Apple-patent: iPhone med omkringviklet display

Apple har søgt om patent på et ’forbrugerelektronikprodukt’, der minder om en iPhone, men alligevel adskiller sig fra alle dagens telefonder ved at være helt omviklet med et display.

Ifølge patentet er der tale om et bøjeligt Amoled-display, som man skal være kreativ eller ligefrem destruktiv for at smadre.

Displayet er viklet omkring selve stammen af telefonen, som i øvrigt er gennemsigtig og lavet af ridsefrit plastic-glas.

Det gør, at håndsættet som sådan er gennemsigtigt på nær top, bund og et indlæg, der indeholder og slører telefonens indmad.

3D og ingen knapper

Telefonen er udstyret med ansigtsgenkendelse, der sørger for kun at vise indhold i retning af et velkendt ansigt.

Inde i telefonen er der endnu et fleksibelt display, der i samarbejde med det omkringviklede display skal gengive en 3D-oplevelse, siger patentansøgningen.

Med en overflade, der på nær top og bund kun består af display, har den futuristiske iPhone også udryddet de sidste fysiske knapper. Eksempelvis skruer man op og ned ved at placere fingeren, hvor volumeknapperne plejede at sidde, og så bliver hele den venstre side til en volumenbar.

Telefonen er endnu kun i patentfasen.

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

"Patentfasen"....

Få ideen i dag - og sørg for at ingen kan benytte den når det engang bliver muligt....

Der er forhåbentligt tale om et designpatent, der har en løbetid på 17 dage maksimalt?

  • 4
  • 0

Nu er jeg ikke rigtig inde i patent systemet, men en hurtig wikipedia, og jeg kommer frem til at patenter i USA gælder i 20 år, og mon ikke der er noget vildere end dette til den tid?

Og nu har de så tid nok til at udvikle noget der rent faktisk virker perfekt i første udgave, selvom det ikke ville ligne dem.

  • 0
  • 0

Amerikanske patenter udstedes jo efter "først til mølle" princippet, og så må retssystemet tage over hvis der er nogen der klager.

Spørgsmålet er om de overhovedet har lavet en fungerende prototype. Men Apples patentadvokater skal jo beskæftige sig med et eller andet, så her er der noget træning :-D

  • 1
  • 0

Hvorvidt vi får en sådan iBend i hånden inden for de næste få år er tvivlsomt tror jeg, men uanset hvad så er det stadig en GLIMRENDE måde for Apple at skabe medieomtale omkring dette ;) Desuden har de så samtidig sørget for at mange andre telefonproducenter får svært ved at lave noget tilsvarende.. Sååå.. :-)

  • 0
  • 0

De skal vist blive gode venner med Samsung igen eftersom det ser ud til de planlægger at bruge deres produkter.

  • 0
  • 0

Henrik, Det er vist desværre en helt almindelig måde at arbejde på. Jeg læste en gang lidt om levende billeder, og en påstand om at Edison havde hugget ideen fra en anden. Hvorvidt dette er korrekt eller ej, er ikke relevant i denne tråd, men jeg forstod ud fra teksten at Edison, som mange andre, arbejdede med en slags "hensigtserklæringer" forstået på den måde at de f.eks meddelte patentbureauet at de arbejdede med en ide med fleksible displays som kan foldes omkring et håndholdt apparat. Om de virkelig arbejdede med det på det tidspunkt var ikke så vigtigt, men nu var ideen registreret, så hvis en anden prøvede at lave et patent på noget der lignede, jamen så var vejen banet for en retssag.

Var det ikke også Æblet der for nogen tid siden havde gang i noget patent-sjov omkring vindmøller? Jeg er overbevist om at man stadig laver disse meget åbne patenterklæringer, for at kunne overtage andres arbejde når de har udviklet et eller andet.

  • 0
  • 0

....har patenteret et omviklet display kan man spekulere på hvornår de patenterer et indviklet display........undskyld......højrebenet :)

  • 1
  • 0

Apple har igen taget patent på faconen, det er ikke Apple der har opfundet det bøgelige display. Det er længe siden jeg har set bøgelige displays vist på messer, demonstreret på telefonligene genstande. Så Apples genialitet er at bukke displayet på den anden led, men det kan da godt være at der er så nyt og revolutionerende i USA, at det berettiger til at tage et patent. Jeg håber sanelig ikke at den slags går her i Europa, og jeg håber specielt ikke for producenter og opfinderne af det bøjelige display, vil finde sig i at Apples eventuelt godkendte patent, gør at Apple bliver eneaftagere til deres produkter, elle måske gør at de måske overhoved ikke kan afsætte deres bøjelige displays, fordi Apple er det eneste firma der har ”patent” på at bruge bøjelige display på telefoner.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten