Årgang 1940 fra Horsens Teknikum mødes stadig

Fire er der tilbage af de 34 ingeniører fra Horsens Bygningsteknikum, som var det første afgangshold fra skolen, der i 1940 fik lov til at kalde sig rigtige ingeniører. Det år fik håndværkere med svendebrev og fire års godkendt ingeniøruddannelse nemlig officielt lov til at kalde sig ingeniører, og skolen i Horsens var den første af sin art, der fik lov at kalde sig et Bygningsteknikum.

Årgang 1940 mødtes første gang igen ved 25 års jubilæet i 1965, og igen ved 40 års, 50 års (fra da af "med damer") og 55 års jubilæet, men så allerede igen ved 57 års jubilæet i 1997 - og derefter hvert år siden. De sidste fire medlemmer af det historiske ingeniørhold mødtes før sommerferien i Randers - 67 år efter deres dimission.

De fire er Einer Faursby i Nykøbing Sjælland, Keld Thomsen i Randers, Tage Lund Nielsen i Viborg og Svend Møller i Roskilde. Sidstnævnte er den ældste med sine 91 år, og er i sig selv et levende stykke ingeniør- og danmarkshistorie.

Skole seks dage om ugen

Svend Møllers uddannelsesforløb er typisk for de ambitioner, der skabte de faglige forudsætninger for Danmarks eksplosive industrialisering efter 2. verdenskrig. Han er søn af en landsbysmed i Tvingstrup ved Horsens, bliver udlært tømrer og bygningssnedker som 19-årig i 1935.

Efter fire vintre på "Bygmesterskolen" i Horsens er han bygningskonstruktør i 1939 og fortsætter derefter i skolens "ingeniørklasse" i ét år. Det sidste år erindrer han som særdeles slidsomt - otte timer i skole hver dag, seks dage om ugen, plus masser af hjemmearbejde til langt ud på natten.

Den 1. april 1940 kunne han så kalde sig ingeniør, kun godt en uge før tyskerne besatte os den 9. april, og typisk nok startede han sin karriere med at tilrettelægge tørvegravning for en entreprenør i Aalborg - krigen i Europa gjorde energiforsyningen vanskelig, så indenlandsk brændsel var efterspurgt.

Drejer industrihistoriens hjul

Svend Møller overtog i 1944 en virksomhed som entreprenør og kloakmester i Assens, men skrev igen med på Danmarkshistorien, da han i 1953 tog Industrirådets store kursus i Rationaliseringsteknik og arbejdsstudier. Netop i disse år tog industrialiseringen fart med både den såkaldte Marshallhjælp og produktionsmetoder fra USA.

Siden skiftede Svend Møller så at sige side og blev i 1958 ansat i det daværende Arbejdsmandsforbundet - senere SID - for at fagforeningen kunne give et modspil til arbejdsgiverne i spørgsmål om arbejdsstudier og akkordsætning.

Ni år senere drejede Svend Møller så igen med på industrihistoriens hjul, idet han blev ansvarlig for uddannelsen i arbejdssikkerhed og arbejdsmiljø i syv kooperative byggefirmaer, for nu er vi fremme ved det punkt i historien, hvor nye love i 1972 og i 1974 satte arbejdsmiljø på dagsordenen. I 1981 gik han på efterløn som 65-årig og har siden nydt sit otium med hustruen siden 1942, Anne Marie.

Om skolen i Horsens historie er bl.a. at sige, at den fra starten i 1915 hed Horsens Tekniske Skole og Bygmesterskolen og siden også "Dagskolen for ingeniørfag", inden den i 1940 blev til det godkendte Horsens Bygningsteknikum - i øvrigt som landets første af sin art. I dag er ambitionerne på uddannelsesområdet uforandrede i Horsens, hvor ingeniørhøjskolen nu indgår i institutionen Vitus Bering Danmark, som er en stor regional professions-højskole.