Arla vil udvikle probiotika til ældre og syge
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Arla vil udvikle probiotika til ældre og syge

Levende bakterier som lactobacillus og bifidobacterium har været kendte i årevis. Arla tilsætter dem hver dag i sine yoghurt-produkter for at gøre mælken tyk og mere holdbar. Men de gør det også i overbevisning om, at de er gode for maven.

»Bakterierne hjælper med at nedbryde laktosen, så mange synes, at yoghurt er nemmere at fordøje end mælk. Om bakterierne kan bruges til flere gavnlige ting, følger vi nøje,« fortæller Sven Thormählen, senior vice president, R&D hos Arla.

Læs også: Bakterie-cocktails skal afhjælpe autisme og astma

Arla har ingen umiddelbare planer om at begynde at konkurrere med medicinalfirmaerne. Dertil er lovgivningen også for stram. Men hvis forskere og myndigheder skulle komme til enighed om, at bakterier, der tilsættes fødevarer, kan gøre en forskel, så står Arla klar.

»Vi er overbeviste om, at der er et stort gennembrud på vej, og vi vil gerne være klar, så vores mikrobiologer følger området nøje. Probiotiske produkter kunne blive en omfattende ny forretning for os,« understreger Sven Thormählen.

Han understreger, at ældre og allergikere ville være oplagte målgrupper.

»Det er velkendt, at immunforsvaret hos ældre bliver langsommere med årene, og vores hypotese er, at probiotiske bakterier kan holde det skarpt. På samme måde vil fermenterede produkter – og det behøver ikke at være i yoghurtform – måske kunne hjælpe mod allergier,« siger han uden dog at ville lægge sig fast på, hvilke produkter vi kan forvente på hylderne.

Læs også: Tarmbakterier afslører om du lider af fedme

Beviserne skal på plads

Ubalance i mavens bakterieflora kan være årsag til alskens fysiske og psykiske sygdomme. Det er der en stigende konsensus om blandt forskere, og derfor er det et oplagt sted at sætte ind både forebyggende og helbredende med mælkeprodukter tilsat probiotiske bakterier.

Bakteriekulturerne er de seneste år for alvor kommet i forskernes søgelys, i takt med at nye analyseværktøjer gør det nemmere at se nærmere på de følsomme bakterier, hvoraf størstedelen ikke tåler ilt.

I første omgang handler det om at få beviserne på plads. For som lovgivningen ser ud i dag, må man ikke anprise sundhedsfremmende effekter ved fødevarer, medmindre der er en EU-godkendt sundhedsanprisning, som dert hedder.

Den kan man søge om hos EU’s fødevaresikkerhedsautoritet EFSA, hvorefter EU-Kommissionen skal godkende den. Og ifølge ernæringsfaglig medarbejder i Fødevarestyrelsen Anne Scott så har EFSA hidtil ikke vurderet, at den dokumentation, som ansøgervirksomhederne har lagt frem, har været god nok til at dokumentere de probiotiske effekter.

Probiotika er således helt og holdent et EU-anliggende, og Fødevarestyrelsens job er i den henseende blot at se til, at danske virksomheder overholder reglerne. Det sker f.eks. ved kontrolkampagner og stikprøvekontroller.

Læs også: Danske forskere: Levende bakterier i yoghurt er spild af penge

Arla er dog også klar over, at øjnene skal rettes mod Parma i Italien, hvor EFSA har hovedsæde.

»Vi håber selvfølgelig, at ny viden om bakterier vil overbevise EU’s fødevareagentur om bakteriernes virkning, så vi snart kan komme på markedet med nye produkter og fremlægge beviser for dem, vi allerede har,« siger Sven Thormählen.

A38 er i dag et af Arlas ældste og mest kendte produkt med levende bakterier, men en effekt er det altså forbudt at reklamere med.

Og så er der Cultura-produkterne, som ser sunde ud med de aktive mennesker på billederne, og Arla reklamerer da også med, at deres drikke-Cultura ‘holder maven i balance’.

Læs også: Chr. Hansens direktør: »Probiotika kan blive vores bioethanol«

Må gerne reklamere for calciums effekt

Men fordi lovgivningen er striks, når det kommer til bakterier, så har mejerigiganten ladet sloganet lægge sig op ad det høje indhold af calcium, som ifølge EU’s lovgivning bidrager til fordøjelsesenzymernes normale funktion, så her er reklame i orden.

Hvad Arla derimod kan få sværere ved at overbevise myndighederne om, er formentlig, at bakterierne skulle gøre en forskel, hvis man allerede er sund og rask.

Et nyligt metastudie, foretaget af Københavns Universitet, viste således, at der ikke foreligger overbevisende videnskabelig dokumentation for, at probiotika med indhold af lactobacillus og bifidobacterium gør hverken fra eller til, hvis ens tarm i øvrigt har det fint.

Læs også: Sunde bakteriers kamp mod onde skal stoppe antibiotikaresistens

Der er således ikke på nuværende tidspunkt belæg for at tro, at man kan forebygge ‘turistmave’ ved at spise yoghurt hjemmefra, hvis ens tarme allerede er udstyret med så mange af disse bakterier, at alle pladserne i tarmen er spærret. I så fald vil de ekstra bakterier fra yoghurten formentlig bare passere tarmen uden at gøre væsen af sig.

»Det er svært at skelne mellem et godt og et bedre helbred. Det er meget komplekst, men vi vil gerne se på, hvordan man kan ‘booste’ sit helbred. Hvis man bliver stresset, kunne man så drikke et produkt og undgå, at stressen gør en mere udsat for bakterier og allergier? Den forskning følger vi tæt,« siger Sven Thormählen.

»I første omgang fokuserer vi på, at få beviserne på plads. Der er ingen tvivl om, at probiotika påvirker tarmen, men vi mangler det store gennembrud, hvor forskerne fastslår videnskabeligt, at det virker og lægger en standard,« siger han.

Læs mere om tarmbakterier og probiotika på ing.dk/fokus/dine-gode-bakterier

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten