jern.

Udbruddet fra den islandske vulkan Eyjafjallajökull i april 2010 tilførte nemlig store jernmængder til havet, som fik fytoplankton til at blomstre op og derved trække mere CO2 ud af atmosfæren end under normale forhold.

Effekten var dog kun kortvarig, så fjernelsen af CO2 i området med kraftig jerntilførsel lå kun 15-20 pct. over det normale.

Det fremgår af en artikel i Geophysical Research Letters, som er skrevet af forskere ved University of Southampton, University of Cape Town og Norsk Institutt for Luftforskning.

Resultatet viser derfor, at 'geoengineering' i form af tilførsel af jern til verdenshavene næppe er en farbar vej for at forhindre global opvarmning.

Signifikant, men kortvarig effekt

Det britiske forskningsskib Discovery gennemførte tre sejladser i 2010 med henblik på at studere det fem uger lange vulkanudbruds effekt på havet.

Målingerne viste, at i et område på 570.000 km2 – lidt større end Frankrig – var tilførslen af jern mindst 0,2 nanomol/lter. Direkte under askeskyen blev målt en koncentration på op til 10,2 nanomol/liter mod 0,23-0,45 nanomol/liter før udbruddet.

Fytoplankton udgør kun omkring 2 procent af alt plantemateriale på Jorden, men står for halvdelen af den absorption af CO2, der sker fra atmosfæren.

Tidligere undersøgelser har vist, at væksten af fytoplankton er begrænset af jernmængderne. Forskerne havde derfor stor interesse i at måle, hvilken effekt Eyjafjallajökull havde på mængderne af fytoplankton i havet omkring Island.

Observationerne viste, at de øgede jernmængder fik fytoplankton til at blomstre længere tid end sædvanligt, men den ekstra mængde jern bevirkede også, at biologisk nitrat blev fjernet hurtigere end normalt.

Væksten af fytoplankton blev derved begrænset af mangel på nitrat i stedet for af mangel på jern.

Eric Achterberg fra University of Southampton konkluderer derfor, at effekten af tilførsel af jern var signikant, men kortvarig.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg troede kun at det var almindelige jounalister der kunne vrøvle sådan med tal og enheder, men nu har denne sygdom bredt sig til ingeniørens garvede journalister.

  • 2
  • 1

Undskyld: nanomol/liter. Fejllen er nu rettet.

Mon ikke det var det, som Emil Fuglsang også ville gætte på.

Selv om fejl selvfølgelig skal undgås, må man gerne bruge sin sunde fornuft, og oplysningen findes i abstract til artiklen i Geophysical Research Letters, som jeg gav et link til.

Peter Ole Kvints kommentar er måske et venligt påskedrilleri, men jeg synes nu, at kommentarens værdi er identisk med grænseværdien af x^n/n! for n gående mod uendelig. POK kan selv vælge, hvad x skal være.

  • 7
  • 2

Jo Jens, jeg ville også gætte på nM. Men det første 0,2 kunne jo være en depositionsrate (mol pr tid pr areal) og det andet en koncentration i vandet undervejs i eller efter udbruddet. Kald bare mit indlæg for påskedrilleri :-)

  • 2
  • 0

Jeg er lidt skuffet over, at den korrigerede enhed var noget så kedeligt som nanomol pr. liter.

Med baggrund i Ingeniørens vanlige brug af populistiske enheder som fodboldbaner og højden af rundetårn havde jeg forestillet mig, at det var nanomol pr. kubikrundetårn.

  • 0
  • 2

Det er ikke nogen overraskelse at når en faktor ikke længere er begrænsende, så bliver en anden faktor begrænsende. Når planteplankton begrænses af nitrat, så kan man forvente at blågrønalger (cyanobakterier), der kan fiksere nitrogen til nitrat bliver begunstiget. Dette vil øge nitrat indholdet i vandet igen. Undersøgelsen omtaler ikke noget om hvilke ændringer i planteplankton populationerne og siger dermed ikke mget om hvilke ændringer der vil ske i CO2 optaget indtil stabil ligevægt reetableres.

Hvis det er sådan at effekten af jerngødskning er betydelig, men aftager mere eller mindre hurtigt, så vil det vel betyde at denne form for geoengineering måske er både effektivt og sikkert.

Godt at se forskning om det,

  • 0
  • 0

Kampen om klimaet får mange underholdende vinkler, og som i de gamle lærebøger blev der skrevet , da Etna gik i udbrud, blev CO2 den store taber, og eftertiden måtte så via mere brug af træ til komfuret genskabe balancen. At gå i krig mod det Periodiske systems grundstoffer nr 6 c og nr 8 O2 fortæller mere om Påskens mirakel end godt er. CO2 tilbage til naturen.Finn Bjerrehave Vig

  • 1
  • 4
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten