Årets videnskabelige hits og fusk

Et nyt syn på RNA-molekyler og forklaringen på manglende solneutrinoer er årets største videnskabelige resultater ifølge den liste, som tidsskriftet Science offentliggør i dag. Science, der udgives af American Assocation for the Advancement of Science, udpeger hvert år de ti vigtigste videnskabelige resultater.

RNA har længe været betragtet som en molekyle, der udelukkende udførte DNA-molekylets kommandoer, når der skulle bygges proteiner. Men flere forskningsresultater i år viste et andet og mere nuanceret billede. Meget små RNA-molekyler har vist sig på egen hånd at have den overordnede ledelse i store dele af cellernes genetiske arbejdsdeling. Det har fået biologerne til at revurdere deres syn på celler og deres udvikling - og hvordan behandlingsformer til sygdomme som cancer, der skyldes fejl i genomet, kan udvikles.

I mange år var det et mysterium, hvorfor man på Jorden målte så få af de neutrinoer, som Solen ifølge teorien udsendte. Flere havde længe spekuleret på om neutrinoerne, der alle er af den særlige elektron-neutrino-type, undervejs mod Jorden skiftede form til myon- eller tau-neutrinoer, som ikke blev opfanget af detektionssystemerne (som i øvrigt gav anledning til årets nobelpris i fysik til Raymond Davis og Masatoshi Koshiba). I år kunne målinger ved Sudbury Neutrino Observatory i Canada endelig bekræfte, at dette faktisk er tilfældet. Når neutrinoer kan skifte fra en type til en anden, må de have en masse (om end uhyre lille), og de kan ikke være masseløse, som hidtil antaget. Dette lille problem mangler teoretikerne stadig at løse.

Ris, kosmisk stråling, jetlag og m.m.

Efter de to videnskabelige topresultater lister Science i vilkårlig orden følgende forskningsresultater, der er med i top-10. Flere af disse har været omtalt i årets løb i Ingeniøren.

I år blev genomsekvenser for flere af verdens vigtigste fødevarer, eksempelvis ris, fastlagt. Det kan medvirke til at forbedre ernæringsindholdet og udbyttet for ris.

Nye og mere detaljerede af den kosmiske baggrundsstråling, der er den tilbageblevne energi fra Big Bang, gav viden om, hvordan stoffet opførte sig i det tidlige Univers.

Nye forskningsresultater forklarede, hvorfor krydret mad føles varm og mynte- eller mentolpastiller virker forfriskende. Forklaringen findes i flere proteiner, der både påvirkes af kemiske »smagsstoffer« og temperaturer.

Ved ultrakorte laserpulser lykkedes det at optage de første sekvenser af en film, der viser, hvordan elektroner hvirvler rundt om atomkernen.

En ny klasse af lysfølsomme celler i øjets nethinde blev identificeret. En bedre forståelse af, hvordan de virker, kan måske hjælpe med til at modvirke jetlag og vinterdepressioner.

Jordbaserede teleskoper med adaptiv optik gav skarpere billeder end før set af bl.a. Mælkevejens indre og vulkanske udbrud på Jupiters måne Io.

I år lykkedes det også for første gang af tage tredimensionale billeder af celler.

En opdagelse af hjerneskallen af primat, der levede for mellem seks og syv millioner år siden, gav ny viden om menneskets udviklingshistorie.

Årets fuskere

2002 blev også præget af to alvorlige svindelaffærer - begge omtalt i årets løb i Ingeniøren.

Jan Hendrik Schön, der længe var udråbt til en fremtidig nobelprismodtager for sine banebrydende arbejder inden for bl.a. molekylær elektronik og superledning, blev fyret fra Bell Laboratories efter en uafhængig undersøgelseskomite havde konkluderet, at han i 16 tilfælde havde fabrikeret data og forfalsket rapporter i perioden 1998 til 2001.

Victor Ninov blev fyret fra Lawrence Livermore National Laboratory for at have fabrikeret data, der skulle bevise, at grundstof 118 var dannet.

I vente for 2003

Science giver også et bud på, hvad vi kan forvente af spændende og vigtige videnskabelige resultater i 2003.

Radarmålinger og nye geologiske værktøjer vil give os ny viden om, hvad der sker med verdens ismasser på Antarktis, i Grønland og i gletschere i forbindelse med den globale opvarmning.

Der arbejdes flere steder på en bedre forståelse af forbindelsen mellem Solen og klimaet på Jorden. Et område som danske forskere med bl.a. Henrik Svensmark i spidsen har været pionerer inden for. Spørgsmålet, om solen kan modulere kosmiske stråler, der påvirker skydækket, vil måske blive besvaret

Genomforskningen vil fortsætte med uformindsket styrke, og chimpansegenomet vil måske kunne fortælle os præcist, hvad det er, der gør mennesker til mennesker.

Målinger af Universet ved ikke-optiske bølgelængder afventes med spænding. ESA's Integral-satellit, der blev opsendt i oktober i år med bl.a. danske instrumenter, er snart klar til at måle gammastråling fra sorte huller og supernovaer. Nasa opsender Swift til måling af gammaglimt - enorme energiudbrud fra fjerne egne i Universet - og Space Infrared Telescope Facility til at måle varmen fra fjerne galakser og støvskyer, hvor stjerner og planeter fødes.

Fysiske forskelle på stof og antistof, hvis den findes, vil også snart kunne identificeres. I 2002 lykkedes det for to forskergrupper, den ene med flere fysikere fra Aarhus Universitet i spidsen, at danne antibrint ved Cern. Nu afventer man direkte målinger af spektre af antibrint i 2003 eller de kommende år.

Men pengene kan blive et problem. Italien, Tyskland og Frankrig har skåret ned eller fastholdt bevillingerne til fundamental forskning. I USA har faldende aktiekurser betydet, at universiteterne og de store forskningsfonde er blevet fattigere. »Så vil 2002 blive husket som året, hvor de gode tider sluttede?« spørger Science.