Arbejdstilsynet går til kamp mod løfteulykker i byggeriet
more_vert
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og du accepterer, at Teknologiens Mediehus og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, job og tilbud m.m. via telefon og e-mail. I nyhedsbreve, e-mails fra Teknologiens Mediehus kan der forefindes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Arbejdstilsynet går til kamp mod løfteulykker i byggeriet

Der sker alt for mange ulykker, når betonelementer og andre tunge materialer flyttes rundt på de danske byggepladser med kran – såkaldt anhugning. I perioden 1995-2000 skete der således næsten 3000 ulykker i forbindelse med anhugning, heraf var 16 med dødelig udgang.

I et forsøg på at nedbringe antallet vil Arbejdstilsynet i løbet af september gennemføre flere end 1000 inspektioner på byggepladser og betonelementfabrikker landet over for at undersøge de lokale forhold og tale instruktioner med medarbejderne.

»Bygge- og anlægssektoren er kendetegnet ved, at der arbejdes under meget stramme tidsplaner og på akkord. Det betyder, at ansatte har en fælles interesse i, at arbejdet udføres så hurtigt som muligt. Men det er ofte i sådanne situationer, at der slækkes på sikkerheden. Derfor er det vigtigt, at vi får gjort både arbejdsgivere og ansatte opmærksomme på behovet for at styrke sikkerheden,« forklarer Arbejdstilsynets direktør Jens Jensen i en pressemeddelelse.

Mange ulykker med anhugning sker, når den tunge komponent er fastgjort til kranens krog eller wire og løftet begynder. Derfor vil tilsynet blandt andet fokusere på det grej, som bruges til arbejdet, på de signaler som bruges mellem anhugger og kranfører og på om anhuggeren har fået tilstrækkelig instruktion i arbejdet med de tunge løft.

Aktionen afsluttes ved udgangen af september måned, hvorefter Arbejdstilsynet udgiver en evaluering af kampagnen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først