Arla opdager slankende yoghurt-bakterie

"Spis Cultura fra Arla og bliv slank".

Nej, et sådant slogan på plakater og i tv-reklamer ville være ulovligt i dag, men den dansk-svenske mejerikoncern har sat sig for at skaffe videnskabelig dokumentation for, at mælkeproduktet indeholder en slankende bakterie.

Forsøg med mus har nemlig givet næring til teorien om, at menneskers tendens til fedme kan påvirkes i den gode retning af mælkesyrebakterien lactobacillus casei F19, der er en af de vigtigste bakteriekulturer i de syrnede produkter, som indgår i produktserien Cultura.

Forsøgene med probiotikummet F19 er gennemført af Arla i samarbejde med biotek-virksomheden Arexis, og resultaterne er publiceret i det anerkendte videnskabelige tidsskrift British Journal of Nutrition.

I det ene forsøg registrerede forskerne en gunstig påvirkning af de gener, der har betydning for mængden af kropsfedt, hos mus, der fik tilsat F19 til deres foder. Disse mus fik også en øget mæthedsfølelse og indtog mindre føde end en kontrolgruppe, som ikke fik F19 i foderet.

Tigerspring fra mus til mand

I det næste forsøg blev to grupper mus fodret med meget fedtholdig kost. Igen kunne forskerne måle mindre fedt på maven og en mindre vægtforøgelse hos den gruppe, der fik F19 i foderet, sammenlignet med kontrolgruppen.

Et stort spørgsmål er så, om resultater fra forsøg med mus kan overføres til mennesker.

»Det er slet ikke sikkert. Der er et tigerspring fra dyreforsøg til menneskelig ernæring,« siger fedmeeksperten, professor og overlæge Bjørn Richelsen, Århus Sygehus.

Han understreger dog, at han ikke kender de konkrete forsøg, men kun udtaler sig generelt.

Ulla Svensson, docent i mikrobiologi hos Arla, giver Bjørn Richelsen ret i, at man ikke uden videre kan sammenligne mus og mennesker - heller ikke når det gælder virkningen af en bestemt mælkesyrebakterie.

Men hun og ledelsen hos Arla finder resultaterne af museforsøgene så spændende, at de nu har besluttet at sætte et humant forsøg i gang. Det vil ifølge Ulla Svensson ske "så snart som muligt" og i samarbejde med et hospital i Danmark eller Sverige.

Dobbelt blindforsøg

Det humane forsøg vil løbe over et halvt år og have form af et dobbelt blindforsøg, hvor deltagerne ikke ved, om de indtager mad med F19 eller hører til kontrolgruppen.

Arlas appetit på at gentage museforsøgene på mennesker forstærkes af et andet forsøg, som man gennemførte for otte år siden, og som havde det overraskende resultat, at let overvægtige personer, som dagligt spiste to portioner yoghurt med probiotika, tog mindre på i vægt end en kontrolgruppe.

Hvis det nye forsøg viser, at F19 har samme virkning på mennesker som på mus, kan det forklare det overraskende resultat fra det gamle forsøg.

Arla har indledt et samarbejde med det amerikanske firma Integrated Genomics, som er gået i gang med en fuldstændig kortlægning af F19?s genom.

Desuden har Arla fået svensk patent på resultaterne fra forskningen i F19 som middel mod overvægt.