Arkitektur-biennale sætter mudder og sten på dagsordenen

Illustration: ETH Zürich

VENEDIG Hvert andet år flokkes arkitekter til Venedig, hvor verdens vigtigste arkitekturudstilling bliver afholdt. Det er her, en udvalgt kurator sætter retningslinjerne for de udstillinger, hvert enkelt land viser – foruden de mange små udstillinger, som arkitekter, ofte i samarbejde med ingeniører, står bag.

I år er biennalen kurateret af den chilenske arkitekt Alejandro Aravena, der tidligere på året vandt Pritzkerprisen – arkitekturens Nobelpris – blandt andet for sit sociale byggeri i Syd- og Mellemamerika.

Derfor undrer det heller ikke, at ressourceknaphed er det centrale element på årets arkitektur-biennale. Arkitekterne såvel som inge­niørerne må hver især tænke i mere humane og miljørigtige måder at bygge på, lød det.

Som Alejandro Aravena selv forklarer det med et billede, som den ligeledes chilenske økonom Manfred Max Neef står bag: Arkitekter og ingeniører må opføre sig som myg – der i store sværme er det eneste væsen, som kan besejre et vredt næsehorn ...

Og i Aravenas udlægning er der ingen tvivl om, at det vrede næsehorn er den lovgivning, de bygningsreglementer og den stærke lobbyisme fra materialeproducenterne, der hæmmer tænkning i andre løsninger end blot endnu mere af den armerede beton, som vi bruger rigeligt af allerede:

Alene Kina har de seneste tre år brugt mere armeret beton i byggeriet end USA har i de seneste 100 år. Det ser ikke godt ud i CO2-regnskabet.

Genopfind de gamle teknikker

Et par af buddene på den udfordring kommer fra de tekniske universiteter i henholdsvis München og Zürich. En gruppe af lærere fra arkitekturfakultet på det tekniske universitet i München foreslår således at begynde at bygge i mudder. Eller genopfinde de gamle byggeteknikker så at sige.

Mennesker har boet i mudderhytter og murstenshuse de seneste 9.000 år. Og det anslås, at tre milliarder af klodens indbyggere bor i huse bygget af mudder eller brændt mudder, mursten.

Den hytte, der vises på udstillingen, vejer 25 ton og har taget tre måneder at forme. ‘Slow architecture of the senses’, som arrangørerne kalder det.

På plancher kan man læse om mudders mange anvendelser. De former, man kan lave med det. Og dets holdbarhed. Nogle af civilisationens ældste byggerier er lavet af komponenter af mudder. Som templerne i Babylon og pyramiderne i Mexico. Desuden argumenterer de med, at mudder giver et bedre indeklima, fordi materialet korresponderer bedre med fugt. For ikke at nævne, at det ikke kan sammenlignes med beton, hvad angår miljøvenlighed. Der er ingen miljømæssige omkostninger ved det.

Tilbage til geometri

Et hold fra ETH Zürich, det tekniske universitet i Zürich, har en anden tilgang til problematikken. Gennem de seneste ti år har fakultetet for arkitektur forsket i stenkonstruktioner. De havde sat sig for at vise, hvordan simpel geometri kan eliminere mørtel og armering – og give et pænere CO2-regnskab.

Til udstillingen har de bygget en hvælvet konstruktion med et spænd på 16 meter. Konstruktionen er udført i samarbejde med MIT i Boston og entreprenørfirmaet Escobedo i Texas og består af 399 digitalt udskårne kalksten. Kalkstenene er udskåret i Texas og fragtet til Italien. Dernæst har det taget 14 dage at opbygge hvælvingen.

Se i denne video fra ETH Zürichs Block Research Group, hvordan den såkaldte 'Armadillo Vault' blev bygget:

ETH viser også en gulvkonstruktion bestående af hvælvede beton­elementer med afstivende ribber og en godstykkelse på kun to centimeter. Betonskallerne er støbt i en tosidet støbeform, og produktionen er således temmelig omkostningstung. Men til et større byggeri ville teknikken med de præfabrikerede elementer kunne reducere spild med op til 70 pct. sammenlignet med den armerede beton, der bliver brugt til et almindeligt gulv.

Læs mere om ETH Zürichs bidrag på biennalen her.

Armadillo Vault består af 399 digitalt udskårne kalksten og er opført i samarbejde med det texanske entreprenørfirma Escobedo. Illustration: ETH Zürich

En lignende tankegang var kendetegnende for den tegnestue, der løb af med biennalens pris, Guldløven. Tegnestuen Gabinete de Arquitectura fra Paraguay viser, hvordan simple mursten og mørtel kan bruges til nogle poetiske konstruktioner, der kan laves af ufaglærte arbejdere.

Ja, temaet var back to basics. Og arkitekterne kunne tage hjem og tegne videre på deres byggerier i armeret beton. Hvis de da ikke havde fået inspiration til at søge andre veje og give næsehornet hver deres lille stik.

Biennalen er åben frem til 27. november 2016. Se mere på labiennale.org