Apple trak stikket i tide: Aabenraa-aflysning er billigt sluppet

Illustration: Apple

Tirsdag klokken 10 startede et planlagt telefonmøde mellem Apple og Aabenraa kommune. Dagsordenen var fastlagt, men ændrede sig det øjeblik mødet begyndte. Apple meddelte, at de ville indstille alt arbejde på det 285 hektar store datacenter.

»Vi spurgte til begrundelse og om det var en endelig beslutning. Vi kunne ikke få mere ud af dem, end at det var en »forretningsmæssig beslutning« og at det var deres endelige beslutning,« siger Stig Werner Isaksen, Direktør Kultur Miljø og Erhverv Aabenraa Kommune

»Vores erfaring er, at det er meget, meget svært at komme igennem til Apple, og de informerer ikke om ret meget, men det er åbenbart vilkårene, når man skal kommunikere med sådan et selskab,« uddyber han

Læs også: Varmespild fra datacentre: Fjernvarme kan også ligge for langt væk

Overskudsvarmen var stadig kun et ønske

Ifølge Stig Werner Isaksen var man ikke kommet længere med genanvendelse af overskudsvarmen, end at Apple havde sagt, at de var interesserede i at få den genanvendt – yderligere diskussioner om varmen skulle først tages langt senere i processen.

Overskudsvarmen skulle være anvendt i samarbejde med SEP (Sekretariat for Strategisk Energiplanlægning) som er et ligeligt samarbejde mellem de fire sønderjyske kommuner Tønder, Sønderborg, Haderslev og Aabenraa.

»Det er et bump på vejen, men det ændrer ikke på vores langsigtede strategiske retning, og grunden er der stadig, og vil være attraktiv for andre datacentre. Det er ærgeligt, men på langt sigt vurderer vi ikke det bliver et problem,« siger Søren Schmidt Thomsen, projektleder for strategisk energiplanlægning ved SEP

Nabogrunden til det aflyste datacenter ejes af Google, der også vil bygge et datacenter. Får det her indflydelse på, om Googles overskudsvarme vil kunne genanvendes?

»Jeg kan ikke se at det skulle ændre betingelserne for om vi anvender Googles overskudsvarme, når vi engang når så langt,« siger han

Læs også: Minister: Skuffelse, hvis overskudsvarme fra kun ét af seks datacentre kan udnyttes

»En af de bedste datacentergrunde i verden« står nu ledig

Apple ejer stadig den 285 hektar store grund ved transformerstation Kassø. Virksomheden havde selv købt den direkte af landmændene, men påtænker ifølge Stig Werner Isaksen at afvikle den. Aabenraa kommune har ingen interesse i selv at købe grunden, men håber at en andet datacenter vil slå sig ned.

»I vores ende betyder det sådan set kun, at vi har en grund, der måske er en af de bedste grunde i verden, til det her formål. Der er god dataforbindelse, der er god adgang til elnettet og der er lavet alle de nødvendige arkæologiske undersøgelser,« siger han

Desuden er der allerede en lokalplan, som tillader et datacenter, så det vil ikke blive vanskeligt for et fremtidigt center at overtage pladsen, vurderer Aabenraa kommune.

»Vi har brugt en del tid, både på byggetilladelser og på møder, men ellers har vi ikke investeret noget og er helt dækket ind. Desuden har Apple betalt byggesagsgebyr efter de almindelige takster,« siger han

MT Højgaard, som skulle have opført datacentret skrev i onsdags en fondtbørsmeddelelse om det aflyste datacenter.

»Ophævelsen af ordren ventes at reducere MT Højgaard-koncernens samlede ordrebeholdning i niveauet 1,9 mia. kr. med effekt over de kommende tre-fire år,« skriver MT Højgaard i meddelelsen.

»Vi er ærgerlige over, at projektet uden for Aabenraa indstilles, men vi glæder os over vores stærke position i det fortsat attraktive marked for datacentre,« skriver adm. koncerndirektør Anders Heine Jensen i en mail til Finans.

Læs også: Trods løfter om grøn omstilling: Datacentre kommer til at fyre for fuglene

Skule lige til at støbe fundament

I forbindelse med datacentret, skulle Energinet anlægge en transformerstation, der kunne forsyne datacentret med el direkte fra transmissionsnettet. Den skulle omforme fra 400 kV til 36 kV. Det projekt havde forløbet i ti uger.

»Vi var ikke længere, end at byggefeltet var klargjort, og vi var kun lige blevet klar til at støbe fundamenter,« siger Oddleif Nielsen, stærkstrømsingeniør og projektleder ved Energinet.

»Der er også lavet en hel designarbejde, for at man kunne lave en byggeentreprise. Den projektering startede vi på sidste sommer som et ganske normalt udbud,« siger han.

Han understreger, at selvom der er lavet en del arbejde og bestilt materialer, har man nogle helt gængse kontraktlige forhold, der sikrer, at det som udgangspunkt er Apple, der betaler alt.

Dermed bliver det ikke nogen udgift for elforbrugerne.

»Det, der sker nu, er, at man lukker de ting, der er sat i gang, og derefter skal man lige have vurderet, hvad der sker fremadrettet.«

»I Danmark er vi ikke vant til, at det hele stopper så pludseligt, men amerikanske spillere gør det åbenbart sådan. Det var lidt af en overraskelse, men det var ikke noget problem at sætte sig ned og starte processen med at få afviklet det hele på en god og ordentlig måde,« siger han

Læs også: Rapport: Apple kommer til at lukke varm luft ud

Tavshed om grøn strøm

Apple har tidligere lovet, at de vil tilføje samme mængde vedvarende el til nettet, som de anvender.

»Det datacenter ved Foulum er inkluderet i vores aftale, så at Apple har aflyst Aabenraa får ingen indflydelse på vores samarbejde,« oplyser Apples leverandør af energiøsningen, European Energy, og har ikke yderligere kommentarer.

European Energy skulle levere vedvarende energi til begge Apples datacentre. Det drejer sig om en solpark på 42 MW, der forventes færdig i 2020, samt en vindpark, som man endnu ikke kan oplyse mere om.

»Apple vil nu koncentrere sine danske datacenter-aktiviteter omkring datacentreret i Viborg,« oplyser Apple men understreger, at man har været glade for Danmark og samarbejdet med Aabenraa.

Apple har ikke yderligere kommentarer.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Danske kommuners teknologiforståelse i en nøddeskal.

Verdens mest avancerede datacenter, er for dem kun et varmeapparat.

Men det er godt at vi ikke får endnu en stor "gøgeunge" i reden! Centeret ville købe enorme mængder strøm, til minimumspris. Firmaet betaler ikke skat i Danmark, og ansætter en håndfuld lokale til at slå græsset og pudsevinduerne.

Ingen seriøs fordel for Danmark, kun skjult statstøtte til endnu et multinationalt firma i skattely.

  • 33
  • 6

Hvordan skjult statsstøtte? Betaler Appel en anden pris for el end andre virksomhedder i Danmark?

Er det fordi øget efterspørgsel efter el giver højere pris på Nordpool?

  • 6
  • 6

Man må da håbe at Apple betaler ALLE de omk der har været forud for deres exit . Måske det også kan lære danske politikere ikke at falde på halen ( lefle for) multinationale selskaber . Det er dog positvt at European Energy skal levere solceller og Vindmøller til Apples elforbrug .

  • 10
  • 1

Det tycker jag är sjukt, för serverhallar belasta betydligt mer en det globala flyget för de som har så låg bildning att de inte vet att CO2-hotet är vetenskapligt avvisat.

Jag ser bara ett motiv för beslutsfattare i Norge och Sverige och det är att hålla elpriset högt till vanliga människor som ju betalar hela kalaset.

Svensk klimatrelaterade skatter kostar dirrekt folket 100 miljarder (svenska lira, för landet leddes av folkföraktande regimer kostade en dansk krona 70 öre, Swiss franc hade samma värde, dollar 4:- och brittiska pund 5:-).

Lägg till motsatsen till dynamiska effekter i form av fördyrande regelverk på snart sagt var verksamhet och en allt mer kostsam byråkrati.

För övrigt funderar jag på vad grön elektricitet är?

Om det är den som produceras med högst effekt att öka den globala grönskan är det kolkraft om det är energistejkniker som knappt släpper ut CO2 som modern kärnkraft så borde det kallas för brun elektricitet.

Vindkraft kräver enorm amängder betong, plast stål helikoptertimmar, jordartemetaller och energi så det kan kanske kallas för en grön energi och solceller produceras som regel med kolkraft så kanske även solceller är grön energi?

  • 3
  • 7

I Aabenraa kommune var politikerne koblet helt af en indledende forhandlingsproces end ikke borgmesteren kendte til detaljer. Weekendavis bragte d. 28.2.2019 en interessant artikel om Apples ankomst til Viborg. WA afdækker nogle hændelsessammenfald, der umiddelbart virker underlige og som kunne danne grundlag for en konspirationsteori om, hvorfor Apple trak stikket i Aabenraa.

  • 4
  • 2

För övrigt funderar jag på vad grön elektricitet är?

Om det är den som produceras med högst effekt att öka den globala grönskan är det kolkraft om det är energistejkniker som knappt släpper ut CO2 som modern kärnkraft så borde det kallas för brun elektricitet.

Vindkraft kräver enorm amängder betong, plast stål helikoptertimmar, jordartemetaller och energi så det kan kanske kallas för en grön energi och solceller produceras som regel med kolkraft så kanske även solceller är grön energi?

@Gunnar Glem det - der er stort set ingen i Danmark der gider have atomkraft. Der er bedre og billigere alternativer. Hvilket Apple også har fundet ud af på verdensplan https://www.apple.com/dk/newsroom/2018/04/...

  • 6
  • 2

Energiproduktionen er et globalt anliggende, hvis der ikke skal bruges fosile brændstoffer. Om Danmark eller andre lande ikke ønsker at bruge atomkraft på basis af DFR eller MSR-teknologien er blot tegn på, at de står i stampe og ikke vil være med i at løse et globalt problem. I 2018 øgedes verdensbefolkningen med 86 mio. mennesker, svarende til hele Tysklands befolkning. For at kunne opfylde det stærk stigende globale energibehov, kan atomkraft ikke tilsidesættes, hvis produktionen skal være fossilfrit. Den danske sognerådspolitik iht. energiproduktion er pinlig!

  • 5
  • 7

WA afdækker nogle hændelsessammenfald, der umiddelbart virker underlige og som kunne danne grundlag for en konspirationsteori om, hvorfor Apple trak stikket i Aabenraa.

- ja, det forekommer fx. 100% 'Kafkask', hvis medarbejdere i et kommunalt (ejet) selskab kan pålægges tavshedspligt over for kommunens politikere...incl. strafansvar iflg. californisk lov!!:

Venstres Jens Rohde forsøgte senere at tage sagen op som viceborgmester, men han havde svært ved at få oplysninger ud af især Energi Viborg, hvor flere ledende medarbejdere har underskrevet fortrolighedserklæringer fra Apple, der gør, at de kan straffes i henhold til californisk lov...

http://www.hansogoline.dk/WA_2019/Apple.htm

  • 3
  • 3

Ikke et 1:1-tilfælde, men der er lighedspunkter i Negative Mount Pleasant; afsnit 132 fra Gimlets Reply All netcast, der fortæller om, hvad der kan ske i et lille samfund, når storindustrien rykker ind med løfter om arbejdspladser og kræver modydelser: https://gimletmedia.com/shows/reply-all/wb...

Større samfund kan åbenbart også falde i mange af de samme fælder som de små, så måske en lektion at blive klogere af og have i baghovedet, så advarselslamperne kan blinke, når blålyset skinner.

God søndagslytning. Puritanere kan i stedet vælge at læse transkriptonen sammesteds i stedet.

  • 1
  • 1

Ja - en god konspirationside er ikke at foragte.

Sandheden er dog noget så kedelig som penge .... Altså at man ikke kunne levere varme inde i byerne til en konkurrencedygtig pris.

Subventionsprisen ville blive på over 300,- kr/ MWh, hvor den nuværende pris er maks. 200,- kr/ MWh

Dette var også tilfældet i Viborg i den samfundsøkonomiske beregning

  • 3
  • 2

Citat: "Apple har tidligere lovet, at de vil tilføje samme mængde vedvarende el til nettet, som de anvender". Måske har Apple fundet ud af, at hverken Danmark eller Apple kan hente "vedvarende el" hele tiden. Og datacentret skal bruge el hele tiden! Måske vil de i stedet finde et land, der sikrer den nødvendige backup til den vedvarende el? Vi er vist mange, der havde glædet sig til at se, hvordan det danske elsystem kunne levere stabil el 24/7 til 5-7 datacentre. Det kunne være en øjenåbner for de besluttende politikere.

  • 5
  • 7

Måske har Apple fundet ud af, at hverken Danmark eller Apple kan hente "vedvarende el" hele tiden. Og datacentret skal bruge el hele tiden!

Holger - du må hellere stoppe inden det går helt galt!

"Apples datacentre får intet nødstrømsanlæg Apples to jyske datacentre vil ikke blive udstyret med nødstrøm. Det er ganske uhørt for et datacenter, men resultat af, at forsyningen er stabil og robust nok til at overflødiggøre det."

https://pro.ing.dk/gridtech/artikel/apples...

Datacentrene er komplet ligeglade med hvordan Energinet.dk tilvejebringer 99,9996% forsyningssikkerhed - bare de gør det, og det beviser en hvis årrække

  • 6
  • 1

Karsten: Undskyld, jeg bruger dit udtryk ...... Mit budskab er netop, "at vi skal stoppe, inden det går helt galt! Mere seriøst: "intet nødstrømsanlæg". Det undrer mig, for selv en kort strømafbrydelse kunne vel være katastrofal??? Her i området havde vi ca. tre kvarters strømafbrydelse for nogle måneder siden. Det svarer til en forsyningssikkerhed på ca. 99,992 %. Det er fint for dig og mig, men hvad sker der, hvis et datacenter får en tilsvarende strømafbrydelse?? På et hospital uden nødstrømsanlæg, ville det være fatalt.

  • 4
  • 4

Her i området havde vi ca. tre kvarters strømafbrydelse for nogle måneder siden. Det svarer til en forsyningssikkerhed på ca. 99,992 %

Holger - du har ret - der kom et nital for meget med! Det rigtige tal 99,997% ... Europas højeste - måske du skulle finde et væsentligt KK land med højere forsyningssikkerhed!

Sandheden er jo at det ikke er elværkets konstante leveringer, der skaber forsyningssikkerheden - det er forbindelserne til de udenlandenske markeder, der gør det.

Og Get Real - du kan ikke sammenligne forsyningssikkerhed for et datacenter med et hospital. Webtrafik kan altid omdirigere traffikken eller sløje tempoet ....

Derfor tør Apple køre uden nødforsyning i DK

  • 4
  • 1

Mjae. Altså DK2 (sjælland) henter pt sin stabilietet indlands, via manuelle reserver. (Produktion der kan startes på 15minutter.) Her er mange gasmotorer fra fjernvarmeværker meldt ind og nøddiesler industrien. Energi Fyn har flyttet i alt 36MW fra DK1 området til DK2 området, da markedet forsvandt der.Her dækkes det af udlandsforbindelser, formodentligt.

Er det så noget der benyttes. Ja, det må man sige. Vi har drift på vores gasmotorer ca. 200timer om året. Igår kørte de 07-08, 09-10,20-21 og i nat fra 03-05 og sluttetligt 09-10 idag.

  • 2
  • 1

"»Vores erfaring er, at det er meget, meget svært at komme igennem til Apple, og de informerer ikke om ret meget, men det er åbenbart vilkårene, når man skal kommunikere med sådan et selskab,« uddyber han"

Behøver vi handle med firmaer der opfører sig sådan. Det tror jeg ikke er "bæredygtigt" på den lange bane.

  • 2
  • 2
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten