Arktisk is har nydt godt af kold sommer
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Arktisk is har nydt godt af kold sommer

Billedet viser Zachariae-isgletsjeren i Nordøstgrønland den 29. august 2017. Illustration: NASA/LVIS TEAM

Mens køligt sommervejr er årsag til beklagelse herhjemme, er det godt nyt i de arktiske egne. Havisen ved Arktis har nemlig fået en hjælpende hånd af årets dårlige sommervejr med kun lidt sol.

I efteråret 2016 konkluderede klimaforskerne på DMI, at havisen ville komme svækket ind i smeltesæsonen i foråret 2017 på den nordlige halvkugle.

Heldigvis blev sommeren relativt kold, præget af mindre lavtryk med kold kerne, og koldt vejr har hersket over isen, så mindre havis end sædvanligt er smeltet bort. Det konstaterer DMI.

En stakket frist

Men der mangler stadig store mængder is, og flere steder er havtemperaturen varmere end normalt. For eksempel er der op imod 10 grader varmere i det østsibirske hav end sædvanligt.

Læs også: Dyster klimarapport: Afsmeltningen af indlandsisen syvdoblet på 22 år

Selv om Solen nu står lavt i horisonten over Nordpolen, vil havisen derfor fortsat smelte et par uger endnu.

»Vi har en situation, der meget ligner den fra 2016. Også her var vandtemperaturen høj, og der var mere åbent vand end normalt. Hvis det gentager sig i år, og det ser det ud til, så får vi igen en hæmmet og langsom tilvækst af isen igennem efteråret og går ind i 2018 med en svækket og sårbar is,« siger isforsker Rasmus Tonboe ifølge pressemeddelelsen fra DMI.

Isen reflekterer mere lys

Havisen er blandt andet vigtig for klodens klima på grund af albedo-effekten. Det vil sige, hvor meget sollys isen reflekterer tilbage til verdensrummet, så lyset ikke kan påvirke Jordens temperatur så meget.

Læs også: Global nedkøling: Vandpumper i Arktis eller førerløse skibe med kunstige skyer?

Når havisen smelter, reflekterer det mørke havvand kun lidt sollys, og i stedet stiger temperaturen i havet, så endnu mere is smelter bort.

Klimamodeller tyder fortsat på, at Arktis midt i det århundrede er helt isfri om sommeren.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

At den globale opvarmning samtidigt skaber mere is i Arktis og orkaner i Sydatlanten. Det er rart at have en populær forklaring klar, der passer til alle situationer.

  • 3
  • 10

Det er rart at have en populær forklaring klar, der passer til alle situationer.

Den er sådan set meget simpel at forstå:

Når atmosfæren og verdenshavene tilføres mere energi stiger temperaturen og derfor kommer der mere vanddamp i atmosfæren.

Tæt på ækvator er mere vanddamp i atmosfæren mere energi til rådighed for hurricanes og tyfoner.

Tæt på polerne er mere vanddamp i atmosfæren mere vand der kan komme ned som nedbør.

  • 10
  • 3

Og derfor har jeg heller ikke forstået, at man mange steder konsekvent ser en varmere Jord omtalt som en Jord ramt af tørke.

Det bliver en Jord ramt af tørke, men her taler vi ikke om en global tørke, men om lokale og regionale tørker.

Helt basalt vil et varmere klima øge fordampningen fra jordoverfladen hvilket øger risikoen for tørke.

I praksis bliver det dog formodentlig storskala forandringer i vejret der bliver problemet.

Når/Hvis jetstrømmen hyppigere og i længere perioder bliver "låst fast" vil sommerhøjtryk nogen steder blive liggende længere, med hedebølge og tørke til følge.

I vores ende ser det ud som om særligt Sydeuropa er i farezonen, mens de britiske øer til gengæld risikerer at det pisser ned hele sommeren.

  • 6
  • 3

= Koldere klima mere vand og mindre ørken.

Kun hvis du kan få det til at blive overskyet over store dele af kloden, vil effekten på strålingsbalancen blive stor nok til at kompensere for vores massive forurening med drivhusgasser.

Det er der folk der har regnet på, problemet er bare at det manglende solskin er mindst ligeså dræbende for landbrug som tørken ville være det.

  • 4
  • 3

Kun hvis du kan få det til at blive overskyet over store dele af kloden, vil effekten på strålingsbalancen blive stor nok til at kompensere for vores massive forurening med drivhusgasser

Problemet for de folk som tror på den massive effekt af drivhusgasser herunder CO2 er jo at målinger af havenes vandstandsstigninger og varmekapacitet afslører at der er en 11 årig variation i disse størrelser. Målt over en cyklus på 11 år er der tale om et meget stort bidrag til opvarmningen man ser. Bidraget er 7 gange større end solestrålingens variation. Det ville man slet ikke forvente hvis man tror på den massive virkning af drivhusgasserne som jo udviser en støt stigende koncentration.

Se f. eks. det meget spændende paper:

http://orbit.dtu.dk/files/117434446/Howard...

En ligeledes meget spændende gennemgang af den forskning som peger på helt andre meget afgørende faktorer i den opvarmning man ser siden 1970erne - selvom den jo forsvandt i flere år fra ca 1998 til 2012, igen uden forklaring fra drivhusgasteorierne - kan man finde her:

https://www.youtube.com/watch?v=8dDjmSkpA3Y

Foredragets Titel:

"Kosmiske stråler, skyer og klima"

ved professor Henrik Svensmark, DTU.

hvor den ved første øjekast store påvirkning fra den 11-årige cyklus forklares. Og verificeres med mange andre målinger (skydække, aerosoler, kondensationskerner som bliver til skyer, kosmiske strålers indflydelse på skydannelse, solens indflydelse på variationen af kosmiske stråler der er aktive i skydannelsen via ionisering af atmosfæren i de skydannende områder af atmosfæren etc etc) fra mange forskellige datakilder.

  • 2
  • 6