Århundredets bommerter: Brostyrt ved Furesøen
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
By signing up, you agree to our Terms & Conditions and agree that Teknologiens Mediehus and the IDA Group may occasionally contact you regarding events, analyzes, news, offers, etc. by telephone, SMS and email. Newsletters and emails from Teknologiens Mediehus may contain marketing from marketing partners.

Århundredets bommerter: Brostyrt ved Furesøen

Herhjemme har vi også haft bro-bommerter. Fiskebækbroen ved Furesøen styrtede sammen 8. februar 1972 kort tid efter, at den var blevet færdig. Midtersektionen af den to-sporede motorvejsbro styrtede uden varsel i mosen, men heldigvis kom ingen til skade. Vejdirektoratet nedsatte en undersøgelsesgruppe, der skulle finde fejlen, og mistanken faldt hurtigt på bropillernes fundament, som firmaet C.T. Winkel havde opført med de såkaldte frankipæle. Det er en teknik, hvor man rammer et hult stålrør ned i hav- eller søbunden og bruger det til at støbe betonpillerne direkte på stedet. Efterhånden som betonen størkner, hamrer man kernen længere ned i undergrunden. Når pillen er færdigstøbt fjernes stålrøret.

De 20 meter lange pæle med en diameter på 50 cm burde have en bæreevne på 165 ton og burde kunne bære den godt 300 meter lange bro. Men på grund af den bløde undergrund havde betonpælene bøjet sig under støbningen, og på den måde var de endt med at blive nærmest s-formede. Dette havde selvsagt forringet bære evnen af bropillerne betydeligt, og fik tre af bropillerne til at give efter. - Det var en stor sag, og det endte med, at det ingeniørfirma, der havde stået for opførelsen, gik konkurs, fortæller pensioneret DTU-professor Troels Brøndum-Nielsen, der deltog i udredningsarbejdet . Men på længere sigt blev broingeniørene nogle erfaringer rigere. - Ja, man lærte altså, at man ikke skulle bruge Franki-pæle i blød bund, siger Troels Brøndum-Nielsen.