Arbejdsmedicinere: Epoxy kan fortsat bruges - men med stor omhu

Illustration: Suzlon

Bare en enkelt klat uhærdet epoxy på huden giver stor risiko for at udvikle en epoxy-allergi. For epoxy er et virkelig aggressivt materiale i uhærdet form, mens det er ufarligt, når materialet er hærdet.

Læs også: 84 Vestas-medarbejdere har fået allergi eller astma af epoxy

Alligevel mener ledende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Ole Carstensen ikke, at man umiddelbart skal forbyde eller droppe epoxy som materiale til vingeproduktion.

Et spørgsmål, som er blevet relevant, efter at DR har omtalt henholdsvis 64 og 84 arbejdsskader som eksem og astma efter kontakt med epoxy og/eller isocyanat hos vindmøllefabrikanterne Siemens Wind Power og Vestas.

Sagerne er registreret hos Arbejdsskadestyrelsen over en periode på omkring ti år.

Læs også: Efterbehandling af vindmøllevinger gav syge medarbejdere

»Man kan langt hen ad vejen forebygge, at medarbejderne udsættes for uhærdet epoxy, ved en kombineret indsats af uddannelse og produktionstekniske tiltag, der sikrer, at ingen kan komme i kontakt med den uhærdede epoxy,« siger Ole Carstensen.

Eksem forsvinder igen

Ole Carstensen påpeger endvidere, at eksem fra epoxy-allergi ikke er kronisk, fordi generne forsvinder i det øjeblik, medarbejderen ikke mere arbejder med epoxy.

I medierne er skaderne hovedsageligt blevet omtalt som kroniske.

»Selve allergien over for epoxy forsvinder dog ikke, og derfor skal medarbejderne også flyttes til andet arbejde, så snart man konstaterer epoxy-allergien. Det står faktisk i loven,« forklarer han.

Læs også: Risø-forskere bygger vindmøller af bambus

Ole Carstensen tilføjer, at også den allergisk betingede astma, som gruppen af organiske forbindelser ved navn isocyanater kan fremkalde, forsvinder igen, når personen ikke mere udsættes for isocyanaterne. Isocyanat bruges som hærder i polyurethan-skum og andre produkter.

Skader blev alligevel kroniske

Sigve Christensen er ledende overlæge på arbejdsmedicinsk klinik i Aalborg, hvor Siemens Wind Power producerer vinger.

Han er ikke helt så skråsikker, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt det fortsat er fornuftigt at bruge epoxy:

Læs også: Vestas-fabrik i Lem har fået 14 påbud over tre år

»Efter de mange sager på Siemens synes jeg, det er svært at sige éntydigt, at man bare skal fortsætte med epoxy. Det kræver i hvert fald en utrolig opmærksomhed fra ledelsens side, utrolig god uddannelse af medarbejderne samt løbende intern kontrol og overvågning, hvis man skal undgå skaderne,« siger han.

Sigve Christensen er enig i, at epoxy-eksem teoretisk set skal forsvinde, når man ikke mere arbejder med stoffet. Men i flere tilfælde bliver eksemerne kroniske, uden at man har en god forklaring på dette:

»Det samme gælder for astma opstået i forbindelse med arbejde med epoxy,« påpeger han.

Uhærdet epoxy i slibestøv

Overlægen forklarer videre, at på Siemens-fabrikken i Aalborg - hvor vingerne støbes i en lukket, fuldautomatisk proces - sker udsættelsen for allergifremkaldende uhærdet epoxy og for luftvejsirriterende hærder især i forbindelse med reparationer og finish på den færdigstøbte vinge.

Hudkontakt kan ske ved brug af flydende epoxy og epoxy-spartelmasse til reparationer og finish, mens epoxy-relateret astma kan opstå, når man sliber i epoxymaterialer, som ikke er 100 pct. hærdet.

Læs også: Avanceret støbeproces giver bomstærke vinger

I så fald kan slibestøvet indeholde allergifremkaldende epoxy-monomerer; det vil sige uhærdede epoxy-molekyler.

»Samtidig ved vi også, at når man blander epoxy og hærder samme for at reparere vinger, så sker der under hærdningen en kraftig varmeudvikling, som medfører afdampning af materialerne og dermed en risiko for udvikling af astma«, siger Sigve Christensen.

Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har i flere perioder arbejdet sammen med Vestas om at forbedre sikkerheden ved støbning af epoxy-vinger på virksomheden.

Læs også: Vestas kvittede giftigt styren og valgte epoxy for 13 år siden

Her vurderer Ole Carstensen, at hudkontakt med uhærdet epoxy kan forekomme i forbindelse med uregelmæssigheder i produktionen – altså når den fuldautomatiserede og lukkede støbeproces på én eller anden måde er ude af drift. Eller det kan ske under reparation af vingen, hvor man arbejder med flydende epoxy og epoxyspartelmasse.

Læs også: Dialog giver Vestas' arbejdsmiljø luft under vingerne

Epoxy bruges overalt

Overlægen peger dog også på, at epoxy bliver brugt i rigtig mange små og mellemstore virksomheder til overfladebehandling af gulve og bygningsdele samt til byggematerialer.

Men her oplever arbejdsmedicineren ikke, at der er lige så meget kontrol med arbejdsmiljøet som i vindmølleindustrien:

»Vi oplever, at vindmølleindustrien i langt højere grad end mange andre brancher har styr på arbejdsmiljøet omkring epoxy,« siger han.

LM Wind Power, der producerer vindmøllevinger i Kolding og 11 andre steder rundt om i verden, anvender ikke epoxy som bindemiddel til glasfiberen, men polyester.

Læs også: Atter problemer med arbejdsmiljøet hos LM Wind Power

Her er arbejdsmiljøudfordringen opløsningsmidlet styren, som indgår i polyester-blandingen sammen med hærderen. Styren giver varige hjerneskader, hvis man indånder stoffet.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Nu skal vi passe på ikke at få en epoxyforskrækkelse på størrelse med den post-Lynettes psykose der endnu ikke helt har fortaget sig i visse kredse.

Alt er farligt hvis man ikke behandler det med respekt og omtanke, det gælder både epoxy, polyester, cemetstøv, svejserøg og udstødning fra biler.

Helt konkret har jeg med egne øjne set eksempler på at epoxyforskrækkelse har medført dårligere arbejdsmiljø fordi man går så meget op i denne ene ting at man glemmer at se helheden på en arbejdsplads. Jeg er dog glad for, at ordet "isocyanater" nu også er kommet ind på lystavlen :)

At folk får allergi og astma ved at gå på arbejde er naturligvis helt uacceptabelt. Men problemerne skal ikke løses ved at forbyde stofferne, problemerne skal løses ved at sikre at de bliver anvendt rigtigt. Vindmøller er kommet for at blive. Forbyder vi epoxy og polyester, så får vi bare vinger der er produceret under kritisable forhold af kinesere i Kina, i stedet for vinger der er produceret under ordentlige forhold af danskere - i Danmark.

  • 10
  • 0

Efter selv have arbejdet på Siemens med netop vingerne må jeg indrømme at det er utroligt at Arbejdstilsynet ikke har været mere på besøg, og se hvilke forhold man arbejder under. Ja Siemens gør meget i sikkerhed - de sætter en stor ære i at folk ikke kommer til skade, og respekt for det. Men miljøet er noget helt andet. De opfylder sikkert reglerne, men efter et halvt år skulle der laves nye arbejdstider (nat arbejde) og her meldte jeg mig straks til nej tak holdet, og var sikker på at blive fyret. Som gammel maler igennem mere end 20 år ringede alle alamklokkerne med de forhold. Så jeg satte pris på at blive fyret.

Dragter og luftværn bruges når man sliber i epoxy spartle. Men bagefter er det ligemeget om man vader rundt i det - også selvom det bliver "vasket" gulv efter hver gang. Under spartlingen er der krav om dragter, og handsker, men ingen luftværn. Udsugningen er nok fortalte Siemens da jeg var der. Jeg gik hjem med hovedpine flere gange om ugen.

Jeg nægter at tro på at den udsugning de har er nok når man går og spartler med deres epoxy spartel. For slet ikke snakke om de udlandske malere som malede vingerne - efter nogle måneder der kan de næppe huske meget pga de dampe.

Som gammel maler har jeg malet en del med Epoxy, og set hvilke skader folk kan få i løbet af kort tid - både ved berøring, men også ved indåndning.

Siemens går meget op i deres vindmøller. Det er hvis jeg ikke husker galt - den del af firmaet som går allerbedst, og alle kigger på. Så Siemens går op i sikkerhed, og da lønnen er en ubetydelig lille del af selve produktionsprisen kan man også gå op i sikkerheden :-)

Til Kristians kommentar om at vinge produktionen bare flytter til udlandet (Kina) - det har Siemens prøvet, men de kan slet ikke leverer vingerne i samme kvalitet som vi kan i DK.

  • 6
  • 0

Til Kristians kommentar om at vinge produktionen bare flytter til udlandet (Kina) - det har Siemens prøvet, men de kan slet ikke leverer vingerne i samme kvalitet som vi kan i DK.

Jeg kan garantere dig for at kineserne er både dygtige og ambitiøse. Vi får præcis det fra Kina som vi er villige til at betale for. Den dag vi vil betale for en vinge fremstillet på en ordentlig måde er jeg sikker på at de kan levere det (også) Prøv at se på f.eks. Apple computere. Apple er villige til at betale for at få ting samlet på en ordentlig måde. Alle Apple computere er fremstillet i Shenzen. Kan man overhovedet købe et GSM modem der ikke står Huawei på længere ?

  • 1
  • 0

Dan Riis erfaringer giver mening. Epoxy er ikke særlig aggresivt i sig selv, uhærdet eller hærdet, og det undrer mig at dette er fokus i undersøgelsen. Men mine alarmklokker ringer når "slibning" omtales, for her er der tale om meget fine fibre der flyver rundt. Det minder meget om "glasulds-allergi". Glasfiberarmeringen i forbindelse med slipmidler og evnen for de små afslebne fibre til at trænge ind i huden er nok meget værre.

MvH,

Bent.

  • 1
  • 0

Epoxy er ikke særlig aggresivt i sig selv, uhærdet eller hærdet, og det undrer mig at dette er fokus i undersøgelsen.

Epoxy er ikke akut giftig men kan give rigtig ubehagelig allergi. Jeg tror faktisk ikke at det er epoxykæderne selv, men de aminer der ofte bruges som hærder der er den største synder. Allergiske reaktioner er snigende og svære at forudse. Nogle bliver ramt hurtigt, andre bliver aldrig ramt. Eneste reelle kur at forhindre hud/slimhinde kontakt med stofferne før de er fuldt udhærdede. Skarpkantet slibestøv med delvis hærdet epoxy lyder bestemt ikke rart, hverken ved indånding eller kontakt til ubeskyttet hud, da glasstøvet kan prikke hul i hud og slimhinder og dermed føre de uhærdede stoffer ind til immunsystemet (hvilket trigger allergien)

  • 1
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten