Århusiansk letbane venter på færdselsregler
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Århusiansk letbane venter på færdselsregler

Hvad er færdselsreglerne for et tog, der kører på gaden? Det problem tumles der lige nu med i trafikstyrelsen, i Århus kommune og hos Midttrafik, der leder letbaneprojektet i Århus.

Projektet beskriver en letbane der om alt går igennem kan køre i Århus om fem år. Projektets VVM-rapport bliver sendt i anden høringsrunde i næste uge.

Mens VVM-undersøgelserne er i høring arbejder leder af letbanesekretariatet hos Micttrafik Ole Sørensen med noget så grundlæggende som færdselsregler for letbanetog.

Danmark har ingen færdselsregler for letbaner, og derfor bliver det en udfordring at passe en kommende letbane ind i den eksisterende trafik i Århus.(Illustration: Flemming Berg Olsen) Illustration: Illustration: Flemming Berg Olsen)

»Vores forslag betyder at der skal skiftes mellem jernbaneregler og særlige letbaneregler. Det lyder som detaljer, men det kan sagtens komme til at drille i forbindelse med godkendelser.«

Problemet er, at der i dag ikke eksisterer færdselsregler for letbaner i Danmark. Politikerne i Århus kan således sagtens vedtage en letbane, men det kræver en lang række godkendelser før den kan få lov til at sno sig gennem de århusianske gader. Forslaget fra Midttrafik er, at Danmark løser problemet ved at annektere et sæt særlige letbaneregler fra Tyskland, kaldet BOStrab. Ole Sørensen siger:

»Hvis vi lavede en helt igennem isoleret ny letbane i Århus, ville det jo være mere ligetil at implementere de tyske BOStrab-regler og få dem godkendt hos myndighederne.«

På den måde kan det danske projekt kunne trække meget på de tyske erfaringer med krav til signaler, materiel og sikringsanlæg.

Så enkel er situationen ikke for letbaneprojektet. Det tyske regelsæt kan nemlig kun implementeres på den del af strækningen, hvor der der kun kommer til at køre letbanetog. De strækninger hvor der skal transporteres gods, som det er tilfældet med den nuværende Grenåbane, der bliver en del af letbanestrækningen. Ole Sørensen forklarer:

»Vores projekt er skruet sådan sammen at vi integrerer med lokalbanerne. Når vi samtidig vælger at opretholde muligheden for at få gods på Grenåbanen, bliver det mere kompliceret.«

For godstrafikken bliver det formegentlig nødvendigt at køre efter almindelige jernbaneregler, som vi kender dem fra enhver anden jernbanestrækning, en foranstaltning, planlæggerne ellers har forsøgt at undgå omkring på så stor en del af strækningen som muligt. Det stiller særligt store krav til materiellet, blandt letbanetogenes robusthed.

Letbanestrækningen er i dag planlagt, så den løber fra den eksisterende Odderbane, gennem gamle godstogstunneller under de øvrige banespor og videre til Århus Banegård. Tunnellerne er med til at føre letbanen uden om de eksisterende signalanlæg og den sikrede del af Århus Banegård.

Herfra fortsætter letbanen ned til Århus Havn, hvor den vil følge Grenåbanen, der derfor skal udvides med et spor. Fra Havnen vil letbanen dreje op ad Nørrebrogade til Randersvej, hvor den vil fortsætte nordpå mod Skejby og Lystrup.

Letbanens grønne bølge kan gå i stå

På sin vej når letbanen at køre i midterrabatten på Randersvej, på eksisterende spor på Odderbanen og Grenåbanen og gennem en lang række lysregulerede kryds gennem hele ruten.

Netop de lysregulerede kryds er en ukendt faktor i planlægningen. Det er nemlig ikke afgjort, i hvor høj grad trafikken kommer til at arte sig efter letbanen, og omvendt. Det kan således ske at den konsekvente grønne bølge, der ligger til grund for en del af letbanernes popularitet, ikke kommer til at gælde fuldt ud i Århus.

»Vi vil prioritere letbanen i et eller andet omfang, men vi krydser jo både ringgaden og ringvejen, hvor det ikke er sikkert at vi kan give fuld prioritet for letbanen,« siger Ole Sørensen og påpeger, at en del af problemet kan løses ved at justere placeringen af stoppestederne i forhold til de lysregulerede kryds på strækningen.

Emner : Tog
sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Tja, sådan går det jo let når man introducerer en helt ny og ukendt teknologi som aldrig tidligere har været anvendt, hverken herhjemme eller andetsteds i den civilicerede verden.

Det kan koste dyrt at være innovator. ;-(

(Ironi kan være anvendt)

  • 0
  • 0

Jeg var i Göteborg i november sidste år. Jeg gik rundt blandt sporvogne helt uden at blive kørt ned. Så jeg kan da anbefale at kigge hos vores landsmænd. Men som på alle andre områder så vil vi i Danmark opfinde vores egen dybe tallerken - fordi den er bedre... (?)

  • 0
  • 0

Hvis I gad at læse artiklen, ville I forstå, at problemet ikke skyldes at sporvognene skal køre på gaden blandt biler, men derimod at de skal køre blandt godstog.

  • 0
  • 0

Nu har journalisten jo valgt at bruge udtrykket "færdselsregler" hvilket normalt dækker over bestemmelser for trafikanternes måde at gebærde sig på; i modsætning til regler for baneanlægenes tekniske indretning.

Men det skal ikke skille os ad. Spørgsmålet om blanding af letbane og tungbane er jo løst i Karlsruhe så mon ikke man kunne vende sig did og se hvordan man gør?

  • 0
  • 0

Brug dog skillingerne til at lave 1.5 km landingsbane paa soejler ovenover skinnerne paa banegaardsarealet ala London City Airport og faa 3 millioner selvbetalende igennem per aar istedet for at bekymre sig om de ,der ikke kan cykle eller betale.
Saa mange stemmer er der vel heller ikke i letbanen.

  • 0
  • 0

<irony> Nu forligger der jo ikke en dansk eller fællesnordisk evaluering </irony>
Karlsruhe er faktisk et godt eksempel på at en letbane brug jernbanens anlæg. Jeg er ikke helt sikker men mener at chaufførene har to kørekort samt at letbanen også har sikringssystemer til begge.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten