Det er ikke fordi det lugter specielt godt, det fine næsten lerede gråsorte materiale, som en kæmpemæssig gravko, der kan grave på op til 17 meters dybde, henter op på prammen fra dybet.
Man skal næppe heller håndtere det alt for meget med de bare hænder. For gytjen, som det hedder på fagsprog, er en slags hukommelsesmateriale for landets hovedstad og dens vækst og historie gennem hundrede og tusinder af år.
Her mellem Margretheholm og Refshaleøen er de øverste lag af bunden så forurenet af industrialiseringens efterladenskaber, at materialet sejles lige over i et lukket bassin bagefter, hvor det skal ligge i al overskuelig fremtid.
Men ikke før det er blevet rodet igennem af de arkæologer, som Vikingeskibsmuseet har hyret til opgaven. Museet har ansvaret for marinarkæologien i den østlige del af Danmark.
Og rundt omkring på prammen ligger allerede flere eksempler på fund. Ret så nutidige blink, hvoraf denne journalist synes at genkende mindst et, som bortkom under tidligere fiskeekspeditioner i området.
Knogler fra slagteaffald, kastet over bord af kokken eller måske ligefrem dumpet i havnen af byens slagterier. En kasse beg – den hårde form af tjære. Løbet fra et jagtgevær.
Generationer af forskellige ølflasker, deriblandt en hvor proppen er i behold. En skåret tallerken fra en DFDS-damper, som er blevet arkiveret i den store blå skraldespand. Et stykke af kølen fra en mindre båd, der måske er helt tilbage fra 1200-tallet.
Og i sirligt registrerede poser, flint i forskellige stadier af bearbejdning, som man fornemmer på arkæologerne er det virkelige guld – de antyder stenalderaktivitet i havnebassinet, før området langsomt blev oversvømmet af afsmeltningen ved istidens afslutning.
»Der er nogle sjove ting. Men overraskende er det vel ikke. Der var jo formodninger om stenalderfund,« lyder det fra museumsinspektør for marinarkæologi ved Vikingeskibsmuseet, Morten Johansen
Når Ingeniøren står ude på prammen i havneindsejlingen, er det i virkeligheden fordi ministeren for Lynetteholm, transportminister Benny Engelbrecht (S), gerne vil ud at se, hvad der går for sig.
By & Havn, som er bygherre på den kunstige ø, har benyttet lejligheden til at hive nogle medier med, som man sandsynligvis også kan se i aftenens TV-aviser.
Ingeniøren har tidligere skrevet om, at arkæologien kan komme i vejen for anlægsprojektet, og senest, at Vikingeskibsmuseet var kommer meget sent i gang.
Men i dag lød det højt og klart fra By & Havn, at samarbejdet forløber så godt, at der nu frigives områder i et omfang, så der intet er til hinder for de første par års entreprenørarbejde.
Allerede mod slutningen af denne uge lyder startskuddet dermed til den store kunstige ø. Dels påbegyndes arbejdsvejen fra Prøvestenen og nordpå. Og dels begynder uddybningen af sejlrenden syd for Middelgrunden – ‘Svælget’.
Det får By & Havns direktør Anne Skovbro til at erklære sig fortrøstningsfuld. Ikke mindst fordi arkæologernes metoder til at identificere eventuelle fund – en 3D-kortlægning af havbunden, som vi vender tilbage til – virker.
Ministeren er også glad. Lynetteholm, som han overtog fra den forhenværende borgerlige regering samt den tidligere socialdemokratiske borgmester i København, Frank Jensen, er på sporet.
»Det er rigtig godt, vi kan komme i gang med projektet. I sidste ende handler det om, at det er en del af klimasikringen af København. Der er stadig nogle udestående, for eksempel hvordan vi laver sluseløsninger mod syd og nord. Det og klimasikring på Amager skal vi selvfølgelig også have styr på. Men Lynetteholm bliver en væsentlig del af klimasikringen,« siger transportministeren.
Først og fremmest er Benny Engelbrecht dog fascineret af det, som foregår på prammen, som er en af to – den anden ligger og arbejder længere ude i det område, som anlægsarbejdet først når til om nogle år.
Han er selv historie- og arkæologiinteresseret, gør han klart, da Ingeniøren spørger til dagens oplevelser.
»En af de fine ting ved anlægsarbejder er, at vi nogle gange finder ud af noget om vores Danmarkshistorie. Metrobyggeriet er et rigtig kongeeksempel på, hvor meget vi egentlig kan lære. Metro Cityringen gjorde for eksempel København ældre, end vi troede den var,« siger han.
Her henviser han til fundet af omkring 80 grave og stensætningen af en kirke på Rådhuspladsen, som indikerede, at København var en by og ikke bare en handelsstation 100 år tidligere end antaget.
»Det gav os et indblik i livet og middelalderen og længere tilbage i tid. Og det vil det her også gøre. Vi kommer til nogle store fund, som har at gøre med slaget på Reden og andre ting, men også helt tilbage til stenalderen,« siger han.
»Det har set helt anderledes ud dengang. Og her hvor vi er lige nu, har en del været fast grund under fødderne. Det er fascinerende, at på den måde ændrer ting sig gennem årtusinderne. Det som engang var land blev til vand. Og nu bliver det land igen,« lyder det fra Benny Engelbrecht.
Er du lettet over, at de hidtil ikke har fundet et eller andet helt centralt, som havde ligget i vejen?
»Det kan jo være, at der kommer et eller andet. Men foreløbigt, nej, så er der ikke fundet noget der er så spektakulært overraskende. Til gengæld er der ting, som ikke er fundet endnu. Der er jo skibe fra for eksempel slaget fra Reden, som man kunne have fundet. Men man har jo ikke haft så præcise opmålinger over, hvor skibene gik ned. Derfor får vi forhåbentlig også ny viden af det arkæologiske arbejde,« siger han.
Når Vikingeskibsmuseet kan frigive de første områder til anlægsarbejdet, skyldes det dels, at det for længst er kortlagt for magnetisme – ikke mindst for at finde eventuelle sprængladninger, der kunne være farlige for arkæologer og entreprenører.
Det medførte at en gammel tysk dybdebombe skulle sprænges væk for nylig, men kunne ligeså godt have medført fund, når Forsvarets dykkere undersøgte udslagene, såkaldte uxo'er.
Mere besværligt er det at finde resterne fra de stenalderfolk, som levede i området, længe før nogen havde tænkt på at kalde en by København. Områder af havnen var landjord før afsmeltningen af istidens is medførte havstigninger på 10 meter.
Men med udgangspunkt i de havbundsmodeller lavet ved hjælp af multibeam, som Kirsti Pedersen, feltleder på prammen Aarsleff 102, fremviser, kan arkæologerne ret præcist vurdere, hvor de sandsynligvis har levet og arbejdet.
Dermed kan arkæologerne koncentrere sig om de tidligere pynte og kyststrækninger, hvor stenalderfolkenes efterladenskaber erfaringsmæssigt er at finde.
»Det er et godt redskab for os. På forhøjningerne i landskabet har vi formodninger om at kunne finde noget,« siger Kirsti Pedersen og peger på en blok flintesten, som nogen for meget længe siden har slået stykker af.
»Faktisk fandt vi den der blok ude på pynten her, hvor der har været noget udløb. Her er der nogen, der har boet, eller i hvert fald fisket og jaget. Og så er det også der, vi finder noget,« siger hun.
Hvad der videre skal ske på fundstederne bliver besluttet senere, når den nuværende fase med stikprøvegravning med cirka 20 meters mellemrum på de mest sandsynlige steder er gennemført og evalueret. Sammenlagt er der tale om cirka 1700 huller.
Anlægsloven for Lynetteholm, som kun gælder selve jordopfyldet, ikke bygninger, tilslutningsveje, metro og stormflodsport, blev vedtaget af Folketinget lige før sommerferien.
Lynetteholms samlede areal skal blive på 275 hektar, som forventes færdigopfyldt om 30 år. Når perimeteren er anlagt, forventes jordopfyldning at kunne starte i 2023.
