Arktisk styrmand: Isskosser udgør kæmpe havmiljørisiko for grønlandsk olieeventyr

Oliekatastrofen i den Mexicanske Golf har rettet verdens øjne mod kvaliteten af boresikkerheden verden over.

Men i forhold til Arktis, hvor Grønlands selvstyre netop har godkendt de første prøveboringer og har store forventninger til et sandt olieboom, vil den største risiko for en kæmpe miljøkatastrofe nærmere ligge i transporten af olien til raffinaderierne sydpå.

Det mener Bjarne Rasmussen, der gennem 17 år har arbejdet som styrmand i farvandene omkring Grønland og tidligere har været ansvarlig for at koordinere logistiske ydelser til olieselskabet Statoil under olieefterforskning ved Grønlands vestkyst i 2000.

»Der ligger en potentiel kæmpe havmiljørisiko i transporten af olien. Arktis er verdens hårdeste og sværeste farvand at besejle, fordi der tit er høje bølger, dårlig sigt og masser af isbjerge,« siger Bjarne Rasmussen, som i en periode også har fungeret som styrmand på isbryderen Thorbjørn.

Mindre isbjerge er den største fare

Problemet er ikke de store isbjerge, som skibene let kan se på deres radar og styre om, men derimod mindre isbjerge, der gemmer sig i bølgerne.

De kaldes isskosser og kan være is, der er løsgjort fra en gletsjer, eller storis, der ifølge Bjarne Rasmussen kan sammenlignes med flydende granitsten i hårdhed. Storis brækker op i Polarhavet nordøst for Grønland og føres af strømmen sydpå langs med østkysten og rundt om sydspidsen og et stykke op af vestkysten.

»Hvis du har 15 meter høje bølger og elendig sigtbarhed, hvilket er helt normalt i Arktis, vil du ikke kunne se et isbjerg, der rager fem-ti meter op over overfladen. De kan så let som ingenting slå hul på selv store tankskibe,« siger Bjarne Rasmussen.

I sommerperioden er der ofte meget storis ude i det åbne farvand, og der er også tit tåge i området. Vinteren er præget af enkelte isfjelde, men meget urolige forhold, og i dårligt vejr kan det være helt umuligt at se selv større isfjelde på radaren selv på rimeligt klos hold, forklarer Bjarne Rasmussen.

Barske forhold kom bag på Statoil

Som tidligere offshore-koordinator ved Statoils boring i 2000 har han selv set, hvordan de barske forhold i Arktis kom bag på olieselskaberne. Blandt andet var man ikke forberedt på, at der var så mange isbjerge.

»De to forsyningsskibe fik meget travlt med at slæbe isbjerge væk, og ved en enkelt lejlighed måtte man frakoble boreriggen for en periode,« fortæller Bjarne Rasmussen, der dog understreger, at alt forløb vel ved Statoils prøveboringer i 2000.

Det canadiske Institute for Ocean Technology har i en database opgjort, at over 500 skibe er stødt på isbjerge i Nordatlanten ud for Newfoundland og Labrador. Hidtil har verden været forskånet for de store oliespild i Arktis, blandt andet fordi olietankere ikke befundet sig i områderne. De fleste husker dog konsekvenserne af Exxon Valdez-ulykken i 1989, der gik på grund i Alaska.

Nu står Grønland og Arktis så over for et potentielt olieboom. Canadierne har allerede udvundet små mængder olie i deres arktiske områder og sejlet det sydpå. Det samme vil formentlig ske i Grønland, hvis Cairn Energy har held med deres prøveboringer til sommer, og Bjarne Rasmussen frygter, at der kan ske store naturkatastrofer med olietankere fremover.

»Det er der naturligvis en potentiel risiko for, hvis der kommer store olietankere til Arktis,« siger Bjarne Rasmussen.

Emner : Olie
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Det virker som om vi har glemt katastrofen overthere. Der er ikke engang lavet en undersøgelse færdig, af årsager og virkninger. Vi må videre. Lad os nu bruge vores hjerne, vende skråen og klappe hesten.

Det er for sygt at køre videre i dette spor.

  • 0
  • 0

Det er naturligvis fint at konstatere nye olieforekomster ved Grønland.

De skal bare ikke udvindes.

Kan ingen se det fuldkommen gale i at vi fyrer med forsille brændsler - og derved smelter iskappen. Straks det afdækker nye felter brænder vi også dem af til yderligere skade for klimaet.

Det er iq på samme niveau som svovlbakterier.

Grådighed og dumhed i koncentrat.

Det må være en opgave for Søværnet at forhindre sejlas med olietankskibe i de farvande. Det må være et "SøVærns" første opgave at "værne søen" altså havet mod idioter - herunder tankskibskaptajner der fører deres skibe ind i have der ikke kan besejles sikkert.

De aktiske områder er meget mere følsommme over for forurening pga. den lavere biologiske aktikvitet - at bare sodpartikler fra tanskibenes fuel olie vil være et problem. Et forlis ville være uoverskueligt.

Peter Madsen

  • 0
  • 0

at tro at en smule is skulle stoppe projektet. Money talks bullshit walks. Sådan er det bare!!

  • 0
  • 0

at tro at en smule is skulle stoppe projektet. Money talks bullshit walks. Sådan er det bare!!

Ja sådan er det bare - money talks, men olie er ikke penge uden efterspørgsel - det er os selv der skaber markedet, vi er de egentlige skyldnere hvis man vil tale om skyld

Skam dig Erik! (ja-ja jeg skal nok, jeg skal nok..)

  • 0
  • 0

Når man læser alle de artikler der er her på ing.dk, får man et ret fornuftigt indblik i nogle af de problematikker der er omkring udnyttelse af olieforkomsterne i arktis. Men alle de risici, alle de gode argumenter og fremragende tekniske løsninger, vi som mennesker kan komme med.

Ændre ikke ved faktum, det er de Grønlandske politikere der har ansvaret, både for de tekniske regler der skal følges, FPSO'er og skibe til transport, samt overfor den befolkning hvis hele økosystem (økonomiske grundlag ud over olie), det vil lide en umådelig skade ved en Exxon Valdez lignede ulykke.

Dog er jeg som borger i Grønland og aktiv "arktisk styrmand", med en fortid i Miljø-skibene i Søværnet. Optimistisk over fremtids udsigterne, særligt de økonomiske, for det store land med den lille befolkning. Min bekymring "set inde fra", ligger på de (U)ansvarlige politikere, det er 30år siden GRL fik hjemmestyre, en kulturrevolution kaldet de det. Nu med Selvstyre er det måske tid til en økonomisk revolution, der er nødvendig for landet.

  • 0
  • 0

det er de Grønlandske politikere der har ansvaret

Problemerne med havmiljøet er jo ikke politikernes. En mexican gulf ulykke i det arktiske har potentiale til at forandre og forringe hele planetens levemuligheder.

Man kan frygte selvtægt eller noget der ligner borgerkrig, hvis nogen vil udvinde olie og andre vil beskytte havet.

Omfattende social uro, set på Nørrebro, i Paris m.fl. steder er ødelæggende for vores samfund.

Og kampen handler kun om en umoralsk og asocial indtægt for et meget begrænset antal mennesker. Nemlig aktieejerne.

De vil stå som taberne i dette spil. Lad os nu tænke ud over egen næsetip og bruge vores intelligens og kræfter på at bevare havet og udvikle teknologierne og vanerne.

  • 0
  • 0

Jeg har boet i Grønland det meste af livet, og set fra et Grønlandsk perspektiv er der et stort problem. Mange Grønlændere ønsker selvstændighed, og med selvstyret tog man et stort skridt. Desværre var det sådan at under valgkampen (om selvstyret altså) var et af argumenterne at "vi kan jo sagtens klare os, der er jo masser af olie". Det er godt nok olie som ikke er fudnet endnu, hvilket jo er problematisk i forhold til det løfte, men det er også olie som er ganske risikabelt at udvinde. Desværre hænger en stor del af Grønlands fremtidplaner som uafhængig på olien. Derfor vil jeg tro at mange grønlandske politikere vil kæmpe med næb og kløer for at få fat i det sorte guld.

  • 0
  • 0

Jeg er enig med de mange indslag her. Det er farligt; det er tissen i bukserne for at holde varmen og det kan desværre ikke stoppes. Det bliver de sidste krampetrækninger inden vi må geare ned på ... alt! (stakkels mine børn; der bliver kamp om de sidste dråber) Men indtil da, kan man ikke trække rør? Indrømmet, det er et råt område og der er langt at trække det, men er det ikke et alternativ?

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten