Apps og sensorer skal sikre brændeovnen en fremtid
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Apps og sensorer skal sikre brændeovnen en fremtid

Ideen hos brændeovnsproducenten Hwam er at lave en brændeovn, der ikke forurener. Målet er endnu ikke nået, men de foreløbige resultater har mildnet tonen hos nogle af kritikerne. Illustration: Kristoffer Jørgensen

En sort boks tilsluttet en lambda­sonde og to temperaturmålere ligger på bordet foran Stefan og Vagn Hvam. Den er blevet det usandsynlige omdrejningspunkt for deres tidligere smedevirksomhed Hwam, som i 1970’erne blev kastet ind i den fremvoksende brændeovnsbranche.

I 2012 lancerede de verdens første digitalt styrede brændeovn og tog dermed et vigtigt skridt på vejen mod en mere optimal og ren forbrænding. Omfavnelsen af algoritmer var det nødvendige og naturlige skridt, hvis ikke de ville stå på den forkerte side i miljødebatten.

»Vi valgte at sige: 'Den kamp, den vinder vi aldrig. Så vi kan lige så godt gå i gang med at få brænde­ovne gjort stuerene'. Så hele essensen og ideen var, at vi skulle lave en brændeovn, der ikke forurener,« siger Vagn Hvam.

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Målet er ikke nået endnu, men de automatiske ovne har vist positive resultater, mildnet tonen blandt nogle kritikere og måske hjulpet med at åbne døren til en rolle for brændeovne i fremtidens miljø- og klimarigtige Danmark. Især hvis resten af feltet følger med.

Det manglende punkt

I et rum forbundet til produktions­hallen i Hørning fylder ingeniør Bente Eskerod en brændeovn med træstykker. De bliver straks omsluttet af flammer, hvorefter det elektroniske system begynder arbejdet.

Det primære spjæld åbner, giver flammerne luft nedefra og accelererer temperaturstigningen. Det næste stykke tid er forbrændingen ufuldstændig og vil udlede størstedelen af fyringens helbredsskadelige stoffer. Derfor har algoritmen ét mål: at nå en forbrændingstemperatur på 750 grader hurtigst muligt.

Det var i samarbejde med Instituttet for Kemiteknik ved DTU, at Hwam fandt frem til det manglende punkt. Den temperatur, der sikrer, at ingen gasser eller partikler undslipper brændkammeret, og som er blevet midtpunktet for deres automatiske system.

»750 grader. Så havde vi lige pludselig en konstant at arbejde med, og det blev mantraet: 750 grader så hurtigt som muligt,« siger Vagn Hvam.

Laboratorierne inspirerede

Vagn Hvam begyndte at ruge på ideen, der senere kom i fokus i 1980’ernes typetestlaboratorier. Her oplevede han, hvordan fagfolkenes ekspertise drastisk forbedrede brændeovnenes forbrænding og miljøaftryk.

»Jeg tænkte: 'Hvordan i alverden skal forbrugeren kunne gøre det samme, som de gør på laboratoriet?',« siger Vagn Hvam.

Konklusionen var, at det kan de ikke. De kender ikke temperaturen eller luftmængden i brændkammeret og har heller ikke mulighed for eller lyst til konstant at justere i forhold til parametrene. Dermed er der hele tiden enten over- eller underskud af luft til de forskellige forbrændings­faser, hvilket sænker virkningsgraden og slipper flere helbredsskadelige stoffer ud gennem skorstenen.

Nærmere målet

Efterfølgende tests af Hwams nyudviklede ovne viste, at de havde nærmet sig målet om at eliminere den menneskelige faktor.

DTU bad ejere af almindelige ovne fyre i dem og derefter i automatiske. Her kunne de konstatere en markant forbedret forbrænding i de automatiske. Målinger på en række fyringer viste generelt en højere virkningsgrad, mens kulilte-emissionerne blev betydeligt reduceret. I DTU’s laboratorietest lå partikeludledningen mellem 0,6 og 1,8 g/kg træ.

Teknologien har dæmpet kritikken, og Statens Byggeforskningsinstitut afviser for eksempel ikke længere, at brændeovne kan spille en rolle i fremtidens energisystem. Det skyldes blandt andet de automatiske brændeovnes reduktion af partikeludledningen samt muligheden for at suge luft ind ude fra den frie luft, så man ikke tærer på indeluften i tætisolerede moderne huse.

Også miljøorganisationen Det Økologiske Råd, der traditionelt er kritisk over for brændeovne, mener, at den teknologiske udvikling kan sikre brændeovne en plads i et miljø- og klimarigtigt Danmark. Som andre kritikere mener de dog ikke, at automatikken er nok.

Diskussionen fortsætter

Mens Hwam måske har prøvet at stille sig uden for forureningsdiskussionen, er den alligevel fortsat ufortrødent. Specielt de fine partikler fra brændefyring er et væsentligt helbredsproblem, og brændefyring står ifølge emissionsopgørelser fra Dansk Center for Energi og Miljø (DCE) for over 60 procent af den samlede udledning i landet.

Det billede mangler dog perspektiv, mener nuværende direktør Stefan Hvam, der ikke kan dy sig for at komme med et indspark i debatten:

Brændeovne bliver bedre, automatik eller ej. Han viser et billede på sin pc, hvor alle typetests fra Teknologisk Institut siden 2002 er repræsenteret med prikker på en graf. Dengang lå partikeludledningen i gennemsnit på omkring 4,5 g/kg træ. I dag er den nede på under 2.

I en fremskrivning fra 2017 regner DCE da også med, at den overordnede udledning fra brændeovne vil falde drastisk som resultat af udskiftning til nyere modeller.

Det ville dog være synd at sige, at kritikken er forstummet. Kritikere bemærker, at typetest-resultaterne kun fortæller halvdelen af historien, og at andre teknologier opvarmer huse både mere effektivt og skånsomt for miljøet.

Følger de andre med?

Stefans far, Vagn, er også bekymret for, hvad der vil ske, hvis ikke teknologien løser opgaven:

»Jeg tror ikke, at man kan blive ved med at acceptere brændeovne, medmindre vi på den ene eller den anden måde finder en teknisk løsning,« siger han og udtrykker sin overraskelse over, at ikke flere har fulgt trop fem år efter lanceringen af teknologien.

»Vi står svagere, når vi er alene. Det er stadig hele branchen, det går ud over,« siger Vagn Hvam.

Sønnen Stefan er mindre bekymret og pointerer, at elektronisk styring på den ene eller anden vis allerede er ved at blive mere udbredt. Han er dog enig i, at udviklingen må fortsætte:

»Vi skal udvikles, hvis vi vil have en plads. Så det er sgu bare konstruktivt at være med på toget, og så måske lidt længere fremme end vores kolleger,« siger Stefan Hvam.

Selvfølgelig godt med bedre forbrænding. Men er problemet ikke stadig det samme med brændeovn: At en stor del af varmen ryger ud i skorstenen?
Der er ikke en stor masse til at accumulere varmen, som i en masseovn.
Eller blæsere der hiver varmen ud af ovnen, som i en pilleovn.

  • 2
  • 2

Der skal ikke særlig meget luft igennem en skorsten, så det er også begrænset hvor meget varme der ryger ud den vej. Jeg bruger selv den håndregel at der går ca. 2m3 luft pr kWh indfyret energi.
En kWh er 3,6Mj, og så kan du selv prøve at regne ud hvor varm luften skal være før det mærkes.

  • 2
  • 0

Det oplyses ikke, præcist hvor meget og hvor hurtigere udledningen af stoffer mindskes under selve optændingsfasen og udglødningen, de værste forureningstidpunkter med de lavere temperaturer per definition.

Desuden mangler Miljøministeriet fortsat at oplyse os, hvilken udvikling, der sker med luftkvaliteten, når færre, gammeldags brændeovne kørte nogle få timer i boligkvarteret (somtidligt i 00'erne) til når nyere brændeovne i 30-50%-delen af husene er aktive 24/7. Også ved vindstyrken 1 m/sekund. Måske kunne man sætte nogle skoleklasser til en sammenlignende beregning i et regneark?

Ministeriet bør fastsætte absolutte, sundhedsbaserede kriterier for luften i boligområderne, og så sikre, at kriterierne bliver opfyldt. Og lade det via reel konkurrence blandt forskellige opvarmnings-industrier de bedste vinde. Reel konkurrence forudsætter vel klare målkriterier og ensartede afgiftsvilkår?

  • 3
  • 12

Det er ikke et problem der ryger varme ud i skorstenen, det er en forudsætning. Man skal holde op med at drømme om at en brændeovne kommer på 100%, for det lader sig ikke gøre ude i folks hjem i virkeligheden. Tricket er nemlig at der SKAL en pæn portion varme ud i skorstenen, for at den kan fungere og generere det nødvendige røgtræk. Personligt ville ikke bryde mig om at have en brændeovn med over 75% effektivitet derhjemme.

  • 3
  • 2

Ministeriet bør fastsætte absolutte, sundhedsbaserede kriterier for luften i boligområderne, og så sikre, at kriterierne bliver opfyldt. Og lade det via reel konkurrence blandt forskellige opvarmnings-industrier de bedste vinde. Reel konkurrence forudsætter vel klare målkriterier og ensartede afgiftsvilkår?

Husk vi også skal medregne motionsfaktoren for de ca 300.000 mennesker der får let til middel motion af at flytte rundt på brænde.

Livet forlænges med ca 1-1.5 år med let til middel motion.

Med andre ord, de sundhedsmæssige gevinster fra motionen overstiger de sundhedskadelige gener med flere faktorer.

  • 9
  • 2

Den smule brænde jeg kunne spare ved en marginalt højere virkningsgrad (på papiret, vel og mærke - hvor langt går din bil iøvrigt på literen?) opvejes på ingen måde af den udgift jeg ville pådrage mig, hvis røggassen blev så kold at den nåede at kondensere i min murede skorsten, og de skader der uvægerligt ville følge med.
Brændeøkonomien betyder så uendeligt lidt.

  • 4
  • 1

@Lone Bech bedste defineret ud fra hvad? Hvad statskassen kan rage til sig? Hvad der er billigst for den enkelte forbruger? Hvad der er nemmest?( hvordan det så defineres) hvad der udleder mindst af hvad? Hvad der giver størst forsyningssikkerhed? eller? Du kan ikke definere bedst for alle da der simpelhen er for mange variabler og prioriteter. Selv vil jeg vægte forsyningssikkerhed meget højt hvilket udelukker alt der bruger el, kommer udefra og som jeg ikke har 100% kontrol over.
Desuden er det med villakvaterene ganske enkelt da det kan klares med en lokalplan der forbyder afbrænding af biomasse til opvarmningsformål. Men husk så lige på hvordan luften er når alle skal have gang i deres Webber en vind stille sommeraften som oftest kombineret med indtagelse af alkohol og kød der er tilberedt så der er øget risiko for kræft og med fedt mængder der får sundheds fanatikerne til at besvime...det er på ingen måde sundt men jeg har ikke hørt nogle der vil forbyde det.

  • 8
  • 2

opvejes på ingen måde af den udgift jeg ville pådrage mig, hvis røggassen blev så kold at den nåede at kondensere i min murede skorsten, og de skader der uvægerligt ville følge med.
Brændeøkonomien betyder så uendeligt lidt.


Din forklaring giver mening.
Jeg havde ikke lige det scenarie på nethinden, derfor spurgte jeg.

Enig, brænde er så billigt at det økonomisk set er hamrende ligegyldigt om effektiviteten er 70% eller 90%
Forskelen på at slæbe rundt på brændemængderne er mere synlig.

  • 5
  • 0

Lad os håbe Hwam også leverer en simpel anordning til justering af temperaturniveau uden brug at en app. så dem der bor med elendig mobildækning også kan være med.

Hwams Airbox kunne også have potentiale til eksisterende brændeovne efter lidt nørderi.

"Ministeriet bør fastsætte absolutte, sundhedsbaserede kriterier for luften i boligområderne".

Det spørgsmål har været debatteret til bevidstløshed. Svaret er stadig, at der mangler klinisk evidens for postulaterne.

"Og lade det via reel konkurrence blandt forskellige opvarmnings-industrier de bedste vinde".

Det er faktisk hvad Hwam byder ind med. Giv dem ro til produktudvikling uden bodegaindblanding, så vi forhåbentlig kommer videre.

  • 4
  • 2

Siden 2013 har jeg haft en af de tidligste automatiske ovne installeret i sommerhuset. Appén i styreboksen forudsætter ikke tilslutning til Internettet, men opdateres bare en gang imellem ved tilkobling af PC med et kabel.
Optænding foregår meget nemt og hurtigt og styringen fungerer normalt godt, så der ikke kommer synlig røg fra skorstenen. Ovnen bruger ikke ret meget brænde, så det skal nok passe at den er mere effektiv end de manuelt styrede ovne.

Hvis jeg skal nævne nogle ulemper er det særligt den høje pris, men udviklingsomkostningerne skal jo hjem igen. Derudover er fjernbetjeningen allerede noget antikveret med et gammeldags display og ingen mulighed for at regulere lydstyrken på alarmen for indfyring af mere brænde.
Endelig er kabelforbindelsen, som skal bruges til sammenkobling med PCén, anbragt meget besværligt.

Men mon ikke firmaet efterhånden bliver bedre til at afprøve deres ideer og løsninger på virkelige brugere, så den slags små irritationsmomenter bliver udryddet med nyere modeller.

Men alt i alt anbefalelsesværdig løsning.

Ole Roed Jensen

  • 5
  • 1

.... at denne automatik gør det muligt for en gennemsnitsforbruger at opnå omtrent samme størrelsesorden af emissioner som ved prøverne. Ovnen får det luft den skal bruge, de rigtige steder, gennem hele forbrændingscyklusen.

  • 5
  • 0

... og så er der spørgsmålet om brændets kvalitet.

Som bekendt var sidste sommer ikke noget at skrive hjem om. Normalt lader jeg det nyfældede og opskårede brænde ligge udendørs sommeren over, og først om efteråret kommer det under tag hvor det ligger et år og først da bruges den efterfølgende vinter.

Jeg kan anbefale der bygges et tilstrækkeligt stort brændeskur som kan indeholde brænde til mindst to års forbrug. Pilen peger på at det nok ikke er sidste gang med en våd sommer.

Gør skuret så stort at der også er plads til brændeflækker, kædesav og hvad der ellers er brug for.

  • 5
  • 1

Inden debatten (atter) ender med en diskussion for eller imod brændeovne i det hele taget, må jeg så tillade mig at spørge hvad I kloge hoveder sætter brændets energiindhold til?
Mit meget vellagrede brænde (ca 10-max 15% fugt) er en blanding af alt-godt-fra-haven (i øjeblikket mest guldregn og magnolie) og ud fra en tabel jeg fandt på nettet, regner jeg 3,3 kWh/kg
Dagsforbruget er ca. 9 kg, så i hele træskolængder mener jeg min lille Vardeovn bidrager med 30 kWh/døgn (og gasfyret med 10 kbm/døgn = 110 kWh)
Er det helt i skoven? Mangler skorstenstabet for brændeovnen?

  • 0
  • 0

Jeg kan anbefale der bygges et tilstrækkeligt stort brændeskur som kan indeholde brænde til mindst to års forbrug. Pilen peger på at det nok ikke er sidste gang med en våd sommer.


Tjek :-)
2 års forbrug + ekstra i fald der kommer en rigtig kold vinter, i praksis er der plads til 3 år med de mellemfornøjede vintre vi har haft på det seneste.

Skal hilse fra brændeovnen, at egetræ der har stået under tag i 3 år er det absolut bedste brænde nogensinde.

  • 3
  • 0

Er der målt for dioxin i den udledte røg? Grænseværdien måles ab skorsten og bør ikke overskride 0,1 ng per m3. De store affaldsforbrændingsanlæg blev ombygget med aktiv-kul-filtre eller lignende og rensemassen sendes under jorden. Hvad sker der på en Hvam? Uanset forbrændingstemperaturen er høj nok i selve ovnen til at destruere dioxin der kom ind, så sker der i skorstenene som bekendt en ny-dannelse (de novo syntese) omkring 300-400 grader C (Se f.eks. Waste Management&Research fra 1987, nr.3, s.330 om målinger på et canadisk anlæg).
Derfor målte dk-teknik omkring år 2000 højere dioxin-emissioner ved normal fyring, hvor denne temperatur blev opnået, end ved 'natfyring', hvor der var lavere temperaturer. Til gengæld var det galt med de normale parametre for god ovndrift som CO.
Har HVAM en løsning for dette dilemma eller er opmærksomheden kun rettet mod selve ovn-sektionen? Mon ikke dioxin-målinger er tiltrængte, hvis modellen skal have en chance?

  • 1
  • 7

Dioxin er ikke en parameter til typeprøven - og bliver det heller aldrig. Det måles derimod i diverse projektsammenhæng.
De fleste anerkender at brændeovne og skorstene er et sammenhængende system, men sjovt nok regulerer vi udelukkende på brændeovnen.

  • 4
  • 0

Spørgsmål fra 1. J. Jepsen + svar fra 2. Sigsgaard og 3. M Mortensen:

1....Hvad der er billigst for den enkelte forbruger? Hvad der er nemmest?( hvordan det så defineres) hvad der udleder mindst af hvad?...

2....Den smule brænde jeg kunne spare ved en marginalt højere virkningsgrad...opvejes på ingen måde af den udgift jeg ville pådrage mig, hvis røggassen blev så kold at den nåede at kondensere i min murede skorsten, og de skader der uvægerligt ville følge med...

3....brænde er så billigt at det økonomisk set er hamrende ligegyldigt om effektiviteten er 70% eller 90%...

Jep, i stedet ryger røggassens kondensater over til naboerne, hvilket jo er hamrende ligegyldigt. Men pænt tak for at gøre problemstillingen så krystalklar. Det er bare alt for billigt. Må vi bede om afgifter på brændeovnene!

  • 3
  • 9

..brændeovne burde forlade landet til fordel for Mauretanien. Der har de masser af sol. De er muslimer og har masser af plads.

Her i Norden har vi haft brug for opvarmning om vinteren. Igennem de sidste 3000 år har vi fyret med brænde og vi er de mest misundelsesværdige lande at leve i . Giv en forklaring på at vi skulle ændre den skik......venligst.....frem for de idiotiske klager der hele tiden forfølger brænde ovne....10 eller tyve gange om årer de dukker op her ?

  • 3
  • 6

Ja, det sker der nok ikke noget ved.
Grunden til at D kræves målt på affaldsforbrændingsanlæg er jo nok at der havner alt muligt djævelskab i disse, som kan danne D.
I brændeovne savnes derimod kobber som en en vigtig katalyt for at D kan dannes, og desuden er klorindholdet i brændetræ temmelig begrænset.

  • 5
  • 0

Cit:
Her i Norden har vi haft brug for opvarmning om vinteren. Igennem de sidste 3000 år har vi fyret med brænde og vi er de mest misundelsesværdige lande at leve i . Giv en forklaring på at vi skulle ændre den skik......venligst.....frem for de idiotiske klager der hele tiden forfølger brænde ovne....10 eller tyve gange om årer de dukker op her ?

Fordi:

Den over 5000 år gamle ismand, man fandt i Alperne, havde rygerlunger https://www.dailystar.co.uk/news/weird-new...
Manden blev ca. 45. Så meget for hulebålsromantikken.

Jo oftere, man kan lugte en lugt, jo større er sandsynligheden for, at man finder lugten generende. Den nuværende accept af brændeovne i boligområder favoriserer således de, der har den dårligste lugtesans og største (selvoplevede) tålegrænse over for røg.

Mænd, ældre og rygere har en væsentlig ringere lugtesans end andre (gennemsnitligt, stor spredning) og ca. 5% af en befolkning har slet ingen lugtesans. Alligevel lader Miljøministeriet det være op til brændeovnsbrugerne og tilsynsfolk (skorstensfejere) at vurdere røggener med deres egen lugtesans.

En få år gammel undersøgelse viste, at 10-12% af den danske befolkning i snit havde været generet af brænderøg inden for de sidste 14 dage, immervæk over 1/2 million (I en kommune var det 28%, der var generet. Undersøgelsen oplyste ikke om antal graddage i spørgeperioden, der lå sidst på vinteren. Men så vidt jeg husker var samme vinter jf. DMI ca. 25% varmere end normalen).

  • 4
  • 8

Den over 5000 år gamle ismand, man fandt i Alperne, havde rygerlunger https://www.dailystar.co.uk/news/weird-new...
Manden blev ca. 45. Så meget for hulebålsromantikken.

Og der er slet ikke forskel på at tænde et åbent bål af halvvådt brænde inde i en beklumret hule med dårlig udluftning/aftræk og en kontrolleret afbrænding (med høj temperatur) i en lukket ovn med korrekt aftræk?

Suk, suk, suk.

Og udokumenterede "undersøgelser" kan ikke bruges til så meget.

  • 8
  • 1

..Og udokumenterede "undersøgelser" kan ikke bruges til så meget

Brændeovnsbrugerne og -industrien burde selv fremlægge dokumentation for, at røgen ikke er sundhedskadelig eller generende. Herunder studere de omfangsrige kilder, der peger på det modsatte. I synes at have rigelig tid dertil, og de store besparelser på de afgiftsfrie brændeovne kunne I bruge til finansiering af professionel, uvildig rådgivning til denne opgave.

Den snart 20 år gamle hjemlige "Lex Brændeovn" skulle forlængst være erstattet af "Forureneren betaler"-princippet.

  • 3
  • 5

Fint initiativ fra Hvam og vigtige erkendelser af, at der er udfordringer med brænderøg.

Ingen tvivl om, at sensorer og elektronisk styring kan give konstant overvågning og styring af forbrændingen og dermed føre til forbedringer af brændeovnens emissioner.

Interviewet og artiklen efterlader et indtryk af, at problemerne med brændefyring har en teknisk løsning (citater fra artiklen):
- 'et vigtigt skridt på vejen mod en mere optimal og ren forbrænding'
- 'vi kan lige så godt gå i gang med at få brænde­ovne gjort stuerene'
- 'vi skulle lave en brændeovn, der ikke forurener'

Hvis man trækker en parallel til forbrændingsmotorerne, så har man i ca. 30 år arbejdet med sensorer og elektronisk styring af forbrændingen ved brændstofindsprøjtning, tryk, temperatur og lufttilførsel. Resultatet har været renere motorer med bedre ydelse og bedre brændstofudnyttelse.

Til trods for, at benzin og diesel er veldefinerede, raffinerede brændsler, som indsprøjtes i korrekt doseret mængde under ideelle tryk- og temperaturforhold som damp eller sprøjtetåge / aerosoler, så er forbrændingen stadig ikke uden problemer. Faktisk er problemerne så store, at man flere steder i verden er ved at sætte udløbsdato på forbrændingsmotoren i tætbefolkede områder, https://ing.dk/artikel/udstodt-forbraendin....

Brænde er naturens vidunderlige måde at lagre mange års solenergi på, og har i titusindvis år været en grundsten i udviklingen af vores civilisation. Men brænde er alt andet end et homogent brændsel, da det indeholder tusinde komplekse kemiske forbindelser jvf. EU-sagen om trætjære http://www.europarl.europa.eu/sides/getAll....

Så ikke alene er brænde et meget komplekst brændsel, det er også umuligt at dosere ind i en kontinuerlig forbrændingsproces på samme måde som flydende og gasformede brændsler.

Eksperters og kritikeres tvivl om, hvorvidt automatik er nok til at løse brændeovnenes forurening, er derfor velbegrundet. Indtil eksperternes afgørelse falder, er det interessante spørgsmål, om tvivlen skal komme brændeovnsejerne eller folkesundheden i boligområderne til gode.

  • 4
  • 0

Debatten om brændeovne sammenholdt med debatten om CO2 giver noget af et dilemma.
Brændeovnene giver hovedsageligt CO2 neutral varme, da træet oftest er dansk og lokalt.
Derudover erstatter det en vis mængde fossilt brændstof, så spørgsmålet er, hvordan vejer man nogle partikler mod CO2.

  • 0
  • 0

Debatten om brændeovne sammenholdt med debatten om CO2 giver noget af et dilemma.
Brændeovnene giver hovedsageligt CO2 neutral varme, da træet oftest er dansk og lokalt.
Derudover erstatter det en vis mængde fossilt brændstof, så spørgsmålet er, hvordan vejer man nogle partikler mod CO2.
P.S. Er det bevidst at brændkammeret er udformet, så røgen vælter ud i stuen når lågen åbnes?
Der skal godt nok et gevaldigt træk til med den udformning, for ikke at få lidt røg ud i stuen, men det er måske med vilje?
Jeg har en lille Morsø, som dog ikke er så ekstrem som de viste ovne fra Hwam.

  • 0
  • 0