Asfaltformandens nye legetøj kan producere 240 ton i timen

36 meter virker unægtelig af meget, når Køge Bugt til den ene side og det flade sjællandske landskab til den anden giver øjet mulighed for at strække ud. Men 36 meter er også det højeste, vi kan komme i LMK Vejs nyeste asfaltfabrik. Heroppe starter den proces, som ender dybt under os på ladet af en lastbil.

Vi nyder lige udsigten en ekstra gang, før Henrik Henriksen, der er formand på asfaltfabrikken, slutter sig til os. Selv om han næppe sidder ret meget stille i løbet af sådan en dag, så tager trapperne alligevel vejret fra ham.

Det er nu ikke helt sandt, at processen først starter heroppe. For hvis vi kigger mod vest, ligger der store bunker af sten og grus. Her ligger - om man så må sige - grundstenen til produktionen af asfalt.

Med en gummiged bliver materialet kørt op i en lang række tragte nede på pladsen. Og der er specielle recepter, alt efter hvad det er for en slags asfalt, der skal produceres. De knuste granitskærver kommer fra Norge, mens gruset er hentet i sjællandske grusgrave.

I dag står anlægget imidlertid stille, for endnu har der ikke været officiel indvielse. Det så vi på vejen op, hvor det sidste stålgelænder netop var ved at blive monteret.

Henrik Henriksen peger ned på et stort rør, hvor blandingen af sten og grus fortsætter igennem:

»Derinde varmes blandingen op til cirka 180 grader, og så føres det hen til elevatoren,« siger han og peger på en lukket firkantet kanal, som ender heroppe på toppen.

To parallelle asfaltproduktioner

Inde i kanalen løfter et langt bånd af store kopper det varme stenmateriale op i højderne, og så kan den egentlige asfaltproduktion begynde. I siloen vi står oven på, kan der ligge 200 ton sten fordelt på to gange seks siloer. Opdelingen betyder, at man kan have materialer klar til to forskellige produktioner af asfalt. Noget skal måske være mere lyst end andet eller have en anden bæreevne.

I en silo ved siden af ligger noget af det mere flyvske materiale, som også skal blandes i asfalten. Det er for eksempel flyveaske, kalk og cement. En mindre kopelevator fører genbrugsasfalt op til samme niveau. Faktisk kan der blandes helt op til 25 procent genbrugsasfalt i det nye produkt.

Vi går en etage ned, og Henrik Henriksen fortæller ivrigt om næste skridt i processen. Han har været ansat i 32 år. Etableringen af den nye fabrik i Køge har været på trapperne længe, og for tre år siden besluttede Henrik Henriksen at flytte familien fra Ølstykke, hvor den gamle fabrik lå, og til Køge:

»Så stort et stykke legetøj får man jo kun én gang i livet,« siger han og kigger næsten kærligt på installationen, som har kostet 40 millioner kroner.

Selv regner han med at have cirka ti år tilbage på arbejdsmarkedet, og til den tid vil fabrikken stadig være næsten ny. I hvert fald hvis man sammenligner med den gamle i Ølstykke. Her brugte Henrik Henriksen og hans kollegaer det meste af tiden på at holde anlægget fra at bryde sammen.

Vi er nu kommet endnu en etage ned, og her står vi ud for den vægt, der skal sikre, at det er den rigtige mængde, der kommer ned i selve produktionsenheden. Det er også her, at bitumen - et restprodukt ved raffinering af råolie - skal tilsættes. Den opbevares i tre tanke ved siden af på hver 80 kubikmeter.

Kun 50 sekunder i røremaskinen

»Så er det her, det sker,« siger Henrik Henriksen og peger på to akselender, der kommer ud af konstruktionen. Inde bagved udgør akslerne krumtappen i en kæmpe røremaskine, der bogstavelig talt rører sten, grus, flyveaske, kalk og bitumen sammen til den klæbrige sorte masse, vi kender som asfalt.

Mellem 25 og 50 sekunder er alt, det tager, og så er fire ton asfalt klar til at blive dumpet ned i et af de otte opvarmede rum nedenunder.

»Vi kan producere 240 ton i timen,« lyder det stolt fra Henrik Henriksen.

Så er det sidste gelænder på plads, og vi er kommet helt ned i jordhøjde igen. Under hele anlægget er der plads til, at to lastbiler samtidig kan laste asfalt, i takt med at det bliver produceret.

Og der skulle gerne kommer rigtig mange af dem forbi anlægget i Køge, for konkurrencen er hård. På grund af varmen kan asfalt højst transporteres 100 km, så det er ikke polsk, svensk eller tysk asfalt, som LMK Vej er oppe imod. Det er alle de andre producenter på Sjælland, som også har anlæg stående - klar til at levere.

Henrik Henriksen smiler tilfreds. Nu kan han bruge de næste ti år på at finpudse produktionen i Køge.

FAKTA: Skarp konkurrence om den sjællandske asfalt

  • LMK Vej i Danmark er ejet af den finske byggekoncern Lemminkäinen.

  • Virksomheden havde i 2008 en omsætning på godt 18 milliarder kroner og næsten 10.000 ansatte, primært i de nordiske lande. Vej-delen af koncernen udgjorde cirka en tredjedel af omsætningen.

  • Markedet for asfalt på Sjælland ligger årligt på cirka 900.000 ton.

  • Det nye anlæg i Køge kan teknisk set levere 240.000 ton. Men ledelsen hos LMK Vej vurderer, at produktion mere realistisk kommer til at ligge på mellem 135.000 og 180.000 ton om året.

  • Det skal ses i lyset af, at der for nærværende eksisterer seks asfaltproducenter på Sjælland: Colas, Arkil, Skanska, Muck Asfalt, NCC og altså LMK Vej.

  • Anlægget i Køge er leveret af den tyske koncern Armam, som er Europas førende producent af asfaltanlæg.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Syntes at artiklen mangler en del detaljer vedr. RAP-systemet (reclaimed Asphalt pavement), hvilket er en vigtig del af et moderne asfaltværk.

I et moderne asfaltværk, hvor RAP (genbrugsasfalt) bliver ledt direkte ind i mixeren, bliver der ofte tilført mellem 8-15%, afhængig af asfalttype, vand-% osv. i RAP'en. Visse steder tilfører man genbrugsasfalten direkte i tromlen (røret), hvor det bliver varmet op sammen med de øvrige sten, eller det har sin helt egen tromle, hvor det bliver varmet op. På disse værker tilføre man op 40% genbrug.

Der mangler også en beskrivelse af sigten, hvor de varme sten kan blive sorteret yderligere og havne i flere "hot-storage" inden de bliver brugt. Man kan også lade stenmaterialerne gå "bypass" dvs. at man bruger den stensammensætning, som der bliver defineret ude ved tragtene. Navnet på den tyske producent er ikke Armam, men Amann ;)

Billedteksterne stemmer heller overens med det man ser.

mvh. Peter Hansen Rejsemontør ved Danmarks eneste producent af asfaltværker..

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten