Arbejdspres og travlhed: Hvert andet IDA-medlem dropper efteruddannelse
Arbejdspres og travlhed er »i høj grad« årsagen til, at 52 procent af IDAs medlemmer ikke deltog i en eller anden for efteruddannelse, som ellers stod på ønskesedlen sidste år. Det fremgår af IDA Lønstatistik 2021.
Hos Danfoss genkender Morten Pors Simonsen, Head of Information Security, problemet med at balancere mellem behovet for kompetence- udvikling og mængden af arbejdsopgaver:
»Vi har været igennem et ekstremt travlt år, og så kan det risikere at blive nedprioriteret. Derfor er det vigtigt at prioritere efteruddannelse sammen med alle de andre opgaver, så man husker at få det gjort. Gør man ikke det, har man et problem.«
Helt lavpraktisk betyder, det at Morten Pors Simonsen mindst en gang i kvartalet tager en snak med hver enkelte medarbejder om, hvordan det går med deres udviklingsplan, forklarer han.
Læs også: It-ekspert finder tid til fordybelse: »Efteruddannelse er næsten en hobby«
Kompetenceudvikling i Danfoss dækker en bred palet af muligheder lige fra on the job training til en længerevarende masteruddannelse:
»Det er meget individuelt. Det er den enkelte medarbejders motivation, der er afgørende, og så ser vi på, hvad Danfoss har brug for, og om det passer med medarbejdernes ønsker.«
[box]
Gode råd Find tiden
Sæt det i kalenderen Ja, du har travlt, og dine kolleger har travlt. Planlæg derfor flere måneder frem i tiden.
Indgå en aftale med chefen Afklar, hvad der skal ske med dine opgaver, mens du er væk. Sæt tid af til at implementere det, du lærer på kurset.
Prioriter dig selv Næst efter arbejdspres er det den enkeltes manglende initiativ, der er den største barriere for kompetenceudvikling. Så tag fat i kraven af dig selv og find et kursus, der giver den faglige opdatering, du har brug for.
Kilde: Morten Esmann, karrierekonsulent, IDA
[/box]
Læs også: Efteruddannelse var et udbytterigt kulturchok: Naturvejleder – men også stadig ingeniør
I en tid med stort behov for it-folk er det en helt bevidst strategi at satse på opkvalificering af medarbejderne, understreger han:
»Det er et must for os løbende at opkvalificere alle medarbejdere, for ellers risikerer vi at være irrelevante efter nogle år. Så vi prøver at inspirere folk til at efteruddanne sig og har fokus på, hvordan den enkelte lærer bedst. Nogle skal have fingrene i det. Andre vil læse selv, mens andre igen skal guides i gennem et forløb.«
Et grundlæggende problem
Morten Thiessen, formand for Ansattes Råd (AR) i IDA kalder det et grundlæggende problem, når lønstatistikken viser, at IDA-medlemmer melder fra kompetenceudvikling på grund af travlhed:
»Især, hvis det er et fagligt relevant kursus, som i princippet kunne gavne firmaets udvikling.«
At arbejdspres trumfer efteruddannelse, er et velkendt problem, men i lighed med Morten Pors Simonsen fra Danfoss, mener Morten Thiessen, at det er usundt for en virksomhed at udskyde medarbejdernes kompetenceudvikling
»Man er nødt til at se på vedligeholdelse af den humane kapital på samme måde, som man kigger på det øvrige kapitalapparat. Man kan ikke blive ved at køre en maskine, til den er slidt op, og på samme måde skal man i den generelle ressourceplanlægning udtage nogle procenter af arbejdstiden til efteruddannelse.«
Ifølge undersøgelsen angiver 64 procent af IDA-medlemmerne, at de i nogen eller i høj grad ikke selv har taget initiativ til at komme på efteruddannelse, mens det blot er 23 procent, der i nogen eller i høj grad har fået et nej fra deres chef til kompetenceudvikling.
Dermed er den næsthøjeste barriere for at komme på efteruddannelse faktisk medlemmerne selv.
AR-formanden mener, at det bør foranledige folk til at vende blikket indad:
»Vores medlemmer har et kæmpe ansvar over for deres egen udvikling og skal med jævne mellemrum stille spørgsmålet: ‘Gad jeg ansætte mig selv på baggrund af den viden og de kvalifikationer, jeg har?’,« siger Morten Thiessen og tilføjer:
»Skal man bevare en god markedsværdi på længere sigt, skal man investere i sin egen kompetenceudvikling.«
