"men ingen kan sige, hvor farligt det er"

Det plejer ellers ikke at skorte på folk der mener at det kan være meget farligt, når sådan noget dukker op. Mærkelig tavshed.

Partikler af jordens ler og silt har samme eller mindre størrelse som partikler (fibre) af asbestiforme matrialer (de 6 typer af asbest og de øvrige naturligt forekommende mineralfibre). Densiteten af asbest - altså vægten per volumen - er højere end ler og silt. Så samlet set er partikler af asbest tungere end lerpartikler for sammenlignelige partikkelstørrelser af asbest og ler. Set i dette lys er mobiliteten af asbest altå mindre, og dertil kommer hindringer som følge af formen. Risikoen for resuspension til luft af mineralske partikler er knyttet til mængden af partikler på overflader, tilgængeligheden (fladens ruhed) og den fysiske tilført kraft (vindstyrken). Vindstyrken skal være betydelig før der sker resuspension, men det forekommer naturligvis. I luften er ser et baggrundsniveau af asbest, formentlig omkring 10-30 fibre per m3 i landlige omgivelser, og med påvirkninger fra kilder og aktiviteter i byer op til omkring 200 asbestfibre per m3. Så vidt jeg husker har who beregnet, at dette over livstid betyder, at mere end 70 mio. asbestfibre har været ned og vende i vores lunger. Der ses da også et betydeligt antal asbestfibre i lungevæv ved obduktioner. Den ofte hørte tese om "en fiber er nok" har altså ingen videnskabelig grundlag. Asbestfibre er i sig selv kemisk uskadelige (måske på nær de jernholdige), men skaden fremkommer som følge af den fysiske fiberform, der kan perforere lungevævet og skabe adgang for andre skadelige stoffer eller blot dannelse af arvæv. Det er da også sådan, at dødeligheden stiger betydeligt ved andre påvirkninger af lungerne med kemiske stoffer. Derfor er det samlet set vigtigt at nedbringe antallet af væsentlige udsættelser for asbest, og når udsættelser kommer ned i baggrundniveauet skal den samlede udsættelse for skadelige partikler reduceres. Det gælder både rygning og fx de resuspenderede materialer fra byers vejarealer som typisk er dækslid og mineralske partikler, der samlet set afsættes i vores lunger over tid.

som det fremgår. Og at risikoen er uvis mht. vandlevende organismer. Dem spiser vi så i ny og næ, fx muslinger.

Søgning på 'asbestos in food' førte ikke til meget. Men https://www.asbestos.com/blog/2018/06/28/asbestos-bioaccumulation-food-chain/, oplyser, at det - vel som forventligt - ikke ophobes i fødekæden (tilhører en organisation, der beskæftiger sig med astbestsyge).

En artikel gør obs på, at asbest måske kan være tilsætningsstof til fødevarer og mulig poleringsmiddel af ris i bl.a. Indien https://www.researchgate.net/publication/263045765_Asbestos_A_potential_food_contaminant_and_associated_safety_risks_to_consumers, men indeholder ikke oplysninger om sundhedseffekter indtaget via kosten.

Selv tænker jeg, at asbestfibre fra føde måske især ville sætte sig fast i tarmvæggene og give inflammationer dér (og evt. det der er værre?).

Asbest i føde og vanddyr kunne belyses bedre(?)