En nedslidt kommunal vej, som skal repareres i en fart, kan hurtigt blive lukket for trafik i lang tid.
Entreprenøren, som har fået opgaven, graver vejbanen op og kører den gamle asfaltmasse væk. Derefter fragtes ny asfalt ind, og vejen genetableres.
Ofte anvendes bitumen til at sikre stabilitet, før slidlaget med asfalt bliver lagt oven på. Virksomheden Borregaard ønsker nu at erstatte bitumen med sit produkt Dustex – et ligninbaseret bindemiddel, der har været produceret i hen ved 100 år, og som ofte bruges til at mindske støvdannelse fra grusveje.
Allerede tidligt i nullerne blev der gennemført forsøg med lignin-stabilisering. En rapport fra det norske Statens vegvesen bestilt af Borregaard bekræfter nu, at stabiliteten fortsat er lige så god 15 år efter behandlingen.
Ifølge Magne Matuz-Thingnæs, salgschef for Dustex i Norden, er der flere fordele ved at anvende lignin:
Det er miljøvenligt, genanvendeligt og udleder ikke store mængder CO2. Selv om produktet er vandopløseligt, vil det ikke blive skyllet væk, hvis vejen er solidt bygget og korrekt drænet.
Derimod vil den fugt, som findes i vejbelægningen, sørge for, at lignosulfonatet beholder sine fleksible evner på langt sigt. Dermed skulle revnedannelser og krakelering af asfalten ikke forekomme i samme omfang som på en vej, der er stabiliseret med bitumen, eksempelvis over dybe moser og områder med blød bund.
Borregaard anbefaler, at man benytter udstyr, der har kapacitet til at knuse gammel asfalt og fræse det ned i bærelaget, før bindemidlet tilsættes. De fleste af de maskiner, der bruges i dag, kan ikke tackle store sten og klippe.
En af de aktører, som er kommet længst med dette arbejde, er den Notodden-baserede virksomhed Crusher International. Virksomheden har udviklet maskiner specielt beregnet til at reparere veje, uden at det er nødvendigt at køre gammel asfaltmasse væk og hente ny ind.
»Med en kombination af dette udstyr og Dustex som bindemiddel vil vejen kunne forbedres, uden at det er nødvendigt at lukke den for trafik, for entreprenøren kan tage en side af vejen ad gangen. Det giver også en homogen masse, som bliver meget stabil,« siger Magne Matuz-Thingnæs.
Professor Inge Hoff fra Institutt for bygg- og miljøteknikk ved NTNU bekræfter, at laboratorieforsøg viser, at Dustex egner sig til dybdestabilisering, men at det ikke er meget brugt.
»Ofte bliver der bare lagt ny asfalt på, uden at man gør mere. Det er en dårlig løsning – dybdestabilisering bør nok bruges mere, end det bliver i dag,« siger Inge Hoff.
Inge Hoff er derimod ikke lige så sikker på, at det set i CO2-perspektiv er bedre end bitumen. Han peger på, at så længe det er bundet i vejbelægningen, forbrændes der ikke CO2.
»På den anden side skal Dustex ikke fragtes så langt, hvorimod bitumen ofte kommer fra Venezuela, Mellemøsten og Rusland.«
Artiklen er fra tu.no
