Århus-forskere bruger LED til at dyrke planter uden sol og jord

Århus-forskere bruger LED til at dyrke planter uden sol og jord

Løsningen på verdens fødevareproblemer skal måske findes i dyrkning af planter i byerne. Århus-forskere har haft held med at dyrke salat i bokse inde i et rum uden sollys, jord og pesticider.

At planter trives bedst med muld om rødderne og sollys på knoppen, er ikke nødvendigvis sandt, hvis man spørger forskerne på Aarhus Universitet.

Her er en forskergruppe på Institut for Havebrugsproduktion i gang med at finde metoder til dyrkning af planter på steder, hvor der hverken er sol eller regn.

»Der er pres på fødevareproduktionen ude i verden og pres på landbrugsjorden. Derfor ville vi dyrke planter, som er uafhængig af vejrfænomener, men stadig har høj næring. Ideen er, at planterne kan produceres inde i byen, f.eks. i boligkarreer eller i gamle fabrikshaller,« siger seniorforsker Lillie Andersen.

Forskee på Aarhus Universitet dyrker salat i mørke rum ved hjælp af LED-lys og vandforsyning. Foto: Connie Damgaard/Aarhus Universitet
Det er sorten egebladssalat, der bliver testet på i øjeblikket.

Gruppen har været i gang i et halvt år nu med at få systemet tilrettelagt med CC-containere, dvs. hyldesystemer til planter, vandingssystemer og LED-lys, som skal erstatte sollyset. Hver hylde har selvstændig vanding med recirkuleret gødning og vand.

I marts blev så de første omkring tusind små planter af den rød-grønne Egebladssalat sat ind i systemet til videre dyrkning i 17-18 graders temperatur i en klods spagnum for at holde dem oprejst. Og faktisk er det gået hurtigere, end forskerne havde forestillet sig, fortæller Lillie Andersen.

»Vi blev lidt overraskede over, at vi kan dyrke planterne så godt, som vi kan. Allerede efter en uge kunne vi se en effekt,« siger hun.

Lys kan manipulere med bladstørrelsen

Muligheden for produktion af flere fødevarer i bymiljøer er imidlertid ikke den eneste fordel, fortæller Lillie Andersen.

Forskerne har nemlig opdaget, at de kan styre planternes udvikling ved hjælp af det LED-lys i varierende styrke, der holder dem i live. De eksperimenterer med flere typer lys, både blåt, rødt og langrødt samt en slags lysstofrør for at se på fordele og ulemper, men faktisk kan et miks gøre spændende ting for planterne.

»Især giver det blå og det langrøde lys effekter, der slår hårdere igennem, end vi havde regnet med.
Vi kan se, at det blå lys giver en mere kompakt vækst, hvor bladarealet på salaten bliver mindre, mens det langrøde lys strækker bladene,« fortæller Lillie Andersen og fortsætter:

»Vi får så den fordel, at vi kan manipulere plantens bladareal, så vi f.eks. starter med at bruge rødt til at gøre bladarealet større, så mere lys bliver fanget. Herefter kan vi så skifte til blåt lys for ikke at strække planten for meget,« siger hun.

En anden fordel ved at vende tilbage til blåt lys er, at det blå lys fremmer den blårøde farve, antocyaninerne, i salaten, som dels ser godt ud, dels er sundt for kroppen.

Kan udnytte energi bedre om natten

Projektet er sat i gang som et samarbejde mellem Aarhus Universitet, Syddansk Universitet og en række virksomheder og alt efter tilgange til kapital kan der være mange nye opdagelser at gøre endnu.

Blandt andet skal forskerne finde ud af, hvordan næringsstofferne bliver doseret rigtigt gennem vandforsyningen, så de ikke får for meget og afgiver nitrat i salaten.

Håbet er at få et femårigt projektet op at stå, så systemerne kan afprøves i storskala med teknikere, robotter og ventilationssystemer for at undersøge de mere vidtstrakte perspektiver.

F.eks. vil gruppen gerne gå i gang med flere typer planter, som f.eks. krydderurter og bær, og se på de økonomiske og miljømæssige fordele ved denne form for dyrkning.

»Vores tanke er, at når man kan dyrke uden lys, kan man dyrke om natten med billig vindmøllestrøm og udnytte energien bedre. Måske kan der også spares energi, jo hurtigere vi kan skifte planterne til blåt lys. Vi er slet ikke færdige med at tænke på alle de muligheder, der er,« siger Lillie Andersen, som dog også understreger fordelene ved mindre transport af fødevarer ind mod de stadig voksende byer.

Undgår plantesygdomme

Hun ser desuden et stort marked i f.eks. Japan, hvor der også bliver arbejdet med plantefabrikker, dog ikke med disse typer lys.

»Japanerne vil gerne have planter, der er mere sterile og ikke har været i kontakt med naturen, menneskehænder og forurening,« siger Lillie Andersen.

»På denne måde kan vi måske også helt undgå plantesygdomme, fordi der ikke er skadedyr i lukkede rum. Når vi suger luft ind, kan vi sætte et filter på, og vi har her hverken set dyr eller svampesygdomme, så det har vi en mulighed for at kontrollere,« siger hun.

Hvordan kvaliteten så bliver i sidste ende uden sol og jord, er også en af projektdelene længere ude i horisonten.

»Vi skal selvfølgelig sikre os smagen, og vi har også prøvet lidt, men det skal testes ordentligt. Vi har fundet ud af, at det smager bedre efter at have været dyrket med blåt lys, fordi antocyaninerne fremmer bitterheden. Men det er kun vores første indtryk,« lyder det fra Lillie Andersen.

Kommentarer (32)

»Japanerne vil gerne have planter, der er mere sterile og ikke har været i kontakt med naturen, menneskehænder og forurening,«

Tja - det skulle der vel være en chance for et stykke nord for Tokyo i disse uger.

  • 0
  • 0

  1. paragraf: "Der er pres på fødevareproduktionen ude i verden og pres på landbrugsjorden. Derfor ville vi dyrke planter, som er uafhængig af vejrfænomener, "

At lave landbrugsjord på tagene hjælper intet. At kunne udnytte en uendelig vertikal højde, fordi vi ikke har brug for sollys, gør at vi ikke kan løbe tør for fødevarer.

At kalde den nuværende produktion for gratis tror jeg ikke landmændene er enige i. At kunne fuldt ud automatisere. og ikke mindst optimere, produktionen af fødevarer vil jeg tro kunne konkurrere med hvordan vi gør nu. Hvor mange procent af den danske høst bliver i gennemsnit ødelagt af sygdomme, ukrudt og vejret?

  • 0
  • 0