Apple patenterer ny type vindmølle: iMølle på vej?

Apple har i de seneste år markeret sig som en af de helt store nyskabere inden for elektronik og har manifesteret sig som et af verdens mest unikke brands.

Nu vil firmaet udvide kompetenceområde. I et dokument til det amerikanske patentkontor beskriver Apple planer om en ny type vindmølle, der skal gøre op med 'vindens varierende natur, der er modstridende med vor generations elsystem, som er on-demand'.

Ifølge patentdokumentet skal 'iMøllen', som man fristes til at døbe den, kunne lagre kinetisk vindenergi som varme i væsker med lavvarmekapacitet. Det er smart, synes Apple, da det ifølge planen gør det muligt, at man kan transformere væskerne til elektricitet, når vinden lægger sig.

Det skal foregå ved, at et system konverterer rotationsenergi fra møllens turbine til varme, som bliver lagret i væsker med lav varmekapacitet som ethanol, kviksølv eller en inaktiv gas.

Når energien fra møllens vinger og rotoraksel overføres til væskerne, opstår der friktion, der skaber varmen, som derefter skal opbevares i en isoleret varmebeholder.

Derfra skal en komponent som en radiator eller strømledende stang bruges til at føre varmen fra væskerne til et unavngivet arbejdsstof, der begynder at koge og skaber damp. Dampen bruges til at starte en turbine, der er forbundet til en elektrisk generator, der genererer den elektricitet, der efterspørges, selv når vinden ikke blæser..

Ifølge Apple selv kan teknologien reducere de omkostninger, der er forbundet med vindmølledrift, når det er vindstille, ligesom det tænkes, at metoden kan erstatte traditionelle muligheder for energilagring, såsom batterier.

Et strategisk patent

Allan Schrøder Pedersen, programleder ved Institut for Energikonvertering og -lagring på DTU, kender godt til princippet bag Apples bud på fremtidens vindmølle.

»Det kan absolut lade sig gøre at lagre på denne måde, det er der ingen tvivl om, men der er ikke som sådan noget revolutionerende i den her tanke. Der er før lavet systemer efter samme princip, måske er det en ny måde at sammensætte dele på,« siger han.

»Problemet er at gemme varmen. Ligesom i en varmtvandsbeholder tabes varmen over tid. Derfor er den største tekniske udfordring nok at lave en effektiv termisk isolering, så varmen ikke går tabt,« siger programlederen.

En af de store hindringer for at skabe nye metoder og teknologier til at lagre energi effektivt er prisen. Og Apples bud er ikke meget anderledes.

»Man skal have selve møllen, komponenterne til at danne varmen, isolatering i kammeret, varmen skal kunne overføres, man skal have selve fordampningsanlægget og en generator og turbine. Det er rigtig mange forskellige dele, og derfor er problemet jo, at det ikke kan betale sig,« siger Allan Schrøder Pedersen.

I takt med videnskabens udvikling af lagringsteknologier vil det i fremtiden blive muligt at lagre energien effektivt. Derfor er det langtfra utænkeligt, at Apples model kan blive til noget.

»Det er ikke realistisk nu og her, men det kan det blive, og derfor vil jeg anse det for et strategisk patent, som Apple tager for at kunne drage nytte af det i fremtiden,« siger Allan Schrøder Pedersen.

I dokumentet ses det, at Apple har anmodet om patentet i juni 2012, men nævner dog intet om, hvorvidt selskabet rent faktisk er i gang med at udvikle teknologien, ej heller hvorvidt man har tænkt sig at gøre det. Ifølge websitet Appleinsider.com skulle Apple være i fuld gang med at investere i alternative energikilder flere steder i USA.

Dokumentation

Se patentdokumentet her

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

Selve møllen kan blive mere enkelt, da den ikke skal køre i takt med nettets 50Hz. Ingen gearkasse, ingen generator. Den enhed som konverterer varmen tilbage til el, kan deles mellem flere møller. Det må da kunne få prisen ned?

  • 0
  • 0

Selve møllen kan blive mere enkelt, da den ikke skal køre i takt med nettets 50Hz. Ingen gearkasse, ingen generator. Den enhed som konverterer varmen tilbage til el, kan deles mellem flere møller. Det må da kunne få prisen ned?

Hmm.. For mig lyder det nu lidt mere som endnu en 'barmarksfjernvarme' ide.

Selvfølgelig kan man gemme energi i varme, men mediet skal altså være meget varmt før at det batter. Ikke så meget den energi man kan lagre, men mere den el man kan få ud igen (carnot virkningsgrad). Derudover at transprotere varmt vand eller andet over lange afstande ved vi jo udemærket har et ikke uvæsentligt tab til omgivelserne, og det er jo begrænset hvor tæt vindmøller kan stå.

Ideen med at gemme energi i varme er ikke dum, men den kan nok med større fordel gøres decentralt i folks vandvarmere med en dypkoger da der jo alligevel oftest skal bruges varme i husholdninger.

Ved brug af passende medie kunne det endda erstatte el direkte i folks komfurer/ovne, om end det vil kræve en del ombygninger af infrastrukturen i folks huse (om end vædsker der ikke koger før over 300 grader nok ikke er så rare at have med at gøre miljømæssigt).

  • 0
  • 0

Selve møllen kan blive mere enkelt, da den ikke skal køre i takt med nettets 50Hz. Ingen gearkasse, ingen generator. Den enhed som konverterer varmen tilbage til el, kan deles mellem flere møller. Det må da kunne få prisen ned?

Hmm, hvordan mon de vil overføre f.eks 2MW til et piskeris i bunden af møllen? - En 80 meter lang aksel gennem tårnet ? - Goddag gearkasse - Som elektrisk effekt ? - Goddag generator

Jeg har svært ved at se idéer eller koncepter der ikke allerede er kendte, så hvordan dette kan patenteres er mig en gåde

  • 0
  • 0

I 1976 beskrev Carl Herforth og Claus Nybroe i deres bog Sol og Vind fra Informations forlag lignende systemer.

Se siderne 191 og 195 i denne udgivelse, hvorefter man ikke kan påstå at Apples forslag skulle kunne kræve det tekniske højdespring der skal præsteres for et europæisk patent

  • 0
  • 0

Vil Apple så sagsøge Tvind fordi de oprindelige planer til Tvindmøllen var et lignende koncept, det blev dog droppet fordi det var for kompliceret.

det var ihvartfald den historie jeg fik fortalt de gange i 80'erne jeg var på rundtur i møllen.

  • 0
  • 0

Der er nogle ting man ikke bør kunne patentere uden at have udviklet det i praksis eller i det mindste være tæt på at have udviklet det. iMøllen er ikke effektiv nok med de teknologiske og økonomiske muligheder vi har i dag. Et patent sætter automatisk andre opfindere i stå, da den økonomiske gulerod er væk.

Store virksomheder som Apple har pengene til at kaste det store science fiction patent trawl ud i havet, i håb om at fange en guldfisk en gang i mellem.

Gad vide hvornår sådan et patent udløber?

  • 0
  • 0

Virkningsgraden ved at gaa via varme vil altid være ret lav. Virkningsgraden ved et pumpekraftværk er teoretisk 100 %. I sidste ende er det kilowattimeprisen der er afgørende.

  • 0
  • 0

For mig ser det mest ud som om Apple udtager et patent, for senere at kunne kræve licens når/hvis nogen udvikler det. Det er jo generelt hvad man gør i computerbranchen, så hvorfor ikke i andre brancher, har de nok tænkt. Som nævnt i de andre kommentarer er princippet absolut ikke nyt, og mig bekendt findes det allerede i den simplere form til opvarmning.

  • 0
  • 0

Sådan en byggede den lokale Elektriker i min Landsby Skellerup, oppe ved Mariager fjord, for ca. 30 år siden?

  • 0
  • 0

Den her opstilling virker meget underlig.

1) Eksisterende vindmøller ligger på ca. 2-4 MW effekt. Overførsel af så store mængder mekanisk effekt så der dannes varme i en væske ..... jeg skal ikke benækte at det kan lade sig gøre, men generator-varmelegme løsning kan nok gøre det bedre.

2) Hvorfor skal kammeret som holder på varmen have lav varmekapacitet, jeg ville forsøge at gøre det modsatte så der holdes så meget energi som muligt pr. kg væske. I artiklen nævnes etano - skal beholderen holdes under tryk eller forventes faseskift??

3) Hvor er kondenseren? Hvordan forstiller Apple sig at det fordampede medie rekondenseres?

-Eivind

  • 0
  • 0

Virkningsgraden ved at gaa via varme vil altid være ret lav. Virkningsgraden ved et pumpekraftværk er teoretisk 100 %. I sidste ende er det kilowattimeprisen der er afgørende.

Den lave virkningsgrad gør at dette patent formentlig vil udløbe uden at genere nogen, selv om det ikke burde være udstedt.

Friktion er ikke en effektiv måde at lave varme ud fra bevægelsesenergi; en varmepumpe er langt bedre.

  • 0
  • 0

Med denne klon-idé af noget, der allerede er kendt og afprøvet, kan vi nu forvente, at Apple læger sag an mod samtlige tre-bladede møller, og møller, der via ét eller andet system, står i forbindelse med el-nettet.

Patentidioter!!!

  • 0
  • 0

Det er tit at store bekendte firmaer (Boeing, Honywell etc.) samt universiteter bevæger sig ind på patentområdet. Det betyder sjældent kvalificeret nyt i forhold til, hvad etablerede spillere disker op med.

Nærværende sag er ikke er ikke et patent endnu, det er bare en ansøgning - (US20120326445A1). Udstedelse af endeligt patent kræver nyhedsværdi. Jeg tror ikke der er meget nyt, men vurder selv ansøgningens 22 krav, hvis I orker:

What is claimed is: 1. A system for generating electricity, comprising:

•a rotation-transmission mechanism, ◦wherein a first end of the rotation-transmission mechanism is operatively connected to a rotor shaft of a wind turbine, and ◦wherein a second end of the rotation-transmission mechanism is operatively connected to a set of rotating blades; •the set of rotating blades immersed in a low-heat-capacity fluid, wherein the rotating blades are configured to convert rotational energy from the wind turbine into heat in the low-heat-capacity fluid; •an insulated vessel containing the low-heat-capacity fluid, wherein the insulated vessel is configured to retain the heat in the low-heat-capacity fluid; •a heat-transfer mechanism configured to selectively transfer the heat from the low-heat-capacity fluid to a working fluid; and •an electric generator configured to use the transferred heat in the working fluid to generate electricity.

  1. The system of claim 1, wherein converting rotational energy from the wind turbine into heat in the low-heat-capacity fluid involves:

•using friction between the rotating blades and the low-heat-capacity fluid to increase a temperature of the low-heat-capacity fluid.

  1. The system of claim 1, wherein the rotation-transmission mechanism comprises at least one of a driveshaft, a chain, a belt, and a set of gears.

  2. The system of claim 1, wherein the low-heat-capacity fluid is at least one of an inert gas, nitrogen, ethanol, or mercury.

  3. The system of claim 1, wherein the heat-transfer mechanism comprises a thermally conductive component and a thermally insulating component.

  4. The system of claim 5, wherein selectively transferring the heat from the low-heat-capacity fluid to the working fluid involves:

•disposing the thermally insulating component between the low-heat-capacity fluid and the working fluid to retain the heat in the low-heat-capacity fluid; and •repositioning the thermally insulating component to transfer the heat from the low-heat-capacity fluid to the working fluid through the thermally conductive component.

  1. The system of claim 5, wherein the thermally conductive component is at least one of a metal surface, a manifold, a conductive rod, and a radiator.

  2. The system of claim 1, wherein selectively transferring the heat from the low-capacity fluid to the working fluid involves:

•transferring the heat from the low-capacity fluid to the working fluid based on electrical demand associated with the wind turbine.

  1. The system of claim 1, wherein the transferred heat boils the working fluid.

  2. The system of claim 9, wherein using the transferred heat in the working fluid to generate electricity involves:

•using vapor from the boiled working fluid to rotate a turbine; and •using the turbine to drive the electric generator.

  1. The system of claim 1, wherein the rotating blades comprise at least one of a propeller, an impeller, one or more paddles, or a drum having high surface area normal to the direction of rotation.

  2. A method for generating electricity, comprising:

•using a set of rotating blades to convert rotational energy from a wind turbine into heat in a low-heat-capacity fluid; •selectively transferring the heat from the low-heat-capacity fluid to a working fluid; and •using the transferred heat in the working fluid to generate electricity.

  1. The method of claim 12, further comprising:

•using an insulated vessel to retain the heat in the low-heat-capacity fluid.

  1. The method of claim 12, wherein converting rotational energy from the wind turbine into heat in the low-heat-capacity fluid involves:

•operatively connecting a rotor shaft of the wind turbine to the rotating blades; and •immersing the rotating blades in the low-heat-capacity fluid, •wherein friction between the rotating blades and the low-heat-capacity fluid is used to increase a temperature of the low-heat-capacity fluid.

  1. The method of claim 14, wherein the rotor shaft is operatively connected to the rotating blades using at least one of a driveshaft, a chain, a belt, and a set of gears.

  2. The method of claim 12, wherein selectively transferring the heat from the low-heat-capacity fluid to the working fluid involves:

•disposing a thermally insulating component between the low-heat-capacity fluid and the working fluid to retain the heat in the low-heat-capacity fluid; and •repositioning the thermally insulating component to transfer the heat from the low-heat-capacity fluid to the working fluid through a thermally conductive component.

  1. The method of claim 16, wherein the thermally conductive component is at least one of a metal surface, a manifold, a conductive rod, and a radiator.

  2. The method of claim 12, wherein selectively transferring the heat from the low-capacity fluid to the working fluid involves:

•transferring the heat from the low-capacity fluid to the working fluid based on electrical demand associated with the wind turbine.

  1. The method of claim 12, wherein the transferred heat boils the working fluid.

  2. The method of claim 19, wherein using the transferred heat in the working fluid to generate electricity involves:

•using vapor from the boiled working fluid to rotate a turbine; and •using the turbine to drive an electric generator.

  1. The method of claim 12, wherein the working fluid is associated with a low boiling point.

  2. The method of claim 12, wherein the rotating blades comprise at least one of a propeller, an impeller, one or more paddles, or a drum having high surface area normal to the direction of rotation.

  • 0
  • 0

Hvis en en dag finder de rigtige isoleringer og væsker, så står Apple og vil have royalty ! Har i ikke forstået Apples politik endnu ?? De vil være dominerende poå alt i hele verdenen, det er som at se en gammel scien fiction film ! Først lade folk sig trække rundt ved næsen når de køber Iphone, Ipad etc. Apple bestemmer alt hvad de må bruge dem til !! (Gjrode Hitler ikke også det ??) ! Det er fandme uhyggligt !!!!!!

  • 0
  • 0

Som flere skriver i tidligere indlæg forsøgte flere danske vindmøllebyggere sig i 70'erne med ideen om overføre den mekaniske energi fra mølleaksen til termisk energi - typisk gennem friktion i en vandbeholder. Jeg har selv set en sådan "varmvandsbeholder med roterende piskeris" hos smeden i landsbyen Serritslev i Nordjylland.

Oprindelig skulle den store Tvind-mølle faktisk også have været lavet med denne teknik, hvorefter det varme vand skulle have været brugt til at opvarme de mange dårligt isolerede skolebygninger. Man da en norsk ingeniør (så vidt jeg husker) hjalp Tvindfolkene til at lave nogle beregninger over virkningsgrad ved henholdsvis "piskerisløsningen" og en generator, droppede de ideen og byggede møllen med en traditionel generator.

På det tidspunkt var fundamentet allerede støbt, så det var en idé, der blev taget virkelig seriøst.

  • 0
  • 0

Det er bestemt en god måde at " forbruge" energi på ; men særlig hesigtsmæssig er det nu ikke . Columbus havde heller ikke tid at vente med at ægget stod af sig selv, han gav det et "tryk 16 " og så stod det der sandelig. Nå men de der amerikanske ingeniører må jo også godt forstå at genere mekanisk energi om til varme energi er behæftet med store tab. Derfor skal d jo bare lave den mekaniske energi om til kemisk energi, flytte den hvorhen de vil uden tab og så lave mekanisk energi , hvis det er det der er brug for eller for den sags skyld El energi . Som bekendt er de tre energiformer : kinetisk, kemisk eller El- energi ligeværdige og reversible uden tab mens varmeenergi er af en lavere orden og ikke reversibel til de øvrige energi former. Så, om igen Appel i-mølle.

  • 0
  • 0

En mindre kostbar metode til energilagring vil være at pumpe vand op i en højtliggende sø, og bruge vandkraft til at lave energi, når den skal bruges.

Det kan man af gode grunde ikke gøre i Danmark, men i lande med bjerge, kunne det sagtens lade sig gøre. Man skal blot have to søer (eller kunstige reservoirer) i forskellige højder og forbinde dem med rør.

  • 0
  • 0

Jeg så engeng et nus på en byggeudstilling i Odense (omkring 1970-erne), det var et helt nyt hus, som var bygget omkring en vandtank. Ovenpå denne tank var en Dariø rotor (jeg ved ikke om det er stavet rigtigt, men det er en lodret rotor med blade der buer rundt). Med sådan en rotor kan man overføre roteringen direkte til den lodrette aksel, uden gear eller andet.

Det var også lavet så at den direkte, ved friktion, skulle kunne varme tanken op, således at huset var opvarmet indirekte via tankvæggene.

Altså i bund og grund det samme. Men, ideen var dødfødt, ingen effekt af betydning kom der ud af det, idet møllen var en "husmølle" på taget, ikke smart.

Så, det må være umuligt at få et patent på den ide.

  • 0
  • 0

En mindre kostbar metode til energilagring vil være at pumpe vand op i en højtliggende sø, og bruge vandkraft til at lave energi, når den skal bruges.

Det kan man af gode grunde ikke gøre i Danmark, men i lande med bjerge, kunne det sagtens lade sig gøre. Man skal blot have to søer (eller kunstige reservoirer) i forskellige højder og forbinde dem med rør.

Eller man kan lade almindelige vindmøller indgå i et større elsystem, hvor der også findes lagringsbare energiKILDER (du beskriver energiLAGRING)

Jeg kan kun se en anvendelse af dette patent: Som eneste energikilde i et forholdsvist vindplaget område. Afsidesliggende færøsk ø med op til ti husstande?

  • 0
  • 0

Jeg kan kun se en anvendelse af dette patent: Som eneste energikilde i et forholdsvist vindplaget område. Afsidesliggende færøsk ø med op til ti husstande?

Færøerne har højdeforskelle, der tillader pumpet energilager.

  • 0
  • 0

Har mediet, som vindmølleenergien lagres i, en høj varmekapacitet (evt. i form af et faseskift) vil temperaturen i mediet ikke blive særlig høj, men sikkert nok til rene boligopvarmningsformål, som utallige småmøller (vindroser) viste i 60'erne og 70'erne.

Er der derimod lav varmekapacitet kan/vil temperaturen blive højere for samme energimængde, og høje temperaturforskelle er en forudsætning for en brugbar virkningsgrad i en Stirling motor el. lign.

Det nye (og måske "the inventive step") er netop at lagre energien ved høj temperatur (som jo er "gratis" at opnå med et piskeris), hvor fordelen er, at kunne bruge energien ved den høje temperatur direkte i en Stirling motor, og ulempen, at den højere temperatur kræver bedre isolering af reservoiret.

Jesper Barfod, '71

  • 0
  • 0

Er der derimod lav varmekapacitet kan/vil temperaturen blive højere for samme energimængde, og høje temperaturforskelle er en forudsætning for en brugbar virkningsgrad i en Stirling motor el. lign.

Det nye (og måske "the inventive step") er netop at lagre energien ved høj temperatur (som jo er "gratis" at opnå med et piskeris), hvor fordelen er, at kunne bruge energien ved den høje temperatur direkte i en Stirling motor, og ulempen, at den højere temperatur kræver bedre isolering af reservoiret.

Jesper Barfod, '71

At højere temperaturforskel giver større virkningsgrad har man vidst siden Carnot's tid. Saa hvordan kan det patenteres?

  • 0
  • 0

Det er tit at store bekendte firmaer (Boeing, Honywell etc.) samt universiteter bevæger sig ind på patentområdet. Det betyder sjældent kvalificeret nyt i forhold til, hvad etablerede spillere disker op med.

Nærværende sag er ikke er ikke et patent endnu, det er bare en ansøgning - (US20120326445A1). Udstedelse af endeligt patent kræver nyhedsværdi. Jeg tror ikke der er meget nyt, men vurder selv ansøgningens 22 krav, hvis I orker:

What is claimed is: 1. A system for generating electricity, comprising:

•a rotation-transmission mechanism, ◦wherein a first end of the rotation-transmission mechanism is operatively connected to a rotor shaft of a wind turbine, and ◦wherein a second end of the rotation-transmission mechanism is operatively connected to a set of rotating blades; •the set of rotating blades immersed in a low-heat-capacity fluid, wherein the rotating blades are configured to convert rotational energy from the wind turbine into heat in the low-heat-capacity fluid; •an insulated vessel containing the low-heat-capacity fluid, wherein the insulated vessel is configured to retain the heat in the low-heat-capacity fluid; •a heat-transfer mechanism configured to selectively transfer the heat from the low-heat-capacity fluid to a working fluid; and •an electric generator configured to use the transferred heat in the working fluid to generate electricity.

  1. The system of claim 1, wherein converting rotational energy from the wind turbine into heat in the low-heat-capacity fluid involves:

•using friction between the rotating blades and the low-heat-capacity fluid to increase a temperature of the low-heat-capacity fluid.

  1. The system of claim 1, wherein the rotation-transmission mechanism comprises at least one of a driveshaft, a chain, a belt, and a set of gears.

  2. The system of claim 1, wherein the low-heat-capacity fluid is at least one of an inert gas, nitrogen, ethanol, or mercury.

  3. The system of claim 1, wherein the heat-transfer mechanism comprises a thermally conductive component and a thermally insulating component.

  4. The system of claim 5, wherein selectively transferring the heat from the low-heat-capacity fluid to the working fluid involves:

•disposing the thermally insulating component between the low-heat-capacity fluid and the working fluid to retain the heat in the low-heat-capacity fluid; and •repositioning the thermally insulating component to transfer the heat from the low-heat-capacity fluid to the working fluid through the thermally conductive component.

  1. The system of claim 5, wherein the thermally conductive component is at least one of a metal surface, a manifold, a conductive rod, and a radiator.

  2. The system of claim 1, wherein selectively transferring the heat from the low-capacity fluid to the working fluid involves:

•transferring the heat from the low-capacity fluid to the working fluid based on electrical demand associated with the wind turbine.

  1. The system of claim 1, wherein the transferred heat boils the working fluid.

  2. The system of claim 9, wherein using the transferred heat in the working fluid to generate electricity involves:

•using vapor from the boiled working fluid to rotate a turbine; and •using the turbine to drive the electric generator.

  1. The system of claim 1, wherein the rotating blades comprise at least one of a propeller, an impeller, one or more paddles, or a drum having high surface area normal to the direction of rotation.

  2. A method for generating electricity, comprising:

•using a set of rotating blades to convert rotational energy from a wind turbine into heat in a low-heat-capacity fluid; •selectively transferring the heat from the low-heat-capacity fluid to a working fluid; and •using the transferred heat in the working fluid to generate electricity.

  1. The method of claim 12, further comprising:

•using an insulated vessel to retain the heat in the low-heat-capacity fluid.

  1. The method of claim 12, wherein converting rotational energy from the wind turbine into heat in the low-heat-capacity fluid involves:

•operatively connecting a rotor shaft of the wind turbine to the rotating blades; and •immersing the rotating blades in the low-heat-capacity fluid, •wherein friction between the rotating blades and the low-heat-capacity fluid is used to increase a temperature of the low-heat-capacity fluid.

  1. The method of claim 14, wherein the rotor shaft is operatively connected to the rotating blades using at least one of a driveshaft, a chain, a belt, and a set of gears.

  2. The method of claim 12, wherein selectively transferring the heat from the low-heat-capacity fluid to the working fluid involves:

•disposing a thermally insulating component between the low-heat-capacity fluid and the working fluid to retain the heat in the low-heat-capacity fluid; and •repositioning the thermally insulating component to transfer the heat from the low-heat-capacity fluid to the working fluid through a thermally conductive component.

  1. The method of claim 16, wherein the thermally conductive component is at least one of a metal surface, a manifold, a conductive rod, and a radiator.

  2. The method of claim 12, wherein selectively transferring the heat from the low-capacity fluid to the working fluid involves:

•transferring the heat from the low-capacity fluid to the working fluid based on electrical demand associated with the wind turbine.

  1. The method of claim 12, wherein the transferred heat boils the working fluid.

  2. The method of claim 19, wherein using the transferred heat in the working fluid to generate electricity involves:

•using vapor from the boiled working fluid to rotate a turbine; and •using the turbine to drive an electric generator.

  1. The method of claim 12, wherein the working fluid is associated with a low boiling point.

  2. The method of claim 12, wherein the rotating blades comprise at least one of a propeller, an impeller, one or more paddles, or a drum having high surface area normal to the direction of rotation.

Godt indlæg.

De fleste opfindere/patentagenter starter naturligvis med at søge om et meget bredt patent. Så har man ikke overset forskellige varianter af opfindelsen. Fx vil det være dumt at søge om patent på en firkantet dims, hvis en rund dims kan løse samme opgave. Derfor søger man om patent på enhver dims, fikantet, rund eller...

Patentsystemet er nemlig sådan indrettet, at man gerne må indskrænke omfanget - men man kan aldrig tilføje noget nyt til ansøgningen.

Så kommer sagsbehandlingen ind i billedet. Typisk indskrænkes det, der reelt er patenteret her. Hvis det særlige er, at dimsen er firkantet, kan man så få patent på det.

I Danmark er det generelle og det patenterede i adskilt af ordene "kendetegnet ved" i patentkravene.

Fx:

Køretøj at den type, der indeholder en motor, et transmissionsystem, et antal hjul og døre .... kendetegnet ved, at døren ud for førersædet er blå.

Det betyder ikke, at man har patent på en bil - kun på en bil med en blå, venstre fordør.

På samme måde kan Apples patentansøgning sagtens tænkes at blive indskrænket til at omfatte fx en særlig væske i tanken, som ingen har tænkt på før. Men hvorfor ikke søge bredt i første omgang?

Som der står i det citerede indlæg - det er kun en patentansøgning, ikke et patent.

  • 0
  • 0

The system of claim 1, wherein the low-heat-capacity fluid is at least one of an inert gas, nitrogen, ethanol, or mercury.

Hvorfor skal det være med lav varmekapacitet? Det medfører mindre lagret varme, og de kunne bare bruge mindre af det. I øvrigt lyder kviksølv meget ubehageligt, særligt når det skal varmes op.

Dette er selvmodsigende:

Er der derimod lav varmekapacitet kan/vil temperaturen blive højere for samme energimængde, og høje temperaturforskelle er en forudsætning for en brugbar virkningsgrad i en Stirling motor el. lign.

For en given varmemængde og temperatur vil det medføre mere volumen og mere overflade med tab. Jeg forstår ikke ideen i det, medmindre det er et kneb for at kunne få patent. "Lav varmekapacitet" er et meget elastisk mål.

  • 0
  • 0

Når man tænker på hvor store mængder energi der omsættes af naturen, så føler jeg mig som en stenaldermand, der prøver at lave ild med to stykker træ i denne sammenhæng.

Husker et tidligere ekspertspørgsmål i kategorien "lagring af strøm": http://ing.dk/artikel/99802-ugens-eksperts...

Kunne man lave en kæmpemæssig silo i havet, som tømmes af havvand med en pumpe via energi fra vind og fyldes via en generator?

Opgave til en ingeniør i forummet: Hvad skal kapaciteten være for at "buffe" energi nok til at dække forskellen mellem minimum produktion og maksimum forbrug?

Giver det overhovedet mening at energiressourcer med ukontrolleret produktionsniveau (fx vind) omsættes til potentiel eller kinetisk energi? Det virker umiddelbart simpelt og let. Men både potentiel og kinetisk energi fylder rigtig rigtig meget rent fysisk i forhold til fx kemisk - så vidt jeg ved.

Omsætter du fx overskudsstrømmen fra solcellerne på dit tag, skal du have en enorm stor og høj vandtank i din have (hvis du da har sådan en), eller have et kæmpe rotorhjul med enorme omdrejninger kørende de solrige sommerdage og så nyde støjen langsomt aftage når vaskemaskine og tørretumbler starter om aftenen, for at vaske og tørre dagens badetøj og håndklæder.

Der må være en mere effektiv måde derude et sted. Jeg er også sikker på at vind heller ikke er så rentabelt på længere sigt, hvis solenergi kan høstes på en mere direkte måde.

Men indtil videre, god vind til alle med en god og bæredygtig ide til at løse fremtidens energibehov.

Henrik Morsing

  • 0
  • 0

[quote Jeg tror ikke der er meget nyt, men vurder selv ansøgningens 22 krav, hvis I orker.[/quote]

Sådan fungerer det ikke på ing.dk. Her bliver der gjort en dyd ud af at udtale sig om noget, man ikke ved noget om, og noget man ikke gider sætte sig ind i. Det er meget nemmere at være kritisk, hvis man ikke kender til fakta.

;-)

  • 0
  • 0

Patentbeskrivelsen får mig til at tænke de såkaldte fireless steam locomotives, hvor man gemte energi i en blanding af vand og damp - opladningen skete fra et centralt kedelanlæg, hvorefter man kunne arbejde i nogle timer indtil man igen skulle fylde tanken, først halvt med vand, derefter med højtryksdamp indtil maks-tryk.

  • 0
  • 0

Min kollega har haft en direkte varmeproducerende vindmølle kørende næste problemfrit her i Thy i over 25 år og er meget glad for den.

Det er et par piskeris der pisker rundt i en væske og varmer det op og varmen aftages så i husets varmesystem. I perioder hvor der er meget vind kan væsken koge og så må møllen bremses og uden vind fyres der med træ eller solfangere. Han kan vist ikke opbevare varmen.

  • 0
  • 0

Hmm, hvordan mon de vil overføre f.eks 2MW til et piskeris i bunden af møllen? - En 80 meter lang aksel gennem tårnet ? - Goddag gearkasse - Som elektrisk effekt ? - Goddag generator

Og hvad med at overføre væsken til toppen af møllen?

  • 0
  • 0

Helt ærligt.

Jeg ved godt at Apple lige nu har en næsten magisk aura, hvor folk automatisk går ud fra at alt de laver er magisk.

Men dette her er altså latterligt.

Der ser ikke ud til at være nogen som helst nytænkning i denne patentansøgning og hvis et hvilket som helst andet firma havde indgivet denne ansøgning, ville ingen have gidet snakke om det.

Termisk energilagring er en mulig men ineffektiv måde at udnytte vindkraft på. En konventionel mølle med en dyppekoger til at lagre energien i en overproduktionsperioder ville være mere effektiv og da der ikke behøver at være et energilager pr mølle som i det omtalte patent også langt billigere.

Slut prut finale.

  • 0
  • 0

Det bliver spændende at se en ægte iMill, med blanke sorte vinger og æbleskrog i børstet aluminium midt på navet ;-).

  • 0
  • 0

Jeg håber at det bliver en seriøs nyhedsundersøgelse omkring det patent. For selve møllen og dens funktion er der ikke meget nyt i. Ideen bliver først lidt mere spændende i processen, derfra hvor der bliver generet damp til en turbine. Men selve møllens princip afviger jo ikke princippielt fra de beskrevne husstandsmøller i flere af de tidligere kommentarer, og på midtsjælland var de for ikke så mange år tilbage et firma der serieproducerede Calorius vindmøllen. Det var en varmeproducerende husstandsvindmølle. Jeg håber ikke vi bliver vidne til endnu et eksempel på, at en stor ressourcestærk amerikansk organisation får tildelt uberettigede IPR rettigheder.

  • 0
  • 0

Andre har også bemærket, at hvis møllen laver varme (høj virkningsgrad), så er virkningsgraden omvendt lav, når varmen skal omsættes til el. - Det afhænger dog af den temperatur, man vil køre med i væsken. For øvrigt må det vist være noget sludder, at væsken skal have lav varmekapacitet (trykfejl?). Vand er nok mest effektivt og billigst, men kommer næppe meget over 100 grader. På øjemål skal der bruges enorme mængder "væske", hvis en stor mølles produktion skal række til blot 3-4-5 dages el-forbrug. Men indlysende, at selve møllen vil være billigere end en el-producerende mølle. Det ender garanteret som et "papirprojekt"! - Ligesom møllen, der bøjede sig for vinden og møllerne, der skulle tøjres i dragehøjde, osv osv.

  • 0
  • 0

[quote]Hmm, hvordan mon de vil overføre f.eks 2MW til et piskeris i bunden af møllen? - En 80 meter lang aksel gennem tårnet ? - Goddag gearkasse - Som elektrisk effekt ? - Goddag generator

Og hvad med at overføre væsken til toppen af møllen?[/quote] Nejnejnej - det er jo Apple, det her. De overfører naturligvis energien trådløst via en iCloud-konto.

  • 0
  • 0

[quote]Hmm, hvordan mon de vil overføre f.eks 2MW til et piskeris i bunden af møllen? - En 80 meter lang aksel gennem tårnet ? - Goddag gearkasse - Som elektrisk effekt ? - Goddag generator

Og hvad med at overføre væsken til toppen af møllen?[/quote] teknisk muligt, men hvis der kommer lidt luft ind i systemet vil det samles i toppen, og så har møllen ikke længere noget at arbede med.

  • 0
  • 0

Men nu er de i USA meget lempelige med at give patenter på alle ting ! Så al den info i diskutere her er kun til hjælp for Apple ! Ingen anden har sgt fr, så det får de da: Se bare hvorda de tager patent på software løsninger som har været brugt i Europa i 20 år !! De vil nok ikke vinde en patent sag i Europa, men det vil de i resten af verdenen !! Fandme mig uhyggeligt !!! Så køb noget mere Apple grej og støt dem !

Husk Apple har jo faktisk aldrig upfundet noget !! Musen var opfundet 10-20 år før de begyndte at bruge den, touchscreen var opfundet, Ipad var også opfundet osv. osv. Apple har kun produkt udviklet og designet ! Aldrig nogen sinde opfundet noget!!! Altså andet end varm luft !

  • 0
  • 0

Hvis Apple bliver blandet ind i det skal det sikkert kører på 63Hz....

  • 0
  • 0

På øjemål skal der bruges enorme mængder "væske", hvis en stor mølles produktion skal række til blot 3-4-5 dages el-forbrug.

Enig. Men 8 timer vil også være nok til at flytte en natproduktion til dagtimerne.

Virkningsgraden gør nok, at det alligevel ikke kan svare sig økonomisk. En fordobling af kwh-prisen rækker ikke til noget, hvis virkningsgraden er under det halve

  • 0
  • 0

Det er omsonst at tale om høj eller lav virkningsgrad for det pågældende system.

Der er ingen virkningsgrad. Det lukkede kredsløb som driver turbinen hænger ikke sammen rent termodynamisk. Hvad er temperaturen for det kolde resovoir (Tc)? æhhhh svært at sige når systemet ikke indeholder en kondenser.

Det er ikke et spørgsmål om, at kedelige ingeniører absolut skal skyde enhver ny "out of the box" idé i sænk. Det er teknisk termodynamik, der rammer hårdt som en våd avis, som har været 2 dage i fryseren.

Fri læsning: Introduction to chemical engineering thermodynamics, J.M.Smith & H.C.Van Ness, ISBN 0-07-100303-7, Chaper 8: Conversion of heat into work by power cycles.

-Eivind

  • 0
  • 0

Morsomt at læse de mange overdrevent kritiske input.

De læser tydeligvis ikke den hjælpende hånd som Jesper Barfod har givet i sit udmærkede indlæg.

Det er for at drive temperaturen op at de ønsker at piske i en væske med lav varmekapacitet.

Hvad de ender med at gemme varmen i kan derimod godt have en varmekapacitet.

I CSP anlæg bruger man flydende salt for at kunne producere også om natten.

Apple løser med sin innovation det indlysende problem der ligger i at skulle energilagre energien fra vinden.

Til f.eks. Eivind Triel, så er der ingen krav i patent ret som fordrer, at man skal opstille krav på dele af en innovation som man ikke kan få og eller ikke ønsker at have industriel eneret på, så hvordan den oplagrede varme skal udnyttes til at producere strøm står det Apple frit for at detaljere senere.

Ps. Til de mange Apple kritikere, så kan man godt være lidt enig i kritikken, men man må så nok også samtidigt erkende, at Apple har en god forretning gående og således må gøre noget rigtigt ;-)

  • 0
  • 0

Hvad de ender med at gemme varmen i kan derimod godt have en varmekapacitet. ...

Apple løser med sin innovation det indlysende problem der ligger i at skulle energilagre energien fra vinden.

Nix. Der angives meget tydeligt at varme gemmes i low-heat-capacity fluid: 13. The method of claim 12, further comprising: using an insulated vessel to retain the heat in the low-heat-capacity fluid.

Problemstillingen med at lagre mange MWh løses ikke med dette system. Jeg vil tro at det ville være langt mere effektivt at komprimer luft op til 600-700 bar. Muligvis ville det også være mere effektivt at fordråbe atmosfærisk luft og gemme det som en væske.

Patentet beskriver fordampningen og driften af turbinen, der står intet om en kondenser.

-Eivind

  • 0
  • 0

@Henrik Stampe

Hvis Apple bliver blandet ind i det skal det sikkert kører på 63Hz....

... og 5-faset vekselstrøm.

  • 0
  • 0

Jesper B forklarer, at lav varmekapacitet naturligvis giver er en højere temperatur! MEN - det medfører jo, at energimængden er tilsvarende mindre. Det svarer lidt til at påstå, at der kun skal bruges meget lidt væske (vand), for så kommer temperaturen jo også højere op - og hurtigere! Men sludder, ikke? Så ideen er fortsat en "fuser".

  • 0
  • 0

Jesper B forklarer, at lav varmekapacitet naturligvis giver er en højere temperatur! MEN - det medfører jo, at energimængden er tilsvarende mindre. Det svarer lidt til at påstå, at der kun skal bruges meget lidt væske (vand), for så kommer temperaturen jo også højere op - og hurtigere! Men sludder, ikke? Så ideen er fortsat en "fuser".

Nej. Med samme energimængde vil en lavere varmekapasitet give højere temperatur.

  • 0
  • 0

Dette er endnu et eksempel på hvilke almindeligheder der (måske) kan patenteres - og dermed blokkere udviklingen. Inden for vindmølleområdet har vi tidligere set at brug af variabelt omløbstal blev patenteret i USA og at en gradvis reduktion af produktionen ved meget høje vindhastigheder er blevet patenteret af Enercon. Alle eksempler på principper som har været diskuteret i branchen forud for patenterne, men åbenbart ikke tilstrækkeligt dokumenteret. Vi i den uafhængige forskning har desværre ikke være tilstrækkelige opmærksomme og ikke taget det nødvendige ansvar ved at publicere disse helt generelle principper på en måde som forhindrer patentering. Den opgave må vi påtage os!

  • 0
  • 0

at Apple måske ikke har tænkt sig at gå videre? At patentansøgningen blot er et mediestunt som skal få folk til at tænke, at Apple er vel nok et "grønt" selskab?

Selv TV og radio i .dk har taget nyheden op. Uanset om Apple stopper her, så vil det fremover være sådan at Apple=greentech i folks bevidsthed.

Mission accomplished.

  • 0
  • 0

@Aage Andersen

Som jeg tidligere har bemærket, har man siden Carnot's tid ca. 1824 vidst, at højere temperaturforskel giver højere virkningsgrad, saa hvordan kan man patentere det.

Det er jo ikke Carnot's lov, de patenterer - men det er til dels måden at bruge den på, de patenterer.

Hvis carnot's lov aldrig har været anvendt i en lignende applikation før, så er anvendelsen patenterbar.

Jeg synes nu også den i påfaldende grad minder nogle af de koncepter der har været omtalt og offentliggjort før, bl.a. her i DK.

I øvrigt skal man aldrig lade sig overraske over hvad Apple formår at patentere. Det er kun få måneder siden Apple sagsøgte Samsung for at have krænket deres patent på rektangler med runde hjørner (!)

Det var vist i sidste ende kun i Apples eget hjemland patentretten anerkendte dette patent, men det er jo heller ikke uvæsentligt.

I øvrigt er Samsung's Galaxie III jo heller ikke er rektangulær med runde hjørner, men snarere supereliptisk, da siderne er let buede - måske netop for at undgå striden.

Det viser bare, hvad Tommy Sørensen så rigtigt berører, Apple's strategi med at patentere alt hvad fantasien fostrer, med relation til de forretningsområder de forventer at få størst og vigtigst betydning i nær fremtid.

  • 0
  • 0

Øh, måske er jeg tungnem, men jeg kan ikke se, hvor energien kommer fra. Så for mig er der intetsomhelst nyt (eller fint) i videoen.

  • 0
  • 0

Holger Skjerning skriver 12. jan 2013 kl 12:26 om dette patent http://appleinsider.com/articles/12/12/27/...

"Men sludder, ikke? Så ideen er fortsat en "fuser"."

  • Så sandt som det er skrevet.

Figuren i patentet omfatter et konisk gear (102) som vist ikke er opfundet endnu for så store moment, men måske med en virkningsgrad på 80%. Den viste anordning for overgang til varmeenergi afsætter varmen på beholdervægene (108) og giver varmetab Den viste anordning med kogning til damp (112) arbejder med en vis 'grädigkeit' og fungerer i et begrænst temperaturområde. Den viste dampturbine (118) er underkastet carnot med en antagen højeste virkningsgrad på 40%.

Mit gæt er at anordningen maksimalt kan få en totalvirkningsgrad på 20% og skal varmemagasinet udnyttes til det er tomt bliver virkningsgraden højst 10%.

Mvh Tyge

  • 0
  • 0

I Sverige har man et syklus snitt på omkring 18% totalt på samtlige vindmøller. Denne syklusgraden vil ramme apples vindturbin også. Imidlertid skal de ha Carnot-virkningsgraden i tillegg. For å omsette varmen til energi via en varmemotor er de avhengige av en kald side, og her kommer som mange har nevnt Carnot inn i bildet. De er avhengig av å ha en kald side som ligger minst 10 grader over tilgjengelig kjølemedium for å få effektiv energitransport. På varm side må de ha en tilsvarende temperaturforskjell. Hva de oppnår av maksimaltemperatur i systemet avhenger av en del faktorer, men de nevnte mediene vil jo begrense dette til omkring 100 grader C, selv med litt trykk inne i bildet. Om de klarer et temperatursprang på 70 grader gir det en teoretisk Carnot-virkningsgrad på 23%, men dette er teoretisk. Om man legger til normalt termodynamisk turbintap, sikkerhetsmarginer, og at man ikke jobber med en idealgass ender vi trolig på omkring 15% total virkningsgrad (gitt at de finner ut at de må bruke kondenser og fødepumpe for å få systemet til å virke).

Tar vi utgangspunkt i en 2MW turbin, så gir vi den 18% syklus og 15% virkningsgrad, så er vi nede på 2,7% total utnyttelsesgrad, eller et snitt på 27kW. Det er vel nok til omtrent 14-15 norske eneboliger. En slik mølle koster omkring 30 mill, men så kommer det kompliserte systemet i tillegg som trolig bringer prisen opp med ytterligere 50%. Da er vi oppe i 45 mill. Fordeler vi dette på 25 år er det 120 000kr/år, om man skulle få det hele rentefritt og systemet er 100% vedlikeholdsfritt. Det gir oss noe over 6kr/kwh, + renter, altså nærmere 10kr/kwh effektivt.

Av alt det idiotiske apple har patentert tror jeg denne tar kaka. I tillegg er patentet prior art OG det virker ikke.

  • 0
  • 0

@Jørn Rune Kviserud:

I Sverige har man et syklus snitt på omkring 18% totalt på samtlige vindmøller. Denne syklusgraden...

Google kunne ikke hjælpe mig med at oversætte hverken "syklus snitt" eller "syklusgrad".

Gætter på det er det man hos Svensk Energi kalder "tillgänglighet" - her i debatten oftest kaldet "kapacitetsfaktor" - du taler om.

Ifølge Svensk Energi havde Sverige installeret 2,9 GW vindkraft ved årsskiftet til 2012. Disse producerede 7 TWh i 2012, så tillgängligheten må jo være tæt på 27%.

Eller betyder "syklusgrad" noget helt andet?

  • 0
  • 0

En slik mølle koster omkring 30 mill....

Jeg håber ikke svenske vindmølleinvestorer betaler 30 millioner SEK for en 2 MW mølle med kun 18% tilgængelighed.

En landmølle koster typisk 1 mio € pr MW, så en 2MW skulle koste ~17 mio SEK.

Nyere møller som Vestas V112 koster op imod 1,2 mio €/MW, men så er tilgængeligheden også 25% højere.

Havmøller koster 50-100% mere end landmøller, placeret på 20-35 m vanddybde, men her er tilgængeligheden 40-50%.

  • 0
  • 0

De 18% skulle selvsagt være 28. Tallet stammer fra en lønnsomhetsvurdering utført for den svenske staten i 2010 eller 2011 ifm en tenkt fremtidig utbygging på omkring 150mrd (+25mrd i styring og balansering). Utvidelse av infrastrukturen var ikke tatt med i regnestykket. Jeg ser en del land mener å ligge høyere enn 28%. I Norge i 2012 forventet man en produksjon på 27-29%. Så sent som i 2007 budsjetterte man med 34% i Norge. Imidlertid er det så mye politikk i dette at man ender som regel opp med at faktisk produsert er langt under forventningene.

Utbyggingskostnaden var i 2011 beregnet til 10-12mill NOK/MW maksimalkapasitet. Av dokumenterte prosjekter har jeg derimot ikke klart å finne noen som har endt opp lavere enn ca 13,5 mill NOK/MW. Det tilsvarer 1,8 mill EUR/MW, men i mange land kan man komme en del rimeligere ut basert på andre kostnadsdrivere som er lavere. I 2007 beregnet man tilsvarende en investeringskostnad på rett under 10 mill NOK/MW (og da var NOK lavere enn DKK). I 2003 regnet man en kostnad så lav som ca 1 mill EUR/MW installert effekt, da uten unfrastruktur, balansering og styring og landleie.

Merprisen for offshore vindkraft på lav dybde er estimert til veldig mye forskjellig. Typisk er at leverandørene estimerer det langt lavere enn samfunnsøkonomene. Tall på 100% merkost på grunnt vann er lansert, men så spørs det hvor mye grunnt vann man har da. Tilbake i 2004 regnet man offshore vindkraft til omkring 14 mill NOK/MW installert effekt. Som nevnt er infrastrukturen dyrere og levetiden i snitt kortere. Offshore infrastruktur er ikke billig.

Syklusen er også debattert, siden vindstyrker over grenseverdiene kan oppstå til dels hyppig og i lange perioder. Havari er et annet problem som viser seg å være en del større enn først antatt. Mange av de tilgjengelige tallene for offshore vindkraft er basert på relativt begrenset grunndata. Man har hatt mange prosjekter som har vært i utviklingsfase, som har møtt tidlige havariproblemer, problemer med kontinuitet osv, og det er ikke usannsynlig at disse har vært utelatt da de regnes som "ikke idriftsatt" og således kanskje har blitt sett på som ikke relevante. Imidlertid har installasjonene vært såpass få at de utgjør en betydelig del av totalen.

Utbygging av vindkraft og solkraft er samfunnsøkonomisk tvilsomme prosjekter. Det trodde jeg alle var klar over.

Syklus snitt (gjennomsnitt) er altså gjennomsnittet av reell syklus for alle vindmøller i Sverige (i følge rapporten). Syklusgrad eller bare syklus... det finnes etter hvert mange navn på dette. Utnyttelsesgrad, kapasitetsfaktor, ja vi snakker nok om det samme.

  • 0
  • 0

Utbyggingskostnaden var i 2011 beregnet til 10-12mill NOK/MW maksimalkapasitet. Av dokumenterte prosjekter har jeg derimot ikke klart å finne noen som har endt opp lavere enn ca 13,5 mill NOK/MW. Det tilsvarer 1,8 mill EUR/MW, men i mange land kan man komme en del rimeligere ut basert på andre kostnadsdrivere som er lavere.

De seneste års opgørelser over vindmølleproducenternes omsætning vs leveret kapacitet af nøgleklare vindmøller, har vist at gennemsnitsprisen ligger lige omkring 1 mio €/MW.

Du skal jo være opmærksom på om der er tale om en stor andel af havmøller, eller placeringer i fjellet, som er dyrere end normale landmølleplaceringer, til gengæld for højere vind-tilgængelighed.

Disse projekter udføres ikke af vindmølleproducenterne selv, men af entreprenører med speciale i at opstille på den slangs placeringer.

Hvis udbygningsomkostningen i 2011 var 10-12 mio NOK/MW, skal det derfor sammenholdes med energitilgængeligheden for de møller, der blev opført dette år, inklusiv havvindmøller m.m., for at sige noget om Cost og Energy.

28% tæller jo for tilgængeligheden af hele møllekapaciteten, inklusiv de små ineffektive, der blev installeret for år tilbage. Er der en enkelt havmøllepark, eller en del fjell-møller, inkluderet i et givent års udbygning, kan kapacitetsfaktoren for dette års udbygning sagtens være over 34%, og måske have resulteret i en forøgelse af den samlede tilgængelighed fra 24% til 28%.

Endvidere skal man være opmærksom på om der er tale om koncessioner, hvor anlægsprisen er afgørende for beregning af tilskud. Disse anlægspriser kan let blive "skruet kunstigt op" - især hvis der mangler konkurrence ved udbudsrunderne.

Et godt eksempel er Anholt havmøllepark, som pt er under opførelse i Danmark. Denne blev budgetteret af Dong Energy til en anlægspris af hele 25 mio Dkr/MW.

Dette til trods for at Dong Energy havde opført Horns Rev II, af stort set samme standard, året forinden, for 16 mio Dkr/MWh, og at et privat vindmøllelaug opførte Samsø Havmøllepark for 10,6 mio Dkr/MW i 2003.

Disse tal skal ses i lyset af, at Horns Rev II og Samsø har tilgængeligheder på hhv 50% og 42%, og møllerne er installeret på rør-fundamenter på 20-30m hav-dybde.

Anholt Havmøllepark må forventes at yde tæt på 50%, som Horns Rev II, så denne er desværre koncessioneret til en uforholdsmæssigt høj pris - hvilket Dong Energy jo næppe er utilfredse med. ;-)

Hvis du ønsker at analysere forskellige vindmøllers produktion nærmere, på baggrund af eksempelvis kapacitet, alder og placering, er her et link med data for samtlige vindmøller i Danmark:

http://www.ens.dk/da-DK/Info/TalOgKort/Sta...

Her vil du bemærke at mange af de helt gamle møller fra 80-90'erne - som stadig præger kapaciteten i Danmark - ofte har tilgængelighed under 20%, mens de nye landmøller der er opført i de seneste år, har tilgængeligheder på 30-35%.

  • 0
  • 0

Det er på sett og vis interessante tall du presenterer her. Imidlertid er jeg usikker på relevansen (ja, jeg bidro selv til OT). Jeg minner om at komponentleveransen ofte er assosiert med andre betydelige kostnader som ikke kommer på turbinleverandørens regnskap.

Det jeg tenker på er at vindkraft ble i 2007 beregnet å ha en enhetskost på 39,6 øre/kWh. Dette med til dels optimistisk antall produksjonstimer pr år, optimistiske installasjonskostnader og ingen beregnet kostnad for styring/balansering og økning i infrastruktur. Vi kan trygt fastslå at dette øker med minst 10-20 øre/kWh i dag.

Tar vi Apples patent inn her vet vi at man med sikkerhet må regne med en installasjonskostnad på minst 30% mer enn for en vanlig turbin. I tillegg kommer tapet i virkningsgrad ift en vanlig turbin. Vi kan trygt regne med en økning i total enhetskost på ytterligere 20 øre bare på installasjonen. Hvis vi er snille kan vi regne med et virkningsgradstap på 75%. Vi er da oppe i 320 øre/kWh i industriell skala, og da har vi virkelig lagt godviljen til.

Når vi vet at et kullkraftverk og et atomkraftverk produserer den samme strømmen for 30 øre/kWh, og med vasskraft produserer man den for 17-27øre/kWh er det ingen grunn til å tvile på at en slik teknologi er sjanseløs. Vi kan glede oss over miljøgevinster ved ulike typer teknologi, men til slutt skal strømmen selges i det åpne markedet, og av de tre nevnte teknologiene er det kun en av dem som er assosiert med direkte utslipp.

  • 0
  • 0

Det jeg tenker på er at vindkraft ble i 2007 beregnet å ha en enhetskost på 39,6 øre/kWh. Dette med til dels optimistisk antall produksjonstimer pr år, optimistiske installasjonskostnader og ingen beregnet kostnad for styring/balansering og økning i infrastruktur. Vi kan trygt fastslå at dette øker med minst 10-20 øre/kWh i dag.

Hvis du med "enhetskost" mener Cost of Energy, så er 39,6 øre/kWh højt sat. Tallet er snarere 27-34 øre/kWh her i Norden, afhængigt af placering.

Jeg skal ikke kunne sige om placeringerne i Norge er generelt dyre at udnytte. I så fald er det jo godt i har en nabo, med store flade forblæste landarealer, og lavvandede havarealer i Nordsøen, lige syd for jeres store koncentration af vandkraft. ;-)

I Brasilien er netop udbudt en række vindkraftprojekter på auktion. Disse blev alle vundet for ca 24 øre/kWh. Dette beløb skal vel at mærke dække både Cost of Energy, Return og Investment samt økonomisk risiko for investorerne, så kostprisen er selv sagt langt lavere end 24 øre/kWh ved disse projekter.

http://www.windpowermonthly.com/go/southAm...

Reguleringsomkostninger er ret irrelevant i et område med megen vandkraft, så som Norden eller Brasilien.

Vandkraften regulerer i forvejen iht forbrug og akraft i Norden, og har langt større problemer med at forsyne gennem hele vinteren, end med at regulere for den vindkraft, som skal supplere vandkraften om vinteren.

Det er en stor fordel for forsyningssikkerheden, især i Norge, at vandkraften kan regulere ned, når en anden energikilde producerer om vinteren. Vindkraften leverer hele 2/3 af sin energi i vinterhalvåret.

Når vi vet at et kullkraftverk og et atomkraftverk produserer den samme strømmen for 30 øre/kWh, og med vasskraft produserer man den for 17-27øre/kWh er det ingen grunn til å tvile på at en slik teknologi er sjanseløs.

Nu forholder jeg mig ikke til Apple's koncept, da jeg ikke tror på det har gang på jord.

Jeg forholder mig alene til dine generelle tal vedr. vindkraft, som jeg kan se ikke proportionerer med de normale omkostninger. Du startede med 18% tilgængelighed - rettede dog til 28% - hvilket begge er relativt lave tilgængeligheder, omend normale for mange landmøller. På sådanne placeringer tvivler jeg på at mange vil investere 30 mio kr for en 2 MW vindmølle.

Du kan evt gennemgå de annoncerede projekter på Vestas' hjemmeside, og se at disse for over 90% vedkommende er solgt som nøgleklare installationer, hvilket vil sige at alle komponenter indgår, og møllen er idriftsat, ved leveringen.

Du kan dernæst sammenholde producentens årsrapporter med den leverede kapacitet af vindmøller, og se at prisen typisk er omkring 1 mio €/MW.

Endvidere kan du finde både anpartstegning og årsrapporter fra mange danske vindmøllelaug på nettet. Her kan du både se hvad møllerne koste at installere, og hvad der løber på af driftsomkostninger.

Du får med garanti ingen til at opstille et nyt akraftværk, endsige noget sted i verden, hvis prisen kun er 30 øre/kWh.

Olkilouto 3 og Flamanville 3, begge under opførelse i hhv Finland og Frankrig, er foreløbig løbet op i 8,5 mia € (40 kr €/MW !), og EDF forlanger nu 7 mia £ for nye tilsvarende reaktorer i UK.

Dertil skal lægges 4-5 øre for brændsel og affaldshåndtering, + forsikring/garantistilling og sidenhen omfattende og langvarig dekommissionering (hvis disse omkostninger da ikke skal dækkes af skatteyderne) + Return of Investmet + økonomisk risiko.

I UK forventes prisen at blive 100-140 £/MWh, plus en række statsfinansierede subsidier, så som dækning af liability over 1 mia £. Selv statsgaranti mod cost overruns har været på tale.

De svenske akraftværker begynder at lukke ned p.g.a. alder om 5-10 år, og der er INGEN nye projekter under opførelse eller projektering.

I 2030 må vi forvente at det meste af sveriges akraftkapacitet er udfaset, så inden år 2020 skal der installeres 15-20 TWh/y ny elkraftkapacitet til erstatning af de ældste reaktorer, samt yderligere 30-40 TWh/y inden 2030, hvis ikke der skal blive elmangel i Norden.

Kulkraft kan konkurrere med vindkraft, ja, såfremt kulprisen er lav - men kun såfremt man ser bort fra de klima- og miljømæssige omkostninger ved udledningen af CO2 og sundhedsskadelige stoffer. Det er der næppe nogen, hverken i branchen eller i ministerierne, der ser bort fra længere.

Så længe kulprisen er omkring 8 øre/kWh som nu, så kan nye kulkraftværker, med installationsomkostninger på 15-20 mio kr/MW ( https://www.rwe.com/web/cms/de/12068/rwe-p... ) allerhøjest konkurrere på lige fod med vindkraft.

Men i takt med at verden øger efterspørgslen på kul, må kulprisen forventes at stige fortsat, samtidig med at mange lande sandsynligvis vil begynde at lægge afgift på varer der er produceret på kulkraft.

Vandkraft er billigere, ja, men den er jo begrænset af terrænet og den nedbør der løber til i sommerhalvåret. Det hjælper med andre ord ikke at installationen er billig, hvis magasinet løber tør midt på vinteren.

Alle de naturlige magasiner der kunne udnyttes billigt i Norge og Sverige, er for længst udnyttet, skal i udvide herfra, så bliver det til højere priser.

Mvh, Søren Lund

  • som holder af at køre Gokart i Rudskogan ;-)
  • 0
  • 0

Vindkraft:

Ytelse MW 1 Investeringskostnader Innkjøpskostnader kr/kW 7500 Anleggskostnader, div. kr/kW 2000 Byggetidsrenter kr/kW 309 Sum investeringskostnader kr/kW 9809 Kapitalkostnader kr/kW/år 890 Middelvind m/s 8 Brutto produksjon kWh/kW 2947 Div. tap i vindpark 10 % Netto produksjon kWh/kW 2652 Kapitalkostnader øre/kWh 33,6 Driftskostnader øre/kWh 6,0 Sum enhetskostnader øre/kWh 39,6

Som du ser her er kapitalkostnadene størsteparten av kostnaden. Dette er altså med en anleggskostnad på 7,5 mill/MW installert effekt og en nesten 34% fullasttimer.

Jeg har også undret meg over disse kontraktene i Brasil. Det er jo like slik at stål og aluminium har gått ned i pris akkurat. Dette minner om situasjonen i solcellebransjen. En annen mulighet kan være at de ofrer sin fortjeneste for å dekke løpende kostnader. Det kan også være mulig at kontraktene innebærer justeringsklausuler basert på markedsprisutviklingen for kraft. Begge deler vil bety at energimarkedet kortsiktig nyter godt av den vanskelige økonomiske situasjonen i store deler av verden.

Her er forøvrig tilsvarende for kullkraft:

Ytelse MW el 600 Investeringskostnader Anleggskostnader kr/kW el 11000 Byggetidsrenter kr/kW el 1616 Sum investeringskostnader kr/kW el 12616 Kapitalkostnader kr/kW el/år 941 Faste driftskostnader kr/kW el/år 247 Sum faste årskostnader kr/kW el/år 1188 Fullasttimer timer/år 6700 Faste kostnader øre/kWh 17,7 Elvirkningsgrad 40 % Spesifikt brenselforbruk kg/kWh el 0,20 Energipris kr/kg 0,299 Energikostnader øre/kWh el 9,6 Variable kostnader eks energi øre/kWh el 3,7 Sum enhetskostnader øre/kWh el 31,0

Her kommer fjernvarme i tillegg. Legg merke til at det er benyttet en høyere pris pr kWh enn hva du oppga.

For atomkraftverk er tallene nesten like som for kullkraft, bare at anleggene er antatt å ha lengre levetid.

Rudskogen ja, har du søkt på navnet mitt eller visste du simpelthen ikke at det ligger kun ca 2-3km herfra? Ironisk nok har jeg ikke kjørt der på mange år. Drømmer om å få meg en skikkelig banerigget bil der ute med tiden.

  • 0
  • 0

Jeg glemte et par ting.

For det første vil styring og regulering alltid være et tema, uansett om man har vannkraft eller ikke. For det første er terreng der man har effektiv vannkraft ikke typisk også terreng som er godt egnet for vindturbiner. Derfor må vindturbinene plasseres andre steder enn vannkraftverket. Videre reagerer ikke slike systemer raskt og man har derfor utfordringer i det vinden opphører og man må hente mer strøm fra vannkraftverket for å kompensere.

Når det gjelder tabellen for vindkraft er følgende utelatt: Landleie, fremføring av vei, veiavgrening fra offentlig veinett og avgrening for elnett. Disse er antatt å utgjøre mer enn 10%. Det er også forutsatt at monteringsforholdene er gunstige og det er benyttet en vedlikeholdskostnad som stemmer med anleggets første driftsår. Mot slutten av anleggets levetid er denne ventet å nesten dobles.

En ting som kan forklare det som skjer i Brasil er rentefinansiering.

Et paradoks er at selv om kostnadene pr produserte kWh kan synes høye i mange tilfeller ville det være mer å hente på å redusere kostnadene til distribusjonsnett. I dag er kostnadene i Norge på omkring 45 øre/kWh. I tillegg til dette kommer tap i nettet. I Norge er dette beregnet til 12% i snitt. I USA er det tilsvarende 7%. Jeg vil anta at i Danmark er tapene relativt små, mens i Canada antar jeg de er tilsvarende langt høyere. Dette er uansett både installasjonskostnader, driftskostnader og merkostnader for tapt energi. I Norge utgjør tapet alene ca 6 øre/kWh mens nettkostnaden utgjør ca 45 øre, noe som bringer oss over 50 øre/kWh. Dersom vi kjøper 1kWh strøm og betaler 90 øre for den, så er det altså bare ca 39 øre som representerer den kraften vi i realiteten utnytter.

  • 0
  • 0

Hej Jørn, Jeg er generelt meget enig i dine tal og betragtninger, men lad os prøve at sammenligne med nogle tal fra virkeligheden:

Investeringskostnader Innkjøpskostnader kr/kW 7500 Anleggskostnader, div. kr/kW 2000 Byggetidsrenter kr/kW 309 Sum investeringskostnader kr/kW 9809

Som jeg nævnte, så overdrages landvindmøller typisk [b]driftklar[/b] fra producentens side, og prisen er typisk 1 mia €/MW, svarende til din første post. Der løber jo ikke anlægsomkostninger på, når møllen leveres driftklar til prisen, og der løber næppe heller 3,2% byggerenter på, eftersom hovedsummen betales ved overdragelsen, og max halvdelen ved kontraktunderskrivelsen, typisk indenfor et år før idriftssættelsen.

Nyere møller som Vestas V112 og Siemens SWT 3.0 er dyrere end 1 mia €/MW. Til gengæld er de mere effektive.

Her er et relativt aktuelt eksempel fra Uhre Vindmøllelaug I/S, som idriftsatte en Siemens SWT 3.0 MW i 2010: http://www.uhrevind.dk/wp-content/uploads/...

Som du ser er den samlede anskaffelsessum 27.055.339 kr (kr/kW 9.018), lidt mindre end dit estimat på kr/kW 9809. Til gengæld producerer den meget mere strøm end du estimerer, selv ved lavere vindhastighed:

Middelvind m/s 8 Brutto produksjon kWh/kW 2947 Div. tap i vindpark 10 % Netto produksjon kWh/kW 2652

Ifølge Siemens datablad http://www.energy.siemens.com/hq/pool/hq/p... :

Middelvind m/s 7,5 Brutto produksjon kWh/kW 3500 kWh/kW (med Ø101m rotor)

Det er vel at mærke den strøm møllen leverer til nettet, og derfor bliver afregnet for.

Forventeligt vil møllen være ude af drift i max 3 dage om året for service, så det vil højest være korrekt at fradrage 1-2% fra bruttoproduktionen.

Dit regnskab ser så således ud:

Ytelse MW 1 Investeringskostnader Anleggskostnader, div. kr/kW 9018 (inklusiv indkøb og byggerenter) Sum investeringskostnader kr/kW 9018 Kapitalkostnader kr/kW/år 632 (25 års afskrivning, 5% rente) Middelvind m/s 7,5 Leveret produksjon kWh/kW 3500 Div. tap i vindpark (nedetid) 1-2 % Netto produksjon kWh/kW 3450 Kapitalkostnader øre/kWh 18,3 Driftskostnader øre/kWh 7,5 Sum enhetskostnader øre/kWh 25,8

Placeringer med lavere middelvind vil levere mindre produktion, men med 113m rotor bør kostprisen ikke overstige 30 øre/kWh på fornuftige placeringer.

Vedrørende kulkraft kan jeg genkende det meste, men som du så i linket til RWE, har de lige investeret 2,6 mia € for 1100 MW, svarende til 17600 kr/kW.

Med 5% rente og 25 års afskrivning, og dine tal i øvrigt stemmer, ser regnskabet således ud:

Investeringskostnader Sum investeringskostnader kr/kW el 17600 Kapitalkostnader kr/kW el/år 1234 (25 års afskrivning, 5% rente) Faste driftskostnader kr/kW el/år 247 Sum faste årskostnader kr/kW el/år 1481 Fullasttimer timer/år 6700 Faste kostnader øre/kWh 22,1 Elvirkningsgrad 40 % Spesifikt brenselforbruk kg/kWh el 0,20 Energipris kr/kg 0,299 Energikostnader øre/kWh el 9,6 Variable kostnader eks energi øre/kWh el 3,7 Sum enhetskostnader øre/kWh el 35,5

Bemærk, jeg regner generelt ikke kapitalomkostninger så høje som dig. Kulkraftværket kan måske drives længere end 25 år, men ikke uden nye investeringer undervejs.

Her kommer fjernvarme i tillegg.

I Danmark får kraftvarmeværker mig bekendt ikke noget for at levere restvarme til fjernvarme, udover dækning for tab af elvirkningsgrad.

Fjernvarmeselskabet opkræver betaling hos brugeren for tilslutning og drift af fjernvarmenettet.

For atomkraftverk er tallene nesten like som for kullkraft, bare at anleggene er antatt å ha lengre levetid.

Der er nu lige den væsentlige forskel, at akraftværker koster mere end dobbelt så meget at anlægge som kulkraft pr kapacitet. (Se Olkilouto 3, Flamanville 3, Vogtle 3 & 4, EDF's bud på Hinkley's Point m.fl)

Levetiden kan blive længere, ja - men ikke uden ny investeringer (opdateringer) undervejs, og endelig venter en gigantisk regning for dekomissionering.

Rudskogen ja, har du søkt på navnet mitt eller visste du simpelthen ikke at det ligger kun ca 2-3km herfra? Ironisk nok har jeg ikke kjørt der på mange år. Drømmer om å få meg en skikkelig banerigget bil der ute med tiden.

Blot for at se om du havde professionel relation til emnet. Bemærkede Rakkestad, hvor vi plejer at handle dagligvarer. Min søn har kørt hhv Viking Trophy og Nordisk Mesterskab på Gokartbanen. Skøn kuperet bane, så se at få rigget den bil til! ;-)

  • 0
  • 0

Jeg skal ikke gå så veldig i dybden, men vil bare påpeke at den produserte energien i langt større grad er et spørsmål om vindvariasjonene i området enn middelvinden.

Jeg jobber for et teknologiselskap som sysler med termodynamikk. Vårt "mantra" er at verden vil ikke bli miljøvennlig før det er billigere å produsere miljøvennlig enn miljøfientlig.

Det naturlige spørsmålet blir da: På hvilken måte er du tilknyttet vindkraftbransjen?

  • 0
  • 0

Det naturlige spørsmålet blir da: På hvilken måte er du tilknyttet vindkraftbransjen?

Rimeligt spørgsmål. Jeg er ikke tilknyttet vindbranchen, eller elkraftindustrien overhovedet. Jeg er ingeniør og til dagligt beskæftiget med udvikling af batteridrev, til elektrificering af skraldebiler og tunge arbejdskøretøjer.

Men jeg har fulgt emnet med interesse siden 90'erne, analyseret og beskrevet mulighederne her i debatten, og derfor flittigt opsøgt de mange tilgængelige fakta - ikke mindst fordi der verserer så mange falske og vildledende påstande om emnet.

Jeg antager at du ikke anser vindkraft, i synergi med vandkraft, som "miljøfjentlig produktion", sammenlignet med eksempelvis kulkraft - hvis jeg forstår jeres "mantra" korrekt - og at du kan se at vindkraft ikke er så dyrt og ineffektivt, som det ofte påstås.

Opgaven er derfor ikke at gøre vindkraften meget billigere end den er - men snarere at oplyse om at den faktisk er konkurrencedygtig med kulkraft

Og vi er helt enige om at Apple's idé næppe får gang på jord. ;-)

  • 0
  • 0

Jaja, da er i hvertfall elektrisitet som energikilde sentralt i ditt fagfelt forstår jeg.

Jeg anser ikke vindkraft og vannkraft som forurensende hva utslipp angår, men inngrepene i terrenget er i høyeste grad en form for forurensning. Spesielt vannkraftutbygging har store konsekvenser for økosystemet i vassdragene.

Man kan undres over hvorfor apple gidder å patentere noe slikt.

  • 0
  • 0

Jaja, da er i hvertfall elektrisitet som energikilde sentralt i ditt fagfelt forstår jeg.

Det kan man sige, og jeg har selvfølgelig kompetencer hvad angår elteknik og termodynamik generelt.

Jeg kommer dog ikke nærmere elforsyningsbranchen end til stikkontakten, når ladekablet stikkes i. ;-)

inngrepene i terrenget er i høyeste grad en form for forurensning.

Kan også kaldes infrastruktur.

I nordmænd er jo så forgyldte med miljøvenlig energi, at det næsten kan misundes ;-) og det mest utrolige er at jeres elværker ikke engang kan ses, hvis man ikke ved det er et el-magasin og ikke en bjergsø man ser på.

I Danmark må vi affinde os med mere synlige strukturer, for at skaffe strøm uden fortsat afhængighed af importerede brændsler, ligesom vi også må affinde os med synlige veje, jernbaner og lufthavne, for at komme effektivt rundt, og pløjemarker overalt for at skaffe mad.

Jeg forstår helt at vindmøller er visuelt ødelæggende for storheden af de norske fjelde, ligesom jeg mener man bør respektere naboerne til vindmøller.

Derfor er jeg også primært fortaler for havvindmøller.

Ude på havet opnås de kapacitetsfaktorer, der betyder at vi kan dække mest muligt elforbrug, med mindst mulig overproduktion - dvs lettest at integrere - og tilmed uden at forstyrre hverken terræn eller naboer.

Tiden har vist, at når der er konkurrence på området, og udbuddet matcher efterspørgslen, så er det ikke dyrere at producere el fra havmøller end fra landmøller.

De er 50-100% dyrere at opstille, men de producerer også 50-100% mere.

Vinden på havet er ikke bare stærkere end på land - den er også (som du påpeger) meget mindre varierende.

  • 0
  • 0

Nei, dere har vel ikke så mye av det vi kaller "urørt natur". Men distribusjonsnettet har jo vist seg å være et problem det også. I Norge har vi jo lenge hatt en debatt gående om utbygging av større kraftlinjer i områder som fra før av er svært uberørte. Eksemplifisert i et kjent nasjonalromantisk bilde her: http://noddi.com/Bilder/Groven_Bevar%20Har...

  • 0
  • 0

Hei Jørn! Du ved meget om el og energi i Norge (og Sverige), og du har også kommenteret el-pris fra kernekraft. Ved du, hvad status er for de norske planer/projekter om at bygge en thoriumreaktor? REO havde besøg af en optimistisk norsk ingeniør (husker ikke navnet), der fortalte om TMSR-reaktorer. Thorium Molten Salt Reactor. De har jo 2-3 fordele i forhold til de gængse typer.

  • 0
  • 0

Nei, dere har vel ikke så mye av det vi kaller "urørt natur". Men distribusjonsnettet har jo vist seg å være et problem det også. I Norge har vi jo lenge hatt en debatt gående om utbygging av større kraftlinjer i områder som fra før av er svært uberørte. Eksemplifisert i et kjent nasjonalromantisk bilde her: http://noddi.com/Bilder/Groven_Bevar%20Har...

Det er vel blot et spørgsmål om at lægge et kabel istedet. England har f.eks. et søkabel til Skotland, selv om de er landfast.

  • 0
  • 0

Dette er ikke et område jeg er spesielt sterk på, men vi har allikevel utført noen begrensede analyser for å ha en oversikt over hvor nært forestående dette kan være. Så vidt jeg har forstått så er smeltet salt nærmest for en kjøler/energibærer å regne i denne sammenhengen. Det later ikke til at noen av forsøkene på å kontrollere mengden energi som må til for å igangsette reaksjonen har kommet spesielt langt. Det jeg tror er at det mest realistiske forsøket på å komme videre med thorium er en skisser komboreaktor der en thoriumreaktor inngår som en del av en fisjonsreaktor.

Men som sagt, jeg har ikke all verdens oversikt. Fagtyngden på området ser ut til å stor grad være enige om at vi ikke kan håpe på noe gjennombrudd på mange tiår. Imidlertid er det en logisk brist i dette. Dersom man kunne vite slikt ville det bety at man kjente til både problemet og løsningen. Hva slags kjent løsning vil det ta 50 år å sette ut i praksis for noe med en slik astronomisk verdi?

  • 0
  • 0

Tak Jørn! - det var et thorium-sidespring. Men jeg faldt over følgende: "Energistyrelsen og Dansk Energi inviterer til lancering af en ny rapport om de energiteknologiske perspektiver i Norden. Rapporten tager udgangspunkt i de nationale klimamål og analyserer veje til et fælles CO2-neutralt energisystem i 2050." Min første tanke var historien om musen og elefanten, der gik over en bro, og hvor musen begejstret udbrød: Hør, hvor vi gungrer!" Et lille land med et af de største CO2-udslip pr capita foreslår, at vi - sammen med Sverige, Norge og Finland (?) - skal køre CO2-frit i 2050. Mon ikke, der er no'en, rundt omkring, der ikke tager musen helt alvorligt?

  • 0
  • 0

Det virker som om det er svært stor forskjell på de politiske festtalene og den egentlige politiske vilje når det kommer til hvorvidt man forsøker å nå disse målene.

Hva ville skjedd dersom vi i morgen var tomme for olje og kull? Ville ikke det påvirket utviklingstakten enormt? Så hvorfor går det så forbannet tregt?

  • 0
  • 0

Jørn: I DK siger vi: Nød lærer nøgen kvinde at spinde". På energiområdet er der MEGET stor forskel på det, vi skulle/burde, og det, som vi beslutter/gør. Men i katastrofe-situationer kan vi skam være særdeles effektive. Desværre er det endnu ikke en katastrofe! - Så vi tager den med ro! - Det går s'gu nok!

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten