Asbest drysser ned fra loftet i idrætshal

Luften i Morten Børup Hallen i Skanderborg er ikke bare fyldt med barnestemmer og bolde, men også med asbeststøv.
Flere steder er loftspladerne af eternit knækkede, og kræftfremkaldende asbestfibre daler derfor ned over de Morten Børup Skolens 750 elever og Skanderborg Håndboldklubs 500 medlemmer, der hver uge spiller i hallen. Det fortæller 21 Søndag på DR1, som har fået loftspladerne testet.
Skanderborg Kommune har kendt til asbesten, siden hallen blev bygget i 1966, men kommunen har ikke nævnt sundhedsfaren med ét ord over for hverken skolen eller forældrene.

Delv om Arbejdstilsynet var på inspektion i hallen i juni 2006, så bemærkede tilsynet ikke noget om de smuldrende loftsplader.
»Det er ikke hensigtsmæssigt, og det er heller ikke efter reglerne. Hvis der er asbest indendørs, så skal det være forseglet. Der må være nogen, der har svigtet et eller andet sted i systemet,« siger lungekirurg Mark Krasnik til Danmarks Radio om forholdene i Morten Børup Hallen.
Forældrene til de børn, der kommer i hallen flere gange om ugen, er rystede over opdagelsen, og i Arbejdstilsynets undrer direktør Jens Jensen sig over, at hans folk ikke har opdaget asbesten i hallen, da de var på besøg i sommer.
Fredag i sidste uge lukkede Arbejdstilsynet ifølge DR Morten Børup Hallen på grund af sundhedsfare.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg så tv-udsendelsen søndag aften. Der drysser ikke asbest ned fra loftet. Det består af mineraluld, der drysser. Vægbeklædningen i siderne var udført af hårde bølgeeternitplader. Disse plader var defekte mange steder. - Derfor har ovennævnte artikel forkert overskrift og indhold.MVH Harry Olander

  • 0
  • 0

Halloo Harry!  Jeg ved ikke hvad du så i går men, det var ikke 21 SØNDAG!Dér var det nemlig helt tydeligt at noget af loftet var beklædt med eternitplader!:  "21 SØNDAG på DR1 har fået de indvendige beklædningsplader i hallen undersøgt, og det viser sig at op til 12 procent af materialet i dem er asbest. Blandt andet det blå asbest, der af eksperter regnes for at være blandt det farligste."  "Selvom Arbejdstilsynet var på inspektion i hallen i juni 2006 hæftede det sig ikke med et eneste ord ved, at flere af pladerne var knækket, så asbeststøv hvirvlede ud i luften."

  • 0
  • 0

Nu er det jo ikke helt nemt at se, hvor loftet begynder i såden en hvælvet hal. Som jeg så det, sad pladerne så langt op ad væggene at de med rimelighed også kunne siges at siges at sidde på loftet.

En helt anden ting var, at jeg ikke syntes at det var helt rimeligt at forvente, eller i det mindste lægge op til, at Arbejdstilsynet af egen drift skulle undersøge om vægpladerne indeholdt asbest. Plader af den type har immervæk været forbudt i over tyve år, så man kan vel med rimelighed forvente, at de ansvarlige (og det er ikke Arbejdstilsynet) for længst havde skiftet ulovlige plader. Der vel grænser for hvad Arbejdstilsynet har af ressourcer på deres første kontrolbesøg.

  • 0
  • 0

Eternitplader er overhovedet ikke "forbudt". Der findes vel en million huse i Danmark med eternittag, og i dem bor ganske almindelige mennesker sågar med børn. Det har man ALDRIG konstateret problemer ved. Så når et par knækkede eternitplader i en sportshal giver anledning til lukning af hallen, så er det rent hysteri. Skift de knækkede plader ud, og så er den ikke længere.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten