Arne Astrup lover faste bryster med chokolade

Et længere liv, en slankere talje, fastere bryster og øget sexlyst. Det kan man få ved at spise mørk chokolade

Det er ingen ringere end professor Arne Astrup, leder af Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet, der står bag påstanden. Sammen med kollegerne på instituttet kortlægger han chokoladens gavnlige virkning - blandt andet dens slankende egenskaber!

»I øjeblikket vælter det ind med solide studier, der viser, at chokolade er særdeles sundt. Ja, nærmest en grøntsag forklædt som slik,« siger Arne Astrup til fpn.dk.

Sexlysten øges med kakao

Det er først og fremmest chokoladens indhold af polyfenoler, som har en biologisk gavnlig virkning på kroppens celler. Præcis hvordan de virker, ved man endnu ikke, men de er kendt for at nedsætte forekomsten af hjertekarsygdomme og åreforkalkning.

Dertil kommer, at chokoladen også kan øge kvinders sexlyst, fastslår professoren, som ikke afviser, at det samme er tilfældet for mænd.

»Heller ikke her ved vi præcis, hvorfor chokolade får sexlysten til at stige, men det handler formentlig om, at der er stoffer, som øger blodgennemstrømningen i kønsorganer og i dele af hjernen.«

Arne Astrup understreger, at de gavnlige stoffer findes i kakaosmøret, og derfor er det ikke al chokolade, som er godt.

Fastere bryster med mørk chokolade

Den mørke chokolade indeholder mest af det rene kakaosmør og er kun tilsat begrænsede mængder sukker. Modsat spoleres den lyse chokolades sundhedsværdi af den tilsatte fløde.

»Derfor skal man holde sig til den mørke kvalitetschokolade,« råder Arne Astrup til fpn.dk

Mørk chokolade kan tilmed give fastere bryster.

»Halvdelen af fedtet i chokoladen er stearinsyre, som har en fast konsistens. Det fedt, som vi spiser, indlejres i vores fedtvæv, og hvis vi spiser mørk chokolade i små mængder over længere tid, bliver det hårdt,« forklarer Arne Astrup.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Chokoladebryster...mums! Jeg kender en mørk skønhed med store bryster som elsker chokolade. Det må være det der har givet hende sine voluminøse attributter.

  • 0
  • 0

Hej.

Det med at chokolade giver faste bryster har der været tale om i årevis. Om det passer, ved jeg ikke.

Det kunne være spændende at vide, om nogle chokolade-producenter støtter den kortlægning af chokolade, som Arne Astrup er en del af.

Hvis chokolade-producenter støtter Arne Atrup og hans team økonomisk, kan hans udtalelser ikke betegnes som neutrale.

Der har i øvrigt været en kakao-pille på markedet.

Venlig hilsen Jan Hervig Nielsen Ideudvikler Projekt Smørhul (og Projekt Trafiksikkerhed)

  • 0
  • 0

Hvorfor er der ingen billeder?

Jeg havde da forventet at se et par fyldige brune chokolader pryde denne artikel!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten