Arken: Kunst skal få unge til at tænke over digital påvirkning
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Arken: Kunst skal få unge til at tænke over digital påvirkning

Illustration: Sofie Amalie Klougart

Bag ethvert computerprogram ligger en algoritme. Og bag algoritmen sidder som regel en person, der har gjort sig en masse tanker om, hvad programmet skal kunne.

Det er således ikke tilfældigt, hvad unge ser og oplever på deres skærme, og det er vigtigt, at de kender til disse ‘skjulte koder’.

Det kan kunstens virkemidler hjælpe med, og derfor slog kunstmuseet Arken i denne uge dørene op for en relancering af sit Art & Tech Lab, hvor unge kan koble kunst og teknologi for at lære noget om begge dele, fortæller chef for undervisning og formidling på kunstmuseet Arken Katrine Pedersen:

»Hvis man googler direktør eller sygeplejerske, kommer der typisk nogle ret stereotype billeder frem. Det er mænd i skjorte og kvinder i kittel – muligvis en sexet kittel. Det er, hvad vi kalder ‘biased technology’, altså en skævvredet fortolkning af virkeligheden,« siger Katrine Pedersen og fortsætter:

»Blandt et hold softwareudviklere sidder sjældent en fagleder med kunst og kultur som baggrund. Men det kunne være godt for diversiteten. Algoritmer påvirker os, hvis billederne i søgeresultaterne er for stereotype. Så det handler om at forholde sig kritisk og skeptisk til de redskaber, man står med,« siger hun.

Katrine Pedersen slår derfor et slag for, at den kunstneriske tænkning kan hjælpe mangfoldigheden bedre på vej. Og det starter med de unge, som i forvejen bruger en stor del af deres vågne tid bag en skærm.

Kunstens frie fortolkning

I denne uge har en gruppe unge fra Ishøj Ungdomsskole således kodet en dating-app på Art & Tech Lab, hvor de selv har kunnet bestemme, hvad der er vigtigt at få med.

Og det er her, kunsten kommer ind i billedet. For i kunsten har man fri fortolkning og kan selv lægge præcis de værdier i det, som man har lyst til, og er ikke begrænset af de rammer, som man, uden at man tænker over det, bevæger sig inden for i det digitale univers på smartphonen.

»Kunsten rummer spørgsmål og giver os en mulighed for at se verden fra flere vinkler, og det afsæt har et stort potentiale i den teknologiske udvikling,« forklarer Katrine Pedersen. Hun giver som eksempel, at en større viden om de rammer, man færdes i, også vil hjælpe en med at forstå, at det ikke vælter verden, hvis man ikke får nok ‘likes’ på Instagram.

Algoritmernes regler

»Der er ingen, der bliver sådan rigtigt kede af at blive slået hjem i Ludo, for sådan er reglerne jo. Det er også regler i algoritmer, og dem vil vi gerne vise, så man f.eks. begynder at undre sig over, at det også er meget unuanceret kun at kunne ‘like’ eller lade være,« siger Katrine Pedersen.

Til sommer vil Arken gentage sine ‘coding camps’ for alle interesserede, og derudover vil Art & Tech-laboratoriet i løbet af året lægge rum til mange andre projekter med involvering af både kunstig intelligens og robotteknologi. Mere om dette vil senere fremgå af Arkens hjemmeside.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Man arbejder da netop indædt på at vide præcis hvordan vi reagere på det, som vi ser på en skærm. Det er sådan man optimere indtjeningen.
Men i Ludo er det netop ret tydeligt at det er et spil og man sidder jo gerne en 4 stykker omkring brættet under spillet, hvilket hjælper på det hele.
På internettet kan man dog opbygge en del, som med et snuptag kan tages fra dig igen. Hvilket jeg ikke er sikker på at alle helt forstår. Hvad kommer let - kan snildt - gå let - meget hurtigt.
Husker det som i går, da jeg måtte tage min nevø ud og nusse kaniner, som trøst, for at komme væk fra WOW, hvor han lige havde mistet alle våben, armor, magiske dimser og hvad ved jeg, ved en eller anden kæmpe boss.
Jeg syntes det er fint at man arbejder med at få børn og unge til bedre at forstå at verden stadig er af kød og blod - uanset hvor meget vi forsøger at digitalisere den.
En rigtig sjov og intelligent indfaldsvinkel på børneopdragelse, er efter min mening Michael Carr-Gregg(starter ca 2min inde):
https://www.youtube.com/watch?v=5hvT3iKZ2as

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten