Appetit på rå mad giver flere store sygdomsudbrud

Udbrud som det aktuelle i Nordtyskland med flere hundrede syge og flere døde på grund af forurenede fødevarer kan vi forvente at se flere af i fremtiden. Det spår Susanne Knøchel, der er professor ved Institut for Fødevarevidenskab ved Københavns Universitet.

»I de senere år har vi set flere og flere udbrud med både bakterier, parasitter og virus fra bær, anden frugt og grøntsager, og det skyldes, at vi spiser flere rå grøntsager og frugt end tidligere. Det betyder, at vores eksponering bliver større,« forklarer hun.

Og problemet forstærkes af det stadig mere globaliserede marked for fødevarer.

»Vi får grøntsager, urter, bær og frugt fra hele verden og dermed også den medfølgende mikroflora,« siger professoren.

Det er en tendens der bl.a. har været tydelig i USA.

Ingen nemme løsninger

Susanne Knøchel tror ikke, at der er kommet flere tilfælde af forurenede frugt og grønsager, men at det større import- og eksportmarked gør, at det bliver til flere større udbrud hos os.

Og løsningerne hænger ikke på træerne. For det er for eksempel hverken økonomisk levedygtigt eller teknisk muligt at teste alle partier grønt og frugt, der kommer ind i Danmark, for bakterier, parasitter og virus. De vil være ulige fordelt og i nogle tilfælde vil meget få organismer også kunne udløse sygdom, siger hun:

»Og det er rigtig svært for forbrugerne at gøre noget. De kan fjerne synligt skidt og skylle deres rå grøntsager og frugt grundigt og dermed nedbringe risikoen, men man kan altid risikere, at der er noget tilbage.«

Årsagen er også svær at gøre noget ved i de sidste led, for ofte er der tale om et sammenfald af uheldige omstændigheder i starten af produktionskæden.

»Det handler om god landbrugspraksis, og det prøver folk at overholde, men vandingsvandet kan være forurenet, eller der kan komme et kraftigt regnvejr, der fører jord og vand, der er forurenet fra husdyr eller vilde dyr hen, så det kommer i kontakt med grønsagerne ude i landbrugsleddet,« forklarer Susanne Knøchel.

Hun påpeger, at klimaændringer på længere sigt endda kan gøre, at regn falder mere massivt lokalt, så vi vil se flere oversvømmelsesudbrud, hvilket ofte kan være årsag til, at bakterier fra husdyrhold eller vilde dyr bliver spredt. Det kan også være, at man vil anvende vand af ringe kvalitet i egne, hvor der er knaphed på vandressourcer

Sporing af fødevarer ville hjælpe

Som forbrugere må vi altså mere eller mindre affinde os med risikoen og forlade os på at vores butikker har gode underleverandører fortæller hun:

»Det er et område, som vi må forvente fortsat vil give problemer indimellem. Vi spiser mere grønt, og det skal vi klart blive ved med for det er der mange gode grunde til. I Danmark er vi heldige med god vandkvalitet, men det kan være en stor udfordring globalt.«

Men der er dog også positive pointer. Man er nemlig blevet bedre til at typebestemme forureninger og sammenkøre data, så man hurtigere kan se, om det er den samme type organisme og den samme kilde.

Det ville dog hjælpe, hvis myndighederne og importørerne havde bedre overblik over, hvor de enkelte fødevarer oprindelig kommer fra. I dag kan opsporingen af kilden nemlig være lidt af en jungle, da fødevarerne kan komme gennem mange mellemleverandører før de når forbrugerne, påpeger hun.

Gør os nemt syge

Susanne Knøchel betegner det aktuelle udbrud som meget stort og alvorligt og mener, at omfanget skyldes, at der er tale om en speciel slags E. coli-bakterie. Den danner nemlig bestemte toksiner og har nemt ved at fremkalde hæmolytisk uræmisk syndrom (HUS), der kan føre til nyresvigt og død. Desværre kan man ikke behandle infektionen med antibiotika, når man først er blevet rigtig syg.

Vi huser alle massevis af E.coli i tarmen, men disse toksindannende typer findes hyppigst i tarmen hos drøvtyggere som køer og får, fortæller hun:

»Og denne bakterie er særlig uheldig og ubehagelig, da den kan gøre folk syge selv i meget lave niveauer. Man kan måske blive syg, hvis der bare er 10 eller 100 celler, hvor man med andre ofte skal have 100.000 eller en million celler.«

Normalt er der 1.000 tilfælde spredte med denne bakterietype om året i Tyskland, og de kan komme fra vidt forskellige kilder som forskellige fødevarer eller kontakt med dyr.

Farlige agurker i Danmark

I Tyskland er der mistanke om, at flere end 700 mennesker er syge på grund af denne fødevareforurening, og mindst tre er døde som følge af den. I Danmark er mindst syv syge.

De tyske myndigheder mener at have sporet smittekilden til agurker fra landbrug i Sydspanien, og den danske fødevarestyrelse oplyser, at to danske virksomheder i Grindsted og Kolind ifølge de tyske fødevaremyndigheder har fået leveret spanske agurker fra et parti fra Spanien, som er inficeret med den nævnte type e-colibakterie.

Virksomhederne er blevet pålagt at trække partierne tilbage fra handlen, men fødevarestyrelsen fastholder stadig sine råd til forbrugerne om ikke at spise rå agurk fra Spanien og rå agurk, tomat og salat fra Nordtyskland, da kilden ikke med sikkerhed er fastslået.

Dokumentation

Meddelelse fra Fødevarestyrelsen
Meddelelse fra Fødevarestyrelsen

sortSortér kommentarer
  • Ældste først
  • Nyeste først
  • Bedste først

til tidligere, hvor folk kogte deres agurker og purløg. Magen til vrøvl skal man da lede længe efter.

  • 0
  • 0

til tidligere, hvor folk kogte deres agurker og purløg. Magen til vrøvl skal man da lede længe efter.

Ha ha! Jeg tænkte netop det samme. Jeg tror den måde man kan tilberede en agurk mest muligt på, er ved at lave den om til agurkesalat.

  • 0
  • 0

... til tidligere, hvor folk kogte deres agurker og purløg.

Hvilken artikel har du laest?

»I de senere år har vi set flere og flere udbrud med både bakterier, parasitter og virus fra bær, anden frugt og grøntsager, og det skyldes, at vi spiser flere rå grøntsager og frugt end tidligere. Det betyder, at vores eksponering bliver større,«

»Det er et område, som vi må forvente fortsat vil give problemer indimellem. Vi spiser mere grønt, og det skal vi klart blive ved med for det er der mange gode grunde til. I Danmark er vi heldige med god vandkvalitet, men det kan være en stor udfordring globalt.«

Jeg kan naturligvis have overset det sted hvor der kommer frem at problemerne skyldes at vi er holdt op med at koge vores groensager...

Magen til vrøvl skal man da lede længe efter.

Et godt eksempel paa en "rekursiv" saetning :-)

  • 0
  • 0

[quote]Magen til vrøvl skal man da lede længe efter.

Et godt eksempel paa en "rekursiv" saetning :-)

[/quote]

Du mener en selvrefererende sætning.

  • 0
  • 0

Altså, da jeg var barn, kunne man kun få frugt og grønt i "sæsonen"- og så gemmeæbler. Kål og kartofler kunne kules ned. Det er fra dengang julesalat stammer.

Det meste frugt og bær blev konserveret. Syltede agurker, asier, henkogte ærte og gulerødder osv. Man kunne ikke få andre frosne bær end sine egne.

Min farmor brugte forresten latrinspandens indhold til at gøde grøntsagerne med. Ja hun havde i sin høje alderdom kun das.

Vi glemmer at "frisk frugt og grønt" hele året er et relativt nyt fænomen.

Mvh Tine

  • 0
  • 0

Mon ikke det omfattende udbrud af en farlig bakterie er den nye tids terrorisme. Det er jo let at forurene eksportfødevarer i transporten.

  • 0
  • 0

[quote]... til tidligere, hvor folk kogte deres agurker og purløg.

Hvilken artikel har du laest?

»I de senere år har vi set flere og flere udbrud med både bakterier, parasitter og virus fra bær, anden frugt og grøntsager, og det skyldes, at vi spiser flere rå grøntsager og frugt end tidligere. Det betyder, at vores eksponering bliver større,«

»Det er et område, som vi må forvente fortsat vil give problemer indimellem. Vi spiser mere grønt, og det skal vi klart blive ved med for det er der mange gode grunde til. I Danmark er vi heldige med god vandkvalitet, men det kan være en stor udfordring globalt.«

Jeg kan naturligvis have overset det sted hvor der kommer frem at problemerne skyldes at vi er holdt op med at koge vores groensager...

Magen til vrøvl skal man da lede længe efter.

Et godt eksempel paa en "rekursiv" saetning :-) [/quote]

At tørre forringet sødevaresikkerhed og hygiejne af på ændret forbrugsmønster er noget vrøvl. Folk har altid spist rå grøntsager, bær og æg. Men de kom fra mindre lokale producenter så risikoen for masse forgiftninger var væsentlig mindre, men det er altså ikke forbrugsmønstret som har ændret sig, tvært imod, der er ingen idag som tør bruge rå æg i koldskål eller en æggesnaps.

  • 0
  • 0

Hvis den samme bakterie og viruskombination findes fra andre kilder uafhængigt af de fundne kilder i Malaga og Almeria, så er det en begrundet mistanke. Vi er jo i en form for "Krig", ligesom nogle terrorister kunne finde på at fortage dette. Nu er der jo flere selvmordbomber der er mislykket, så dette kan være en ny strategi. Men det er ren spekulation. Der iøvrigt intet har med "raw-food" at gøre.

  • 0
  • 0

Det var det for min kone og jeg midt i 90'erne, da vi havde en stor have til grøntsagsdyrkning - og en venlig nabo, der forsynede os med fårelort til at gøde jorden med. Aldrig har spist så flotte fennikel (rå), jordskokker (også rå og i supper), og alt det andet dejlige, en grøntsagshave han give. Meget af det blev spist som råkost. Og tænk: vi blev slet ikke syge! Så mon ikke den gode professorinde har forlæst sig på teorien om humlebien, der ikke kan flyve? Næste gang hun farer i medierne bør hun nok ad hensyn til alsidigheden, huske at nævne E-numre og de tusinder af farve- og andre tilsætnings- stoffer, som industrien helt legalt tilsætter vore fødevarer.

  • 0
  • 0

[quote][quote]... til tidligere, hvor folk kogte deres agurker og purløg.

Hvilken artikel har du laest?

»I de senere år har vi set flere og flere udbrud med både bakterier, parasitter og virus fra bær, anden frugt og grøntsager, og det skyldes, at vi spiser flere rå grøntsager og frugt end tidligere. Det betyder, at vores eksponering bliver større,«

»Det er et område, som vi må forvente fortsat vil give problemer indimellem. Vi spiser mere grønt, og det skal vi klart blive ved med for det er der mange gode grunde til. I Danmark er vi heldige med god vandkvalitet, men det kan være en stor udfordring globalt.«

Jeg kan naturligvis have overset det sted hvor der kommer frem at problemerne skyldes at vi er holdt op med at koge vores groensager...

Magen til vrøvl skal man da lede længe efter.

Et godt eksempel paa en "rekursiv" saetning :-) [/quote]

At tørre forringet sødevaresikkerhed og hygiejne af på ændret forbrugsmønster er noget vrøvl. Folk har altid spist rå grøntsager, bær og æg. Men de kom fra mindre lokale producenter så risikoen for masse forgiftninger var væsentlig mindre, men det er altså ikke forbrugsmønstret som har ændret sig, tvært imod, der er ingen idag som tør bruge rå æg i koldskål eller en æggesnaps.[/quote]

Jeg kunne aldrig finde på, at bruge andet til min koldskål (og tatar for den sags skyld). Nu er jeg også i den heldige situation, at jeg selv har høns og at min moder er indehaver af et uafhængigt fødevarer laboratorium. Hun tester således mine æg 4 gange om året.

I øvrigt ville jeg heller ikke have noget mod, at bruge 'almindelige' økologiske æg til det samme. For en sikkerheds skyld, ville jeg dog skolde de rå æg i få sekunder, før brug. Det er nemlig usædvanligt, at der er bakterier inde i ægget.

Bon appêtit.

  • 0
  • 0

Da verden gik agurk blev jeg inspireret til dette indlæg på min blog:

På anklagebænken sad den berygtede spanske agurk: Anklageren tordnede: ”Du er en ondskabsfuld morderisk skurk! Har du i det hele taget noget at fremføre til dit forsvar?” ”Selvfølgelig, jeg er uskyldig!” lød den anklagedes svar. ”Jeg handlede i rent selvforsvar. I mennesker er bløde i tomaten. I myrder os og propper os ned i salaten!”

http://rimkogeren.blogspot.com

  • 0
  • 0

Folk har altid spist rå grøntsager, bær og æg. Men de kom fra mindre lokale producenter så risikoen for masse forgiftninger var væsentlig mindre, men det er altså ikke forbrugsmønstret som har ændret sig, tvært imod, der er ingen idag som tør bruge rå æg i koldskål eller en æggesnaps.

Æggene er ellers salmonella fri: http://nyhederne.tv2.dk/article.php/id-401...

Sikkert mere end de nogen sinde har været...

  • 0
  • 0

Susanne Knøchel siger bla.: "Desværre kan man ikke behandle infektionen med antibiotika, når man først er blevet rigtig syg."... Av den var værre. Er der tale om hysdyrgødning fra et ukontrolleret husdyrbrug med uhæmmet brug af antibiotika ? -hvor landmændene af uvidenhed og begær har frembragt multiresistente bakterier ? Hvor stammer den tyske salat fra ? Hvis den indeholder de samme bakterietyper som de spanske agurker så kommer salaten og agurkerne nok samme sted fra. Jeg vil gætte på Marokko og hvadenten mit gæt er rigtigt eller forkert, så viser sagen at vi forbrugere intet kan stille op. Vi er prisgivet skruppelløse eller uvidende producenter- og uinformerede politikere.

  • 0
  • 0

Mon ikke der har været tale om økologiske grøntsager da disse jo kun må gødes med naturlig gødning? I ca. 1 år efter sin alm. pensionering ledede min fader den farve og lakfabrik Sadolin & Holmeblad havde sammen men ØK i Indonesien. Her fortalte de andre ingeniører, at man skulle passe på brugen af grøntsagerne da de var blevet gødet med naturgødning. De havde fundet ud af, at sygdomsrissikoen kunne undgåes ved eks. at dyppe salathovederne i en passende opløsning af kaliumpermanganat, og derefter skylle dem i rent vand inden brugen. Jeg ved ikke hvor kraftig opløsningen skal være, det kan andre måske fortælle mere om.

  • 0
  • 0
Bidrag med din viden – log ind og deltag i debatten