Apple: Vores danske datacenter skal køre på 100 procent vedvarende energi

Apple: Vores danske datacenter skal køre på 100 procent vedvarende energi

Apples datacenter kommer til at ligge tæt på, hvor den norske vandkraftstrøm bliver konverteret. Centret leverer mere overskudsvarme, end hele Viborg kan benytte i dag.

Apple investerer 12,6 milliarder kroner i to nye europæiske datacentre, hvoraf det ene skal ligge i Viborg. Parallelt med centret i Danmark bygges et tilsvarende i Irland.

Valget af Danmark og Viborg skyldes blandt andet, at Apple ønsker, at centret skal basere sig 100 procent på vedvarende energi. Der ikke offentliggjort detaljer om, hvorfra den vedvarende energi skal komme, men der tales om vindkraft, vandkraft og biomasse.

Læs også: Milliard-investering: Apple bygger et af verdens største datacentre i Viborg

Derfor er centret også blevet placeret tæt transformerstationen Tjele, hvor energi fra Norge bliver konverteret og fødet ind i det danske elnet. Dermed skulle det være muligt foruden en stabil forsyning både at hente vandkraft fra Norge og vindkraft fra havmølleparkerne i Vesterhavet.

Sådan forestiller Apple sig, at det nye datacenter i Foulum ti kilometer fra Viborg kommer til at se ud, når det er færdigudbygget. Foto: Apple

Elforbruget i centret skulle bliver cirka en tredjedel større end for hele Viborg Kommune.

Centret bliver på 166.000 kvadratmeter og skulle helt kunne undvære egne dieseldrevne generatorer, noget som ellers er standard på datacentre for at sikre backup, hvis den lokale elforsyning svigter.

Læs også: Danske ingeniørers fokusområder gør forskellen - igen!

Oven i det skal der være salg af overskudsvarme til fjernevarmenettet i Viborg. Det fortæller administrerende direktør for Viborg Fjernvarme Christian Hagelskjær. Overskudsvarmen er lavtemperatur, og derfor skal temperaturen hæves, for eksempel ved hjælp af varmepumper og sendes de ti kilometer ind til Viborg by:

»Men vi håber også, at kunne bruge kølevandet fra varmepumperne til at køle datacentret,« siger Christian Hagelskjær, som dog understreger, at der ikke er besluttet noget endnu.

Når datacentret er fuldt udbygget, vil det kunne levere mere varme, end Viborg by i dag bruger. Der skal derfor findes andre måde at udnytte varmen på.

Apple vil samarbejde med lokale partnere om at udvikle flere projekter for vedvarende energi baseret på vindkraft eller andre kilder, siger selskabets vicedirektør for miljørelaterede initiativer, Lisa Jackson:

Læs også: Analysechef: Apple blåstempler Danmark - men forvent ikke flere kæmpedatacentre

»Vi tror på, at innovation handler om at efterlade en bedre verden end den, vi overtog, og at det er her og nu, vi skal bekæmpe klimaforandringer,« siger hun.

Første etape af datacentret forventes at stå klar i 2017. I 2026 forventes det at centret er fuldt udbygget.

Version2 afholder sit årlige Datacenter-event på Hotel Radisson Blu Falconer den 12. marts 2015. Dagen er for dig, der arbejder med cloud, storage og servere og har brug for opdateret viden. Infrastruktur og cloudløsninger er hovedsporene. Se programmet og tilmeld dig her.

Kommentarer (49)

Ingen motorvej
Ingen højhastighedsbane
Ingen international lufthavn
Ingen universitet

Godt nok tæt på Tjele og den norske vandkraft, men et veludviklet højspændingsnet sikre at hele Vestdanmark principielt har samme elforsyning.

  • 4
  • 17

Ingen universitet

Der ligger nu godtnok et universitet lige op ad byen... som så beskæftiger sig med landbrug.

Men hvad kunne et alm. teknisk universitet bidrage med når nu datacentre som Google's er hermetisk lukkede (bogstaveligt talt endda)?

  • 4
  • 0

...der vil noget!:

Centret forventes at stå klar i 2017 og vil mindst være i drift frem til 2026

= 6,3 mia. kr. på (ned til) ti år!!

(Forudsat de to omtalte anlæg er nogenlunde lige dyre(?)).

Men de regner måske med efterfølgende at sælge til en kapitalfond??

  • 4
  • 0