Asbest kan give uhelbredelig kræft på blot to uger

Dårlige nyheder til håndværkere og andre, der kan have været udsat for asbest. En ny videnskabelig artikel publiceret i Ugeskrift for Læger viser nemlig, at asbest kan give uhelbredelig lungehindekræft efter en kort eksponering på mellem to og fire uger.

Det er gammel viden, at asbest er farligt, og af samme årsag har det været forbudt siden 1980'erne, men ifølge ledende overlæge Rolf Petersen fra Slagelse Sygehus, der er en af forfatterne til den videnskabelige artikel, er det overraskende, at asbest kan være dødeligt efter så kort tids eksponering.

»Artiklen i Ugeskrift for Læger skal gøre opmærksom på, at der tilsyneladende skal meget lidt til for at øge risikoen. Lungehindekræft er en sjælden, men meget alvorlig sygdom,« siger han til avisen.dk.

Ifølge Kræftens Bekæmpelse konstateres der omkring 400 tilfælde af asbestrelateret kræft hvert år, hvoraf cirka 100 er lungehindekræft.

Og sammen med Bygge-, Anlægs- og Trækartellet kræver organisationen nu en national kortlægning af asbest.

»En fornuftig kortlægning er en god idé, fordi asbest er gået i glemmebogen. Mange unge håndværkere er ikke klar over, at gamle bygninger kan være isoleret med asbest. De ved ikke, hvor farligt det er, fordi de var børn eller ikke født, da problemet var fremme i 1970'erne og 1980'erne, «siger Johnni Hansen, der forsker i arbejdsmiljø og kræft hos Kræftens Bekæmpelse til avisen.dk.

Læs også: Asbest-arbejderes familier blev også syge

BAT-kartellet ønsker en kortlægning efter polsk model. Polakkerne har indført en handlingsplan på området, der indebærer, at al asbest skal være kortlagt og fjernet inden 2032.

Sidste år viste forskning fra Aalborg Universitetshospital, at også familiemedlemmer og samlevere til asbestudsatte arbejdere bliver syge.

Ifølge Finans.dk støtter både Enhedslisten og SF forslaget om en kortlægning, og partierne vil nu lægge pres på klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen (R) for at få det gennemført.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

En lidt bekymrende nyhed for de mange danske villaejere som stadig har asbesttag på huset. Når de gamle tage en dag skal udskiftes vil støvet fra nedrivningen lægge sig i og omkring huset, og det vil vel også give en øget risiko for sygdommen for husets beboere?

  • 3
  • 3

Ja, ret aktuelt problemstilling for mig!

Har et udhus som skal have nyt tag. Overvejede om jeg skulle betale mig fra at få tagplader pillet ned af proff. Men hvordan vil det se ud med støvrester i og omkring udhuset bagefter ??

  • 2
  • 0

Der skal vel ikke andet end een asbestfiber til for at danne grundlaget for lungehindekræft? Derfor kan man vel i teorien være meget uheldig og komme i nærkontakt med asbest i et øjeblik, inhalere asbestfibre, og dermed være prisgivet? Eller skal der en anseelig mængde fibre til, for at der er en potentiel risiko?

  • 1
  • 1

For nyligt blev det offentliggjort at 2/3 af alle cancertilfælde er rent genetisk betinget og man kan hverken gøre fra eller til med adfærd. Kræftens Bekæmpelse, der normalt er helt oppe på barrikaderne, var enig på nationalt TV.

Tilbage er altså 1/3. Herfra skal man så kunne finde en fraktion af bygningsarbejdere, der dokumenteret kun har været udsat for asbest i et par uger og af netop dette har forårsaget cancer.

Det lyder som en gang spekulation med tynd statitisk evidens.

Jeg synes det er godt at man har afskaffet asbest, ingen savner det, men historien her tror jeg ikke meget på.

  • 6
  • 2

.......være bange for spøgelser, selv om asbestose og lungehinde kræft er nogle ubagelige sygdomme, så er de ikke klasse med ebola og rygeres lungekræft. Personer mellem 60 og 100år har alle været udsatte for asbest. Både i hjemmet og på arbejdspladser. Støv fra bremsebelægninger og de omtalte eternittagplader til isolering af rør, kakkelovne, centralfyr, bageovne, brødristere og lejlighedsvægge samt meget mere. Der ville ikke være smede, maskinarbejdere, svejsere, togførere, mekanikere, taglækkere murere, blikkeslagere og tømrere at finde i den aldersgruppe, hvis asbest skulle være så farlig som nævnt.

Det betyder modsat ikke, at man med den viden vi har om de kedelige egenskaber ikke skal behandle materialet med respekt. jeg har selv eternittag, der aldrig vil blive skiftet, men malet hver tiende år. Taget på det omtalte udhus ville jeg skifte selv. Køb nogle heldækkende engangs kedeldragter, nogle støvmasker og en 11mm top eller en top der passer til de skruer som tagpladerne er fastgjort med. Undersøg så hvilken genbrugsplads der har en asbestcontainer til eternit. Det er efter min opfattelse lettere at dø af skræk end at pådrage sig skader ved at fjerne relativt få eternittagplader. Den eneste jeg kender der har haft lungehindekræft, var den tidligere chef for Kyndbyværket.....han blev kun 91år!

  • 9
  • 6

Man skal huske at lige meget hvad man gør, så vil ens lunger gennem livet have en stigende koncentration af asbest. Stoffet forekommer nemlig naturligt overalt.

Det som er usundt er naturligvis hvis man arbejder med det dagligt i store mængder. At en periode på 14 dage så er nok, er så det nye i denne sag.

Skulle jeg skifte et hustag ville jeg nok også gøre som Bjarke. Et udhus... der ville jeg nok nøjes med masken, og et bad og tøjvask bagefter. Der er ikke nogen speciel stor fare ved pladerne i sig selv, det er først hvis man begynder at kaste rundt med dem, så støvet farer op over det hele.

  • 5
  • 0

.......være bange for spøgelser, selv om asbestose og lungehinde kræft er nogle ubagelige sygdomme, så er de ikke klasse med ebola og rygeres lungekræft.

Det er korrekt at eternitplader ikke er så slemme at håndtere som så mange andre byggematerialer der indeholder farlige stoffer, fordi det kun er asbeststøvet der er farligt, og hvis man fjerner eternitpladerne uden at beskadige dem kommer der stort set ingen støvudvikling. Det er derimod noget vås at frit asbeststøv er uskadeligt i forhold til rygning. 400 kræfttilfælde om året pga. asbest er et betydeligt antal, når man tænker på at det kun er en mindre del af befolkningen, der har været udsat for store mængder asbeststøv.

  • 4
  • 1

Det lyder som en gang spekulation med tynd statitisk evidens. Jeg synes det er godt at man har afskaffet asbest, ingen savner det, men historien her tror jeg ikke meget på.

Jeg havde et familiemedlem som døde af lungehindekræft efter en kort periode på få uger med eksponering, hvor man i et snedkerværksted skar eternitplader op. Og det var ikke ham selv som gjorde det, han var bare i samme hal. Så jeg vidste faktisk godt hvad denne artikel omtaler.

Bemærk at diagnosen lungehindekræft er så stærkt knyttet til asbest at den automatisk udløser arbejdsskadeerstatning. Desværre kun til fornøjelse for arvingerne, for overlevelsen ligger kun omkring 3%, og perioden mellem diagnose og død er ofte kun få uger.

Der ville ikke være smede, maskinarbejdere, svejsere, togførere, mekanikere, taglækkere murere, blikkeslagere og tømrere at finde i den aldersgruppe, hvis asbest skulle være så farlig som nævnt.

Der tager du fejl, Bjarke. Lungehindekræft udvikles 20, 30 eller 40 år efter eksponeringen. Folk kan sagtens nå et halvt eller helt arbejdsliv før kræften melder sig.

Jeg fik dengang for ca. 10 år siden at vide af en specialist fra Gentofte Amtssygehus at lungehindekræft (mesotelium) er underdiagnosticeret, dvs. at en del tilfælde ikke diagnosticeres korrekt. Der er eller var altså et mørketal.

https://www.sundhed.dk/borger/sygdomme-a-a...

Mvh. Peter

  • 4
  • 0

400 kræfttilfælde om året pga. asbest er et betydeligt antal

Ja, hvis det var sandt. Iflg Danmarks Statistik (statistikbanken) var der 3447 indlæggelser i 2013 som følge af "Ondartet svulst i luftrør, bronkier eller lunge. Hele landet". Inkl genindlæggelser.

2/3 er genestisk betinget. Tilbage er 1138.

Ingen skal bilde mig ind at 400 per år har fået kræft pga. fire ugers udsættelse for asbest. Start med at modregne rygere, skorstensfejere etc.

  • 4
  • 3

Ingen skal bilde mig ind at 400 per år har fået kræft pga. fire ugers udsættelse for asbest. Start med at modregne rygere, skorstensfejere etc.

Det ville klæde dig hvis du satte dig ind i sagen før du udtaler dig. Artiklen omtaler 400 tilfælde, hvoraf formentlig de fleste har været eksponeret i længere tid. Men jeg ved af egen bitter erfaring at få ugers eksponering kan være nok.

Lungekræft rammer rygere, skorstensfejere og mange andre. Lunge-hinde-kræft er så stærkt koblet til asbest, at arbejdsskadestyrelsen pr. automatik giver erstatning til folk ramt af denne diagnose. Diagnosen udløser også altid en politisag samt obligatorisk obduktion ved dødsfald. Lunge-hinde-kræft kommer ikke af rygning og må ikke forveksles med lungekræft.

Mvh. Peter

  • 3
  • 0

Ja, hvis det var sandt. Iflg Danmarks Statistik (statistikbanken) var der 3447 indlæggelser i 2013 som følge af "Ondartet svulst i luftrør, bronkier eller lunge. Hele landet". Inkl genindlæggelser.

Prøv i stedet at søge i Seruminstituttets cancerregister. Det er her man registrerer.

2/3 er genestisk betinget. Tilbage er 1138.

Vrøvl! Genetisk betinget betyder at personen er disponeret for kræft, ikke at man får det uden ydre påvirkning.

400 asbest tilfælde per år er ude af proportion

Næppe. Jeg ved fra en specialist på Gentofte Amtssygehus at mange tilfælde diagnosticeres som noget andet, eller ikke indrapporteres korrekt. Lungehindekræft udgør et mindretal af alle tilfælde, og symptomerne er ofte uklare og svære at fortolke korrekt.

Det ville klæde dig hvis du gad sætte dig ind i sagen før du udtaler dit vrøvl.

  • 3
  • 0

Asbest er farligt fordi det er et mineral kroppen ikke kan nedbryde og fjerne når det er kommet ind i kroppen dermed bliver det i feks. Lungerne og giver kronisk inflammation fordi kroppen hele tiden vil forsøge at fjerne det. Det er selve denne indflammation der giver kræft og det skyldes faktisk det meste kræft, det skyldes somregel en gentagene inflammatorisk tilstand som udløser kæft.

Reelt kunne man sige bare en enkelt eksponering for asbest kan give kræft.

Og jo det er langt mere kræftfremkaldene end feks rygning og mange andre stoffer som primært er organiske og kroppen kan nedbryde og fjerne. Disse stoffer giver somregel først kræft hvis du kronisk bliver udsat for dem.

  • 2
  • 0

Sidste år viste forskning fra Aalborg Universitetshospital, at også familiemedlemmer og samlevere til asbestudsatte arbejdere bliver syge.

Hvordan kan det lade sig gøre?

Folk der bliver udsat for asbest(fibre) i større mængde gennem indånding har en forhøjet risiko for at få kræft - det kan nok næppe diskuteres.

Men at kræft forårsaget af asbest ligefrem skulle være smitsomt, det lyder ret tvivlsomt.

  • 0
  • 0

En lidt bekymrende nyhed for de mange danske villaejere som stadig har asbesttag på huset.

Tjaeh - Det ville efter min mening i hvert fald være en fidus for byggesektoren, med potentiale til en udskiftning af alle eternittage i Danmark.

  • 0
  • 0

Hvordan kan det lade sig gøre? Folk der bliver udsat for asbest(fibre) i større mængde gennem indånding har en forhøjet risiko for at få kræft - det kan nok næppe diskuteres. Men at kræft forårsaget af asbest ligefrem skulle være smitsomt, det lyder ret tvivlsomt.

Det er meget enkelt. Folk som arbejder med asbest får det ikke kun i lungerne, men også i tøjet. Når tøjet bliver vasket og tørret spredes asbestfibrene i hjemmet.

Det er også kendt at asbestarbejderne i Ålborg i mange tilfælde tog de tomme asbestsække med hjem fra arbejde. De kunne bruges til mange ting, f.eks. pudebetræk. Og de var selvfølgelig fyldt med asbestfibre.

Mvh. Peter

  • 1
  • 0

En lidt bekymrende nyhed for de mange danske villaejere som stadig har asbesttag på huset. Når de gamle tage en dag skal udskiftes vil støvet fra nedrivningen lægge sig i og omkring huset, og det vil vel også give en øget risiko for sygdommen for husets beboere?

Hvad mere bekymrende er, er alle de mange hus der er fupmoderniseret med stålpladetag lagt oven på det eksisterende eternittag, med risiko for rådskader mv. til følge.

Og når det tag så skal renoveres dukker der pludselig en fæl overraskelse frem.

  • 2
  • 0

Estimeret (da ikke alle tilfælde indberettes) antal døde pr år: http://www.who.int/mediacentre/factsheets/...

Så længe der er asbestprodukter, vil der komme nye tilfælde, for der er stadig mennesker, der ikke tager hensyn til risikoen for kræft. Eksempel: Jeg havde en tømrer ude, der skulle sætte nyt tagvindue i mit asbestholdige eternittag. Han ville genbruge de gamle plader (hvilket er forbudt) og satte sin lærling til at skære dem til med en vinkelsliber, uden nogen form for beskyttelse. Jeg kom hjem fra arbejde og så den unge mand sætte vinkelsliberen i den første plade, og fik ham stoppet. Det afholdt ikke tømreren fra at smide de gamle plader ud af vinduet, så jeg kunne gå og samle småstykker op af græsset.

De næste mange år vil der være et stort antal mennesker, der lider en smertefuld død pga asbestholdige byggematerialer og bremseklodser, da der går fra 10-40 år fra du eksponeres, til lungehindekræften viser sig. Lærling på 19 år + 10-40 år = et uhyggeligt spild af pensionsopsparing....

  • 1
  • 0

Der utroligt mange måder at komme af med livet på.

Jeg foreslår at man afskaffer højresving for lastbiler. Jeg foreslår at man forbyder brug af sort tøj uden reflekser om vinteren. Det er livsfarligt at komme på hospitalet. Enten bliver man fejlbehandlet eller også bliver man inficeret med kødædende bakterier man ikke har medicin imod. Alle ender deres liv på et hospital! Forbyd motorcykler og mobiltelefoner, for brugt forkert er de dødelige. Forbyd lattergaspatroner til flødeskumssprøjter. Forbyd skiløb,bjergbestigning og boksning

Rent faktisk dør alle af kræft hvis de ikke er døde af andre ting inden den optræder!

At kræft er ikke en behagelig oplevelse hvordan den ellers ytrer sig er jeg ganske enig i.

Men når jeg tænker på de mængder asbest jeg har været udsat for, siden jeg første gang for 62 år siden skar hjørner af eternitplader til en hel ladebygning, på gården hvor jeg var feriedreng og til heldragter i asbest mod varmt stål, så må jeg tilstå at kun en af mine bekendte der er døde, har haft lungehindekræft. Storrygeres lungekræft, tarmkræft, blodpropper, slagtilfælde, skrumpelever, overvægt og HIV har fjernet resten.

Jeg kan heller ikke garantere at jeg ikke får lungeskader, men det vil jeg nu give mit tidligere ret store tobaksforbrug skylden for hvis det skulle dukke op.

  • 2
  • 4

Jeg læste artiklen i ugeskrift for læger, og det drejer sig om to eller tre tilfælde der beskrives, og derudfra kommer advarslen. Da det tager 20 til 50 år før det udvikler sig, bør der være et arbejdsmarked i branchen for folk over 50.

  • 0
  • 0

Jeg ignorerer ikke risikoen, jeg siger bare at man ikke skal være bange for sin egen skygge.

Asbest er et fantastisk materiale til alle højtemperaturproblemer og så er det nemt og billigt. Asbestose har været kendt i lang tid men lungehinde kræft forårsaget af kontakt årtier før har ikke været kendt så længe.

Men på grund af asbests mange gode egenskaber er det blevet lidt for udbredt i tagplader bremsebelægninger og isoleringer hvor der anvendtes meget store mængder.

Når man ser angsten for PCB fuger og omkostningerne ved at energisk fjerne lige dette stof fra relativt nye bygninger der rives ned eller sprænges, kan det undre, at bygningsværker der findes med asbest og skjult asbest ikke også skal rives ned.

Vi har en gammel enfamilies villa fra det forrige århundredeskifte(eller deromkring) lige ved siden af vor lille biograf her i Allerød, hvor man har været foreløbigt tre uger om at fjerne asbestpuds og isolering, ud og indvendig....en lille bygning af en størrelse, som to polakker ville have kunnet pakke ned, i det nødvendige antal containere på en formiddag. Men murværket og taget er stadig næsten intakt!

Her snakker vi om enkelt lille bygning, i en dengang lille landsby med teglværker, hvor man isolerede ovnene med asbest.

Jeg tør ikke tænke på hvor store mængder der resterer i danske bygninger fra før 1960.

Gummifabrikken Tretorn i Helsingør var isoleret med hvid asbest flere steder og i 1983 flyttede jeg min svigermor til en etage ejendom i Farum på hjørnet af Paltholmvej og Frederiksborgvej.

Jeg skulle sætte gardinstænger op, men skruerne kunne ikke holde, for det jeg havde fat i, lignede hvid asbest. Jeg fandt en løsning på gardin problemet uden at skænke hvad jeg mener var asbest mere opmærksomhed andet at jeg sagtens kan huske oplevelsen.

Hvis man mener at asbest er så farligt som det påpeges så er det aldeles uforståeligt for mig at det også er tilladt gemme eternit under ståltage.

  • 0
  • 1

Hvis man mener at asbest er så farligt som det påpeges så er det aldeles uforståeligt for mig at det også er tilladt gemme eternit under ståltage.

Bjarke, asbest indkapslet i bygningsdele er ufarligt. Det er først ved ombygning, forarbejdning eller nedrivning faren opstår. Derfor kunne bedste løsning være at registrere hvor det er, og vente med at gøre noget ved det til det er nødvendigt.

Jeg ved med sikkerhed at jeg selv har været eksponeret, og så er det jo for sent at gøre noget ved det. Jeg kender risikoen, men kan sagtens nå at dø af noget andet.

Jeg læste artiklen i ugeskrift for læger, og det drejer sig om to eller tre tilfælde der beskrives, og derudfra kommer advarslen. Da det tager 20 til 50 år før det udvikler sig, bør der være et arbejdsmarked i branchen for folk over 50.

Der er formentlig mange flere. Jeg kender et tilfælde i min nærmeste familie, og har hørt om studenter som tog et sommerferiejob i eternitfabrikken, og døde af lungehindekræft 20 - 30 år senere. Artiklen refererer vel de senest kendte tilfælde, men ikke alle kendte.

Mvh. Peter

  • 2
  • 0

Jeg ved med sikkerhed at jeg selv har været eksponeret, og så er det jo for sent at gøre noget ved det. Jeg kender risikoen, men kan sagtens nå at dø af noget andet.

Det vil jeg mene der er en rimelig chance for. I mine unge dage blandede jeg asbeststøv og cement til foring af "gryderne" til smeltet stål på stålvalseværket i Fr.værk. Vi blandede i en stor tvangsblander, og det skulle tørblandes i 15min. før tilsætning af vand, og det foregik indendørs, så vi var massivt eksponeret. Mine lunger er ikke for velfungerende længere, men jeg har også røget pibe siden jeg var 16 så det bliver nok ikke helt nemt at finde ud af hvad jeg reelt dør af når den tid kommer. Ja, medmindre jeg altså bliver ramt af en bil, hvilket der nok er større sandsynlighed for. Hermed ikke sagt at asbest er godt.

  • 2
  • 0

Blot til almindelig orientering: Selv om det ofte påstås, så er ikke alle tidligere ansatte på Dansk Eternit Fabrik er undersøgt for asbestose. Jeg kender mindst een person, som har været ansat i 1 år og 9 måneder, men aldrig er blevet indkaldt til undersøgelse.

  • 0
  • 0

Blot til almindelig orientering: Selv om det ofte påstås, så er ikke alle tidligere ansatte på Dansk Eternit Fabrik er undersøgt for asbestose. Jeg kender mindst een person, som har været ansat i 1 år og 9 måneder, men aldrig er blevet indkaldt til undersøgelse.

  • 0
  • 0

Kan en let fejning med en gadekost på tag i 40 min gøre nogen skade? Løsnede kun lidt mos og ikke sådan fejede så det støvede eller noget . Skal man bære bekymret over det?

  • 0
  • 0

Til dem som ikke tager asbest alvorlig så er der en hel by i Australian der hedder Wittenoom som er lukket på grund af den blå asbest mine der lå i byen da hele byen er forurennet af blå asbest. den går også under navnet Australian Chernobyl nogle gange. i kan se en dokumentar film om minen her. https://www.youtube.com/watch?v=q3LDoI7H1Gc og lille video her fra byen af. https://www.youtube.com/watch?v=fAhTfzM3WeI

  • 0
  • 0

Men der er mange der ikke kan skelne og tror at bare de rører ved et eller andet er de dødsens.

Jeg er 71 snart 72 og har været i nærheden af asbest siden jeg var 5 år. Som barn først asbestbrødristere, siden ovn og rør isolering af kakkelovne og senere oliefyr. Som ung bremsestøv, motorpakninger og rørisolering. Siden husisolering og isolering i skibe og fabrikker, samt asbest handsker og dragter mod varme. Desuden taglægning med masser af eternitplader.

Jeg er ikke ramt (endnu) men en af mine gode venner og flyveklubkammerat Mathias der var leder af Kyndby værket døde for nogle år side som 91 årig af asbest kræft.

Da man var ung var man bange for at dø....tro mig at det problem aftager med alderen....for man mærker at "lyset" slukker langsomt.

Man skal have briller, man skal have høreapparater, man kan ikke lugte så godt mere, man er stivbenet......etc

Prøv at forhold jer til at alle ikke lever lige længe og at det ikke alene er er påvirkninger udefra der er årsagen.

  • 0
  • 1
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten