Arkitekt dømt til at betale millionerstatning for fugtsugende MgO-plader
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Arkitekt dømt til at betale millionerstatning for fugtsugende MgO-plader

Den første sag er blevet afgjort i det, der er blevet kaldt årtiets værste byggeskandale.

Såkaldte MgO-plader blev mellem 2007 og 2015 monteret som vindspærre i tusinder af danske boliger og bygninger. Men i dag skal mange af dem udskiftes, fordi de opfugter og afgiver en saltholdig væske, der medfører råd og skimmel i trækonstruktioner og korroderer metal i beslag og vinduer.

I marts 2015 udsendte Byggeskadefonden en advarsel om brugen af pladerne efter at have konstateret skader på flere af de bygninger, som fonden forsikrer. Men indtil nu har det været uvist, hvem der skal betale regningen for reparationerne, som fondens rådgivere tidligere har vurderet vil ende i nærheden af en milliard kroner, når man både kigger på det almene og det almindelige byggeri.

Både entreprenører, rådgivere og forsikringsselskaber har nemlig ventet på, at dommerne i Byggeriets Voldgiftsnævn skulle afgøre, om ansvaret lå hos entreprenørerne, rådgiverne eller bygherrerne. Nu har dommerne så afgjort den første sag, og Byggeskadefonden har lagt et resume af afgørelsen på sin hjemmeside.

Entreprenør valgte plader - men slipper fri

Hovedkonklusionen er, at entreprenøren - Enemærke & Petersen, som er en del af MT Højgaard - slipper for ansvar, selvom det var entreprenøren, der foreslog at bruge MgO-plader under renoveringen af boligselskabet Lilletoften i Ballerup.

Pladerne var ifølge dommerne uegnede som vindspærre, men fordi entreprenørens forslag om at bruge pladerne blev godkendt af totalrådgiveren Vilhelm Lauritzen Arkitekter, flytter ansvaret for brugen til arkitektfirmaet.

‘Det var imidlertid ansvarspådragende for rådgiver, at rådgiver godkendte anvendelsen af MgO pladerne uden at forelægge bygherre de relevante oplysninger om, at der var tale om et nyt, ikke gennemprøvet produkt, der ikke som det foreskrevne kunne opnå en generel certificering.’

I almene byggerier er det nemlig et lovkrav, at de anvendte materialer og metoder er gennemprøvede, så man har erfaring med deres styrker og eventuelle svagheder. Det er kun ved aftaler om forsøgsbyggerier, at man kan få lov til at afvige den hidtidige byggeskik.

I 2010, hvor renoveringen gik i gang, var MgO-pladerne nye som vindspærreplader i Danmark, så at vælge dem frem for de fibercementplader, som arkitekten oprindeligt havde planlagt, var en fravigelse fra den hidtidige byggeskik.

Erstatning dækker ikke

Arkitektfirmaet havde imidlertid, som det er praksis, en ansvarsbegrænsende klausul i sin kontrakt. Så erstatningssummen kan ikke overstige fem millioner kroner - svarende til cirka ⅓ af, hvad det ifølge et estimat vil koste at erstatte pladerne i Lilletoften.

Derfor er direktør for boligselskabet AAB, som administrerer Lilletoften, Christian Høgsbro heller ikke helt tilfreds med dommen.

“Vi er da glade for, at nævnet giver os medhold i, at man ikke skulle have brugt pladerne, men jeg synes, at der er noget mærkværdigt, at entreprenøren frikendes helt. Vi havde forventet at få hele vores tab dækket, og det får vi så ikke nu, så selvom vi har fået medhold, så kan vi ikke bruge det til så meget,” siger han.

Beboere skal ikke betale

Selvom AAB nu skal ud og finde ti millioner kroner til at reparere renoveringen, så vil det imidlertid ikke gå ud over beboerne, forsikrer han.

“Vi skal til at finde ud af, hvordan vi finansierer det. Men jeg vil gerne lægge hovedet på blokken og sige, at det i hvert fald ikke kommer til at lægge beboerne til last. De skal ikke hænge på regningen.”

Rådgivere skal hæve forsikringssum

Fremover vil AAB formentlig til at stille anderledes krav til rådgivernes forsikring.

“Ansvarsbegrænsningen har nærmest været standard på vores byggerier. Det virkede meget rimeligt i betragtning af, at rådgiverne måske står til at tjene et par millioner på sådan et byggeri. Men næste gang, vi skal hyre en totalrådgiver, er vi nødt til at se på beløbsgrænserne. Fem millioner dækker jo ikke meget, når vi taler om en byggesag til 150 mio.. kr. Det vil gøre det væsentligt dyrere at hyre rådgivere, men det bliver konsekvensen af denne sag.”

Ingeniøren har forsøgt at få kommentarer fra Enemærke & Petersen og Vilhelm Lauritzen Arkitekter, men ved redaktionens slutning var det ikke lykkedes.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Jeg er ikke brand- eller bygningsingeniør, og skal derfor ikke gøre mig klog på andre uheldige problemer ved eftermontering af udvendige facadeelementer, der selvsagt skal have udluftning på bagsiden, men opnår man ikke - ved ekstrem brandudvikling- den samme skorstenseffekt som ved katastrofen i London?

Rent teoretisk kan jeg godt få øje på fidusen med eftermonterede klimaskærme, men giver man ikke sig selv nogle voldsomme udfordringer m.h.t. ventilationen, skimmel og råd på sigt?

Hvordan har Magnesiumoxid det når det bliver tilstrækkeligt varmt?

  • 0
  • 0

“Vi skal til at finde ud af, hvordan vi finansierer det. Men jeg vil gerne lægge hovedet på blokken og sige, at det i hvert fald ikke kommer til at lægge beboerne til last. De skal ikke hænge på regningen.”

Med mindre manden er tryllekunstner, som kommer beboerne til at betale. Enten fordi afdelingen betaler eller fordi AAB betaler (jeg har ikke fantasi til at forestille mig at staten vil betale). Så i sidste ende kommer beboerne til at betale i det mindste noget udgiften.

  • 10
  • 0

Der foreligger ikke en rapport om forløbet i London.

Ifølge nogen kilder findes de omtalte sandwich-plader i to udgaver, hvor kun den ene er brandhæmmende, og hvor den billigere vist er anvendt.
Selv aluminium kan brænde ved høj nok temperatur - hvilket blandt andet viste sig under Falklandskrigen, hvor flere skibe blev ramt af Exocet-missiler.

Skorstenseffekten er en selvforstærkende effekt som starter i det små ved en brand; konventionen trækker mere luft til, hvorved branden forstærkes (forudsat brandbart materiale). Og så eskalerer det.

Der har også været rejst spørgsmål til afprøvningsmetoden for facade-pladerne. Det kan vise sig, at selv en konstruktion med brandhæmmende skum ikke i praksis virker efter hensigten - fordi de ekstreme temperaturer, som en skorstenseffekt kan skabe, ændrer forholdene radikalt.

En person med kendskab til danske forhold og dansk byggeskik kan måske forklare hvad man forventer i danske huse med facaderenovering. Måske er der indbyggede brandhindringer langs facaden ? (Svarende til brandmur ført over tag).

  • 2
  • 1

Retten dømmer at arkitektfirmaet har ansvaret da de er overordnet rådgiver på bygge projektet.
Selvom det var entreprenøren der foreslog brugen af pladerne og udførte arbejdet.

Det må logisk set betyde følgende, hvis logik vel at mærke, bruges i andre brancher:

McKinsey og deres "kolleger i branchen" må have det objektive ansvar for salget af Statens Serum Institut?

  • 3
  • 1

"Arkitektfirmaet havde imidlertid, som det er praksis, en ansvarsbegrænsende klausul i sin kontrakt. Så erstatningssummen kan ikke overstige fem millioner kroner"

Øh og hvis husene brænder eller falder sammen, på grund af ulovligheder så kan arkitektfirmaet tjene måske 10 millioner kroner ekstra, og kun hæfte for fem millioner kroner.

  • 0
  • 2