Arkitekter: Byg en helt ny lagune-by, der sikrer København mod stormflod

12. februar 2015 kl. 14:4616
Et kunstigt øhav i Øresund kan ifølge tegnestuen Polyform fremtidssikre København mod stigende vandstand og afhjælpe den store befolkningsvækst. Med forslaget ønsker arkitekterne at skabe debat om fremtidens kystsikring.
Artiklen er ældre end 30 dage

Københavns Kommune undersøger for tiden løsninger til en fremtidig stormflodssikring af inderhavnen. I et ambitiøst idéoplæg foreslår tegnestuen Polyform at slå tre fluer med ét smæk: En kunstig anlagt lagune-by rundt om København vil på én gang imødegå havstigning, befolkningsvækst og fremtidens mobilitetsproblem.

Det kan lyde som et halvskørt Dubai-påfund, men bygger ifølge tegnestuen på traditionelle københavnske principper.

»Det er faktisk ganske enkelt. Vi kan videreudvikle København, som man altid har gjort det, ved at anlægge kunstige holme. Store dele af indre København og Christianshavn er bygget på menneskeskabte holme. Det er også på sådanne arealer, at den nye bydel i Københavns Nordhavn er under udvikling, og her får de gamle kunstige holme selskab af en række helt nye kunstige holme, hvor der skal bygges boliger,« lyder det fra Jonas Sangberg og Thomas Kock, der begge er arkitekter hos Polyform.

Med idéoplægget håber arkitekterne at bidrage til fremtidige løsningsforslag for Københavns kystsikring og videre byudvikling.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Hvis idéen bliver realiseret, vil det markant ændre Københavns geografi og vandmiljø. Ved at udnytte overskudsjorden fra kommende års byggeprojekter andre steder i byen er det muligt at anlægge et længere dige- og sluseanlæg fra Nordhavn via fæstningsøen Trekroner ned langs Amagers østkyst til lufthavnen og derfra syd om Amager til Avedøre Holme.

Med nye sluser og stormflodsporte vil holmene kunne lukke helt af for inderhavnen i tilfælde af stormflod. Præcis som man i dag kender det fra Venedig og Thames Barrier i London.

De nye, østlige holme vil samtidig bringe ny jord i spil til fremtidig byudvikling. København oplever for tiden en rekordstor tilflytning. Hver måned kommer hele 1.000 nye indbyggere til. Selv i international sammenhæng er det et markant tal for en by på Københavns størrelse.

Trods igangværende byudviklingsprojekter i Sydhavn, Nordhavn, Carlsberg og Ørestad kommer hovedstaden på et tidspunkt til at mangle byggegrunde. Den nye ø-bydel kan naturligt integreres med andre udviklingsprojekter langs Øresundskysten og ifølge Polyform endda bidrage positivt til dyreliv på de lavtliggende marskenge langs den nye kyst.

Artiklen fortsætter efter annoncen

Læs også: Leder: Danmarks sikring mod stormflod sejler

Tegnestuen foreslår desuden at anlægge en helt ny ringvej til biltrafik og metro på de nye holme. Da den bygges på jord, vil anlægsprisen være billigere end den havnetunnel til 27 milliarder kr., som kommunen har overvejet. Sammen med overskudsjord fra andre byggeprojekter vil prisen på det voluminøse projekt kunne holdes nede.

»Etableringen af holme, øer, dæmninger og porte kan sammentænkes med ny infrastruktur, som i stedet for kostbare borede metroer og havnetunnel kan udformes som billigere anlæg over jorden på holmene. Derved vil vi kunne løse disse udfordringer samtidig med klimasikringen og spare rigtigt, rigtigt mange penge«, fortæller de to arkitekter.

Læs også: Dæmninger til 2-3 milliarder beskytter billigst københavnerne mod stormflod

Kommunens fremtidige stormflodsstrategi ligger i forvejen op til en ydre sikring af inderhavnen mod Øresund. Denne mere moderate løsning peger ligeledes på dæmninger med sluseporte, som kan hæves i tilfælde af stormflod i den nordlige og sydlige del af Københavns Havn.

Der er endnu ikke truffet politiske beslutninger om stormflodssikringen, som blev yderligere aktualiseret af orkanen Bodil i december 2013. Dengang steg inderhavnens vandstand med 170 cm, hvilket var tæt på at ramme beboerne på Christianshavn og i Sydhavnen. Med fremtidens højere vandstande og ustabile vejr, får en sådan stigning voldsomme konsekvenser.

Læs også: Rådgiver efter stormflod: Inddæm Københavns Havn

16 kommentarer.  Hop til debatten
Debatten
Log ind eller opret en bruger for at deltage i debatten.
settingsDebatindstillinger
19
19. februar 2015 kl. 18:23

Det kan godt lyde som om regningen for det gamle København skal tørres af på dette nybyggeri.

Ved at udnytte overskudsjorden fra kommende års byggeprojekter andre steder i byen er det muligt at anlægge et længere dige- og sluseanlæg fra Nordhavn via fæstningsøen Trekroner ned langs Amagers østkyst til lufthavnen og derfra syd om Amager til Avedøre Holme.

Dette med at anvende overskudsjord andre steder strider vist mod normale regler for overskudsjord. Private grundejere risikerer at skulle deponere jorden, hvis de skal grave ud til kloak/vand. Somme tider må de ikke engang hælde det ned i renden igen, men kommunen kan sikkert lettere se bort fra de ellers rigide regler.

18
19. februar 2015 kl. 17:50

Det skaber da ikke mere kø at bygge boliger mod øst, så længe man ikke bygger en masse arbejdspladser derude. Bygger man derimod boliger på vestsiden af København skal disse mennesker samme vej som alle andre for at komme på arbejde. Der er ikke meget trængsel i selve København, det er faktisk ofte hurtigere at tage bilen gennem byen end at tage cyklen. Det er alle dem der skal ind til København der har problemerne.

17
19. februar 2015 kl. 17:50

Det skaber da ikke mere kø at bygge boliger mod øst, så længe man ikke bygger en masse arbejdspladser derude. Bygger man derimod boliger på vestsiden af København skal disse mennesker samme vej som alle andre for at komme på arbejde. Der er ikke meget trængsel i selve København, det er faktisk ofte hurtigere at tage bilen gennem byen end at tage cyklen. Det er alle dem der skal ind til København der har problemerne.

16
19. februar 2015 kl. 15:42

"ifølge Polyform endda bidrage positivt til dyreliv" Livet i havet kan også fremmes ved at designe diget som klipper i naturen; en ujævn overflade med mange huller og fremspring er glimrende levesteder for muslinger, søstjerne osv, endda små fisk.

Med tilpas erfaring kan digedesign gøre plads til at rur og alger gør diget mere robust overfor hårdt vejr. Kilde: https://www.bbc.com/news/science-environment-26034196

Det ekstra by-lag gør dog vandudskiftningen mindre i de mellemliggende vandområder. Det kan afhjælpes med en passiv bølgehøvl som det kendes fra visse bølgekraftværker, her dog uden turbine. En bølgehøvl bruger bølgens energi til at gøre bølgehøjden større, hvorved højdeforskellen kan bruges til at skylle vand igennem det indelukkede vandområde.

15
13. februar 2015 kl. 13:20

Hvad er der lige med folk i København? Her foreslår man en udvidelse af byen på den gale side. Man vil udvide byen så endnu flere skal igennem for at komme rette sted hen. Enste fornuftige udvidelse af København er vest på at bygge mod øst er og bliver tåbeligt da folk så vil skrige op om bilkøer og lign. Ganske selvforskyldt da man kun vil udvide den eneste retning hvor der ikke er adgang fra alle sider.

Skulle vi sikre en hovedstad mod oversvømmelse giver det langt mere mening at bygge nyt. Byg en by centalt i landet højt oppe og med mulighed for at folk kan komme til byen fra alle sider. Vi har egentlig ikke brug for en by der ligger i en udkant af landet.

14
13. februar 2015 kl. 10:11

og afhjælpe den store befolkningsvækst.

Og hvem skal så betale for det projekt. Skal staten gøre det, sådan at udkantsdanmark kan betale for at de bliver endnu mere affolket? Håber at København selv punger ud!

13
13. februar 2015 kl. 09:59

Jeg ser primært ideen som en mulighed for at udvide boligarealet end som kystsikring. Der er langt billigere kystsikringsformer, men de har ikke ekstra areal som sidegevinst. En mulighed, der ikke er nævnt, er yderst på den/de kunstige øer at lave en højbane (i stil med Metroen i Ørestaden), som samtidigt fungerer som dige. Arealet udenfor banen bør kun være strand, lystbådehavne og lignende rekreative arealer, og tunneler under banen skal have porte, der kan lukkes i tilfælde af højvande.

En interessant mulighed kunne være at lave området (næsten) helt bilfrit: Persontransport sker på cykler samt i busser og metro, og kun godstransport er tilladt i biler.

11
13. februar 2015 kl. 09:42

Hvis I er interesserede i at vide mere om klimasikring og kystsikring kan de to udstillinger 'Regnen kommer' og 'Rebuild by Design' på Dansk Arkitektur Center anbefales. Den ene handler om hvordan vi ved at håndtere vandet på overfladen samtidig kan skabe bedre byrum og den anden om kystsikring af USA's østkyst efter orkanen Sandy. De vises indtil april. Læs mere på www.dac.dk/udstillinger

10
13. februar 2015 kl. 09:00

Jeg synes ikke, det er nævnt, hvad der skal ske med skibstrafikken. Skal der anlægges ny havn udenpå alle disse laguneholme, eller gør man sig håb om at kunne få skibstrafikken ind imellem dem til Københavns havn?

12
13. februar 2015 kl. 09:56

I de gode gammel dage gik Lammefjorden helt ind til Dragsholm. Ved ekstreme stormeflod kun Lammefjorden optag en del ekstra vandmasser.
...
I 2013 fandt kom vandmasserne helt ind til Roskilde museum med en vandstand næsten 2 meter over dagligt.

Skal vi ikke starte med at konstatere, at Lammefjord er forbundet med Isefjord og ikke Roskildefjord. Så Lammefjord kan nok ikke gøre ret meget ved vandstanden i Roskildefjord!

Forestiller du dig iøvrigt, at Lammefjord ligger som et tomt bassin hvor vandet kan løbe ned i, eller hvad er det der rumsterer i dit hovede? Vanstanden ville være præcis den samme som i den forbundne Isefjord. Og da arealet af Lammefjord er vel højest 10% af Isefjord, så er det ikke ret meget ekstra vand, der kan stuves der.

3
12. februar 2015 kl. 18:53

Desværre tror jeg at der vil ske en mægtig hastigheds forøgelse af hav strømmen i Øresund samt yderlig vandstandstigning ved København. Tværsnitet i Øresund bliver meget mindre.

Nu er tværsnit kun den halve historie, dybden er den anden.

Men gennemstrømningen i Øresund må være begrænset af af de 4 kilometer mellem Helsingør og Helsingborg, selvom der her en meget dybere.

At indskrænke på et af de bredere steder, bør derfor ikke betyde det store for gennemstrømningen.

1
12. februar 2015 kl. 17:42

Egentligt en oplagt tanke og lidt af et columbusæg. Naturligvis vil der skulle ændres en række store og små detaljer, men princippet virker godt.