Arup betaler ‘mindst 480 mio. kr’ i sag om ‘absurde’ trafikprognoser

Omvendt argumentation i sag om dnne betalingsvej versus en gratis vej, koster dyrt for Arup. Illustration: Advanstra / Wikimedia Commons

Et godt engelsk udtryk - her i en lidt modereret udgave - siger, at ‘assumption is the mother of all screw-ups.’

Udtrykket er måske blevet brugt nogle gange hos rådgivningsfirmaet Arup på det sidste. Arups australske afdeling estimerede i 2008, hvilke trafikmængder, der kunne forventes på en ny betalingsvej i Brisbane i Australien.

Estimatet faldt ikke synderligt heldigt ud.

89.000 færre bilister end forudsagt

Ifølge avisen Financial Review mente Arups ingeniører, at betalingsmotorvejen til byens lufthavn ville blive brugt af 136.000 biler hver dag, når den åbnede. Efter et år ville trafikmængden være helt oppe på 186.000 om dagen.

Men da selskabet, der ejede betalingsvejen gik i betalingsstandsning efter syv måneder, var der faktisk kun 47.000 bilister per dag.

Krævede 11. mia. kr

Afstanden mellem de estimerede og de realiserede trafikmængder fik fallitboets kuratorer til at lægge sag an mod rådgiveren. Ikke fordi prognoserne var forkerte - men fordi de antagelser, som Arup havde baseret dem på, var helt hen i vejret.

Læs også: Verdens første sagsanlæg mod optimistisk trafikprognosemager

Investorerne krævede tab på knap 11 mia. kr. dækket, men Arup forsøgte at gøre gældende, at de havde en ansvarsbegrænsning på 48 mio. kr. Investorerne mente imidlertid, at der var tale om så grove fejl og uansvarlighed, at ansvarsbegrænsningen skulle tilsidesættes.

Ingeniør erkender absurde fejl

I oktober mødtes parterne så i en retssal i Australien. Her skulle Gerard Cavanagh, der var ansvarlig for trafikmodellen for betalingsvejen, forklare, hvorfor Arup eksempelvis havde antaget, at bilisterne ville værdisætte betalingsvejen højere end byens øvrige - gratis - veje, fordi de kunne betale elektronisk for passagen.

»Jeres model troede, at betalingsvejen var billigere, fordi opkrævningen foregik elektronisk, gjorde den ikke?,« spurgte en af advokaterne, Garry Rich.

»Det er fuldstændig absurd, er det ikke, hr?« fortsatte han

»Jo,« svarede Gerard Cavanagh ifølge Financial Review til begge spørgsmål.

Læs også: Overoptimistiske trafikprognoser koster rådgivere milliarder

Han kunne også bekræfte, at en uafhængig forsker, som Arup havde hyret til at hjælpe sig med modellen, havde advaret om, at antagelserne ville give misvisende resultater. Alligevel havde Arup forsøgt at få ham til at godkende modellen.

Betaler mindst 480 mio. kr

Efter Gerard Cavanaghs vidneudsagn droppede Arup ifølge Financial Review sin juridiske påstand om, at rådgivningsfirmaet havde et fornuftigt udgangspunkt for sine forudsigelser.

I stedet har rådgivningsfirmaet nu indgået et forlig, der ifølge avisen indebærer, at Arup betaler ‘mindst 480 mio. kr.’

De endelige beløb og detaljerne i aftalen er endnu ikke offentliggjort.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At en konsulent får ørene i maskinen for dårlig rådgivning.

Normalt er skadefryd, ikke pænt, men set i lyset af konsulenternes hærgen, i danske projekter, er det svært af have melidenhed med dem her også selvom det er på den anden side af jorden.

Håber at. vi kan lære noget om at skrive bedre konsulent aftaler, så de ikke bare kan løbe fra medanvaret fremover.

Eller endnu bedre; hold op med at bruge konsulenter, og brug de udemærkede ingeniøre der allerede sidder i Banestyrelsen, DSB og Forsvaret etc. Det er en økonomisk og pædagoisk katastrofe at behandle sine medarbejdere,som de gør idag.

  • 14
  • 2

Arups prognosese var korrekt med en faktor 0,35. Mener at jeg har set prognoser som har ramt lige så meget ved siden af. Også i Danmark. Måske kan IC 4 på nogle parametre være med i konkurrencen om at ramme ved siden af. Har for nylig læst om en stor lufthavn som var Mega stort anlagt, men hvor trafikmængden kun var under 1 % i forhold til trafikprognosen. Se, DET vil jeg kalde at ramme HELT ved siden af.

Som rådgiver vil man gerne servicere kunden ved at give kunden det svar som kunden ønsker. Det er selvfølgelig ærgerligt for kunden at han først nærlæser rapporten med de kritiske briller, på SÅ sent et tidspunkt.

  • 1
  • 3

Ja, ironi og sarkasme er svære størrelser, hvis man ikke er alt for kvik.

Hvis jeg var ansat i en offentlig organisation, hvor jeg havde opbygget mange års erfaring og ekspertise indenfor mit fag, så ville jeg føle at ledelsen pissede på mig, når de bragte konsulenter ind.

Konsulenter, til en meget højere løn, og uden nævneværdig viden om emnet, og som samtidig er ansvarsfri overfor projektets gennemførsel.

Når så prisen på projektet skrider voldsom, pga konsulentregninger, bringe ledelsen gud-hjælpe-mig nye konsulenter ind, med speciale i økonomi, for at vurdere hvad der nu skal gøres.

Det koster også en bondegård, og nu kommer sagen så i medierne, hvor min organisation bliver udskældt og hånet, for dårlig økonomi, dårlig styring og manglende afslutning på projektet.

Imens sidde jeg som ingeniøren, der faktisk ved hvad der skal gøres og som har ekspertisen, og må finde mig i spidse bemærkninger fra venner og bekendte, om at "det går vidst ikke for godt i jeres firma"!

Nu kommer ministern så på banen, som i et anfald af hovedløs handleiver, beslutter sig for at min organisation skal om-organiseret, eller flyttes til Nørre-Ubehage, i ØstreVæmmelse kommune.

Nu siger den eneste ingeniør med både viden og erfaring sit arbejde op, og det bliver projektet jo ikke bedre af?

Skal jeg fortsætte, eller er det u-ironisk nok for dig Flemming Kvist. (Ja, dit navn er stavet forkert, lige som mit).

  • 18
  • 0

Tak til Micheal Fos For et indlæg nu uden ironi. Ak, ja. Det lyder nedslående, men desværre også troværdigt og med elementer af genkendelse. Har selv været ansat i Banestyrelsen. Betydningen af ordet Know-How skulle findes i en fremmedordbog.

Med venlig hilsen

  • 3
  • 0

Som rådgiver vil man gerne servicere kunden ved at give kunden det svar som kunden ønsker.

Det er jo et grundlæggende problem i enhver organisation, ledelsen får de oplysninger de ønsker, men ønsker ledelsen også de ubehagelige sandheder?

Det bliver spændende at følge trafikudviklingen på Femern. Trafikprognoser for nye projekter er altid en blanding af fremskrivninger og ønskedrømme.

Har for nylig læst om en stor lufthavn som var Mega stort anlagt, men hvor trafikmængden kun var under 1 % i forhold til trafikprognosen.

Nu er en lufthavn på bar mark altid besværlig at forudsige, først skal man tiltrække nogle flyselskaber der vil flyve, dernæst skal man tiltrække passagerer. Generelt går udviklinge nok imod at de små lufthavne lukker, mens de lidt større udvikler sig til regionale knudepunkter, i takt med at vej- og jernbanenettet forbedres. Ved et vej/broprojekt skal man kun overbevise trafikanterne om at det er den nemmeste/billigste vej.

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten