Apples elbil klar i 2020: Nu kaprer de batterifolk i stor stil
more_vert
close
close

Få de daglige nyheder fra Version2 og Ingeniøren. Læs mere om nyhedsbrevene her.

close
Ved at tilmelde dig accepterer du vores Brugerbetingelser, og at Mediehuset Ingeniøren og IDA-gruppen lejlighedsvis kan kontakte dig om arrangementer, analyser, nyheder, tilbud mm via telefon, SMS og email. I nyhedsbreve og mails fra Mediehuset Ingeniøren kan findes markedsføring fra samarbejdspartnere.

Apples elbil klar i 2020: Nu kaprer de batterifolk i stor stil

Rygterne svirrer på internettet, som de kun kan, når det er computerproducenten Apple, det handler om. Selvom der endnu ikke er meldt noget officielt ud fra virksomheden selv, har det de seneste uger været en yderst offentlig hemmelighed, at iPhone-mageren nu også vil være bilproducent.

Nu kan Bloomberg Business fortælle, at firmaet går så aggressivt efter at få en elbil på markedet, at produktionen gerne skulle gå i gang allerede i 2020. Nyhedsbureauet har oplysningerne fra anonyme kilder ‘med kendskab til arbejdet’.

En erfaren bilproducent er ofte fem til syv år om at færdigudvikle en ny bil, og den korte deadline for Apples ingeniører virker derfor opsigtsvækkende.

»Hvis du starter fra bunden, tager det dig formentlig mere i omegnen af 10 år, En bil er en meget kompleks teknologisk maskine,« siger direktøren for rådgivningsvirksomheden Automotive Consulting Group Dennis Virag til Bloomberg Business.

Læs også: Flere medier: Apple vil bygge en elbil

Det er ikke offentligt kendt, hvornår teknologivirksomheden gik i gang med sit bilprojekt, men omkring juni sidste år skal firmaet have startet en ‘aggressiv kampagne for at kapre’ ansatte i batteri-industrien, hvilket blandt andet har affødt et civilt søgsmål mod Apple.

Det stenrige firma skal angiveligt have forsøgt at overbyde ansatte i batteridivisionerne hos konkurrerende teknologivirksomheder som LG, Samsung, Panasonic, Toshiba samt virksomheden A123, der primært producerer batterier til bilindustrien.

A123, der ligeledes er overbevist om, at Apple er på vej ind på deres enemærker, har rejst søgsmålet, fordi firmaet mener, at Apple kaprer deres ansatte. Elon Musk, der er grundlægger af elbilproducenten Tesla, har ligeledes fortalt Bloomberg News, at Apple har forsøgt at lokke hans ansatte væk med underskriftsbonusser på over 1,5 million og lønstigninger på op til 60 procent.

Der spekuleres i, om Apples pludselige hastværk kan have at gøre med Tesla's og GM Motors' bebudede lanceringer af nye elbiler i 2017, skriver Bloomberg. Der florerer også modsatrettede rygter om, hvorvidt Apples kommende bil vil være fuldt ud selvkørende ligesom den konkurrenten Google er lang i udviklingsarbejdet med .

Læs også: Briter giver grønt lys til selvkørende biler

Citat: "A123, der ligeledes er overbevist om, at Apple er på vej ind på deres enemærker, har rejst søgsmålet, fordi firmaet mener, at Apple kaprer deres ansatte."

Hvilker er ret komisk. Sidste år fik Apple, Google m.fl. en sag på halsen, fordi de havde aftalt ikke at kapre hinandens medarbejdere. Det mente fagforeningerne holdt lønningerne kunstigt nede fordi arbejdsmarkedet ikke var frit. Nu gør Apple så det modsatte, og få også en sag på halsen.

I øvrigt har Tesla jo vist, at man meget hurtige kan få en bil på markedet. De blev grundlagt i juli 2003 og kun 1 år efter havde de første prototype klar. Den regulære produktion begyndte i marts 2008 altså lige under 5 år efter grundlæggelsen af firmaet.

Vi snakker altså en virksomhed der går fra scratch til produktion på under 5 år.

Apple har et væsentligt bedre økonomisk udgangspunkt end Tesla havde, så de 5 år virker altså ikke spor usandsynlige. Måske hvis man sidder i GM eller en af de andre amerikanske bilproducenter, men de er jo også for længst bliver kørt bag om dansen. Silicon Valley-folkene er noget mere klare i spyttet og vant itl at tingene skal gå hurtigt.

  • 6
  • 0

for folk der kan noget om batterier i anden sammenhæng...

Det er kun Mac Pro, iMac, AppleTV og Mac Mini samt skærme og netværks dimser hvor Apple ikke bruger batteri... Så når verdens mest værdifulde firma, hvor langt største delen af deres profit generende produkter benytter batterier, er på strandhugst efter batteri folk behøver man ikke opfinde nogen særlig forklarende teori.

Hvis du ikke vil ha poaching så skal man ikke anlægge sager om anti-poaching aftaler.

".................." er lyden af verdens mindste violin der spiller verdens sørgeligeste tudekiksemelodi...

Apple kan og har incitament til at betale mere og give bedre forhold... Det kaldes markedes økonomi.

Man kan ikke få det på begge måder.

  • 3
  • 2

Så når verdens mest værdifulde firma, hvor langt største delen af deres profit generende produkter benytter batterier, er på strandhugst efter batteri folk behøver man ikke opfinde nogen særlig forklarende teori.


Ud over folk fra batteri branchen ansætter de også en del fra bilbrancen..
https://transportevolved.com/2015/02/16/ap...

As TheWallStreetJournal points out, Apple has been hiring a great number of automotive executives, including Johan Jungwirth, former president and chief executive of Mercedes-Benz’ North America’s research and development team.
Meanwhile, Apple CEO Tim Cook is rumored to have approved an ‘Apple Car’ project almost a year ago, putting Apple product design Vice President Steve Zadesky in charge of the new skunkworks project.
Zadesky too, has a background in automotive engineering, having previously worked for Ford.

  • 3
  • 0

De er nu sjove ovre på recordere.dk:

Hmm, gad vide om den får runde hjul ? Apple kan jo ikke lide at bruge ting de ikke selv har "opfundet"

Bare rolig, den skal nok få runde hjul og Apple skal nok sagsøge røven ud af bukserne på alle andre der bruger "deres" hjul.

Lad mig gætte, den kommer med et nyt unikt ladestik der kun kan lades op fra Apples egne ladestandere og vil være inkompatibel med eksisterende IEC-standarder for ladestik, -spænding og -strøm.

Jeg tør ikke tænke på at den bare kommer til at køre
langsommere og langsommere for hver opdatering.

Så må vi håbe den kommer til at kunne køre på de almindelige veje så der ikke skal bygges specielle Apple veje.

Kommer den til at køre efter Apples egne kort, eller Google Maps?
Hvis det er Apples, så skal jeg ikke nyde noget...
Jeg tror man som dansker havner et sted i Nordsøen :-)

"Bilen kommer til at indeholde en række spændende features, som dog også er meget strømkrævende, fortæller vore kilder hos Apple. Det forventes dog, at den vil kunne køre cirka en halv time på en opladning, hvilket svarer nogenlunde til virksomhedens mobiltelefoner. Selve opladerstikket skulle være i et helt nyt stramt og banebrydende design, der er så meget forud for sin tid, at det ikke vil kunne anvendes i nogen af de ladestationer, der allerede findes. Apple arbejder dog på at skabe sin helt egen ladestation med et unikt design. Ifølge ATS’ oplysninger vil bilen i øvrigt som noget helt specielt udelukkende være forsynet med fremadgående gear, da bakgearet ifølge Apples udviklere er overflødigt, hvis man blot planlægger sin kørsel."

  • 7
  • 0

Apple er da nogle fjolser at de ikke blot samarbejder med Tesla, som allerede har (gen)opfundet elbilen.
Tilsammen kunne de sikker lave et rigtigt godt produkt.

  • 1
  • 0

...appel har åbenbart ikke nogen planer om en brint-bil!
Mon ikke det snart er klart hvad vej vinden blæser. Undtagen for Toyota, der åbenbart holder sig til, at et flag er smukkest i modvind. Nå ja, og så for Københavns kommune.

  • 2
  • 0

Lars, jeg håber virkelig du får ret i dine forudsigelser.
Hvor tåbeligt du end får det formuleret, har du ret i at der er brug for Apple til at gøre for bil branchen hvad de gjorde for mobil branchen.
Tesla er kommet et godt stykke Apple skal nok tage den resten af vejen.
Så skal de andre nok følge med efterfølgende når de kan se at det er den eneste mulighed for ikke at lave en Nokia.

  • 2
  • 0

Jeg er selvfølgelig godt klar over at den agenda Lars kommer med, ikke har noget som helst med sagen at gøre, men det er da lidt sjovt at han utiltænkt understreger mine tanker så fornemt.

  • 0
  • 0

"4.000 forstadsfruer, frisører og andet godtfolk omkring København, har her til morgen og formiddag måttet blive hjemme fra arbejdet.
Som vi skrev i sidste uge, har de nye i-biler over den sidste måned vakt opmærksomhed i trafikken. Udover den let genkendelige hovedet-ud-af-sideruden-fordi-forruden-er-revnet-kørestilling, har bilerne gjort sig bemærket ved at køre langsommere og langsommere for hver uge.
Ejerne af bilerne har glade fortalt, hvordan den nye kørestil har gjort dem til gladere mennesker. Den lave fart har givet dem en helt unik mulighed for at tale med de forbipasserende fodgængere.
Efter en softwareopdatering i nat er det dog gået galt.
Flere ejere beretter, at bilerne godt nok kan starte her til morgen, men hvor de før ikke kunne bakke, kan de nu ikke andet. Hvilket afføder store problemer, dels fordi kameraet - som erstatter bagruden - er forsinket med otte sekunder, og dels fordi i-garagen tilsyneladende ikke kan håndtere en bakkende i-bil.

Apples pressetjeneste har her til morgen oplyst, at de ikke har kendskab til nogen problemer i deres i-bil-division. Ifølge deres liveovervågning af alle i-biler, er der ingen af denne type enhed i Danmark. Det hele må være iscenesat af en misundelig konkurrent, for problemet kan slet ikke eksistere. Der er nemlig ikke noget, der hedder Danmark."

  • 3
  • 1