Arkæologer på sporet af vikingetidens ingeniørkonge

En lille dam i Jelling er genstand for stor opmærksomhed fra en gruppe arkæologer for tiden. Dammen bliver finkæmmet for at se, om vandet skulle gemme træstykker, der kan stamme fra den halvanden kilometer lange og tre meter høje træpalisade, som Harald Blåtand efter sigende skulle have opført rundt om området.

Lykkes det at finde et passende træstykke, skal det undergå dendrokronologiske undersøgelser, der kan påvise, præcis hvornår træet voksede og dermed være med til at afklare, hvorvidt palisaden faktisk blev opført under Harald Blåtand, eller om det er en anden, der skal have æren for det imponerende byggeri.

Dendrokronologien er en metode, hvor man med stor nøjagtighed ved hjælp af træets årringe kan bestemme, i hvilken tidsperiode træet har vokset.

»Oprindeligt troede vi, at dammen først var kommet til senere. Men da vi gravede, i forbindelse med at vi er i gang med at lave området om, dukkede der træ af ældre dato op. Derfor tror vi nu, at dammen måske har ligget der helt tilbage til Harald Blåtands tid, og det er spændende,« forklarer Morten Teilmann-Jørgensen, der er projektleder på museet Kongernes Jelling, hvor man arbejder ihærdigt på et stort, nyt oplevelsescenter, der skal åbne i 2015.

Andet og mere end runesten

Skulle palisaden vise sig at bære Harald Blåtands fingeraftryk, vil det være endnu en fjer i hatten på den for længst afdøde konge, som levede og regerede i 900-tallet, og som nok især er kendt for den runesten, han satte til ære for sine afdøde forældre, Gorm og Thyra.

For at finde ud af, om palisaden stammer fra Harald Blåtands æra, kræver det, at arkæologerne kan hente et tilpas stort og intakt stykke træ op fra dammens bund.

»Det er vigtigt, at alle årringe er med. Hvis træet er delvist forrådnet, kan man ikke se, hvornår det er holdt op med at vokse,« forklarer Morten Teilmann-Jørgensen.

Et kæmpe organisatorisk talent

Palisade eller ej – Harald Blåtand var en særdeles ihærdig byggekonge, hvis konstruktioner spredte sig over et stort område i Danmark. Man mener blandt andet, at de fire ringborge – Trelleborg ved Slagelse, Nonnebakken i Odense, Fyrkat ved Hobro og Aggersborg ved Limfjorden – kan tilskrives den driftige vikingekonge.

»Han må have haft et kæmpe organisatorisk talent, siden han kunne sætte byggerier i den skala i værk, som han gjorde og det med en vældig håndværksmæssig tilgang til tingene. Samtidig har han været under pres, for Kejser Otto den 2. var ved at angribe fra Tyskland,« forklarer Kristian Hertz, som er professor ved DTU Byg, Institut for Byggeri og Anlæg, og særdeles historisk interesseret.

Hans historiske interesse retter sig især mod Romerriget, og Kristian Hertz er overbevist om, at de danske vikinger ikke fandt på deres byggerier ud af fri fantasi. Tværtimod kom inspirationen sandsynligvis sydfra.

»Når man ser på palisaderne og voldanlæggene, så minder de meget om de romerske,« forklarer professoren.

Unikt stykke ingeniørkunst

Også til det, der anses som Harald Blåtands helt store mesterværk – den fem meter brede Ravningbro, der strækker sig næsten 760 meter over Ravning Enge ved Vejle Å, ti kilometer syd for Jelling – er inspirationen muligvis hentet længere sydfra.

»Der er ikke den store forskel på Ravningbroen og Cæsars Rhinbro, som er 900 år tidligere. Så umiddelbart ud fra, hvad jeg ved nu, ligner det god romersk teknologi,« fortæller Kristian Hertz, der dog vil grave sig dybere ned i emnet, inden han med sikkerhed vil koble Harald Blåtands bedrifter med Romerriget længere mod syd.

»Jeg vil nok mene, at den grundlæggende romerske teknologi ikke har været ukendt for vikingerne. Jeg tror, der har været en væsentlig udveksling af ideer og teknologi på tværs af folkeslag, og der har nok været bygmestre, som vandrede rundt, og dermed har vikingerne kendt til teknologier fra andre steder i højere grad, end vi har troet,« fastslår Kristian Hertz.

Længst gennem århundreder

Romersk inspiration eller ej, så var Ravningbroen et imponerende stykke ingeniørarbejde, hvor de mange stolper blev gjort fast i jorden ved hjælp af principper, der stadig bliver brugt i dag. I stedet for at banke eller grave i den sumpede jordbund, benyttede vikingerne det såkaldte adhæsionsprincip. Det betyder, at stolperne blev placeret lodret, så deres egen vægt fik dem til at synke ned i mosen, indtil vedhængningskraften på alle fire sider opnåede den nødvendige størrelse og fik dem til at sidde fast.

»Faktisk var Ravningbroen den længste bro, der var bygget i Danmark, indtil den gamle Lillebæltsbro blev bygget i 1930’erne. Det må siges at være meget imponerende af en bro fra vikingetiden, som kun eksisterede i måske ti år,« forklarer Morten Teilmann-Jørgensen, som også understreger det imponerende i, at den næsten 760 meter lange bro kun er fire centimeter fra at krydse vådområdet i en fuldstændig ret linje.

»Der er stadig stor mystik om, hvorfor han valgte at bygge broen – og faktisk også om mange af hans andre store bygningsværker. Måske det var ren og skær show off – for at vise, hvad han kunne. Der er i hvert fald ingen tvivl om, at han var en mand, der brugte sin magt på at sætte gang i store byggerier, der må have krævet enorme ressourcer af både mennesker og økonomi. Det arbejder vi konstant på at blive klogere på,« fortæller Morten Teilmann-Jørgensen og lover samtidig, at det nye formidlingscenter byder på mange flere historier om den gamle konges relativt ukendte ingeniørbedrifter.

Emner : Projektering
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Og forter, ganske de same som romerne har brugt: At man let kan fremføre tropper og kontrollere sine undersåtter. Udover Karl den Store, så har Harald Blåtand ganske givet haft urolige tider, og har måttet skulle befæste sin magtposition indenrigs med ringborgene= mandskab, der hurtigt kan rykke ud, det giver god mening at fx Fyrkat og Nonnebakken ligger ved vigtige adgangsveje/byer ved fjorde. Især hvis fjenderne kunne forventes at komme fra søsiden. Nutidige begreber som herreder- er meget gamle, og skibener (skulle kunne stille et skib med mandskab på forlangende)- og også vejføringer.

Man skal huske landskabet har ændret sig (landhævninger og dræning), så ikke al aktivitet I fortiden giver lige god mening I dag, heller ikke forsvarspolitik/militære anlæg... :-D Men selv dengang skulle vi holde os gode venner med det Tysk-romerske rige.

Mvh Tine- der er forresten en del ældre og nyere artikler I "Skalk" om emnerne, hvis man vil læse mere. De fleste gl. årgange kan fortsat købes.

  • 3
  • 3

Der er en efter min mening berettiget debat om hvorvidt de nævnte borganlæg også kunne være klostre. Korsformen og fund af visse knogler (eksempelvis knogler af kaninfostre, som jo var ufødt kød og derfor kunne nydes under fasten) skulle angiveligt sandsynliggøre denne anskuelse. På den måde kunne ringborgene være et vigtigt element i en tvangskristning af befolkningen, muligvis med den pragmatiske hensigt at tækkes det kristne fællesmarked sydpå. Det er endda sandsynligt, at der på den tid var et opgør med en allerede etableret ariansk eller monofytisisk kristendom importeret fra Irland via den keltiske forståelse af kristendommen. Jeg tror nok at disse kætterske synsvinkler er tilflydt mig fra Søren Nancke Krog og Claus Deleurant. Bjørn Rasmussen, Samsø

  • 1
  • 0

Nu findes der fler ringborge end de angivne. Tættest på os i Skåne ligger der en midt i Trelleborg. Og vi har sikkert flere i Danmark , der i dag er smuldret væk. Mest kendte som pallisadeborge eller ”reisen” heraf navne som Resen ved Skive og Struer. Og midt i Hald sø ved Viborg ligger der en ruin , der sikkert er bygget ovenpå en gammel ringborg. For ikke at underkende Københavns første befæstningsanlæg , der nu er væk.

Men hvad blev de så brugt til ? Med pallisaden indad var det sikkert til opbevaring af slaver , som vi havde ranet i Polen. På Trelleborg ved Slagelse ligger vagtmandskabets huse jo udenfor.

Så ringborgene var fortidens ”pengetank”. Hvor vi hentede reserver, der blev solgt sydpå. Og det gav de danske ”røverkonger” kapital til nye større byggerier.

Læg mærke til , at husene dengang var bygget med usædvanlig mange støttepæle , der naturligvis blev brugt til at lænke fanger til. Vi brugte teknikken senerehen, da danske søfarende i middelalderen deltog i trekanthandlen mellem Afrika, Caribien og England.

Ian Jordan

  • 1
  • 2

u findes der fler ringborge end de angivne. Tættest på os i Skåne ligger der en midt i Trelleborg. Og vi har sikkert flere i Danmark , der i dag er smuldret væk. Mest kendte som pallisadeborge eller ”reisen” heraf navne som Resen ved Skive og Struer.

Der findes også en på Bornholm, tæt på Pedersker (mener det hedder Rispebjerg), som har været brugt fra jernalderen og helt op til 1600-tallet.

  • 0
  • 0

Jelling-anlægget knytter an til en meget gammel tradition for Cirklens Kvadratur, der symbolsk kan tolkes som forbindelsen mellem Himmel og Jord. At løse Cirklens Kvadratur består i at konstruere en cirkel og et kvadrat med samme omkreds - eller med samme areal. Det er vist i 1882 at en exakt løsning er umulig med passer og lineal. Man finder bl.a. dette geometriske tegn i Keops Pyramiden, Pantheon, Hagia Sophia, i middelalderens kirker og mange andre hellige steder. Dette tyder på at Jelling var et kultsted, som også Steen Hvass har fremført.

Jelling er imidlertid unik, da palisadens form er en afbildning af en geometrisk løsning til hvad jeg kalder den "Gyldne Pi-formel", der viser en forbindelse mellem det gyldne snit: phi = 1,618034.. og pi. Den giver pi-værdien = 3,14164.. hvor den sande værdi er 3,14159.. Formlen lyder pi = 1.2x(phi+1). Jeg har beskrevet dette i en artikel "The Arcane Eshøj Ell" i tidskriftet Acta Archaeologica vol. 83 (20 dec. 2012). Jeg har ikke kunnet finde denne geometriske løsning i litteraturen, så Jelling er i sig selv et matematisk dokument over en relativ avanceret matematisk viden, der dog ikke er mere avanceret end at enhver gymnasieelev (også sproglige) burde lære den. I Jelling viser det sig ved at den korte diagonal i palisadens rombeform, der teoretisk skulle være 432m, svarer til omkredsen af en cirkel med diameter lig afstanden mellem højene, som jeg forudsiger skal være ca. 137,5m. Formlen er så nøjagtig at afvigelsen kun er 7mm på de 432m. Afstanden mellem højene svarer også ret præcist til diameteren af Trelleborg.

Men i Jelling findes Cirklens Kvadratur også løst mht. areal, idet Jelling-romben har et areal, der meget præcist er 11 gange arealet af en ringborg med en diameter på en tredjedel af rombens kantlængde på ca. 360m f.eks Fyrkat eller Nonnebakken. Her er den teoretiske pi-værdi på 3,141818.. Heller ikke dette matematiske sammentræf har jeg kunnet finde andet steds i litteraturen. Med venlig hilsen Niels Bandholm - Cand. Scient. (Fysik, Kemi og Videnskabshistorie)

  • 1
  • 1

Bevise hvor arkæologerne skal lede efter, "Cirklens kvadratur"- sådan rigtigt?

Udover den "teoretiske pi-værdi". De gamle egyptere brugte pi uden at kende til det, de brugte cylindere som afstandsmålere. Heraf får man let pi- uden at kende det- eller bruge det. Har du overvejet dét.

Fyrkat huset er forkert konstrueret, det er længe erkendt. Om de "eksta" pinde er brugt til at lænke folk, er meget tvivlsomt. Der er metoder til at måle gødning ved jernalderhuse, jeg er ikke stødt på, at der- hverken ude eller inde, er dyr eller folk, der gøder så significant, at slaveri kan påvises.

Må jeg bede om kilder, til denne påstand?

  • 2
  • 1

Kan man læse Umbero Eco: "Foucaults Pendul", hvori der citeres en metode (med kilde!) til, at en aviskiosk let kan få same mål som Kheops Pyramiden, og de same signifikante mål. Og hvorfor.

Enhver, der bliver grebet af de underlige matematiske regnemetoder, der kan bevies alt, bør læse Eco. Vi er mennesker, der er gode grunde til, at vi bruger nogenlunde, de same mål (før SI), vores kroppe er mål: fod, tommer og så et lidt længere mål (I England YARD), I DK fx ALEN.

Man ved faktisk ikke hvordan de gamle egyptere målte, eller de gamle grækere, så enhver, der leger med tal- kan få alt, til at passé. Hint stadier! Og ækvator!

At man er uddannet og godt uddannet, forhindrer ikke folk I at være crackpots. Jeg er ikke udannet, men jeg er meget skeptisk- især med statisstik. Og med ånder, og aura og....

Mvh Tine

  • 4
  • 1

Nej Tine, man beviser ikke noget i arkæologien, men man kan lade sig overbevise af de tegn man finder. Beviser hører faktisk kun til i matematikken. Arkæologi er en semiotisk disciplin, der tyder tegn fra fortiden Man kan lade sig overbevise af disse tegn til en bestemt hypotese, hvorfra man kan lave forudsigelser. I Jelling har jeg forudsagt, at højafstanden skal være omkring 137,5 m og jeg venter stadig på svar.

Cirklens Kvadratur findes i Keops pyramiden, idet omkredsen af det kvadrat som den stå på svarer til en cirkel med en radius som pyramidens højde. Det giver en kantvinkel på Arctan(4/pi) = 51,854 grader. Imidlertid er der andre hypoteser for pyramidens matematik f.eks. hvis kantlængden er 2 så er højden Vphi der giver kantvinklen Arctan(Vphi) =51,827 grader. Flere målinger af kantvinklen giver 51,85 grader, men det udelukker ikke at begge formler kunne være hensigten Se http://www.dartmouth.edu/~matc/math5.geome... og en sammenligning mellem de forskellige teorier i http://www.amazon.com/Shape-Great-Pyramid-...

At finde den tilsigtede geometri bag en konstruktion er lidt som at løse en CAPTCHA som kun kan løses af mennesker der kan alfabetet. I den geometriske arkæologi læser man med sin matematiske viden indtil det hele giver mening.

I Jelling mødes diagonalerne i gravkammeret i nordhøjen og danner fire retvinklede trekanter med sideforholdet tæt ved 3:4:5. Denne trekant har meget specielle egenskaber,der tilsyneladende har været kendte og udnyttet. Bl.a. er vinklen mellem siden 5 og 3 Arctan(4/3) = 53,15 grader det kan bevises matematisk, at det er præcist det dobbelte af vinklen i en 1:2:V5 trekant på Arctan(½) = 26,565 grader. Trekanten benyttes af Euklid til at konstruere det gyldne snit. En vinkel omkring denne værdi svarer til vinklen mellem skibssætningen og den længste diagonal i Jellingromben. Vinklen på 26,565 grader er tæt på stigningen af gangene i Keopspyramiden på 26,523 grader, hvilket også her kan tages som et af flere tegn på kendskab til det gyldne snit. mvh Niels

  • 1
  • 2

Der findes ringborge i Frisland, som er måske 100 år ældre den dem i Danmark. Spørgsmålet er, om ikke inspirationen kommer dernedefra. Det kan man læse om i bogen Vikingetidens konger, (der har en godt underbygget teori om, hvor Gorm den Gamle kom fra), som man kan se mere om her: http://www.vikingetidenskonger.dk/

  • 0
  • 0

Det lyder meget logisk at de første ringborge lå i Frisland. For næsten al bronzen der findes i Danmark og stammer fra bronzealderen kommer fra miner på øen Helgoland. Helgoland var dengang sandsynligvis på størrelse med Bornholm og er geologisk en horst. De røde lag i øens sten indeholder metal , der omsmeltet bliver til bronze.

Det har krævet tusindvis af slaver (trælle) at udvinde de enorme mængder bronze der i dag findes som fund overalt. Og som senere er blevet omsmeltet til bl.a. kirkeklokker o.lign. Helgoland har været bronzealderens ”nordsøolie” og tilført store økonomiske midler til området.

Så alene slaver var en udgift man måtte rationalisere for at tjene mest. Og vi ved at man hentede mange inde i Østersøen fra ”slaviske” folkegrupper. Så ringborge i Frisland var vel opsamlingsstedet før transport til Helgoland.

Vi har jo solgt bronze til store områder i Nordeuropa og sikkert også til romerne. Da bronzen faider ud i jernalderen har vi kunne tjene penge på salg af slaver specielt sydpå. Så ringborgene ændrer ikke status men bliver et mere merkantilt foretagende. For vi har jo aldrig kunne opretholde jernalderens livsstil på salg af rav alene.

Danmark har tidligere været en væsentlig slavehandler . Og romerne erobrede os jo heller aldrig.

I dag ligger Helgoland som en lille ø omgivet er en enorm lavvandet sandbanke. Og minedriften er for længst ophørt. Tyskland fik senere deres metaller fra en anden horst, som vi kender som Hartzen. Og senere fra mange andre miner.

Når bl.a. Aggersborg er så stor , så var det fordi man opsamlede og sejlede slaverne ud i Nordsøen derfra . Der har sikkert veret tilsvarende store ringborge i Sønderjylland. Men de er nok blevet overskyllet i marsken.

At Hedeby ligger hvor den ligger er nok heller ingen tilfældighed. Den har været transit for slaver og hovedby for vore gamle røverkonger.

Ian Jordan

  • 1
  • 1

Er at Aggersborg har været udgang / samlingspunkt, når der skulle gøres "forretninger" i England, Frankrig, Irland og Norge. Hvadenten det gjaldt erobring eller vedligehold af magten, kunne det ikke nytte at styrkerne ankom drypvis. Vi ved jo at Harald erobrede Norge og at sønnen Svend var ret aktiv i England og Irland, derfor er placeringen rigtig. Hvis bemandingen på de 4 borge har været nogenlunde ens, vil Aggersborg med sin 4 dobbelte størrelse kunne rumme hele landets styrker. .

  • 1
  • 0

Som bygherre havde Christian den IV det åbenbart ikke fra fremmede, idet Harald Blåtand var den første danske bygherre. Han havde øje for rigets sikkerhed og allerede år 968 udbedrede han Danevirke, en byvold ved Ribe og nyeste undersøgelser viser, at Hedeby ligeledes blev befæstet. Infrastrukturen i landet blev udbedret, bl.a. træbroerne ved Risby sydvest for Præstø, Bakkendrup Bro i Vestsjælland og ved Flintinge Å på Lolland. De er alle tidsmæssigt jævnaldrene med den 760 m lange og 5,5 m brede egestolpebro over Ravninge Enge nær Jelling. Broen var i sin tid understøttet af 1.700 egestolper og havde ca. 400 brofag. Ravninge er dendrokronologisk tidsfastsat til år 979-980. Harald anlagde ligeledes fem professionelt befæstede vikingebyer. Alle nævnte bygningsværker er bemærkelsesværdige, da der ingen paralleller findes i dansk historie - og heller ikke i vikingetiden.

  • 1
  • 0

Der er ikke den store forskel på Ravningbroen og Cæsars Rhinbro, som er 900 år tidligere. Så umiddelbart ud fra, hvad jeg ved nu, ligner det god romersk teknologi,« fortæller Kristian Hertz, som er professor ved DTU Byg, Institut for Byggeri og Anlæg.

Forskellen kan også siges at være enorm - ikke mindre end 1035 år. En anden forskel er, at man ikke ved, hvor Cæsars Rhinbro lå.

Jeg besøgte Ravningbroen med udstillingshus i dag og undrede mig over, at en planche fortæller, at broen ligner broer, der kendes fra slaviske områder, uden at lokaliteterne dog nævnes. Der bliver erindret om, at Harald Blåtand var gift med Tove, en datter af den slaviske konge Mistiwoj, der regerede i det nuværende Østtyskland.

Endvidere bemærkede jeg, at Norge og Sverige ikke nævnes på udstillingen. Jeg mener nemlig, at den ny-kristne Harald var raget uklar med Odin-tilhængerne i Norge og Sverige og iværksatte byggerierne af trelleborgene og Ravningbroen ca. 979 som forsvar mod nordmænd og svenskere.

Ved Lille Lihme, vest for Vejle og nær Ravningbroen, er der fundet et 13 centimeter langt stykke bronze, som ikke har været genstand for stor opmærksomhed. I det nye nummer af Skalk påpeges, at bronzestykket kan være en del af seletøj til et hundekobbel. Noget lignende kendes fra Ladby-skibet på Fyn, hvor der blandt andet var skeletter af hunde og 11 heste af typen nordbagger. Den slags seletøj til hundekobler kendes fra Oseberg, Valsgärde og Vendel.

Jeg synes, at man bør se på mulighederne for, at Ravningbroen, 10 km syd for Jelling, er opført som beskyttelse mod øst-vest gående trafik af nordmænd og svenskere. Det ser ud til, at deres vej til "Normandiet" via Slien Fjord og Hedeby var blevet spærret, og det kunne have udløst den situation, at de hedenske vikinger prøvede at slå sig vej ind gennem Vejle Ådal og videre til Varde Å for på den måde at nå ud i Vesterhavet og sydpå.

  • 0
  • 0

Citat fra artiklen: "Samtidig har han (anm. Harald Blåtand) været under pres, for Kejser Otto den 2. var ved at angribe fra Tyskland,« forklarer Kristian Hertz, som er professor ved DTU Byg"

Historikerne er vel einige i dag, at Kejser Otto den 2. aldrig har angrebet Danmark. Adam af Bremen har opfundet historien, fordi han søgte en forklaring til Otto's privileg, hvor Otto overdrager alle sine rettigheder i bispedømmerne Slesvig, Ribe og Aarhus til ærkebispen af Hamborg-Bremen. Saxo Grammaticus læser Adams historie og opfinder en egen, hvor Otto bare kaster et spyd i Limfjorden og derefter næsten flygtede hjem.

Hele historien bør skrives ny. Den er nationalistisk præget og fører dermed til mange misforståelser. Harald var en søkonge og ærkebisp Adaldags mand ligesom Haralds svigerfar.

Ravningebroen har sit forebillede i den 1100 m lange bro ud i Sliens Store Breding. Her kunne Ledingflåden lægge til og sikres af et lille mandskab, medens hovedstyrken med to timers march kunne nå hærvejen.

Broen i Slien blev til sidst brugt, da Magnus den Gode kom med sin flåde og førte nordens største slag på Lyrskov Hede, nord for Danevirke.

  • 1
  • 0

Tjaeh … Otto fritog I 965 biskopperne i de danske byer Slesvig, Ribe og Aarhus for skat og tjenesteydelser til ham af deres ejendom. De blev nævnt i 948 som deltagere i ærkebiskop Adaldags følge til møde i Ingelheim. Historikeren Niels Lund har kaldt det en halv sejr, at de blev udpeget ...

  • 0
  • 0

Ravningebroen har sit forebillede i den 1100 m lange bro ud i Sliens Store Breding.

Jeg har aldrig hørt om en sådan lang bro.

Men der er fundet en pælespærring mellem Hedeby og vore dages Slesvig by, men det er jo ikke en bro.

Ved Ravningbroen er der arrangeret en udstilling i en tidligere stationsbygning ved skinnebussens holdeplads. Det ser ud til, at Nationalmuseet er involveret i beskrivelserne. Der står, at Harald Blåtand i vinteren 979 besluttede, at der skulle laves ringborge og en bro over Vejle Ådal.

Hvorfra fik Harald penge til det hurtigt udførte og enorme byggeri? Volden Kovirke, der blev lagt hen over Reide Å syd for Hedeby, ser også ud til at være fra den tid, og den umuliggjorde transport af skibe på åen.

Men Harald var jo blevet kristen, og det er vel en mulighed, at han fik økonomisk hjælp fra konger og folk, der følte sig plaget af vikingers hærgen.

  • 1
  • 0

Egentlig handler det ikke om en bro. men om en mole. Den er bygget af kasser i blokhusstil. Ved hele tiden at lægge nye bjælker ovenpå, fik den svømmende konstruktion større og større dybgang indtil den berørte grunden. Herefter blev kassen fyldt med sand. Bredden af kasserne er ca 5 m. Dateringerne er fra 675,715,716. Man har fastlagt byggetiden til 736.

I 1925 blev de første bjælker gravet op ved udvidelsen af sejlrenden gennem Stexwig Enge. De første bjælker blev dumpet i Slien. Resterne blev samlet, men forsvandt. Himmlers SS Ahnenerbe under Herbert Jankuhn gravede i Haithabu /Hedeby og var ikke interesseret i nogen større arkæologiske fund på nordsiden. I 1992 blev der fundet en rest af 550 m. Den tyske arkæolog Dr. Willy Kramer benytter betegnelsen "Schleisperrwerk". Han har konstrueret sig frem til at der var en gennemsejling gennem halvøen Reesholm. Se Archäologische Nachrichten aus Schleswig Holstein Heft 3, 1992. Det er dog meningsløs at bygge en så voldsom søspærring i en længde af 1100m for at spærre en påstået gennemsejling af 80 m.

Samme teknik blev anvendt på en lille strækning i Danevirkes hovedvold, der hvor den krydser en lille del af Danevirkesøen til Thyraborg. For dansk mindretal er molen derfor i dag et stykke Danevirke, selv om den rager 1100 m meningsløs ud i Store Breding. Desværre er der gået national politik i det hele.

Dr. Andres Siegfried Dobath fra Aarhus Uni har i de sidste år gravet ved Reesholm og fundet en bebyggelse ved Füsing Aa som er fra ca.700. Det kan her kun handle om det gamle Sliesthorp som er nævnt i de Frankiske Rigsannaler fra 808.

Molen kunne tage ca 300 krigsskibe med omkring 9000 søkrigere. Pladsen er strategisk optimal. Der er den normale udsejling gennem Slien, et skibsdragsted langs med Östervolden ud i Windebyer Noor/ Egernförde Bugt. Den tredje udvej er op ad søtrapperne til Danevirkesø og derefter landtransport langs med Hovedvolden.

På samme måde har Aggersborg som flådebase tre udveje ud af Limfjorden.

  • 1
  • 0

Det er korrekt. Jeg mener man tidligere har kaldt dem for 'sænkekasser' der tidligt blev fundet i et stykke af Danevirkes hovedvold. Senere undersøgelser i Slien ud for Hedeby registrerede en sådan sænkekasse som man dengang mente var blevet tabt under transporten til Danevirke. Senere spekulationer gik ud på om kassen var anbragt som en andel af en søspærring.

Men en slags bro eller mole på 1100 m, der var i brug helt frem til år 1043 - har jeg ikke hørt om før.

  • 1
  • 0

Citat: "Men en slags bro eller mole på 1100 m, der var i brug helt frem til år 1043 - har jeg ikke hørt om før."

Det er rigtigt. Derfor skrev jeg at historien skal skrives helt nyt. Vi ignorerer arkæologiske fund for fortsat at kunne dyrke en nationalistisk historieskrivning.

I de frankiske rigsannaler af 804 og 808 beskrives at Godfred befalede at bygge en vold langs med Ejderen for at beskytte sit rige. En ukendt klerk har dermed fastlagt byggeværkets funktion.

En grænsevold, som lineart fæstningsværk, uden udfaldsporte, uden vagttårne, uden beskyttelse til krigerne er i uegnethed topmål i historien. Intet folk i Europa er kommet på en sådan dum idee.

Nu er Danmarks historikere henrykt over at en dansk konge for første gang er nævnt i annalerne. Senest efter at vi sidste år fik at vide at Danevirkes ældste voldprofil bør dateres før 450 e. Kr. burde man kunne håbe på lidt historisk kildekritik. Hvad var meningen med beretningen i annalerne? Godfred gav angiveligt ordre om at bygge "forsvarsvolden" langs med Ejderen, hvorefter HAN REJSTE HJEM. Hans småtbegavede hærførere "byggede" volden dog der, hvor den allerede var anlagt som skibsdragsted for flere hundrede år siden.

Klerken kunne nu bevise, at nord for Ejderen, som grænseflod, endnu var et stort område, som de ubegavede danskere frivilligt gav afkald på. Dermed lå Hedeby ikke mere i Godfreds gamle rige. Den smarte klerk falskede annalerne og skabte basis for den Danske Mark. Et område hvorfra der kunne føres selvstændig krig mod naboen i nord. Et sådant område var vigtigt, for at kunne tvangsmissionere Danmark. Harald Blåtand var Adaldags mand. Uden en stærk sømagt var missionsarbejde langs med kysterne og øerne umulig.

Sålænge man ignorere den maritime side og går ud fra at Dane-Angelvirke er en fæstningsvold til Danmarks beskyttelse, må alle vikingeingeniører, som her har været aktive med byggeri, virke som idioter. Det starter med Godfred og ender med Valdemar den Store.

  • 1
  • 0

Harald Blåtand ville i dag hedde Harald Offer. Ordet "Offer" kommer fra kirkelatin og det har erstattet det hedenske ord "bluotan", saksisk "bluozan". I den katolske helgenkalender er Harald stadigvæk opført som martyr. Hans mindedag er 1. nov.

I følge Saxo er Haralds mor Thyra datter af Ethelred af Wessex og dermed niece af Alfred den Store af Wessex.

Hvis det er tilfældet, vil hun, og dermed Harald være i familie med kejser Otto den Stores første kone Eadgyth/ Editha. En sådan position berettiger til store tillidshverv i kejserens omgivelse.

Som sidste pointe kan måske nævnes, at ærkebisp Adaldag via sakserhøvdingen Widukind, som kæmpede i 32 år mod Karl den Store, var i fjern slægtskab med kong Godfred.

Alle myter om at Harald var tvangsdøbt og forsvarede Danmark mod "tyskerne" er ren fantasi. Romerkirken havde omkring år 800 kreeret det Hellige Romerske Rige. Man påstod, at man havde fået det vestromerske rige foræret af kejser Konstantin i 315. Et billede (Donatio Constantini ad Silvestrum I papam) viser Konstantins underkastelse. Først i det 19. århundrede indrømmede kirken falskneriet.

Nationalitet eller stammeforhold havde dengang ingen betydning. Skillelinien løb mellem kristendom og hedenskab.

Angiveligt stjal og afpressede vikingerne i perioden 845 indtil 926 e. Kr. i alt 310 kg guld og 19.500 kg sølv. Den katholske kirke havde derfor ekstrem brug for en søkriger der kunne stoppe dette uvæsen.

  • 2
  • 0

Der en del usikkerhed her. Dendrokronologisk har man ikke fundet tegn på at Danevirke er udbedret i Gudfreds tid - og heller ikke volden Kovirke, som kong Gudfred tit er sat i forbindelse med.

Citat: "En grænsevold, som lineart fæstningsværk, uden udfaldsporte, uden vagttårne" . . .

Ved udgravninger 2009-10 i kampestensmuren nær Danevirke Museum sydvest for Slesvig by fandt man voldens hidtil eneste port (Kalegat eller Viglesport), der hvor Hærvejen krydser voldanlægget.

Din lange mole eller bro - som du kalder den, må være det ny opdagede undersøiske anlæg i Slien ved halvøen Rejsholm.

  • 1
  • 0

Det er korrekt at Saxo mener at Thyra var datter af en engelsk konge med navnet Æthelred (Edelradus) som havde en søn med navnet Æthelstan. Problemet er at det er uklart hvilken konge Saxo mener.

Æthelred af Wessex (ca. 847-871), der regerede i Wessex og Kent fra 865 til 871 er nok for tidlig og en anden Æthelred (ca. 968-1016) regerede fra 978 til 1016, hvilket nok er for sent. Ingen af dem havde en søn med navnet Æthelstan.

  • 2
  • 0

Citat: "Din lange mole eller bro - som du kalder den, må være det ny opdagede undersøiske anlæg i Slien ved halvøen Rejsholm."

Ja. Klerken som falskede de frankiske rigsannaler 804 og 808 har naturligvis måttet beskrive details så det hele virkede troværdigt. Derfor nævnes det markante med kun een port i volden. Yderligere beskrives at Godfred sejlede med hele sin hær per skib til "portus Sliestorp". Vi har fundet spor af havnemolen og byen ved Reesholm.

Reesholm er ideal til flådesamling og hærskue. Man må gå ud fra, at der her blev afholdt omfangsrige hedenske kulthandlinger inden krigsrejserne startede. Reesholm kaldes også "Bispens eng". Füsing Herred med halvøen Reesholm blev senerer Slesvig bisps helt personlige eje, hvor alt hedensk kunne forfølges med sværd og ild.

  • 1
  • 0

Det er lidt spændende det her. Hvis Peter Huber har bare lidt ret og jeg har forstået hvad han skriver,har den historie og dansk undervisning (ret meget) jeg har fået/er blevet pånødet,siden 1952,et led i en snedig plan hvis formål jeg ikke helt har forstået,men aner omridset af. Lidt ligesom dansk energipolitik efter Kampman forærede arvesølvet til AP Møller. Problemet er at jeg æder Danevirke som slæbested og samtidig tror mere på ringvoldsanlægene som slave eller Trælleborgsindretninger. Det er nok lige så vigtigt som den der flyver I ved.

  • 1
  • 0

De frankiske rigsårbøger 'Annales Regni Francorum' fra perioden 741 til 829 er nu ikke nedskrevet af en enkelt klerk, men af mange forskellige kronikører, typisk munke, der nedskrev en årsberetning år efter år, indeholdende årets vigtigste hændelser.

De frankiske annaler er en af vores vigtigste historiske kilder, der beskriver vikingetogterne på kontinentet.

Hvad skriver annalerne så de nævnte år -

År 804; Gudfred samler flåde og rytteri (equitatus) ved Sliesthorp (Sliaswich). Karl den Store kræver flygtninge udleveret, men Gudfred nægter. Kilde: Einhard Vita Caroli Magni s. 191. Annales Regni Francorum 741- 829. s. 307;

År 808; Gudfred angriber abodritterne og den rige handelsby, Reric, som ødelægges. Gudfred udbygger Danevirke. Kilde: Chronicon Moisiacense, Annales S. Armandi s. 14, Annales Regni Francorum 741- 829. s. 385, 387.

Som det ses er der indtil flere kronikører, der omtaler den samme hændelse - og der er muligvis flere end jeg lige her og nu har fundet frem.

  • 1
  • 0

Att,; Karsten Laust Krambs

Annalernes formål var at tjene som dokument, der ved given lejlighed kunne afledes rettigheder af. Manglede de, blev de ofte produceret efter behov. Målet helligede midlerne. Her skrev man historie for at forme fremtiden. Annalerne kunne særlig godt benyttes, når ingen kunne huske hændelses- forløbet mere. Dokumentets kirkelige status og latinske sprog hævede dem uberettiget over enhver tvivl.

  • At Godfred bare "udbygger" Danevirke har jeg ikke læst nogen steder før.

"808 ….. Hier (im Hafen Sliesthorp) blieb er mehrere Tage und beschloss, die Grenze seines Reiches nach Sachsen zu mit einem Wall zu schirmen, in der Weise, dass von dem östlichen Meerbusen, den jene Ostarsalt nennen, bis zum westlichen Meere, dem ganzen nördlichen Ufer der Eider entlang, ein Bollwerk reichte, nur von einem einzigen Tor unterbrochen, durch das Wagen und Reiter hinaus und wieder hereinkommen könnten. Nachdem er nun dieses Werk unter die Anführer seiner Truppen verteilt hatte, kehrte er nach Hause zurück."

  • Hvorfor beretter annalerne at Godfred ødelagde handelspladsen Reric? Reric lå i Wismarbugten ved Groß Strömkendorf og arkæologerne fandt ingen spor af ødelæggelse. Med teksten kunne man dengang bevise, at Hedebys købmænd var bleven bortført.

Jeg er ikke historiker. Jeg ved kun at historiske tekster fortæller om noget som dengang mentes at være vigtigt. For det meste er der noget om sagen, ofte bare på en anden måde end beskrevet. Personligt stoler jeg kun på arkæologiske resultater. Det er spor tidligere menneskegenerationer har efterladt. Tolkningen af sporene er et sammenspil mellem datid og nutid.

Jeg forsvarer bare de mange fortidsingeniører, som sikkert har tænkt sig om ved materialeforbrug og arbejdsindsats. Og de har tænkt kreativ. Danevirke er som dragsted for ledingsflådens små krigsskibe, som kunne manøvrere i Nordeuropas floder, en foregænger for Kielerkanalen.

Den Slesvigske Istmus var ca 17,5 km bred. Heraf var kun 5,5 km dragsted over tørt land langs med hovedvolden. 3 km var sejlads på søtrapperne op til Danevirkesø og 9 km sejlads på opdæmmet Rheider å. Transporten kunne sandsynligvis klares indenfor 6-7 timer. Medens skibene var på dragstedet måtte de kunne forsvares. Opgaven er simpelthen løst genial.

Som lineart fæstningsværk er den bare ubrugelig og enestående dum. Men nationalistisk giver den en god følelse. Man forsvarer sig kun og man er offer.

  • 2
  • 0

Citat: Annalernes formål var at tjene som dokument, der ved given lejlighed kunne afledes rettigheder af. Manglede de, blev de ofte produceret efter behov.

Det er noget af en påstand og ikke videre realistisk. Jeg har samtidig noteret, at det ikke mere er en enkelt klerk der forfalsker, men hele Karl den Stores rige? På den tid ville det kræve en massiv overordnet styring af de mange karolingiske produktionssteder - klostre - for at få dem til at skrive annaler, der var politisk korrekte?

Citat: For det meste er der noget om sagen, ofte bare på en anden måde end beskrevet. Personligt stoler jeg kun på arkæologiske resultater.

Dansk historieskrivning skal nok ses i en kontekst af resultaterne fra flere faggrene og ikke baseres på en enkelt. Der kan ikke formuleres synteser alene på baggrund af arkæologiske fund.

  • 0
  • 0

Citat: 3 km var sejlads på søtrapperne op til Danevirkesø og 9 km sejlads på opdæmmet Rheider å.

Man har længe været klar over, at der har været en transportvej til Slesvig/Hedeby fra Eideren gennem Reide Å til Slien.

Har du for øvrigt læst om Danevirkes byggefaser beskrevet af museumsinspektør H. Hellmuth Andersen?

Kort resumé: Dette forsvarsværk skyldes udviklingen syd for Ejderen, hvor saksere og abodritter var trængt helt frem til grænsen. Det skete kort før år 700. Der blev opført en jordvold på 10 km for at sikre strækningen mellem Danevirke sø til Rheide Ådal, en simpel mandshøj jordvold med en bredde på 7-8 m, C14-dateret til ca. år 690.

Kilde: Danevirke og Kovirke af H. Hellmuth Andersen 1998 s. 95 - voldens byggefaser.

  • 1
  • 0

Citat: Den tyske arkæolog Dr. Willy Kramer benytter betegnelsen "Schleisperrwerk". Han har konstrueret sig frem til at der var en gennemsejling gennem halvøen Reesholm. Se Archäologische Nachrichten aus Schleswig Holstein Heft 3, 1992.

Det er samme kilde der år 1995 formulerer en teori om, at sænkekassen i Slien måske er en søspærring.

Kilde: Das Seesperrwerk beim Reesholm af Willi Kramer 1995.

  • 1
  • 0

Citat: "Dansk historieskrivning skal nok ses i en kontekst af resultaterne fra flere faggrene og ikke baseres på en enkelt. Der kan ikke formuleres synteser alene på baggrund af arkæologiske fund."

Jeg har berettigede tvivl. Mediavisterne bliver altid sure, når man minder dem om, at meget af det skrevne er forfalsket eller løjn.

Derfor kildekritik!!!!!!

Hverken ingeniører eller danske generaler har nogensinde været spurgt vedr. Danevirkes virkelige funktion. Store slag vinder man ved overraskelse, stor våbenindvirkning og stor mobilitet. Derfor har Magnus den Gode ikke benyttet Danevirke, selv efter at Harald Blåtand havde vendt det mod nord. Han benyttede flankeangrebet ved Lyrskov Hede.

Danevirke som forsvarsvold er nærmest en religiøs myte, som ingen tør pille ved. Hellere præsenterer man danske konger som ubegavede magtdemonstrerende vanskabninger. Vi har jo i Slesvig oplevet hvordan arkæologernes sponsor har fastlagt tolkningen.

Fra tysk side er det lettere. Alle uopklarede mærkeligheder fejes af bordet med begrundelse, at danskerne ikke var så oplyste. (Die dummen Dänen). Prof. Herbert Jankuhn var af den opfattelse, at de fleste store handelspladser var opstået ud fra deres opland. I Hedeby var det anderledes. Her var oplandet kulturel for primitiv. Som bevis anførte han at købmændene, som kunne drive et sådant sted først måtte stjæles i Tyskland.

Som dansk historiker ville jeg give mig lidt mere umage og skrive historien ny.

Men måske kan Du forklare med lidt kildekritik, hvad der var hensigt med teksten i FRA 804 og 808.

  • 1
  • 0

Citat: "Har du for øvrigt læst om Danevirkes byggefaser beskrevet af museumsinspektør H. Hellmuth Andersen?"

Ja. Arkæolog H. Hellmuth Andersen har i sin bog -Til hele rigets værn af 2004 - vist Danevirkeprofilerne tredimensional og lagt oven i hinanden. Tegningerne er det bedste jeg har fundet. Uforståeligt er derimod at Andersen gentager gammel historietekst i bogen. Har han her været pisket til at tage hensyn til sponsoren for udgravningen? Gentagelsen af samme tegning i bogen på en hel side virker som en stille protest. Men historikerne kan vel ikke læse tegninger.

Profil 6 er Harald Blåtands værk. Nedbrydningen af kampestensmuren viser Andersen på side 40. Forskellen mellem Profil 5 og 6 må da inspirere til eftertanke. Dragstedets funktion og forsvarsevne er tilintetgjort af Harald.

Derfor er det forståeligt, at sønnen, Svend Tveskæg, har bygget Kovirke til ren forsvar af terrainet. Han benytter en spidsgrav. Graven foran Danevirke var rund og tilpasset største skibsprofil og dukker op igen ved Profil 7.

Profil 7 er Danevirkes tilstand, da kong Svend med prins Valdemar i tronfølgestriden trak krigsskibe over det slesvigske pas.(Knytlingesaga). Transporten var vel ikke så heldig. Valdemar må her have fået ideen til at forbedre dragstedet. Profil 8. Valdemars rige havde ca 2000 km åben landegrænse og Valdemarsmuren ligger midt i riget. Det burde hedde Valdemars dragsted!

Hele rigets værn var den genopbyggede flåde med professionelle krigere, som skulle kunne bevæge sig uhindret i øst- og nordsøen. Efter tabet af flåden til englænderne tænker man i Danmark desværre ikke mere som sømagt, men mere som "Landsoldat".

Andersens tegninger burde være inspiration for Danmarks historikere til ny kildekritik.

  • 1
  • 0

Indtil nu er vi ret enige om forskningslitteratur af H. Hellmuth Andersen og Willi Kramer. Det er åbenbart de frankiske annaler og lignende samtidig litteratur, der skiller os ad.

  • 0
  • 0

Citat: Dr. Andres Siegfried Dobath fra Aarhus Uni har i de sidste år gravet ved Reesholm og fundet en bebyggelse ved Füsing Aa som er fra ca. 700. Det kan her kun handle om det gamle Sliesthorp som er nævnt i de Frankiske Rigsannaler fra 808.

Kommentar: I den forbindelse er de frankiske annaler åbenbart brugbare?

Den 15. juni 2012 havde den danske Weekend Avis to sider om et område ved Fysing, hvor kong Gudfred (måske) har haft sin kongsgård. Andres Dobat mener det er Gudfreds Sliasthorp. Det er et rigtigt interessant fund, der er gjort her. Udgravningen går tilbage til 2010 og avisens omtale bygger på resultaterne fra sæson 2012, der er nævnt i de tyske arkæologers sæsonrapport.

Kommentar: her er et eksempel. Andres Dobat spekulerer, da han ikke kan vide om det er Gudfreds kongsgård eller om det er det Sliasthorp, der nævnes i annalerne. Du har selv nævnt at annalerne nævner, at Gudfred 'drog hjem' efter at han havde fordelt arbejdet (på volden) mellem sine hærførere (duces copiarum). Altså boede han åbenbart ikke i området.

Ifølge avisen er der tale om en ny boplads fra vikingetiden fundet i fjorden Slien tæt ved landsbyen Fysing, Füsing - dateret til perioden ca. 700 til 1000 e.Kr. Udgravningen ligger ca. 5 km fra datidens handelsby Hedeby - og er således hundrede år ældre end denne. Man har og kunne sejle op til bopladsen ad Fysing Å. Et område synes primært at have fungeret som boligområde. Der er identificeret tre langhuse, et er 32 m langt og 9 m bredt, et andet er ca. 25 m langt og 5-6 m højt. To af de største huse har været placeret på en bakke med udsigt over Slien, hvoraf det ene bærer præg af at være nedbrændt. To pilespidser sidder i de rådne egetræsstolper ved indgangspartiet. Der er registreret mere end 200 af de såkaldte grubehuse fra vikingetiden, hver på ca. 6 m2 forsænket i overfladen.

I udgravningen er indtil nu fundet en ”korsamulet”, der er en mønt fra sidst i 600-tallet med et korsmotiv på den ene side. Korset er et malteserkort og amuletten er båret med korset vist udad. Korsamuletter fundet i Skandinavien er normalt fra 900-tallet. Andre fund er en armring af massivt guld, kostbare smykker og perler med indlagt bladguld, arabiske mønter samt fibler med forgyldte ornamenteringer. Desuden er der fundet glasskår af drikkeglas, glasperler, kviksølv og elementer af nåle og bronze, spydspidser af jern, der indikerer, at der kan have været en handelsplads på stedet.

  • 1
  • 0

Undskyld! jeg kan godt se det er ved at blive lidt nørdet. :-)

Kommentar: Arkæologerne forestiller sig at pladsen måske var det militære og administrative magtcentrum, hvor aristokratiet boede - og den danske arkæolog Andres Dobat kæder i avisens artikel bopladsen sammen med de frankiske annalers benævnelse af kong Gudfred årene 808 og 810.

Pladsen fra perioden år 700 til 1000 ved Fysing og Slien, er en plausibel forløber for Hedeby - og Andres Dobat har ret i, at de historiske tekster nævner stednavnene Sliesthorp og Sliaswich. Men er der et sammenfald?

Kong Gudfred eksisterede ikke år 700 - men de frankiske annaler nævner en anden konge i området samtidig med Gudfred.

År 807 fortælles om »Alfdeni« (Halvdan), der med stort følge "underkaster" sig Karl den Store (Inter ea Northmannorum dux Alfdeni dictus). Her skal man lægge mærke til ordet »dux«. Alfdeni opfattes åbenbart som greve af et mindre afgrænset område. Halvdans to sønner Hemming og Harald Klak nævnes som personer, der var synlige ved Karl den Stores hof.

Denne slægt kan i h.t. annalerne spores tilbage til en kong Sigfred år 776. Kilde: Annales Laurissense Maiores, annalerne fra Lorsch-klostret.

År 782 er familien nævnt i forbindelse med Karl den Stores rigsdag. Kilde: Annales Regni Francorum 741-829 s. 349, Annales Fuldenses 782, MGH SS I, p. 349, annalerne fra Lorsch-klostret.

"Gesandter fra den normanniske konge Sigfred (Sigifridi regis Danorum), Halfdan, med ledsagere dukkede op (Etiam illuc convenerunt Nordmanni missi Sigifridi regis, id est Halptani cum sociis suis)".

Kilde: Quellen zur karolingischen Reichsgeschichte I, (Darmstadt 1955), 10-155 R. Rau.

Dansk historieskrivning skal nok ses i en kontekst af resultaterne fra flere faggrene . . .

  • 0
  • 0

Oplysningerne peger på at der i den sidste halvdel af 700-tallet og frem til først i 800-tallet regerede en småkongeslægt i Sønderjylland, der åbenbart år 807 gik i eksil hos Karl den Store. Årsagen og modparten var den kong Gudfred, der år 804 havde en styrkeprøve med Karl den Stores hær ved Sliesthorp og år 808 angreb abodritterne, ødelagde deres handelsby Reric og efterfølgende flyttede aktiviteterne til Hedeby. Alfdeni-slægtens eksil førte til et resultatløst mæglingsmøde ved Bardenfliot, Beienfleth år 809, hvor den frisiske statholder Rorik mødte op - hvilket førte til, at Gudfred år 810 angreb alle øerne langs den frisiske kyst med 200 normannerskibe.

En fredsslutning og våbenhvile blev år 811 aftalt ved Ejderen, hvor stormændene fra kejserens side var greverne Walach, Bernhards søn, Burchard, Unroc, Uodo, Meginhard, Bernhard, Egbert, Theoteri, Abo, Osdag, Wigman.

Egbert fik år 809 til opgave at anlægge fæstningen Esesfeld (Itzehoe). Uodo havde år 810 befalingen over borgen Hobuoki (Höhbeck) ved Gartow. Theothar (Theoteri) blev år 823 sendt til 'Danerland' for at undersøge klagerne fra Harald Klak.

Stormændene fra kong Gudfreds side var bl.a. Osfrid med tilnavnet Turdimulo, Warstein, Suomi, Urm, endnu en Osfrid (søn af Helge), Osfrid fra Skåne (de Sconaove), Hebbi og Aowin.

Turdimulo, Suomi og Urm er gode øst-skandinaviske navne. Warstein er en omskrivning af den Øystein der på det tidspunkt regerede i Viken ved Oslofjorden - og sidst er nævnt en Osfrid fra Skåne. Det ser ud til at der 800-tallet allerede var indgået bæredygtige alliancer mellem stammegrupperingerne overfor en fælles fjende.

  • 1
  • 0

Citat: "Kommentar: I den forbindelse er de frankiske annaler åbenbart brugbare?"

Jeg har aldrig sagt, at annalerne ikke er brugbart. De må bare ikke tages bogstaveligt.

Historie fortæller om fortids mennesker. Den baserer på skriftlige kilder. Til historisk forskning hører kildekritik- en undersøgelse af indholdets sandhed.

Citat: "Kommentar: her er et eksempel. Andres Dobat spekulerer, da han ikke kan vide om det er Gudfreds kongsgård eller om det er det Sliasthorp, der nævnes i annalerne. Du har selv nævnt at annalerne nævner, at Gudfred 'drog hjem' efter at han havde fordelt arbejdet (på volden) mellem sine hærførere (duces copiarum). Altså boede han åbenbart ikke i området.

Hvor Godfred boede kan egentlig være ligemeget. Hvis man vil snigløbe en fredsaftale, fordi man ikke vil bryde den officiel, er det da en genial ide med forsvarsvolden som blev bygget det forkerte sted. For at få det til at lyde troværdig må man beskrive Godfred som en lumsk, ængstelig kujon. Kun sådan en skabning kunne dengang komme på den syge ide at beskytte sit rige med en vold. Det har man gjort under anno 804. Derefter beskyldes han for at have bortført købmænd og ødelagt en handelsplads. Han giver ordre til sine hærførere og skynder sig hjem. Derfor opdager han ikke at "forsvarsvolden" bygges det forkerte sted. Hermed har Godfred indirekte afstået landet mellem Ejderen og Danevirke. Med det opdigtede stykke papir i hånden var det en "berettiget" handling for Heinrich I at overfalde og indlemme Hedeby. Hvem kunne have fundet på denne slyngelstreg? Heinrichs sekretær og forvalter af dokumenterne, Adaldag. Han har manipuleret dokumenter, så bispedømmet Bremen blev adskilt fra Köln. Han har i denne forbindelse røvrendt Heinrichs egen søn Brun. Adaldag blev Ottos I's kansler og havde fra en Italientur en pave med hjem til Hamborg, som han holdt i fangeskab. Adaldag fik Otto I til at underskrive et Privileg med hensyn til Slesvig, Ribe og Aarhus uden at Otto ejede en meter i Danmark. Adaldag var "fremsynet" med dokumenter og som kansler af det Hellige Romerske Rige havde han den fornødne tilgang til de vigtigste dokumenter i Aachen og Köln.

  • 1
  • 0

Citat Niels Abildgård: "Problemet er at jeg æder Danevirke som slæbested og samtidig tror mere på ringvoldsanlægene som slave eller Trælleborgsindretninger."

En Trelle- eller en Trælleborg er ikke andet end en borg, som man kan slæbe skibe hen til. Trahere på latin er indgået som "treideln" i tysk og som "trælle" i dansk sprog. En trayler er noget man på engelsk slæber efter sig.

Flodsejlads i Europa havde den store fordel, at man lystigt kunne sejle lange strækninger ned ad floden. Mere besværlig var det at komme op igen. Rhinen, Donau osv havde stiger langs med flodens bred som kaldtes "Treidelpfad". En stig, hvor slaver/trælle sløbte skibene op ad floden.

Til alle Trelleborge kunne krigsskibene trækkes til.

Ideen med borge i fjendeland, som tjener til forsyning, magasin og støtte ved felttog, blev anvendt af romerne og genoplivet af sakserhertugen og østfrankisk konge, Heinrich I, i kampen mod de slaviske stammer. Harald Blåtand, som partner af det Hellige Romerske Rige har overtaget krigstekniken.

Det er sjovt, på den anden side af Hollingsted ved Treene, for enden af Danevirke (Krumvolden), er der noget som hedder "Drellburg". Her ville det være logisk for krigsskibe at vente indtil landtransporten over halvøen kunne foregå uden fare.

  • 1
  • 0

men på et højere niveau. Hvis der er trukket mange skibe af endnu flere mennesker gennem Danevirke må der vel også være tabt en masse øldåser ,ligthere og sådan i en nogenlunde jævn frekvens langs strækningen.Det er der ikke så vidt jeg ved. Borgenes geometri med fire porte tyder heller ikke rigtig på stor fare og militær nødvendighed;men snarere træning som så på den anden side ikke havde nødvendiggjort alt det gravearbejde. WiKi anfører at nogen mener at trel betyder tømmer,der jo er savet træ. Hvis jeg ikke er blevet klogere er jeg ihvertfald ret sikker på at skulle skridte Danevirke af med hund,når det bliver lidt varmere.Tak for turen.Aggersborg har jeg boet lige i nærheden af.Ret kedeligt.

  • 0
  • 0

Citat: "Hvis der er trukket mange skibe af endnu flere mennesker gennem Danevirke må der vel også være tabt en masse øldåser ,ligthere og sådan i en nogenlunde jævn frekvens langs strækningen.Det er der ikke så vidt jeg ved."

Ledingsflådens lette krigsskibe blev trukket foran Hovedvolden og ikke gennem Danevirke. Öldåser kan man kun smide med, hvis man er fritaget for pant. For at komme i den fordelagtige position skal man være dansk statsborger og kunne købe dåserne i grænsehandlen.

Forvirring er i øvrigt ikke slem, hvis den ikke gør ondt.

  • 1
  • 0

Spørgsmål: er idéen med Danevirke som slæbested gangbar?

Jeg mener at huske en artikel af professor Niels Lund, der beskriver, at i det meste af vikingetiden var Sydjylland én stor sump dér, hvor halvøen er smallest - dvs. landskabet stod under vand. Klimatisk forskning bekræfter denne udvikling.

Ifølge Behre 2004, opstod en forøgelse af ændringerne i grundvandsspejlet allerede i perioden 850-760 f.Kr. med en målt stigning på 45 cm på 90 år, hvilket får forskerne til at tale om en klimakrise. Årsagen var ikke en stigning i havoverfladen men skyldtes en stærkt forøget mængde nedbør, der resulterede i sumpe med efterfølgende dannelse af tørvemoser. Til sammen-ligning er grundvandsspejlet fra år 1000 f.Kr. og til 2000 e.Kr. kun steget med 11 cm om året i snit.

Det er specielt målinger ved den frisiske og jyske vadehavskyst, hvor ændringerne har vist sig gennem en væsentlig og synlig forøgelse af marskdannelsen. Hollandske undersøgelser bekræfter disse ændringer, hvor man i Vest-Frisland mangler spor efter beboelser i en lang periode efter Kristi fødsel, da hele området i et tidsrum var blevet en sumpet tørvemose.

Kommentar: De senere års forskning har konstateret, at det i vikingetid har været muligt at sejle helt frem til rampen på Trelleborgene. Hvis området syd for Danevirke har været én stor sump, har det 1) været et ufremkommeligt område for fremmede styrker, 2) gjort det muligt at anvende naturligt opståede slæbestæder for skibene. Hypotesen med digevolde og Danevirke som slæbested synes i denne kontekst at være helt overflødig.

F.eks. har topografiske undersøgelser i Mariager fjord vist, at en del af fjorden først efter vikingetiden gror til og bliver til en ådal. Det betyder at fjorden iblandet hav-vand nåede helt frem til borg-konstruktionen - og dermed bekræftes tidligere estimater om, at vandspejlet dengang stod op til ½ meter højere i de danske landskaber. Fyrkat har dermed kunne besejles med lavtgående skibe i vikingetid.

  • 0
  • 0

Citat: Jeg har berettigede tvivl. Mediavisterne bliver altid sure, når man minder dem om, at meget af det skrevne er forfalsket eller løjn.

Det er forholdsvis nemt at bruge sin fantasi til at kreere nye innovative ideer, men straks sværere bliver det at omsætte tankegodset til anvendeligt stof, der understøttes af bevismateriale og/eller indicier.

  • 0
  • 0

Citat: "Hvis området syd for Danevirke har været én stor sump, har det 1) været et ufremkommeligt område for fremmede styrker, 2) gjort det muligt at anvende naturligt opståede slæbestæder for skibene. Hypotesen med digevolde og Danevirke som slæbested synes i denne kontekst at være helt overflødig."

Hvis man vil bygge et professionelt slæbested, så skal bunden være plan. Det opnås bedst med en planeret grøft, hvori lunderne er fast placeret. På fedtsmurte lundere glider kølen. Sidevoldene tjener til at kunne støtte skibet ved stop uden at lægge det på siden og ekstrembelaste et par spanter.

Såvel dragstedet foran Danevirke såsom dragstedet foran Östervolden følger en gammel smeltevandsbæk fra istiden. Vi taler ikke om sump, når det handler om en endemorænes højdedrag. Se i øvrigt på et topografisk kort, det hjælper forståelsen.

I 718 oplevede lavlandsbeboerne for første gang Karl Martells tunge, pansrede rytteri ved floden Weser, som de intet havde at stille imod. Det må have virket som et chock. 736 byggede man pallisademuren umiddelbar fulgt af en 3 m høj kampestensmur. Tungt, pansret rytteri kunne nu ikke mere ride søkrigere over ende, når de trak deres skib over land. Overraskende rytteriangreb kunne bekæmpes med distancevåben fra volden.

Dragstedet blev anlagt af anglerne og fik sin forsvarsevne af nordiske søkrigere, som samledes under ledingflåden!

Du er velkommen til at forklare Nordvoldens funktion. Med en dal med vand og sump bagved virker den til Danmarks forsvar temmelig ubrugelig. Prøv at forklare det uden at strikke noget sammen der får vikingeingeniøren til at ligne en idiot, som er danske historikeres tradition.

Citat: "Fyrkat har dermed kunnet besejles med lavtgående skibe i vikingetid."

Ja naturligvis. Om man kunne sejle eller ro er noget andet. Sandsynligvis har man trukket dem. Vi taler her om den mestbrugte type "snekke", som tom havde en dybgang af 0.3 m. Handelsskibe sejlede op ad Ejderen til Rendsborg. Varerne blev transporteret ad Hær- / Oksevejen til Hedeby.

  • 3
  • 0

Citat: Såvel dragstedet foran Danevirke såsom dragstedet foran Östervolden

I hvilken publikation kan jeg få min nysgerrighed stillet med at læse om bygning af et slæbested samt hvor disse slæbesteder har befundet sig i forbindelse med Danavirke?

Citat: Man har længe været klar over, at der har været en transportvej til Slesvig/Hedeby fra Eideren gennem Reide Å til Slien.

Relevant litteratur beskriver (hypotetisk) at anvendelse af naturligt opståede slæbestæder foregik med tomt skib. Varerne blev losset og gen-lastet. På grund af vikingetidens vådområder er der tale om ganske korte strækninger.

  • 0
  • 0

Citat: Hvis der er trukket mange skibe af endnu flere mennesker gennem Danevirke må der vel også være tabt en masse øldåser, ligthere og sådan i en nogenlunde jævn frekvens langs strækningen. Det er der ikke så vidt jeg ved.

Korrekt; området syd for volden er vist ikke arkæologernes mest yndede. Måske PH kan forklare det uden for meget varm luft?

  • 1
  • 0

Dannevirke kan meget vel have haft en dobbeltfunktion - som både forsvarsværk og som skibsforbindelse øst-vest - eller først som det ene og siden som det andet.

Der kan vel næppe være tvivl om, at Valdemarsmuren er et rent forsvarsværk.

Kanhave kanal blev udgravet omkring år 826. Det er en 500 meter lang kanal med en bredde på 11 meter og en dybgang på 1 meter, der gennemskærer Samsø på øens smalleste sted.

Stavsfjord ved Samsø øst udgjorde en ideel plads for en ledingsflåde og til samtidig kontrol af nord-syd trafikken gennem Samsøbælt.

Med Kanhave kanal havde flåden i Stavnfjord både en flugtvej og en hurtig tilgang til beskyttelse af de vigtige vikingebosættelser i Aarhus og Horsens.

Kanhave Kanal er desværre et overset bygningsværk, der rangerer fuldt på linie med vikingetidens andre store bygningsværker og vidner om flådens dengang enorme betydning som både transportmiddel og som magtmiddel.

Yderligere info: Google Kanhave Kanal

@Peter Huber.

Selv om rigets sydgrænse dengang gik ved Ejderen, så er det ikke ensbetydende med, at forsvarsværket er anbragt ved Ejderen. Her spiller strategiske overvejelser selvfølgelig ind, og Dannevirke må mht. datidens geologiske forhold sikker have udgjort den bedst tænkelig forsvarslinie nærmest grænsen.

Samme overvejelser ses adskillige steder i Europa.

  • 0
  • 0

Hvis teorien om at slæbe skibe i en grav nord for volden skal holde må der have været nogle vigepladser da transportkapaciteten ellers bliver mindre end på en veteranbane.Er det ikke snart på tide at lede og organisere en udflugt med kyndig vejledning efter grundige selvstudier hr Huber? I en bog Røde Orm fortælles der om et slæbested over vandskellet et sted i Baltikum som blev brugt når man skulle til Konstantinobel/Byzans /Miklagaard etc.Er der nogen der ved hvor det er?. Hvis jeg skulle flytte lette skibe over Jylland er Danevirke placeringen særdeles velegnet.

  • 0
  • 0

Allerede i tiden efter år 958 blev byen Aros (Århus) ekstra befæstet. Den eksisterende vold blev gjort dobbelt så bred og udvendig forsynet med palisader rundt om hele byen. År 968 blev der anlagt en halvkredsvold omkring Hedeby, som har været forstærket med palisader, dels på voldtoppen og dels halvt nede ad forsiden. På samme tidspunkt blev Ribe forstærket med en mindre halvkredsvold og en grøft.

Spørgsmålet er om der er tale om forsvarsværker eller en markering af f.x. en (by)grænse, der adskilte domæner?

Ribes lave vold kunne næppe forsvares. For at afgrænse arealet for markedspladsen mod det omgivende opland var tidligt opført en skelgrøft, ikke som et værn men mere en slags markering af skelgrænsen. Området på den nordlige side af åen blev i begyndelsen af 800-tallet afgrænset med en lav grøft og vold.

  • 0
  • 0

Grøften var godt 2 m bred og 1 m dyb og på indersiden forsynet med en lille vold og virkede mere som en symbolsk grænse end et forsvarsværn. I grøften og inden for volden har man gjort talrige fund fra vikingetiden, men uden for grøften findes ingen oldsager. Der er altså tale om en bygrøft, der markerede byens omrids på det tidspunkt. Det skønnes, at grøften har dannet en cirkelbue fortsat vest om byen og igen ned til Ribe Å. Byen har været omgivet af en halvkreds som kendes fra Hedeby.

Citat: Hvis der er trukket mange skibe af endnu flere mennesker gennem Danevirke må der vel også være tabt en masse øldåser, ligthere og sådan i en nogenlunde jævn frekvens langs strækningen.

Kommentar: som oldsagerne i Ribes grøft viser, ville en tæt trafik langs Danevirkes volde have efterladt talrige artefakter, der på nuværende tidspunkt ville være fundet. Tja, nok om det.

  • 0
  • 0

Citat: "Der kan vel næppe være tvivl om, at Valdemarsmuren er et rent forsvarsværk."

Ja, og så skal vi bare få oplyst mod hvem? Valdemar havde 2000 km åben landegrænse og 4,5 km Valdemarsmur som lå midt i riget. Det er logik der batter. Og så skal man altid huske, at General de Meza 1864 i en situation, som kunne være rigtig "eksperimental arkæologi", opgav Danevirkestillingen uden kamp. En højt begavet mand som bagefter kun mødte snæversynede nationalister i København!

Citat: "Kanhave kanal blev udgravet omkring år 826"

Et godt eksempel. Kanhavekanal havde træindfattete sider og blev bygget 735. Asnit hovedvold gennem en del af Danevirkesøen med sænkkasser 736. Havnemolen med sænkkasser i Store Breding (Slien) 736. Alt sammen rent maritime anlægsarbejder af Ledingsflåden.

  • 1
  • 0

Citat: Det er sjovt, på den anden side af Hollingsted ved Treene, for enden af Danevirke (Krumvolden), er der noget som hedder "Drellburg".

Oprindelsen af ordet ’dhrelleborch’ menes med afsæt i det oldnordiske ’thraell’ for slave. Et eksempel er sætningen ”Thraell ei thegar hefnir” - en træl (slave) hævner sig straks.

Ordet ’dhrelleborch’ fremgår desuden af et dokument over gotlænderes rettigheder i Novgorod fra omkring 1229-31.

Alexander Bugge foreskriver en nedertysk omskrivelse ’Dhrelleborch’, der år 1268-69 nævnes som et sted i Sydrusland. Stedet ligger på strækningen mellem Ladoga og Novgorod på højre side af flodbredden ved Volkhov - og skulle være identisk med det nu russiske Cholopijgorodok (Slaveborgen).

  • 0
  • 0

Citat: Kanhavekanal havde træindfattete sider og blev bygget 735.

Nej!

År 726 gravede man en kanal fra kyst til kyst på Samsøs smalleste sted fra Mårup Vig i vest til Stavns Fjord i øst. Dendrokronologiske prøver af træet fra kanalen påviser årstallet. Kanalen er blevet vedligeholdt i fem årtier, hvorefter den fyldes med tømmer og spærres år 776. Årsagen kan være et magtskifte.

  • 0
  • 0

Citat: "Selv om rigets sydgrænse dengang gik ved Ejderen, så er det ikke ensbetydende med, at forsvarsværket er anbragt ved Ejderen."

Hvorfor skulle det???? En klerk har røvrendt en hel nation op til i dag med den påstand.

Verdenskulturarv, Romerske Limes mellem Rhinen og Donau var 550 km lang og blev bygget omkr 100 e.Kr. Den havde 900 vagttårne og 120 kasteller. Trods alt er videnskaben i dag enig om at det ikke var en grænsefæstning. Danevirke har ingen infrastruktur af den slags. Meget logisk, når flåden var væk, skulle ingen kunne besætte Danevirke i længere tid med mandskab. Ellers er der ingen i Europa som dengang har beskyttet sig med en vold.

Limes pallisaden og graven med volden ligner Olgerdige, som Anglerne byggede 50 e.kr. mellem Aabenraa og Tinglev. Sikkert kun et værn mod tyvebander.

  • 1
  • 0

Artiklen efterlyser den mand, der udpegede de steder, hvor stave af hasseltræ skulle sættes lodret i jorden tværs over Vejle Å. Ved disse stokke blev der nedsat bjælker lodret, som blev bærende støtte for den 750 meter lange bro.

Dateringen af ringborge, Ravningbro og vel også Kovirke er meget præcis, år 980. Hvor kom ingeniøren, landmåleren og resten arbejdsholdet fra? At opføre en sådan bro lærer man jo ikke på en måned, og der skulle også erfaring og stort mandskab til at opføre den nye vold ved Danevirke og ringborgene. Det har kostet kassen for Harald, og hvor fik han pengene fra?

Tekst i udstillingsbygningen ved Ravningbroen peger på en ingeniør af ”slavisk” oprindelse? Var det et hyret polsk arbejdssjak?

Ingeniør og arbejdsfolk kom ret sikkert ikke fra Norge eller Sverige.

Der er nær Ravningbroen fundet en rem med drejeled, der har været brugt til at holde på et hundekobbel. Den ligner den lange rem til et hundekobbel på fire, som er fundet på Ladbyskibet på Fyn. De 11 heste i Ladbyskibet er en del omtalt, men det nævnes ikke så ofte, at hestene ligner nordbaggen, der stammer fra Vestnorge – og som senere i folkemunde blev betegnelsen for ”mand fra Norge”, så den formentlig af den grund nu kaldes fjordhest. Under hestene i Ladbyskibet lå skeletter af mindst fire hunde, der ifølge zoologen Degerbøl blandt andet ligner nutidens norske dyrehund/elghund. Andre knogler ligner slædehunde fra Sibirien og nogle ligner laplandshunden. Er nogle af disse hunderacer særligt egnede til angreb på mennesker?

Jeg er af den mening, at den kristne Harald kort før 980 havde generet nordmænd og vikingerne fra Østsverige så kraftigt, at der ret forudsigeligt ville udbryde krig. Det havde Harald gjort ved at opføre volden Kovirke, der spærrede for passagen ad Rejde Å (tror jeg). Det ses på side 7 i dette gamle blad. http://www.graenseforeningen.dk/sites/defa...

Hvis vikinger fra Norge og Sverige ikke kunne komme igennem fra Slien Fjord til floderne Trene og Ejder, så kunne de jo forsøge sig ad Vejle Å og videre til Varde Å, men her spærrede Ravningbroen nu for passage, og broen kunne tilmed bruges som transportvej for danske tropper fra den ene bred til den anden. Nordmænd og svenskere kunne forsøge sig ad Limfjorden, men her lå også fra 980 Aggersborg ret højt med udsigt til både venstre og højre, også til den vandvej der på det tidspunkt gik fra Skagerrak og ind til Limfjorden.

Hele denne hypotese er selvfølgelig alvorligt ramt af, at der slet ikke er fundet ”øldåser og kapsler” på øst-vest-vejen syd for Danevirke. Jeg har set, at vikingevejen på et kort også er tegnet til at gå nord om Danevirke, men det så helt forkert ud, synes jeg. Hvordan forklarer man det da?

  • 0
  • 0

Peter Huber skrev for 3 dage siden: ”Historikerne er vel enige i dag, at Kejser Otto den 2. aldrig har angrebet Danmark. Adam af Bremen har opfundet historien… Saxo Grammaticus læser Adams historie og opfinder en egen, hvor Otto bare kaster et spyd i Limfjorden og derefter næsten flygtede hjem.”

Den udlægning vil vi godt nok være kede af her på Fyn. Den lokale folklore fortæller jo, at Oddesund Kirke var den første kirke her på Fyensland/Fønsland, og at den netop blev bygget af Harald Blåtand efter at Otto 2. kastede et spyd i Oddesund (i Lillebælt, der har aldrig været tale om Limfjorden). Læs historien på http://www.4kirker.dk/føns-kirkes-historie og http://www.4kirker.dk/fyns-første-kirke-l...

Nu startede denne tråd jo med trelleborge og evt. forbindelse til slaver. Saxo nævner faktisk opførelsen af en trelleborg en enkelt gang. Man leder bare forgæves under Harald Blåtand, for man skal helt tilbage til historien om kong Jarmerik, som opfører en sådan til rigdomme og slaver efter at have besejret de slaviske stormænd der på dette tidspunkt havde sat sig på bl.a. Fyn.

Er der nogen derude der kan få dette til at passe ind i noget kronologi?

  • 0
  • 0

Citat Eric Larsen: "Den udlægning vil vi godt nok være kede af her på Fyn. Den lokale folklore fortæller jo, at Oddesund Kirke var den første kirke her på Fyensland/Fønsland, og at den netop blev bygget af Harald Blåtand efter at Otto 2. kastede et spyd i Oddesund (i Lillebælt, der har aldrig været tale om Limfjorden). "

Oddesund skulle ligge der hvor havet til Norge begynder (Vendsyssel glemte Adam). Adam har brug for noget der kan bruges som Otto Sund. Den gode kejser Otto blev efter "slaget" også fadder til Svend Tveskæg, som i følge Adam hedder Svend Otto. Adam kender hele norden ud fra Bremens havnemole, hvor søfolkene har fortalt ham røverhistorier.

  • 1
  • 0

Kronologi ifølge annaler og krøniker

År 968; Harald udvider Danevirke. År 970; Harald gifter sig med abodritterfyrsten Mistivojs datter Tove. Kilde: runesten Sønder Vissing. År 973; Påskestævne i Quedlinburg, danske gesandter bringer Otto I gaver. Harald invaderer landet syd for Ejderen i april måned. Kilde: Annales Altaich. År 974; Kejser Otto II sejrer over Harald og Håkon Jarl. Kilde: Thietmar af Merseburg. År 975; Harald slår mønt. År 982-83; Haralds søn Svend Tveskæg, generobrer Sønderjylland.

Kommentar: År 968 sendte Otto I et budskab fra Italien, hvor han opfordrede til angreb på en urolig slavisk stamme, men i hovedkvarteret i Werla blev i stedet vedtaget – "at der ikke var mandskab nok til at føre to krige på en gang, da en krig mod danerne stod for døren". Det er uvist om det var Harald, der udvidede Danevirke samt forstærkede Hedeby med en halvkredsvold.

At Harald gifter sig med fyrstedatteren Tove ca. år 970 er en almindelig alliance på den tid. En alliance mellem Mistivoj og Harald var sikkert rettet mod Otto I.

En tekst i annalerne fra Altaich år 973 fortæller - "Mens kejseren og hans søn Otto I, der allerede i faderens levetid havde fået kejsertitel (962), opholdt sig i Quedlinburg i påsken, kom der gesandter fra Grækenland og Benevent med gaver og stormænd fra ungarerne og bulgarerne, ligeledes kom der gesandter fra grev (dux) Harald med den fastsatte skat og underkastede sig kejseren". Ingen tvivl om at Harald forsøgte at stå sig godt, diplomatisk.

Året efter (974) angreb Harald og norske Håkon Jarl den besatte "mark" syd for grænsen, hvorefter Otto II slog til og 'gennembrød' grænsevolden. Derved kom Hedeby og Danevirke på tyske hænder de næste ni år. Det er den almindelige holdning i dansk historie-skrivning samt at historien om spyddet i Limfjorden er en skrøne. Harald og Håkon Jarl forsøgte sig med taktik i det svage øjeblik i regeringsskiftet mellem Otto I og Otto II. Det skulle de nok ikke ha’ gjort.

Analyser af handelsaktiviteterne i Hedeby viser en mærkbar tilbagegang i perioden 980-990, hvilket skyldes saksernes besættelse. Trekantshandelen mellem Hedeby, norske Kaupang og svenske Birka amputeres.

  • 0
  • 0

Citat: Egbert fik år 809 til opgave at anlægge fæstningen Esesfeld (Itzehoe).

Peter Huber Du har flere gange nævnt at der ikke blev anlagt fæstninger i grænsemarken. Korrekt når vi taler om den danske side, men ikke når der tales om den sydligste grænse mod sakserne. Her blev der år 809 besluttet af Karl den Store, at grev Egbert skulle stå for opgaven med at bygge fæstningen Esesfeld, der ligger ved störfloden nord for Elben.

”Men da kejseren fik så mange meldinger om danerkongens selvglæde og hovmod, bestemte han at bygge en by nord for Elben og dér at anbringe en besætning af franker. Den ligger ved bredden af åen Stör og hedder Esesfeld". Kilde: Af Annales Regni Francorum. Overs. E. Albrectsen Vikingerne i Franken, Odense 1976 s.16, 18. Annales Regni Francorum 741- 829. s. 400-11.

Saxo nævner borgen som „Ekeho“ og kilder fra 1196 som „de Ezeho“.

  • 1
  • 0

Citat: Dannevirke må mht. datidens geologiske forhold sikker have udgjort den bedst tænkelig forsvarslinie nærmest grænsen.

Kilderne nævner latinske udtryk for markgrever som 'custos' og 'comes' og grænsemarken benævnes som 'ibi et marchionem'.

Angående markgrever/grænsejarl i Sønderjylland/Hedeby, nævner annalerne år 817 en 'vogter' (custos) - Glum - af grænsen (Gluomi, custos Nordmannici limitis) samt år 852, hvor Hovi var ’vogter’ (comes) af den normanniske grænse (comes praefati vici, Sliaswich videlicet, no mine Hovi). Årene 890-91 nævnes yderligere en Odinkar, som vogter af grænsen. Bekræftes af runesten Haddeby-sten 4.

Det synes ganske overflødigt med en grænsejarl eller -vogter i området, hvis der ikke samtidig var en hærgarnison på stedet.

Systemet i Hedeby er nok kopieret fra karolingerkongerne, der baserede samfundsstrukturen på en områdeopdeling omkring byer, hvor skat og told blev opkrævet der, hvor markeder og handel florerede. Byerne var sædvanligvis omgivet af mure af forsvarshensyn og udformet som miniaturestater, til hvilke indbyggerne opretholdt en høj grad af loyalitet - og generelt knyttede kongen en hærgarnison til byen.

  • 1
  • 0

Handelspladsen lå i begyndelsen næsten ubeskyttet ved Selker Noor. Den første vold var mere en synliggørelse af retskredsen med sin anderledes lov end omgivelsens. Største andel af beboerne var fremmede som benyttede handelspladsen i sommermånederne. Håndværkere og arbejdere holdt til i grubehuse. Man skal lige huske, at handelspladsen havde elendige drikkevandsforhold. Sliens største å er Füsinger Au ved Reesholm som var hovedvandvejen ind til Angel. Her i Sliasthorp holdt jarlen til. Jarlens opgave var ikke at forsvare moser og hede bag Danevirke, men at sikre handelsvejene, Slie, Östersø og Treene, Ejder Nordsø. Samt landtransporten Rendsborg -Hedeby. Overvejende var beskyttelsesfunktionen fokuseret på de maritime ruter. Opgaven var fremragende egnet til folk som havde fået en militæruddannelse som østromersk lejesoldat.

Navnet Hedeby er en misforståelse fordi handelspladsen har givet sundet navn. Haddeboth sund, som skal oversættes til "Haddesboder / Haddesbuden". Hedeby burde egentlig være på øen Holm i Slesvigs gamle fiskeleje.

Slesvig retskreds blev 1288 i §17 fastlagt som følgende: ..alle arch, dat dar schuet twisschen Refhale (Reesholm) unde haddebothsund (=Haddebyer Noor) und allent wat dar schuet twisschen hethebysande (= die nördliche Küste, vielleicht die Freiheit) unde haddebothsunde unde ock uppe der Sleszwicker veltmarke scolen der stad sandemanne de sake vorwaren unde darup richten. -

  • 1
  • 0

Citat Peter Huber: Største andel af beboerne var fremmede som benyttede handelspladsen i sommermånederne.

Du anvender stednavnet Sliasthorp en del, men stedet er også kaldt for Sliaswich, hvor endelsen 'wich' refererer til det frisiske begreb wig, wic, wik, wijk, der fremgår af mange frisisk oprettede handelssteder f.x Quentowic nær Boulogne og Ipswich i Suffolk.

Spillede friserne en rolle i området?

Sliaswich (Sliesthorp) var forløber for Hedeby, dateret til første halvdel af 700-tallet. Her er der fundet spor efter handel med produkter fra de vulkanske Eifelbjerge ved Rhinen, hvor møllesten er et godt eksempel. På en tilhørende gravplads - beliggende syd for den senere halvkredsvold - er der udgravet frisiske gravtyper (note 1).

Note 1: Vikingetiden i Danmark af Frank Birkebæk 2003 s. 139-140.

Ikke alene Vestjylland (ifølge Saxo) blev en tidlig frisisk koloni (note 2) for også opstarten af Hedeby/Sliaswich er der nu, på baggrund af arkæologiske udgravninger, bred enighed om, at friserne tog del i dette tidlige handelscenters opståen (note 3).

Note 2: The Frisian trade in the Dark Ages; a Frisian or a Frankish - Frisian trade? af Stéphane Lebecq 1992, Rotterdam Papers VII, pp. 7-17, s. 8.

Note 3: The Frisian trade in the Dark Ages; a Frisian or a Frankish - Frisian trade? af Stéphane Lebecq 1992, Rotterdam Papers VII, pp. 7-17, s. 2; Haithabu. Ein Handlesplatz Der Wikingerzeit, af H. Jankuhn 8th ed. Neumünster 1986; Die Sudsiedlung von Haithabu. Studien zur frümitteläterlichen Keramik im Nordsee-kustenbereich und in Scheleswig-Holstein af H. Steuer, Neumünster 1974.

  • 0
  • 0

En række elementer viser frisisk indflydelse på De nordfrisiske Øer og langs den Jyske vadehavskyst og et godt stykke ind i landet. Her findes 800-tallets frisiske urnegrave, Muschelgrus-keramik, Badorf keramik og kværnsten af Mayen-basalt. Her findes ligeledes frisiske huskonstruktioner af tørvebyggede vægge. Saxo nævner dette område som Frisia Minor.

I Hedeby er der fundet tre typer keramik. Reliefbåndamforerne, friserkanderne og pingsdorferkeramikken, som er typiske fra det 9. årh. og 10. årh. Keramikken er kendetegnet ved, at den er forarbejdet ved hjælp af pottemagerhjulet og stammer fra Rhinegnene.

  • 0
  • 0

Museum Sønderjylland & Arkæologi Haderslev, har udgivet en bog sammenholdt og forfattet af Anne Birgitte Sørensen. Titlen er Østergård, vikingetid & middelalder. Bogen er udgivet i 2011, er på mere end 600 sider og behandler særdeles grundigt tidlige huskonstruktioner og typer i Sønderjylland og i særdeleshed ved Østergård i landsbyen Hyrup.

I kapitel 4.1 side 74 behandles trelleborghuse og deres oprindelse.

”Der er vanskeligt at sige, hvor skikken med at anvende skrå støttestolper er opstået. Muligvis er det sket i det hollandske eller tyske område (Ethelberg 2003). De tidligst kendte huse med skrå støttestolper er uden indre, tagbærende stolper. De kendes fra Westfalen fra begyndelsen af 6. årh. (Reichmann 1982). Fra Holland og det frisiske område er huse med skrå støttestolper almindelige fra midten af 7. årh. (Waterbolk 1982). Fra samme område kendes de lidt yngre huse fra 700-tallet og 800-tallet af H.T. Waterbolks type Odoorn C, som trelleborghusene synes at være nært beslægtede med (Waterbolk 1995). Endelig skal et byhus fra Hedeby med ydre skråstivere nævnes. Det er dendrokronologisk dateret til at være opført i 874 eller kort derefter (Schietzel 1984, Schultze 2008)”.

  • 0
  • 0

Citat af Peter Huber: Opgaven var fremragende egnet til folk som havde fået en militæruddannelse som østromersk lejesoldat.

Tænker du på friserne? Hvis ikke, hvem var det da?

Hedebys eksplosive udvikling sker i en så hastig proces, at den allerede afsluttes efter 10 til 20 år. De arkæologiske udgravninger har indtil nu ikke afdækket købmændenes boliger fra de første tre år, da den kontinuerlige række af dateret bygningstømmer først er påvist fra år 811.

Den første vogter af grænsen er nævnt allerede år 817, hvilket er i byens opbygningsfase. Det er muligt han holdt til i Sliaswich og sikkert også skulle sikre handelsvejene, men vi kan ikke vide hvor stort hans ansvar var og hvilket område vogteren dækkede.

  • 0
  • 0

Skrå støttestolper kan vel enhver opfinde, hvis husets vægge er ved at vælte. Noget andet er at tagbjælken går helt ned til jorden. Tekniken var allerede almindelig standard ved grubehuse.

Noget andet er trelleborghuset med sin buede langside og sit pukkelryggede tag. En sådan konstruktion fremkommer automatisk, hvis man bygger en Naust med frigang rundt om skibets side. Her kan man ikke anvende lodrette støtte søjler som ved to-, tre-, eller firestænder- hallehus. Tagbjælkerne går helt ned til jorden. Vægen kan dog hjælpe med at støtte tagbjælken noget.

Personligt tror jeg at der er gået status i naustbygningens form. Derfor er det utænkeligt at frisk fangede slaver blev anbragt et så fornemt sted.

  • 0
  • 0

Indenfor det sidste 10-år er der periodisk dukket nye syn op på Harald Blåtands Trelleborge.

I 2006 udkom en bog, der tager udgangspunkt i Trelleborg ved Slagelse. Bogen beretter at borgen blev bygget af Harald Hildetand i 700-tallet og de allerede dengang 3 eksisterende (østdanske) trelleborge blev anvendt til at kontrollere områdets militærmagt og som samlingssted for lokale krigere og krigsskibe. De 3 borge var anlagt så skibene kunne ligge i læ her. Borgene var endvidere oplagringsplads for alt hvad kongen erhvervede sig (gennem togter og afgifter), og fungerede derfor også som kongsgårde. Spændende!

I 2007 udkom en anden bog der forsøger at forbinde anlæggelsen af Trelleborg med et tidligt forsøg på at indføre kristendommen i Danmark i de sidste årtier af 700-tallet. Bogen sætter spørgsmålstegn ved den gængse opfattelse af, at det var Harald Blåtand der opførte Trelleborg i 980-81 - og tegner billedet af et ældre Trelleborg grundlagt under kulturelle påvirkninger fra karolingernes nye Frankerrige og det arabiske kalifat, styret af abbasidernes første magtfulde kaliffer. Jaså!

I 2012 stiftede jeg bekendtskab med endnu en omskrivning, hvor trelleborgene ses som deciderede trækborge eller slæbeborge. Trelleborghusene er her nedlagt og stolperne opfattes som støtter eller bukke, hvorpå vikingeskibene kan oplagres omvendt på land - når det nu var nødvendigt. Samtidig har forfatteren fundet et antal ukendte franske trelleborge. Ved flodbredden af Charente i Frankrig lidt nord for Saintes ligger et område med navnet ’Taillebourg’. I historiske kilder optræder dette navn med tidligere navne som Traileburcenses år 1007, Talliburgo år 1050 og Tralliburgo år 1074. Navnet Taillebourg optræder endvidere lidt sydøst for Bordeaux, sydvest for Toulouse og i Paris på selveste Avenue de Taillebourg. Den var ny!

I 2012 blev jeg også bekendt med at Jelling Monumentet er bygget efter det ældgamle ægyptiske mål Royal Cubit som er lig 52,36 cm. Afstanden mellem gravhøjene skulle være beregnet til 137,5 m som er nøjagtig samme afstand som diameteren på Trelleborg. Den ægyptiske Royal Cubit skulle have samme mål som den Vestsjællandske alen, der er indhugget i fundamentstenen på Skælskørs Kirke. Den såkaldte ’Trelleborg alen’, der er 49, 3 cm og fremkommet gennem en analyse og edb-behandling af tegningerne fra udgravningerne af Trelleborg, skulle dermed være fiktiv. Sådan!

Nu er så en del af Danevirkevolden blevet til et slæbested! Og de frankiske annaler er mere eller mindre forfalskede. Hvad bliver det næste?

Peter Huber; tak for den guidede tur i grænselandet. Jeg hopper af her.

  • 0
  • 0

Att: Karsten Laust Krambs

Citat: " Hvad bliver det næste?"

Den gamle tro vil blive bevaret!! UNESCO verdenskulturarvs formål er, at beskytte anerkendt kulturarv ved krigeriske handlinger. Enhver soldat som beskadiger et sådant minde, begår en krigsforbrydelse. Bedre kan oldtidsminder vel ikke bskyttes. Danevirke er nordens største oldtidsminde.

Inden man søgte om anerkendelse som verdenskulturarv har danske og tyske ingeniørtropper skamferet Hovedvolden ved at genetablere skanse XIV fra1864 midt i volden, selv om de fleste skanser lå længere mod syd, hvor topografien var mere egnet. Mindretallets Danevirkemuseum har i mellemtiden en feltkanon, så der kan skydes salut ved passende lejligheder. Det mærkelige og abnorme omkring Danevirke bliver bevaret. Tak for debatten.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten