Asien fører an i eksplosiv solcelleudvikling
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Asien fører an i eksplosiv solcelleudvikling

Markedet for solceller fortsætter med at vokse kraftigt, og selvom det europæiske marked i 2015 havde den første betydelige fremgang i årevis, sidder de asiatiske lande på størstedelen af succesen.

Det fremgår af en ny rapport fra det internationale energiagentur (IEA), der kigger nærmere på den globale solcelleudvikling i 2015.

Sammenlagt blev der på verdensplan installeret solceller svarende til en kapacitet på lige knap 50 GW sidste år, og Kina lagde sig i front med installationer på 15,3 GW. Dermed opnår 'landet i midten' en akkumuleret kapacitet på 43,6 GW – den største i verden. Kina har nu som erklæret målsætning at råde over en kapacitet på 143 GW senest i 2020.

Læs også: Dagens gode nyhed: Kina er midt i stort skift fra kul til grøn energi

Kineserne trækker dog ikke det asiatiske solcelle-læs alene.

Japan installerede og forbandt således 11 GW, ligesom Indien installerede 2 GW, og de asiatiske lande sidder på 60 procent af den globale akkumulerede kapacitet, der nu er oppe på minimum 227,1 GW.

Usikkerheden skyldes, at det ikke er alle lande, der indrapporterer til IEA.

Europa voksede også på solceller i 2015 – dog primært drevet af Storbritannien, der trak Europa ud af flere års tilbagegang ved at installere 3,5 GW.

Emner : Solceller
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Er det enklere og måske billigere at sikre backup til solceller? Det jeg tænker på er at de aldrig leverer om natten, så kraftværket kommer mindst til at køre om natten, og sommetider også om dagen.
Kraftværket vil derfor have forudsigelige produktionsvilkår.

  • 3
  • 5

"den globale akkumulerede kapacitet, der nu er oppe på minimum 227,1 GW."
Jamen ups! "There are about 440 commercial nuclear power reactors operable in 31 countries, with over 380,000 MW of total capacity." (Updated January 2016)
- Så er alene solenergi tæt på at matche a-kraft på globalt plan!?
http://www.world-nuclear.org/information-l...

Godt vi ikke også taler om vindenergi! :-p ;-)

  • 1
  • 1

John kan ikke lide facts Lars :)

Og slet ikke Akraft, mig og Blå blok :)

Det har han nu aldrig kunnet :)

I den retning kan man stole på ham :p) (hans yndlings tegn)

  • 1
  • 7

Auktioner målt på produktion eller mærkeeffekt er en dårlig markør for prisen på elforsyning.

Kan det ikke være til fælles glæde at CO2 fri energi kan tiltrække investorer på trods af at samfundet sponsorer fossilindustrien? Det er lidt den omvendte verden. Hvad mon ikke der sker når skatteyderne ophører med at lægge ryg til tåbelighederne og energiionvesteringer sker på basis af samfundsmæssig rentabilitet. Er det akraftens (store) chance?

Når det kommer til stykket er det ikke teknologi men profitforventninger der bestemmer hvad der investeres i. Og akraft vil private ikke røre ved. Risiko og den slags. Men skatteyderne har mere rygrad. Når skatteyderne har kunnet stå model til kul kan de også tage chancen med akraft.

Ikke sandt?

  • 3
  • 3
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten