Arbejdspres er hovedskurken bag stress

Illustration: Flynt/Bigstock

Stress opstår ofte som en kombination af flere forskellige faktorer i de ramtes liv. Men nu udpeger en ny undersøgelse blandt højtuddannede, ’Psykisk arbejdsmiljø og stress’, at arbejdspres er hovedskurken. Det er nemlig den enkeltfaktor, der har allerstørst betydning for, om man føler sig stresset og i hvor høj grad.

IDA og Akademikerne står bag undersøgelsen om psykisk arbejdsmiljø. 28.000 højtuddannede er blevet spurgt og summen af deres besvarelser fører altså til den konklusion, at risikoen for at gå ned med stress er ligefrem proportional med arbejdspresset.

Andre faktorer kan dog trække den ene eller den anden vej. De akademikere, der tilkendegiver, at de i ’i høj grad’ har ’balance mellem privatliv og arbejdsliv’ er langt mere immune over for stress. På den anden side fører et stort arbejdspres ofte til stress, hvis man ’i lav grad’ har balance mellem arbejde og familie, viser tallene.

Effekten er nogenlunde den samme, når det gælder oplevelsen af at have tid nok til sine arbejdsopgaver, ligesom andelen af stressramte falder, når ’nødvendigheden af at arbejde over’ skifter fra ’ofte’ til ’sommetider’.

»Arbejdsgivere skal sikre arbejdsmiljøet«

Stress-undersøgelsen offentliggøres i dag i forbindelse med en heldagskonference i IDA, som sætter fokus på stress og psykisk arbejdsmiljø.

Formand for Ansattes Råd i IDA, Juliane Marie Neiiendam, håber, at konferencen kan medvirke til at sætte stress og forebyggelse af stress på dagsordenen:

»Vi har et brændende ønske om at værne om alle de ansatte ude på arbejdspladserne. Arbejdsgiverne skal indse, at de bliver nødt til at sørge for nogle ordentlige arbejdsvilkår for den enkelte. Det sker ikke alene ved at have kontrakterne i orden. Det sker i høj grad også ved at skabe et godt og positivt psykisk arbejdsmiljø,« siger hun ifølge en pressemeddelelse fra IDA.

Læs også: Ikke arbejdspres, men uretfærdige chefer giver stress

Hver anden højtuddannede beskriver sig selv som stresset enten i ’nogen grad, høj grad eller meget høj grad’, viser undersøgelsen. Der er med andre ord en stor gruppe stressede akademikere på det danske arbejdsmarked. Resultatet kræver derfor handling, betoner Juliane Marie Neiiendam:

»Særligt i disse OK18-tider er det vigtigt at fokusere på ordentlige arbejdsvilkår, så flere ikke går ned med stress i fremtiden. Vi bliver simpelthen nødt til at tage bedre vare på medarbejderne ude på de danske arbejdspladser, for at stress ikke forvandler sig til en kronisk folkesygdom.«

Ikke så overraskende viser den nye analyse, at sociale relationer er afgørende for det psykiske arbejdsmiljø. Det gælder både relationer til kolleger og nærmeste leder. Igen gælder det, at jo bedre de sociale relationer er, jo mindre er sandsynligheden for, at man går ned med stress.

Mindre stress = Bedre bundlinje

Organisationens holdning til stress påvirker også stressniveauet. Hvis der i organisationen er en holdning, der lægger ansvaret for stress over på den enkelte, stiger stressniveauet betragteligt. Hvis arbejdsgiverne derimod anerkender udfordringen, tør tale om den og arbejde med den, og kan håndtere mennesker forskelligt, falder stressniveauet faktisk, fremgår det af undersøgelsen;

»Det er derfor på tide, at arbejdsgiverne tager ansvaret på sig og indser, at forebyggelse er langt bedre end helbredelse. En bonus arbejdsgiverne bør være bevidste om er, at jo bedre arbejdsmiljø og jo mindre stress, jo bedre tal på bundlinjen. Det er da et glimrende incitament til at sparke stressen til hjørne for altid,« påpeger Juliane Marie Neiiendam.

Tilbage i 2015 viste en tilsvarende undersøgelse, at det mest effektive værn mod stress blandt ingeniører er en god daglig leder; allerhelst én, der ved, hvordan man tager hånd om stress og det psykiske arbejdsmiljø. Undersøgelsen viste, at jo bedre karakter ingeniørerne giver deres nærmeste leder, desto mindre er risikoen nemlig for, at de oplever deres hverdag som stresset.

Ud af de i alt 28.000 AC-medlemmer, der har deltaget i undersøgelsen, er der 1.250 IDA-medlemmer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Så sent som i går, læste jeg at den største gruppe af stressede, er blandt de mennesker, der er på kontanthjælp. De kan da ikke lide af for stort arbejdspres.

Sociale relationer ser her ud til at være en rigtig god kilde, til at undgå stress. Altså er det nok bedst at undgå ansættelses kontrakter, uden loft over arbejdstiden. De fører sjældent til at man arbejder mindre end 37 timer om ugen. Lige netop den del, bør såvel arbejdstagere, som arbejdsgivere måske grunde en smule over.

  • 1
  • 1

Kunne man forestille sig, at der kunne være flere kilder til stress? F.eks. som artiklen beskrev (hvis det er den fra Information - https://www.information.dk/debat/2018/03/n...), kunne økonomiske bekymringer, usikkerhed, lavt selvværd grundet identitetstab, social isolation, overdreven brug af straf i systemet, meningsløs aktivering med kun et afstraffende formål m.m. være en årsag tror du?

Eller har du brug for at gå yderligere i tænkeboks, før underligheden fortager sig?

  • 2
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten