Århus midtby fyrer for gråspurvene

Grundejerne i Århus midtby betaler for fjernvarme til at smelte sne på gader og torve kk@ing.dk Varmt fjernvarmevand pumpes rundt i rør under asfalten i Århus for at holde sneen væk. Samtidig går kommunens energikonsulenter rundt og fortæller virksomheder, at de skal spare på varmen. Der ligger friske fjernvarmeslanger af plast lige under de nye, flotte fliser på gågaden i Århus. Hele vejen fra Banegården til Domkirken - cirka to km. Så snart lufttemperaturen kommer ned under en grad, åbner ter mostaterne for det varme vand, så eventuelle snefald smelter og fordamper med det samme.

Og det er ikke kun gågaden, der forsyner gråspurvene med kommunal fodvarme. Også Frederiksgade, Telefontorvet, Sct. Knuds Torv og Sct. Clemens Torv foruden Marselis Boulevard på stykket nede i tunnelen. Og varmen koster selvfølgelig penge. Prisen afhænger jo af, hvor kold vinteren bliver, siger vej ingeniør Poul Henning Jensen, Vej- og Kloak Vedligeholdelsen, Århus Kommune. Gavner miljøet Kommunen ejer de begravede gaderadiatorer, men det er dog ikke borgernes skattepenge, der fosser gennem rørene. Vi får en regning fra fjernvarmeværket, og den fordeler vi så på alle grundejerne langs de opvarmede gader ved hjælp af en aftalt fordelingsnøgle. Og der er aldrig nogen, der brokker sig over regningen, selv om det kan blive ret dyrt, når temperaturen rigtig falder, siger han. En enkelt af de hundredvis af strøgbutikker, Inspiration Buus, brugte 7.229 kroner på gade opvarmning sidste år, oplyser regnskabschef Bodil Søn der holm. Det svarede til knap 57 kroner per kvadratmeter gade. Og det var ikke en kold vinter. Tidligere brugte man returvand fra byens fjernvarme, som blev sendt ned under strøget, før det kom tilbage til Studstrup værket. Nu er der i stedet etableret fire centrale varmevekslere, som får 80 grader varmt vand fra værket og sender det ud i fortovene med 20 grader celsius. En af dem er anbragt i et rum under Clemensbro. Rummet ligner en varmecentral i en mindre boligforening. Tykke, isolerede rør fra værket kommer ind gennem væggen og går hen til veksleren, der er forbløffende lille - som to ølkasser oven på hinanden. På sekundærsiden styres efter udendørs sensorer, der måler temperatur og fugt. Lidt derfra, på Clemens Torv, er der gravet op, fordi systemet er utæt. Her kan man se, at rørene ligger 15-20 cm nede, ind støbt i asfalten, og med tilsvarende indbyrdes afstand. De første gadevarmerør blev faktisk lagt ned i 1972, da sporvognene blev nedlagt, siger Poul Henning Jensen. Selv har han passet systemet i mange år og synes, det er en god idé. Kommunen sparer på snerydning og på saltning, og det er godt for miljøet. Og de handlende får mere handel, når der ikke er sne og sjap. Sparer brækkede ben Knud Erik Nielsen er rådgivningskonsulent hos Århus Kom munale Værkers varmeforsyning. Hans job er at rådgive virksomheder om, hvordan de sparer varme: Det virker måske lidt skørt at varme gaderne op, for varmen burde bruges til husopvarmning. Men hvis der kan spares nogle brækkede ben, og det i øvrigt øger handelen, så er pengene måske godt nok givet ud, men varmen kunne være brugt bedre. j