Arbejdsmedicinere: Epoxy kan fortsat bruges - men med stor omhu

Bare en enkelt klat uhærdet epoxy på huden giver stor risiko for at udvikle en epoxy-allergi. For epoxy er et virkelig aggressivt materiale i uhærdet form, mens det er ufarligt, når materialet er hærdet.

Alligevel mener ledende overlæge på Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning Ole Carstensen ikke, at man umiddelbart skal forbyde eller droppe epoxy som materiale til vingeproduktion.

Et spørgsmål, som er blevet relevant, efter at DR har omtalt henholdsvis 64 og 84 arbejdsskader som eksem og astma efter kontakt med epoxy og/eller isocyanat hos vindmøllefabrikanterne Siemens Wind Power og Vestas.

Sagerne er registreret hos Arbejdsskadestyrelsen over en periode på omkring ti år.

»Man kan langt hen ad vejen forebygge, at medarbejderne udsættes for uhærdet epoxy, ved en kombineret indsats af uddannelse og produktionstekniske tiltag, der sikrer, at ingen kan komme i kontakt med den uhærdede epoxy,« siger Ole Carstensen.

Eksem forsvinder igen

Ole Carstensen påpeger endvidere, at eksem fra epoxy-allergi ikke er kronisk, fordi generne forsvinder i det øjeblik, medarbejderen ikke mere arbejder med epoxy.

I medierne er skaderne hovedsageligt blevet omtalt som kroniske.

»Selve allergien over for epoxy forsvinder dog ikke, og derfor skal medarbejderne også flyttes til andet arbejde, så snart man konstaterer epoxy-allergien. Det står faktisk i loven,« forklarer han.

Ole Carstensen tilføjer, at også den allergisk betingede astma, som gruppen af organiske forbindelser ved navn isocyanater kan fremkalde, forsvinder igen, når personen ikke mere udsættes for isocyanaterne. Isocyanat bruges som hærder i polyurethan-skum og andre produkter.

Skader blev alligevel kroniske

Sigve Christensen er ledende overlæge på arbejdsmedicinsk klinik i Aalborg, hvor Siemens Wind Power producerer vinger.

Han er ikke helt så skråsikker, når det gælder spørgsmålet om, hvorvidt det fortsat er fornuftigt at bruge epoxy:

»Efter de mange sager på Siemens synes jeg, det er svært at sige éntydigt, at man bare skal fortsætte med epoxy. Det kræver i hvert fald en utrolig opmærksomhed fra ledelsens side, utrolig god uddannelse af medarbejderne samt løbende intern kontrol og overvågning, hvis man skal undgå skaderne,« siger han.

Sigve Christensen er enig i, at epoxy-eksem teoretisk set skal forsvinde, når man ikke mere arbejder med stoffet. Men i flere tilfælde bliver eksemerne kroniske, uden at man har en god forklaring på dette:

»Det samme gælder for astma opstået i forbindelse med arbejde med epoxy,« påpeger han.

Uhærdet epoxy i slibestøv

Overlægen forklarer videre, at på Siemens-fabrikken i Aalborg - hvor vingerne støbes i en lukket, fuldautomatisk proces - sker udsættelsen for allergifremkaldende uhærdet epoxy og for luftvejsirriterende hærder især i forbindelse med reparationer og finish på den færdigstøbte vinge.

Hudkontakt kan ske ved brug af flydende epoxy og epoxy-spartelmasse til reparationer og finish, mens epoxy-relateret astma kan opstå, når man sliber i epoxymaterialer, som ikke er 100 pct. hærdet.

I så fald kan slibestøvet indeholde allergifremkaldende epoxy-monomerer; det vil sige uhærdede epoxy-molekyler.

»Samtidig ved vi også, at når man blander epoxy og hærder samme for at reparere vinger, så sker der under hærdningen en kraftig varmeudvikling, som medfører afdampning af materialerne og dermed en risiko for udvikling af astma«, siger Sigve Christensen.

Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning har i flere perioder arbejdet sammen med Vestas om at forbedre sikkerheden ved støbning af epoxy-vinger på virksomheden.

Her vurderer Ole Carstensen, at hudkontakt med uhærdet epoxy kan forekomme i forbindelse med uregelmæssigheder i produktionen – altså når den fuldautomatiserede og lukkede støbeproces på én eller anden måde er ude af drift. Eller det kan ske under reparation af vingen, hvor man arbejder med flydende epoxy og epoxyspartelmasse.

Epoxy bruges overalt

Overlægen peger dog også på, at epoxy bliver brugt i rigtig mange små og mellemstore virksomheder til overfladebehandling af gulve og bygningsdele samt til byggematerialer.

Men her oplever arbejdsmedicineren ikke, at der er lige så meget kontrol med arbejdsmiljøet som i vindmølleindustrien:

»Vi oplever, at vindmølleindustrien i langt højere grad end mange andre brancher har styr på arbejdsmiljøet omkring epoxy,« siger han.

LM Wind Power, der producerer vindmøllevinger i Kolding og 11 andre steder rundt om i verden, anvender ikke epoxy som bindemiddel til glasfiberen, men polyester.

Her er arbejdsmiljøudfordringen opløsningsmidlet styren, som indgår i polyester-blandingen sammen med hærderen. Styren giver varige hjerneskader, hvis man indånder stoffet.