Arla vil bombardere yoghurten med neutroner
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Teknologiens Mediehus kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Arla vil bombardere yoghurten med neutroner

ESS-neutron­kanonen og røntgensynkrotronen Max IV i Lund åbner nye døre for fødevarebranchen. Allerede nu har såvel producenter som udstyrsleverandører så småt taget de nyeste materialeteknologier i brug for at bevæge sig helt ind i fødevarernes mikrostrukturer.

»Man har mødt muren med de analyseteknikker, man har brugt tidligere. Branchen har set, at den er nødt til at forny sig for at komme videre i forhold til at kende strukturen i detaljer. Teknologierne er modnet,« lyder det fra Hanne Sørensen, erhvervs-ph.d. hos Arla Foods, som er begyndt at kigge på blandt andet neutronspredning i bestræbelserne på at blive klogere på strukturerne i mejeriprodukter som flødeost og yoghurt.

Ved at bombardere yoghurt med neutroner på ESS og analysere spredningsmønstret håber Arla at blive klogere på mikrostrukturerne. Illustration: Arla Foods

Andre virksomheder som Tulip, Danish Crown og Foss kigger tilsvarende mod spirende teknologier som nye røntgenteknikker og CT-skanninger. I sidste ende handler det om bedre udnyttelse af råvarerne og færre reklamationer – til glæde for producenternes pengepung og forbrugernes smagsløg.

Forestil dig en videnskabeligt funderet mørhedsgaranti på din ribeye i supermarkedets køledisk – den mindre møre ribeye har slagteren derimod allerede smidt i kødhakkeren til hakkekød. Eller et bæger cremefraiche, hvor du ikke som det første bliver mødt af et uappetitligt lag valle, når du fjerner låget.

Undgår destruktive test

Hos Arla Foods ser Hanne Søren­sen frem til, at ESS i Lund fra 2019 kan tilbyde verdens kraftigste neutronkanon. Indtil nu har hendes eksperimentelle forskningsarbejde med neutronspredning, som er en metode til at bestemme strukturen i et materiale helt ned på mikro- og nanoniveau, været henlagt til Schweiz.

Læs også: Neutronkanon i Sverige suger millioner ud af dansk forskning

For Arla kan neutronspredning, specifikt en teknologi kaldet Sans (small angle neutron scattering), blive vejen til en bedre molekylær forståelse af produkterne. Samtidig undgår mejerigiganten de såkaldte destruktive test, man er nødt til at ty til i dag, hvor prøven bliver skåret op, forbehandlet eller på andre måder ødelagt, når den skal undersøges.

»For os handler det om at få en bedre forståelse af strukturen, så vi kan opnå et bedre produkt, eksempelvis en mere cremet flødeost,« opsummerer Hanne Sørensen.

Plastik i pattegrisen

Neutronspredningsteknologien bliver i givet fald ikke en decideret analysemetode i Arlas produktion. Det bliver en laboratorieteknik, understreger Hanne Sørensen.

Slagteriindustrien arbejder derimod på at udvikle decideret produktionsudstyr, der har grobund i materialevidenskaben. Det sker i projektet Nexim, der har deltagelse af blandt andre Tulip, Foss og DMRI (Danish Meat Research Institute) og støttes af Det Strategiske Forskningsråd.

Læs også: Leder: Neutronkanon i øresundsregionen bør blive det nye Stjerneborg

Røntgenstråling, som det bruges i dag i industrien, er velegnet til at finde fremmedlegemer, der ser væsentligt anderledes ud end kødet, eksempelvis knoglestykker og lignende. Træsplinter eller små stykker plastik eller papir er derimod langt vanskeligere at spotte med traditionel røntgenstråling baseret på absorption.

Her prøver Nexim-projektet at udvikle røntgenteknikker, der er mere følsomme over for faseforskydninger og spredningsforskelle. Det skal give mere præcis viden om eksempelvis det pågældende stykke køds mørhedsgrad.

»De her nye røntgenteknikker giver bedre kontraster i blødt væv. Vi kan godt se forskel på kød, fedt og knogler, men ikke, hvilken type fedt det er. Er der meget bindevæv i den pågældende bøf? Er den sej? Bindevævets absorption ligger så tæt på kødets absorption, at det er vanskeligt at se selv med tomografi og slet ikke i radiografi,« forklarer Lars Bager Christensen, seniorkonsulent i DMRI.

Dermed kan de nye røntgenteknikker vise sig at blive et alternativ til MR-skanninger, som ganske vist er gode til at se forskelle i blødt væv, men hvis følsomme udstyr gør teknologien mindre egnet til industriel brug.

Datatransmission er en udfordring

Decideret inspektionsudstyr baseret på de her avancerede røntgenteknikker har dog stadig lange udsigter, understreger Lars Bager Christensen.

Der er netop kommet fasekontrasteret CT-udstyr til forsøgsdyr på markedet, men meget afhænger af, hvor hurtigt de store spillere på markedet tager teknologien til sig. Lars Bager Christensen håber dog, at ESS-faciliteterne lige på den anden side af Øresund kan speede udviklingstiden op.

En af udfordringerne er kravene til databehandlingstider. Som udgangspunkt får man tre gange så mange billeddata som ved almindelig røntgenabsorption, så det er som at gå fra sort-hvid billeder til farvebilleder.

Læs også: Ekstraregning på over en halv milliard til Danmark for neutronkanon

Også hos Tulip, en anden deltager i Nexim, væbner man sig med tålmodighed, lyder det fra senioringeniør Tommy Guldborg.

»Udviklingen inden for datatransmission er væsentlig. Når maskinen måtte spotte en fejl i et emne, der kører forbi, så hjælper det jo ikke noget, hvis vi ikke øjeblikkeligt og sikkert kan frasortere emnet på linjen, fordi dataprocessionen er for langsom,« forklarer Tommy Guldborg, som har store forventninger til kombinationen af røntgenteknikker og multispektrale lysbølger.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Hver gang vi raffinere vores fødevarer ødelægger vi vores helbred, fordi vores krop har brugt millioner af år på at lære at håndtere de naturlige produkter.

  • 2
  • 7

Erik - Lol what?
Du kan du da ikke mene seriøst...

I Arla har vi en del projekter hvor vi gerne vil forstå hvad vi laver. Youghurt, smør, valle-baserede ægge-erstattere ect.
Her er SANS, USANS og USAXS gode løsninger. Ikke noget vi bruger hver dag, men en sjælden gang i mellem, når vi har ting vi ikke kan analysere på andre måder.

Venligst
Anders Würtz
Arla Foods Ingrediens (Valle-afdelingen af Arla Foods)

  • 6
  • 1

SANS, ikke Sans.
Udover SINQ i Schweitz er der også ILL og ISIS i Europa.

Og jeg er ikke helt imponeret over "Eller et bæger cremefraiche, hvor du ikke som det første bliver mødt af et uappetitligt lag valle, når du fjerner låget." Man tager en ske og rører. Hvis menneskeheden ikke kan finde ud af at tage en ske og røre lidt i creme fraichen så er vi betydeligt tættere på WALL-E verdenen end jeg troede.

Men jeg elsker metamateriale fokuseret røntgen og det giver rigtig god mening at sammenligne resultaterne med neutronstråling etc.

  • 0
  • 0