Arkitekt vil have indendørs cykelparkering
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Arkitekt vil have indendørs cykelparkering

Oslo kan blive en langt mere cykelvenlig by, mener arkitekt Steven Fleming. Illustration: Tuva Strøm Johannessen

Forestil dig, at du kan sætte dig på cyklen, allerede inden du er trådt ud af døren derhjemme, og først stå af, når du er vel inde på kontoret. Cyklen parkerer du i et stort glasbur midt i lokalet, så du slipper for at bekymre dig om, at nogen skal stjæle den.

Turen til arbejde gjorde dig heller ikke alt for kold eller våd, for overhæng og karnapper gav ly for vind og vejr.

Skulle du alligevel have fået fugtige bukseben, har arkitekt og cykelentusiast Steven Fleming et forslag til en løsning.

»Jeg ville ønske, at Dyson (producent af bl.a. hårtørrere, red.) ville begynde at lave fodtørrere og placere dem i foyeren i forskellige bygninger. Alene det ville gøre det mere attraktivt at bruge cyklen for dem, der ikke normalt gør det,« siger han.

Cyklerne ind i lokalerne

Den australske arkitekt rejser verden rundt med sin konsulentvirksomhed Cycle Space for at hjælpe byer med cykelcentrisk arkitektur og byplanlægning. Og han har altid sin sammenklappelige cykel med:

»Pointen er, at bygningerne skal invitere dig til at vælge cyklen,« siger han og bruger de mange designbygninger i Oslo som eksempel.

»Hvis bygningerne her skulle re-designet uden at foretage de store ændringer, så kunne man først indtænke indendørs cykelparkering. Med børster i spor på gulvet kan sne og søle fjernes fra hjulene,« foreslår han.

Verden ser mod Oslo

Fleming har udset sig Oslo som en foregangsby for, hvordan ny arkitektur kan gøre, at cyklen bliver det foretrukne transportmiddel for de fleste.

Læs også: Elcykler kan erstatte bilen på de længere ture

En af hans ideer går ud på, at boligkomplekser skal designes, så lejlighederne ligger på et skråplan eller i en spiral. En stor elevator tager beboerne og cyklerne op til øverste etage, og derfra vil cykelkorridorer med hældning føre frem til de enkelte lejligheder.

»På den måde slipper du for at tage varer af cyklen efter indkøbsturen eller eller løfte barnet af barnesædet, før du er kommet ind i lejligheden,« siger Fleming.

Spiraltegnet boligbyggeri, som gør det enkelt for beboerne at cykle ind og ud af lejligheden. Illustration: Cycle Space

Især er det tilrettelægningen fra politisk hold, samt det folkelige engagement i cykling, som gør, at han nu har valgt at flytte til Oslo for at være med til udviklingen af byen som cykelby.

Bystyrets miljøafdeling har siden 2010 arbejdet med et cykelprojekt, hvor visionen er, at Oslo skal være en cykelby for alle. Hovedmålet er, at 16 procent af alle rejser skal ske på cykel inden 2025.

Sidste år blev Oslo kåret til europæisk miljøhovedstad i 2019 af EU, og det vil i høj grad påvirke de politiske beslutninger, tror Fleming.

»Politikerne ved, at verden vil se mod på Oslo i 2019, og med Statens pensjonsfonds store investeringer i udlandet, ved de også, at de er i en position, hvor de har et ansvar for at vise verden, hvordan man kan skabe et grønnere samfund,« siger han.

Vejkryds uden trafiklys

Politikerne vil bygge flere cykelveje, men det er ikke den eneste løsningen på, hvordan man får en mere cykelvenlig by, mener Fleming.

»Det bedste er egentlig at tynde ud i biltrafikken og gøre den langsommere. Med færre biler og flere cykler vil biltrafikken havne bag cyklisterne på vejene. Så kan trafiklys fjernes, for gennemsnitsfarten for en cyklist er 18 km/t. Sådan vil der også blive stop i trafikken. Det vil faktisk føre til, at både bilister, cyklister og gående vil komme hurtigere frem i byen,« siger han.

Læs også: Holland går all in: Betaler dig for at cykle

En anden pointe, som Fleming mener, er vigtig, er mere cykelparkering ved togstationer.

»Der skal bygges større og mere effektive cykelparkeringer, så man hurtigt og under trygge forhold kan parkere i stationens kælderetage og tage elevatoren op til perronen. Derudover bør det være muligt at leje en cykel på destinationsstation, hvis målet for din rejse ligger et stykke væk,« siger han.

Studerende, som tænker nyt

Store selskaber er ofte så optagede af hurtig profit og at undgå retssager, at de ikke tør tænke nyt, mener Fleming. Han håber, at unge arkitekt- og ingeniørstuderende kan vise vej.

»Studerende kan føre vores arbejde videre, inspirere selskaber til at tage større chancer og skubbe samfundet videre. Til sidst bliver de nye ideer mainstream,« siger han.

Læs også: Vi sammenligner: Her er elcykel-loven i seks europæiske lande

For de selskaber, som ikke er villige til at tage store chancer, anbefaler han at tænke i små skridt, der er gode for miljøet.

»Selskaberne kan også starte med de små ting, som at bygge flere karnapper og bygninger med lang levetid. En samfundsændring behøver ikke at ske fra den ene dag til den anden,« siger han.

Artiklen er fra tu.no

Går jeg rundt en dag i Oslo - og det gør jeg tit - ser jeg højst 100 cykler, på en hverdag. På en søndag er det måske 10 cykler. I København ville jeg se +10.000. Der er nærmest ingen cykelstier og anden infrastruktur til cykler i Oslo.

  • 4
  • 0

Ja, det burde være standard eller en selvfølge, at skærme cykler for vind og vejr,
Aktuelt er der ved at blive opsat ca 1200 cykel-p-pladser på Enghave plads.
en del placeret under ny-plantede træer.
Men det er Tage der skal til, gerne glas eller lignende, transparente, gennemsigtige.
Det var en udbredt praksis tidligere, ved skoler stationer, boligejendomme m.m.

  • 2
  • 0

Parkering skal helst foregå udendørs!

Indendørs parkering vil betyde mere fugt = mere svamp, skimmel, bakterier osv osv i luften som får god grobund ved varme + fugt = mere sygdom!

  • 2
  • 0

Går jeg rundt en dag i Oslo - og det gør jeg tit - ser jeg højst 100 cykler, på en hverdag. På en søndag er det måske 10 cykler.

Hvis du tager en tur til Sørenga vil du se mange som kommer og går på cykel, og selvom den nye Dronning Eufemias gate er elendig tilrettelagt for cykler med busser, som kører ind og ud af cykelfelterne, så vil du om morgenen se rigtig mange som cykler på arbejde langs strækningen. Det samme gælder mellem Skøyen og Lysaker, som lidt ironisk kaldes "Tour de Finans" efter alle finansfolkene, der skal til Aker Brygge.

Tilrettelægningen for cykler er fortsat elendig ift. til en dansk eller hollandsk kontekst, men det er måske også lidt en urimelig sammenligning. De største problemer ved cykling i Oslo er manglen på ophøjede cykelstier, blandet trafik med busser/trikk, manglende snerydning om vinteren og ikke mindst trikkeskinner.

Specielt efter bystyret skiftede fra højre mod venstre er der dog komme fut i sagerne. Der satses hårdt på kortsigtede løsninger for at få en cykelkultur sparket i gang, og der er også lidt mere langsigtede planer, som dog ikke har nået at udfolde sig så meget endnu. Intentionerne er der i hvert fald, og Rom blev som bekendt ikke bygget over natten :)

  • 2
  • 0

Jeg kan egentlig også god lide tanken om at bilisterne blender-in med cyklisterne, ligesom praksis er/burde-være på villaveje.
For at få det til at fungere godt, kræves det imidlertid, at der er nogle gode hovedfærdselsårer som kan afvikle biltrafikken, så den langsomme del af kørslen højst udgør 5-10 minutter lokalt.
Man kan hoppe og springe, - der er ikke noget godt alternativ til bilen (slet ikke når den bliver elektrisk og selvkørende) på afstanden: 10 - 200km., så vi kan lige så godt få tingene til at fungere godt sammen.

PS. Vedr. fugt. Den smule vand en cykel bringer med ind, skulle gerne nemt kunne ventileres væk, - ellers er der noget helt andet galt.

  • 0
  • 1