Asien kan blive ny motor for dansk vækst og eksport
Fokuser på Asien! Sådan lyder rådet fra flere eksperter og erhvervsfolk, hvis danske virksomheder igen vil have gang i hjulene oven på finanskrisen.
For mens de traditionelle markeder i Europa og USA står i stampe eller endda går tilbage, forventer blandt andet Danmarks Eksportråd, at især de asiatiske vækstlande som Kina og Indien vil opleve voldsom vækst over de kommende 10-20 år.
»Der kan sagtens opstå enkelte nichemarkeder, der vokser på de traditionelle markeder eksempelvis inden for udstyr til ældrepleje. Men vi må konstatere, at hvis danske virksomheder skal vækste de kommende år, bliver det fra de nye økonomier. Vi forventer, at asiatiske fjernmarkeder har potentialet til at trække en kraftigt voksende andel af den danske eksport fremover,« siger Jakob Warburg, der er cheføkonom i Danmarks Eksportråd.
De seneste uger har medierne været fulde af artikler, der lovpriser den tyske vækst som lokomotiv for dansk økonomi. Årsagen er, at tyske luksusbiler og andre kvalitetsprodukter i øjeblikket strømmer til de asiatiske vækstøkonomier og har skabt det største opsving i to årtier i Tyskland - og masser af arbejde for danske underleverandører. Og danske virksomheder kan og bør ride med på den tyske bølge og øge eksporten til de asiatiske vækstøkonomier.
»Der vil i stigende grad komme efterspørgsel på en række produkter, hvor danske virksomheder står stærkt, og der er ikke noget til hinder for, at de udnytter det,« siger professor Philipp Schröder, der forsker i danske virksomheders konkurrenceevne ved Handelshøjskolen i Århus.
Opsvinget i eksporten skal ikke mindst skabes inden for teknologiske nicheprodukter og specialiseret viden, lyder det samstemmende fra de erhvervsfolk og eksperter, Ingeniøren har talt med. Det vil typisk være medicin og mediko, avancerede komponenter og styreprocessorer til maskinindustrien, udvikling af software, energibesparelser og energiteknologier som termostater, pumper og vind, vandrensning samt højt specialiseret behandling af fødevarer.
Danske produkter for dyre
Danske produkter og serviceydelser er af høj kvalitet, men kvalitet koster, og det har tidligere været et problem i en række lande, hvor pengene har været små.
Men den øgede velstand ikke mindst i Indien, Sydkorea og Kina - der denne uge overgik Japan som verdens næststørste økonomi - vil i de kommende år øge muligheden for at afsætte produkter på de nye markeder, også selv om der findes billigere alternativer. Det ses blandt andet hos rådgiverne, forklarer direktør i Foreningen af Rådgivende Ingeniører, Henrik Garver.
»Der er et vældigt potentiale især inden for store infrastrukturprojekter som lufthavne og broer samt prestigebyggerier og lavenergibygninger. Her er man i stigende grad villig til at betale for god rådgivning - også selv om den er dyrere, end hvad man kan få lokalt. Sådan har det ikke altid været,« siger Henrik Garver.
Rådgiverne har traditionelt haft godt fat i lande som Malaysia og Vietnam, men de asiatiske lande udgør alligevel en stadig mindre del af den samlede rådgivereksport, forklarer han. I 2009 udgjorde Asien således 8-10 procent af den samlede rådgivereksport, mens Mellemøsten tegnede sig for 30 procent af eksporten.
»Eksporten til Asien har ligget jævnt over de sidste syv-otte år, men samtidig har der været en kraftig vækst i eksporten til Mellemøsten, hvor man har haft bedre råd til at betale for dansk rådgivning og ved, det betaler sig hjem i længden. Derfor udgør Asien en mindre del af den samlede eksport, end for fem år siden, men det vil ændre sig igen,« siger Henrik Garver.
Står godt i konkurrencen
Ifølge Danmarks Eksportråd mistede dansk vareeksport i 2009 omkring 95 milliarder af værdien svarende til 13 procent i forhold til 2008. Langt størsteparten af tabet skyldtes lavere afsætning på hovedmarkederne i USA og Europa.
Til sammenligning steg eksporten til Kina med to procent, hvilket er lavere end tidligere år, men nok til at Eksportrådet satser på nye markeder som Sydkorea, Taiwan, Indien og især Kina, hvis import er vokset mere end 1.000 milliarder dollar fra 1992 til 2008. Og dansk industri står godt rustet til at tage konkurrencen op, mener man i Eksportrådet.
»Danmark er jo i sig selv en meget åben økonomi, så danske virksomheder konkurrerer selv på hjemmemarkedet med virksomheder fra hele verden. Det er de samme virksomheder, de møder i Kina som i Danmark, og derfor har de et godt udgangspunkt for at kunne klare sig globalt,« lyder vurderingen fra Jakob Warburg.
Det billede bekræftes af Michael Fredskov Christiansen, landechef for Novozymes, der har været i Kina siden 1995.
»Generelt kan man sige, at kineserne efterspørger dansk knowhow i videntunge brancher, hvor det ikke er prisen, der er den afgørende parameter, men et bestemt patent, specifik viden eller et særligt design, der giver virksomheden en fordel over for lokale konkurrenter« siger Michael Fredskov Christiansen.
En anden tilgang
Stine Jessen Haakonsson er adjunkt ved Copenhagen Business School og ekspert i indiske og kinesiske erhvervsforhold. Hun peger på, at danske virksomheder ofte kan tilbyde en helt anden tilgang til innovation og udvikling af nye produkter, som ikke ligger i kulturen i de asiatiske lande.
»I Danmark arbejder vi med en meget flad struktur, hvor der er kort vej til chefen, hvis du har en god idé, og hvor det er accepteret at fejle for at nå et mål og skabe god innovation. I mange andre kulturer ses det som et stort problem at begå en fejl. Der er det bedre slet ikke at lave forsøg end at lave forsøg, der fejler. Det kan danske virksomheder udnytte på de nye markeder,« siger Stine Jessen Haakonsson.
Hos Dansk Eksportråd ønsker man at skabe mere fokus blandt danske virksomheder på vækstøkonomierne, men man vil ikke opfordre til at se mod øst.
»Det skal komme fra virksomhederne selv. Til gengæld er vi klar til at støtte med etableringen, og vi kan kun opfordre til, at man i højere grad overvejer at etablere eksport til vækstøkonomierne, for potentialet er der,« siger Jakob Warburg.
Forkortet - læs hele artiklen i den trykte udgave af Ingeniøren.
