Ariane-raketterne er i krise
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Ariane-raketterne er i krise

Selv med de mest optimistiske forudsigelser, vil Arianespace forsætte med at have tab i de næste tre år. Dette øger sandsynligheden for, at en eller flere af deres store leverandører går konkurs i mellemtiden.

En rapport lavet efter ønske fra ESA og præsenteret for ESAs styrende råd for raketter konkluderer, at Europas strategiske mål for uafhængig adgang til rummet er i fare.

På rådsmødet foreslog ESA et omfattende omstruktureringsprogram, som blandt andet indeholdt en forpligtigelse for europæiske deltagerlande om at købe mindst tre af de kraftigste Ariane-5 og to af den nye kommende mindre Vega-raket pr. år fra 2005.

Forslaget vil koste omkring 4,8 milliarder kroner, mens det så forventes at der også kommer indtægter for de fem opsendelser pr. år, for 2,9 milliarder kroner. ESAs medlemslande besluttede at nedsætte en arbejdsgruppe, der skulle undersøge konsekvenserne af forslaget, og rådet skal så til december tage den endelige beslutning om hvorvidt omstruktureringen skal iværksættes.

Tidligere har ESA stået for udviklingen af Ariane-raketterne og deres tekniske opgradering, samt en lille del af driftsomkostningerne i forbindelse med opsendelsescenteret Kourou i Fransk Guyana i Sydamerika. Arianespace har så været ansvarlig for den kommercielle drift af raketten og indkøbene af de raketter, der skal bruges hos de europæiske firmaer som leverer raketdelene. I det nye forslag vil ESA blive meget mere direkte involveret i den kommercielle drift, samtidig med at man vil forsøge at få indføre en "køb europæisk"-klausul, som forhåbentlig kan få økonomien til at hænge sammen for Arianespace og firmaets leverandører.

Det nye forslag med titlen "Proposal for a Detailed Organization and Acitivity plan for the Long-Term Perspective of the European Launch sector" blev fremsendt til ESAs medlemslande i starten af juni.

Ifølge forslaget er Ariane-raketterne alt for afhængige af det kommercielle marked og får ikke nok støtte fra de nationale regeringer, når de skal sende nationale satellitter op uden for ESA-samarbejdet.

I løbet af 90erne havde Arianespace succes, men i de sidste år er firmaet blev trængt på verdensmarkedet. Det er specielt den store nedgang i kommercielle opsendelser, som har ramt Arianespace. Samtidig er konkurrencen blevet hårdere, specielt fra russiske og amerikanske raketter, som Proton, Zenit, Delta og Atlas.

Alene i løbet af de sidste to år har Arianespace tabt 3,2 milliarder kroner. Forsøg på at spare yderligere har ikke været nok, og selvom Arianespace i de kommende år kan få flere kontrakter end sine konkurrenter, er det ikke nok til at vende billedet. Først når antallet af satellitter, der skal sendes op, begynder at stige igen, får Arianespace ifølge rapporten igen mulighed for at få det til at løbe rundt. Amerikanske raketproducenter kæmper med de samme problemer som Arianespace, med en nedgang i markedet. Men til forskel fra Arianespace har de en stor pulje af amerikanske regeringssatellitter, som kun må opsendes på amerikanske raketter.

Rapporten påpeger, at med en garanteret ordre på tre Ariane-5 og to Vega-raketter skulle Arianespace kunne få det til at løbe rundt igen fra 2005. Så vil der også i Europa være en garanteret pulje af nationale regeringssatellitter til Arianespace.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten