Arbejdsgivere går uden om tværfaglige kandidater
41 procent af kandidaterne fra »Urban Design« er endnu ikke kommet i arbejde et år efter deres eksamen. Dermed indtager uddannelsen en lidet misundelsesværdig placering som den teknisk videnskabelige uddannelse med højest ledighed.
Til sammenligning er ledigheden blandt alle kandidater inden for de teknisk videnskabelige uddannelser i gennemsnit 10 procent et år efter dimissionen.
- emailE-mail
- linkKopier link

Fortsæt din læsning
- Sortér efter chevron_right
- Trådet debat
Første step i sådan en ansøgning er at ringe til den kontaktperson der står i ansøgningen. Der kan man jo så spørge til virksomhedens holdning til alternative uddannelser.anbefaler en så er det svært bare at få nogen til at læse ansøgningen.
Man kunne også ringe til HR afdelingen og spørge om de bare smider ansøgninger med alternative uddannelser væk.
Der er næppe dem alle der bare fyren en løgn af om at det gør de skam ikke.
Kandidaternes salgsopgave
Er det ikke kandidaternes job, at sælge sig selv. Altså i deres ansøgninger, skal de forklare virksomheden hvorfor de kan tjene deres løn hjem og en hel del mere.
Virkeligheden i langt de fleste virksomheder (især dem med en HR afdeling der ansætter nyuddannede) er at de har en brutto liste af uddannelser som de tager kandidater fra. Hvis ikke man har en uddannelse på den liste, eller kender en der anbefaler en så er det svært bare at få nogen til at læse ansøgningen.
Så kan man være nok så god til at forklare hvorfor man er den helt rigtige til stillingen, hvis ikke man kender en der kan anbefale en bliver ansøgningen aldrig læst.
Det burde man kunne læse ud af jobopslaget og evt ved kontakt til virksomheden hvad den har brug for.Hvis de udefra kender virksomhederne bedre end deres ledelse, så burde kandidaterne nok snarere leve at handle aktier!
Problemet er måske snarere at virksomhederne skriver en ting i deres opslag men faktisk kigger efter andre ting. Så kan man selvfølgelig ikke falde udenfor.
Altså i deres ansøgninger, skal de forklare virksomheden hvorfor de kan tjene deres løn hjem og en hel del mere.
Hvis de udefra kender virksomhederne bedre end deres ledelse, så burde kandidaterne nok snarere leve at handle aktier!
Er det ikke kandidaternes job, at sælge sig selv. Altså i deres ansøgninger, skal de forklare virksomheden hvorfor de kan tjene deres løn hjem og en hel del mere.
Både mig selv og mange af mine medstuderende synes jeg i sin tid blev ansat i "specialiststillinger" baseret på 2-3 fag man havde haft indenfor et specifik fagområde. Så giver resten af uddannelsen selvfølgelig også en generel ingeniørprofil, men jeg tror artiklen kan have en pointe i, at fx en softwareingeniør er en kendt størrelse i erhvervslivet, hvorimod en teknoantropolog kræver, at man sætter sig lidt mere ind i uddannelsens kompetenceprofil.Det er jo desværre det samme problem som med generalister - ingeniører med bred viden. De kan ikke konkurrere med dem med snævre og dybe specialiseringer.
Min svigerdatter har en ingeniøruddannelse med "alt hvad erhverslivet efterspørger": Projektledelse, IT, sprog, ALLE ingeniørdiscipliner: I alt ca 50 emner, hvilket er 2 % til hver. Hvad har man forestillet sig man kan udføre af opgaver på det? Efter en tur på kunstakademiet har hun nu fundet et godt job. Studiet skal dels give en ingeniørmæssig metode, en fast bund OG adgang til første job. Så skal kandidaterne nok klare sig efterhånden.
Jeg er arbejdsgiver for 14 ingeniører: Jeg skal da ikke ansætte en nyuddannet som projektleder; det kan de blive efter nogle år. Som nyuddannede ansætter jeg maskiningeniører eller maskinmestre. Som erfarne: Ingeniører, maskinmestre, maskinteknikere mv. Jeg er selv produktionsingeniør, med 2 års speciale i produktion af fisk. Og arbejder med maskinsikkerhed og CE-mærkning. Så ingeniørmetode og en fast bund har givet mig mange forskellige jobs undervejs.
Men forretningen skla jo drives så taxameterordningen skal jo lokke kandidater til, og så er man komplet ligeglad at studerende sendes i blindgyder.
Hans Morten Henriksen Maskinsikkerhed ApS
De "tværfaglige" uddannelser er, ironisk nok, mere snævre end de "rene" linier.
Lad mig forklare: En alm. elektromekanisk uddannelse (med fx. speciale i kontrolteknik) lærer om alt det grundlæggende, hvor praktiske opgaver understøtter det faglige. Uddannelserne fokuserer dermed på at bygge en base.
De tværfaglige uddannelser har i stedet en tendens til at skære ned på det grundlæggende for i stedet at fokusere mere på forskellige værktøj, procedurer og termer til deres konkrete retning. De er altså MERE fokuserede på et bestemt område på bekostning af det teknisk fundament. Det gør dem mindre fleksible til at få et job indenfor samme område, som i praksis er anderledes end deres fokus. Fx. kan man som kontrol ingeniør specialisere sig i vindmøller, men styring af fjernvarme bruger den samme grundlæggende teori, og man kan derfor som kontrol ingeniør skifte branche. Dét vil være sværere hvis man var langt mere fokuseret på vindmølle industrien gennem tværfaglighed (fx. ved at kombinere med aerodynamik igennem uddannelsen).
Det er jo desværre det samme problem som med generalister - ingeniører med bred viden. De kan ikke konkurrere med dem med snævre og dybe specialiseringer. Og der er langt mellem de jobs, der efterspørger en bestemt palette af viden. Generalister har - måske - en større chance på ledermarkedet, men nyuddannede hopper jo sjældent lige ind i en lederstilling.