Apps og sensorer skal sikre brændeovnen en fremtid
more_vert
close
close

Vores nyhedsbreve

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Apps og sensorer skal sikre brændeovnen en fremtid

Ideen hos brændeovnsproducenten Hwam er at lave en brændeovn, der ikke forurener. Målet er endnu ikke nået, men de foreløbige resultater har mildnet tonen hos nogle af kritikerne. Illustration: Kristoffer Jørgensen

En sort boks tilsluttet en lambda­sonde og to temperaturmålere ligger på bordet foran Stefan og Vagn Hvam. Den er blevet det usandsynlige omdrejningspunkt for deres tidligere smedevirksomhed Hwam, som i 1970’erne blev kastet ind i den fremvoksende brændeovnsbranche.

I 2012 lancerede de verdens første digitalt styrede brændeovn og tog dermed et vigtigt skridt på vejen mod en mere optimal og ren forbrænding. Omfavnelsen af algoritmer var det nødvendige og naturlige skridt, hvis ikke de ville stå på den forkerte side i miljødebatten.

»Vi valgte at sige: 'Den kamp, den vinder vi aldrig. Så vi kan lige så godt gå i gang med at få brænde­ovne gjort stuerene'. Så hele essensen og ideen var, at vi skulle lave en brændeovn, der ikke forurener,« siger Vagn Hvam.

Artiklen fortsætter under grafikken

Illustration: MI Grafik / Lasse Gorm Jensen

Målet er ikke nået endnu, men de automatiske ovne har vist positive resultater, mildnet tonen blandt nogle kritikere og måske hjulpet med at åbne døren til en rolle for brændeovne i fremtidens miljø- og klimarigtige Danmark. Især hvis resten af feltet følger med.

Det manglende punkt

I et rum forbundet til produktions­hallen i Hørning fylder ingeniør Bente Eskerod en brændeovn med træstykker. De bliver straks omsluttet af flammer, hvorefter det elektroniske system begynder arbejdet.

Det primære spjæld åbner, giver flammerne luft nedefra og accelererer temperaturstigningen. Det næste stykke tid er forbrændingen ufuldstændig og vil udlede størstedelen af fyringens helbredsskadelige stoffer. Derfor har algoritmen ét mål: at nå en forbrændingstemperatur på 750 grader hurtigst muligt.

Det var i samarbejde med Instituttet for Kemiteknik ved DTU, at Hwam fandt frem til det manglende punkt. Den temperatur, der sikrer, at ingen gasser eller partikler undslipper brændkammeret, og som er blevet midtpunktet for deres automatiske system.

»750 grader. Så havde vi lige pludselig en konstant at arbejde med, og det blev mantraet: 750 grader så hurtigt som muligt,« siger Vagn Hvam.

Laboratorierne inspirerede

Vagn Hvam begyndte at ruge på ideen, der senere kom i fokus i 1980’ernes typetestlaboratorier. Her oplevede han, hvordan fagfolkenes ekspertise drastisk forbedrede brændeovnenes forbrænding og miljøaftryk.

»Jeg tænkte: 'Hvordan i alverden skal forbrugeren kunne gøre det samme, som de gør på laboratoriet?',« siger Vagn Hvam.

Konklusionen var, at det kan de ikke. De kender ikke temperaturen eller luftmængden i brændkammeret og har heller ikke mulighed for eller lyst til konstant at justere i forhold til parametrene. Dermed er der hele tiden enten over- eller underskud af luft til de forskellige forbrændings­faser, hvilket sænker virkningsgraden og slipper flere helbredsskadelige stoffer ud gennem skorstenen.

Nærmere målet

Efterfølgende tests af Hwams nyudviklede ovne viste, at de havde nærmet sig målet om at eliminere den menneskelige faktor.

DTU bad ejere af almindelige ovne fyre i dem og derefter i automatiske. Her kunne de konstatere en markant forbedret forbrænding i de automatiske. Målinger på en række fyringer viste generelt en højere virkningsgrad, mens kulilte-emissionerne blev betydeligt reduceret. I DTU’s laboratorietest lå partikeludledningen mellem 0,6 og 1,8 g/kg træ.

Teknologien har dæmpet kritikken, og Statens Byggeforskningsinstitut afviser for eksempel ikke længere, at brændeovne kan spille en rolle i fremtidens energisystem. Det skyldes blandt andet de automatiske brændeovnes reduktion af partikeludledningen samt muligheden for at suge luft ind ude fra den frie luft, så man ikke tærer på indeluften i tætisolerede moderne huse.

Også miljøorganisationen Det Økologiske Råd, der traditionelt er kritisk over for brændeovne, mener, at den teknologiske udvikling kan sikre brændeovne en plads i et miljø- og klimarigtigt Danmark. Som andre kritikere mener de dog ikke, at automatikken er nok.

Diskussionen fortsætter

Mens Hwam måske har prøvet at stille sig uden for forureningsdiskussionen, er den alligevel fortsat ufortrødent. Specielt de fine partikler fra brændefyring er et væsentligt helbredsproblem, og brændefyring står ifølge emissionsopgørelser fra Dansk Center for Energi og Miljø (DCE) for over 60 procent af den samlede udledning i landet.

Det billede mangler dog perspektiv, mener nuværende direktør Stefan Hvam, der ikke kan dy sig for at komme med et indspark i debatten:

Brændeovne bliver bedre, automatik eller ej. Han viser et billede på sin pc, hvor alle typetests fra Teknologisk Institut siden 2002 er repræsenteret med prikker på en graf. Dengang lå partikeludledningen i gennemsnit på omkring 4,5 g/kg træ. I dag er den nede på under 2.

I en fremskrivning fra 2017 regner DCE da også med, at den overordnede udledning fra brændeovne vil falde drastisk som resultat af udskiftning til nyere modeller.

Det ville dog være synd at sige, at kritikken er forstummet. Kritikere bemærker, at typetest-resultaterne kun fortæller halvdelen af historien, og at andre teknologier opvarmer huse både mere effektivt og skånsomt for miljøet.

Følger de andre med?

Stefans far, Vagn, er også bekymret for, hvad der vil ske, hvis ikke teknologien løser opgaven:

»Jeg tror ikke, at man kan blive ved med at acceptere brændeovne, medmindre vi på den ene eller den anden måde finder en teknisk løsning,« siger han og udtrykker sin overraskelse over, at ikke flere har fulgt trop fem år efter lanceringen af teknologien.

»Vi står svagere, når vi er alene. Det er stadig hele branchen, det går ud over,« siger Vagn Hvam.

Sønnen Stefan er mindre bekymret og pointerer, at elektronisk styring på den ene eller anden vis allerede er ved at blive mere udbredt. Han er dog enig i, at udviklingen må fortsætte:

»Vi skal udvikles, hvis vi vil have en plads. Så det er sgu bare konstruktivt at være med på toget, og så måske lidt længere fremme end vores kolleger,« siger Stefan Hvam.

Selvfølgelig godt med bedre forbrænding. Men er problemet ikke stadig det samme med brændeovn: At en stor del af varmen ryger ud i skorstenen?
Der er ikke en stor masse til at accumulere varmen, som i en masseovn.
Eller blæsere der hiver varmen ud af ovnen, som i en pilleovn.

  • 2
  • 2

Der skal ikke særlig meget luft igennem en skorsten, så det er også begrænset hvor meget varme der ryger ud den vej. Jeg bruger selv den håndregel at der går ca. 2m3 luft pr kWh indfyret energi.
En kWh er 3,6Mj, og så kan du selv prøve at regne ud hvor varm luften skal være før det mærkes.

  • 2
  • 0