Årsagerne til at Danmark holdt op med at sortere husholdningsaffald
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Årsagerne til at Danmark holdt op med at sortere husholdningsaffald

To mislykkede teknologiprojekter, en stærk forbrændingssektor og en bestemt rapport fra Miljøstyrelsen er de vigtigste årsager til, at sortering af danskernes husholdningsaffald med genanvendelse for øje stort set gik i stå først i 2000-tallet, og at vi derfor i dag er langt efter vore nabolande.

Sådan forklarer en række af aktørerne i affaldssektoren det markante danske efterslæb på genanvendelse. Én af dem er Claus Petersen, indehaver af virksomheden Econet, som har rådgivet myndigheder og kommuner på affaldsområdet gennem mange år.

»Det var nok fornuftigt med en tænkepause omkring sorteringsløsningerne, men den har været unødigt lang og har betydet, at den teknologiske udvikling på området næsten er gået i stå. Samtidig slås vi med et dansk dogme om, at central sortering ikke betaler sig,« siger han.

Op gennem 1980'erne og 1990'erne var den danske affaldsbranche ellers ret langt fremme i skoene, og politisk var kursen sat mod øget genanvendelse. Ifølge 'Handlingsplan for genanvendelse for 1993-1997' - fremsat af daværende miljøminister Per Stig Møller (K) - skulle alle kommuner tvinges til at indføre todelt kildesortering allerede i 1996.

Tvangen blev dog opgivet på grund af stor modstand fra kommunerne, men en del kommuner var allerede godt i gang med forsøg med forskellige sorteringsordninger - både de centrale og med kildesortering ude under køkkenbordet hos borgerne.

Aarhus Kommune var en af dem, der indførte kildesortering, og købte verdens dengang største optiske centrale sorteringsanlæg for affald, som miljøminister Svend Auken (S) indviede i foråret 2001. Sorteringen blev kombineret med først avanceret kompostering og så et biogasanlæg, men hverken sortering eller biogas kom til at virke ordentligt, og projektet blev den ene af de fiaskoer, som stoppede udviklingen mod mere genanvendelse.

Den anden fiasko var et affaldsbiogasanlæg i Helsingør, som blev sat i drift i 1991 og kørte til 1996 uden at komme til at virke ordentligt. Senere analyser viser, at dårlig kildesortering var en af hovedårsagerne. Den manglende afsætning for det frasorterede organiske affald medførte også, at de forskellige fraktioner endte i samme ovn, hvilket fik borgerne til for alvor at miste lysten til at sortere.

For firmaet Solum, der driver det eneste biogasanlæg kun til husholdningsaffald i Danmark, har det været slemt at 'skulle stå på skuldrene af to dårlige historier', som projektchef Thomas Alstrup udtrykker det:

»Der er ikke noget værre end at skulle slås med så dårlige historier, men vi har hele tiden troet på, at markedet ville komme igen,« siger han.

Analyse slukkede lyset

I begyndelsen af 2003 kom så den rapport fra Miljøstyrelsen, der rettede det afgørende hug mod sortering og anvendelse af det organiske affald til biogas eller kompost.

Analysen slog fast, at 'det ikke kan betale sig for samfundet at genanvende organisk dagrenovation ved bioforgasning eller central kompostering. Forbrænding er samfundsøkonomisk den billigste løsning'. Den primære årsag til den konklusion var, at indsamlingsordningerne var for dyre - mens selve behandlingen var væsentligt billigere end forbrænding.

Rapporten blev til under en regering med det miljøpolitiske mantra 'mest miljø for pengene', og analysens konklusioner fik store kommuner som Herning, Aalborg og Aarhus til at droppe kildesortering og genanvendelse af det organiske affald og tilskyndede i hvert fald ikke nye til at begynde.

Den tredje årsag til, at vi har forsømt affaldssortering i Danmark, er, at alternativet - nemlig forbrænding af affaldet med tilhørende energiproduktion - er forankret i kommunerne i forvejen, idet mange kommuner var og er medejere af affaldsselskaber.

Konsulent Anders Christiansen fra KL forklarer den stærke forbrændingssektor med, at Danmark har valgt et affaldssystem baseret på meget forbrænding med energiudnyttelse - som afløser for at køre skraldet på lossepladsen:

»Det er svært at sige, om det har været godt eller skidt. Vi kan se, at vi nu halter efter andre lande med hensyn til genanvendelse. Til gengæld deponerer vi meget lidt, udnytter energien i affaldet og er gode på forbrændingsteknologier, som vi har kunnet eksportere til udlandet,« siger han.